Du kan præcisere din søgning ved at fjerne fritekstsøgning eller bruge emnesøgning.
Søg kun på indtastede form(er) Hjælp til alternative bøjningsformer
Fjern fritekstsøgning Hvad er ikke-fritekstsøgning?
Emnesøgning Hjælp til søgning inden for bestemte sproglige emner
Søgeresultat
Du har søgt efter: ting
Mente du:
tinge|
-ting|
tin|
sting
|
se flere forslag
|
uting|
ring|
tung|
-ing|
ding|
ping|
tang|
wing|
ing.
Ordbøger
Retskrivningsordbogen
2. ting sb., -et, ting, -ene (forsamling); på tinge
Den Danske Ordbog
- ikke noget som helst; intet● ikke ret meget; ganske lidt
i det bare/rene ingenting
uden tøj på
ikke for ingenting
ikke uden grund; synonym ikke for intet
lade som ingenting
blive ved med at opføre sig som hidtil skønt forudsætningerne er ændret
som ingenting
el.
så let som ingenting
meget let; uden mindste besvær el. anstrengelse
være ingenting til
ikke være oplagt el. brugbar til noget
- afgrænset fysisk størrelse bestående af fast stof der kan ses og røres; synonym genstand, objekt ● personlig ejendel● værk der er resultatet af en skabende proces
- forhold, fænomen, begivenhed el. handling der foregår el. gælder i verden el. i menneskers liv; jævnfør sag ● hvad der påhviler el. angår en person af fx pligter, arbejdsopgaver el. anliggender; jævnfør sag, affære● egenskab el. omstændighed ved noget el. nogen
alle mulige steder (ting, former, måder, ..)
en hel masse forskellige elementer af den nævnte slags
hver ting til sin tid
- bruges for at udtrykke at man tålmodigt bør beskæftige sig med én ting ad gangen
- bruges for at udtrykke at man ikke bør sammenblande forskellige størrelser
ingen verdens ting
overhovedet ingenting; slet intet
(kun) have én ting i hovedet
være koncentreret om én eneste bestemt ting
nu skal jeg sige dig noget
el.
nu skal jeg sige dig en ting
bruges for at udtrykke at man vil sige noget vigtigt og ønsker samtalepartnerens fulde opmærksomhed • især i situationer hvor man er uenig el. vil fremføre kritik, en advarsel el. en trussel; (især talesprog);
sige tingene ligeud
være oprigtig og tale åbent og direkte
sætte tingene på plads
(ofø) endegyldigt afgøre noget så der ikke længere hersker tvivl
tingenes tilstand
forholdene som de er i den situation man befinder sig
ting og sager
alt muligt forskelligt
vende tingene på hovedet
- (ofø) se på tingene på en ny måde; gøre noget anderledes end sædvanligt
- (ofø) give et misvisende billede af noget; fordreje sandheden
- lovgivende forsamling i flere nordiske lande • især det danske Folketing;
- forsamling af vigtige og indflydelsesrige personer i et sogn, en landsby e.l. der holdt rådslagning og afgjorde retssager (hist.);
på tinge
- i Folketinget
- i tidligere tiders rådslagende og dømmende forsamlinger (hist.);
-ting sidsteled
(artiklen er forkortet – se hele artiklen i DDO)
- aktivitet, begivenhed el. fænomen som nogle er fælles om
- forhandle med en sælger om prisen på en vare for at få den billigere; synonym prutte, købslå
Dansk Synonymordbog
- ting: genstand, tingest; sag, emne, forhold
- ting: nævningedomstol; rigsdagskammer
Ordbog over det danske Sprog
BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
I. Ting,
en ell. (nu kun (dial.) i bet. 6) et (han blev forliebt i hende . . Thi det er et af de deyligste skabte Ting paa Jorden. Holb.Usynl.II.2. se ogs. u. bet. 5.2 og 6 samt Feilb. Esp.§116. UfF.). Høysg.AG.46. flt. d. s. ell. (dial., vist især i bet. 6) -er (Feilb. CReimer.NB.101). (glda. t(h)ing, en, et,
II. Ting,
et. Høysg.AG.37. (i 19. aarh. ofte (til adskillelse fra I. Ting) skrevet Thing. se ndf. og jf. Rask.Retskr.263ff. MO.). flt. d. s. ell. † -e (paa alle Tinge. DL.1– 13–8. alle Tinge. CThestrup.Tingene ogTingstederne.(1747).38. jf.: de Rettertinge, som Landstingsret have. DL.5–14–32.
III. ting,
interj. (jf. ænyd. ting, gengivelse af tinksmedens lyd (PSyv. (DSt. 1909.65); jf. tink), ty. ting, om ringende lyd olgn.; jf. u. II. tingeling, tingle; sj.) gengivelse af en høj, især ringende ell. klirrende lyd. Krist.BRL.328. (han) slog en anden Tangent an, en fin Tone: Ting! Buchh. S.243. jf.: de gamle Meldingsklokkers
Råd og regler
Typiske problemer
- Adjektiver
- Adjektiver (tillægsord) er ord der lægger sig til substantiver og pronominer (navneord og stedord) og beskriver personer, ting osv.: en glad mand, et stort ...
- Typiske problemer
- Her på siden kan du finde regler, vejledning og øvelser inden for en række af de mest almindelige sproglige faldgruber på dansk. Vælg et emne fra den ...
- Ord
- Substantiver
- Substantiverne (navneordene) er den største af vores ordklasser. Ca. 70 % af ordene i Retskrivningsordbogen er substantiver.
- Genitiv (ejefald) · uddybning
- Hans, hendes eller sin?
- Den typiske fejl er at bruge hans eller hendes i stedet for sin.
- De små tegn
- Tegnsætningen hjælper os til at udtrykke pauser, tryk, rytme, sætningsmelodi, tempo mv. — det vil sige de signaler vi alle sammen kender fra talesproget. ...
- R-problemer · uddybning
- Adverbielt -t · uddybning
- Et eller flere ord · uddybning
- Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord.
- Kommareglerne · uddybning
[1]
Ordlister
- Ordforbindelser i ét eller flere ord
- En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Artikler mv.
Svar fra sprognævnet
- elske
- Er det korrekt at sige at man elsker genstande, eller kan man kun elske levende væsner?
- fillodej
- Det græske og tyrkiske køkken har tilført danskernes middagsbord adskillige nye retter, bl.a. ting der er indbagt i den supertynde filodej eller fillodej - ja, ...
- den nye sort
- Jeg er stødt på udtrykket den nye sort som bruges om noget der er blevet moderne. Er der tale om et nyt udtryk?
- større end el. så stor som
- (fra en matematiklærer): Hvis en ting er 3 gange større end en anden, er den jo 4 gange så stor. Men i de fleste tilfælde menes der 3 gange så stor. Er det ...
- fejstig, feisty
- Der er et udbredt ord på engelsk, feisty, som betyder ’en livlig eller ilter, kamplysten og stærk oplevelse eller person’. Jeg har oplevet enkelte nordjyder ...
- flere end el. mere end
- Hedder det flere end eller mere end i følgende sætninger: Flere/mere end 10 andelshavere har klaget til bestyrelsen Jeg har svaret på flere/mere end 35 ...
- en eller et nem-id
- Den Digitale Signatur har fået et nyt navn, nemlig nem-id. Vi er nu kommet i tvivl om om det hedder en eller et nem-id i sætninger som den følgende: ”For at ...
- der el. som
- Jeg er tit i tvivl om man efter fx personer skal skrive der eller som: de personer som kom til mødet .. eller de personer der kom til mødet ... Det samme ...
- ondere og slemmere
- Er der noget der hedder ondere, ondest og slemmere, slemmest, eller skal man altid bruge værre og værst i stedet?
- plusse og minusse
- Jeg er gymnasielærer og vil gerne spørge om Dansk Sprognævn overvejer at godkende verberne plusse og minusse. De unge mennesker på vores gymnasium er vant til ...
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
- Overhænde
- Hvorfor kan ordet "overhænde" ikke slås op i danske ordbøger?
- Rundere eller rondere?
- Hedder det at "rundere" eller "rondere"?
SprogbrevetDR
- Find fem fejl
- af Jørn Lund, november 1991
- Asyl(an)søgere
- af Erik Hansen, maj 1994
- Såkaldt
- af Erik Hansen, august 1995
- Oplæsning
- af Jørn Lund, januar 1988
- Dansk og fremmed
- af Erik Hansen, april 1993
- Kort
- af Erik Hansen, marts 1989
- -ering eller -tion?
- af Erik Hansen, februar 1989
- Klicheer
- af Jørn Lund, november 1993
- Tekstning af norsk
- af Jørn Lund, september 1987
- Svære ord
- af Erik Hansen, april 1991
Sprogligt – Politikens sprogklumme
- Kastration
- af Henrik Andersson, Politiken, 12. marts 2008
- Være i kridthuset
- af Kjeld Kristensen, Politiken, 14. oktober 2006
- Værd at/ved at
- af Kjeld Kristensen, Politiken, 3. oktober 2007
- Forgifte eller forgive
- af Kjeld Kristensen, Politiken, 23. december 2006
- Obligat/obligatorisk
- af Ebba Hjorth, Politiken, 21. november 2007
- Fra 'stinge røv' til 'med røven i vejret'
- af Ebba Hjorth, Politiken, 3. marts 2007
- Smagfuld sprogbrug?
- af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
- Ungeren, svømmeren, vuggeren, fjerneren ...
- af Lars Trap-Jensen, Politiken, 6. januar 2007
- Nye ord under træet
- af Lars Trap-Jensen, Politiken, 2. december 2006
- Etik eller moral?
- af Henrik Andersson, Politiken, 21. april 2007
Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme
- Huller i sproget
- af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 30. august 2014
- Skal man rutte med sandheden?
- af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 22. august 2015
- Afdankede sutter
- af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 21. april 2009
- Et udmærket ord
- af forsker Marianne Rathje
Temaer
Dansk tegnsprog
- Dansk tegnsprog
- Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Nye ord
- Gamle ord glider ud
- Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter
- Hvorfor får vi nye ord?
- En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Ord og bogstaver i tal
- Er der flere ord i engelsk end i dansk?
- Mange tror at der er flere ord i engelsk end i dansk
- Antallet af ord i dansk
- Der kan ikke gives noget nøjagtigt tal for hvor mange ord der er i dansk
Ordsprog
- Talemåder og andre faste vendinger
- Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...
Slang
- Temaer i slang
- "Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog
- Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
- Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"
- Hvad er slang?
- De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist svar på spørgsmålet om hvad slang er
Sprogteknologi
- Fagsprog og termbaser
- Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
- Talesyntese og talegenkendelse
- I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Leg og lær
Ordmuseum
- Rebslagersprog
- Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (reb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
- Biavlersprog
- Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (biavl.), der angiver at ordet har været brugt ...
- Kurvemagersprog
- Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kurv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
- Soldatersprog
- Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (soldat.), der angiver at ordet har været brugt af ...
- Sjældne ord
- Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
- Ord der allerede var gamle i gamle dage
- Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
- Fiskersprog
- Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
- Gammeldags sprog
- Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog.
- Håndværkersprog
- Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
- Snedkersprog
- Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (snedk.), der angiver at ordet har været brugt ...
Smid en smutter
- Smid en smutter
- Her på siden har vi samlet en række eksempler på ord eller talemåder vi har fået galt i halsen. Vi kalder dem for smuttere. De lyder rigtigt, men et eller ...
Nyheder
Nyheder
- Nyt på sproget.dk — nye svar fra Sprognævnet
- Amerikansk forskning viser at tosprogethed gavner hjernen
- Videnskab.dk omtaler to nye undersøgelser som illustrerer hvilke fordele man har ved at kunne flere sprog.
- Chat på nettet og lær et fremmedsprog
- På hjemmesiden www.bilingualchat.com kan du chatte med mennesker fra 78 forskellige lande, blive bedre til et fremmedsprog, og hjælpe andre til at lære dit ...
- Besøg Dansk Sprognævn på Kulturnatten
- På årets kulturnat d. 14. oktober 2011 byder Dansk Sprognævn indenfor til en workshop om sprog.
- Hvordan lærer man grammatik?
- Ny forskning giver et bud på hvordan mennesker ubevidst opfatter sprogstrukturer.
- Den Europæiske Sprogdag 2015
- Traditionen tro, siden det europæiske sprogår i 2001, fejres Den Europæiske Sprogdag den 26. september. Med dagen ønsker man at sætte fokus på gode ...
- Danmarks Sprogmuseum
- Danmarks Sprogmuseum, som forventes opført i Århus i de kommende år, har etableret en blog.
- Kronik om danskernes sproglige dovenskab
- Kronik kritiserer danskernes ligegyldighed overfor korrekt sprogbrug og distinkt udtale.
- Symposium om sprog, bevidsthed og sprogtilegnelse
- Forskerskole Øst afholder symposium på Syddansk Universitet i Odense d. 1.-2. november 2010.
- Holbergordbog i digital udgave
- Det Danske Sprog- og Litteraturselskab udsender ''en af dansk sprogvidenskabs største bedrifter'' som gratis netordbog.
Øvrige sider på sproget.dk
Sproget.dk
- Temaer i slang
- CO2-forbrug
- Må man sige CO2-forbrug?
- Hvad er nye ord?
- Tøj, hvad er det egentlig?
- Mål & Mæle 21:4, 12/1998
- Udu
- Mål & Mæle 30:3, 11/2007
- Hvornår var forrige år?
- Mål & Mæle 15:3, 1992
- Bestemt og ubestemt
- Mål & Mæle 28:2, 11/2005
- Begynderundervisning i læsning
- Mål & Mæle 21:4, 12/1998
- Sproglig forenkling
- Mål & Mæle 18:4, 12/1995
