Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: ting

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

1. ting sb., -en, ting, -ene (genstand, sag), i sms. tings-, fx tingsskade, tingsverden
2. ting sb., -et, ting, -ene (forsamling); på tinge

Den Danske Ordbog

  1. ikke noget som helst; intet
    ● ikke ret meget; ganske lidt
ikke for ingenting
ikke uden grund; synonym ikke for intet
lade som ingenting
blive ved med at opføre sig som hidtil skønt forudsætningerne er ændret
som ingenting el. så let som ingenting
meget let; uden mindste besvær el. anstrengelse
være ingenting til
ikke være oplagt el. brugbar til noget
  1. afgrænset fysisk størrelse bestående af fast stof der kan ses og røres; synonym genstand, objekt
    ● personlig ejendel
    ● værk der er resultatet af en skabende proces
  2. forhold, fænomen, begivenhed el. handling der foregår el. gælder i verden el. i menneskers liv; jævnfør sag
    ● hvad der påhviler el. angår en person af fx pligter, arbejdsopgaver el. anliggender; jævnfør sag, affære
    ● egenskab el. omstændighed ved noget el. nogen
alle mulige steder (ting, former, måder, ..)
en hel masse forskellige elementer af den nævnte slags
hver ting til sin tid
  1. bruges for at udtrykke at man tålmodigt bør beskæftige sig med én ting ad gangen
  2. bruges for at udtrykke at man ikke bør sammenblande forskellige størrelser
ingen verdens ting
overhovedet ingenting; slet intet
(kun) have én ting i hovedet
være koncentreret om én eneste bestemt ting
nu skal jeg sige dig noget el. nu skal jeg sige dig en ting
bruges for at udtrykke at man vil sige noget vigtigt og ønsker samtalepartnerens fulde opmærksomhed • især i situationer hvor man er uenig el. vil fremføre kritik, en advarsel el. en trussel; (især talesprog);
sige tingene ligeud
være oprigtig og tale åbent og direkte
sætte tingene på plads
(ofø) endegyldigt afgøre noget så der ikke længere hersker tvivl
tingenes tilstand
forholdene som de er i den situation man befinder sig
ting og sager
alt muligt forskelligt
vende tingene på hovedet
  1. (ofø) se på tingene på en ny måde; gøre noget anderledes end sædvanligt
  2. (ofø) give et misvisende billede af noget; fordreje sandheden
  1. lovgivende forsamling i flere nordiske lande • især det danske Folketing;
  2. forsamling af vigtige og indflydelsesrige personer i et sogn, en landsby e.l. der holdt rådslagning og afgjorde retssager (hist.);
på tinge
  1. i Folketinget
  2. i tidligere tiders rådslagende og dømmende forsamlinger (hist.);
  1. aktivitet, begivenhed el. fænomen som nogle er fælles om
  1. forhandle med en sælger om prisen på en vare for at få den billigere; synonym prutte, købslå

Dansk Synonymordbog


  • ting: genstand, tingest; sag, emne, forhold
  • ting: nævningedomstol; rigsdagskammer

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
I. Ting, en ell. (nu kun (dial.) i bet. 6) et (han blev forliebt i hende . . Thi det er et af de deyligste skabte Ting paa Jorden. Holb.Usynl.II.2. se ogs. u. bet. 5.2 og 6 samt Feilb. Esp.§116. UfF.). Høysg.AG.46. flt. d. s. ell. (dial., vist især i bet. 6) -er (Feilb. CReimer.NB.101). (glda. t(h)ing, en, et,
II. Ting, et. Høysg.AG.37. (i 19. aarh. ofte (til adskillelse fra I. Ting) skrevet Thing. se ndf. og jf. Rask.Retskr.263ff. MO.). flt. d. s. ell.  -e (paa alle Tinge. DL.1– 13–8. alle Tinge. CThestrup.Tingene ogTingstederne.(1747).38. jf.: de Rettertinge, som Landstingsret have. DL.5–14–32.
III. ting, interj. (jf. ænyd. ting, gengivelse af tinksmedens lyd (PSyv. (DSt. 1909.65); jf. tink), ty. ting, om ringende lyd olgn.; jf. u. II. tingeling, tingle; sj.) gengivelse af en høj, især ringende ell. klirrende lyd. Krist.BRL.328. (han) slog en anden Tangent an, en fin Tone: Ting! Buchh. S.243. jf.: de gamle Meldingsklokkers

Råd og regler

Typiske problemer

Adjektiver
Adjektiver (tillægsord) er ord der lægger sig til substantiver og pronominer (navneord og stedord) og beskriver personer, ting osv.: en glad mand, et stort ...
Typiske problemer
Her på siden kan du finde regler, vejledning og øvelser inden for en række af de mest almindelige sproglige faldgruber på dansk. Vælg et emne fra den ...
Ord
Substantiver
Substantiverne (navneordene) er den største af vores ordklasser. Ca. 70 % af ordene i Retskrivningsordbogen er substantiver.
Genitiv (ejefald) · uddybning
Hans, hendes eller sin?
Den typiske fejl er at bruge hans eller hendes i stedet for sin.
De små tegn
Tegnsætningen hjælper os til at udtrykke pauser, tryk, rytme, sætningsmelodi, tempo mv. — det vil sige de signaler vi alle sammen kender fra talesproget. ...
R-problemer · uddybning
Adverbielt -t · uddybning
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord.
Kommareglerne · uddybning
[1]

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

elske
Er det korrekt at sige at man elsker genstande, eller kan man kun elske levende væsner?
fillodej
Det græske og tyrkiske køkken har tilført danskernes middagsbord adskillige nye retter, bl.a. ting der er indbagt i den supertynde filodej eller fillodej - ja, ...
den nye sort
Jeg er stødt på udtrykket den nye sort som bruges om noget der er blevet moderne. Er der tale om et nyt udtryk?
større end el. så stor som
(fra en matematiklærer): Hvis en ting er 3 gange større end en anden, er den jo 4 gange så stor. Men i de fleste tilfælde menes der 3 gange så stor. Er det ...
fejstig, feisty
Der er et udbredt ord på engelsk, feisty, som betyder ’en livlig eller ilter, kamplysten og stærk oplevelse eller person’. Jeg har oplevet enkelte nordjyder ...
flere end el. mere end
Hedder det flere end eller mere end i følgende sætninger: Flere/mere end 10 andelshavere har klaget til bestyrelsen Jeg har svaret på flere/mere end 35 ...
en eller et nem-id
Den Digitale Signatur har fået et nyt navn, nemlig nem-id. Vi er nu kommet i tvivl om om det hedder en eller et nem-id i sætninger som den følgende: ”For at ...
der el. som
Jeg er tit i tvivl om man efter fx personer skal skrive der eller som: de personer som kom til mødet .. eller de personer der kom til mødet ... Det samme ...
ondere og slemmere
Er der noget der hedder ondere, ondest og slemmere, slemmest, eller skal man altid bruge værre og værst i stedet?
plusse og minusse
Jeg er gymnasielærer og vil gerne spørge om Dansk Sprognævn overvejer at godkende verberne plusse og minusse. De unge mennesker på vores gymnasium er vant til ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Overhænde
Hvorfor kan ordet "overhænde" ikke slås op i danske ordbøger?
Rundere eller rondere?
Hedder det at "rundere" eller "rondere"?

SprogbrevetDR

Find fem fejl
af Jørn Lund, november 1991
Asyl(an)søgere
af Erik Hansen, maj 1994
Såkaldt
af Erik Hansen, august 1995
Oplæsning
af Jørn Lund, januar 1988
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, april 1993
Kort
af Erik Hansen, marts 1989
-ering eller -tion?
af Erik Hansen, februar 1989
Klicheer
af Jørn Lund, november 1993
Tekstning af norsk
af Jørn Lund, september 1987
Svære ord
af Erik Hansen, april 1991

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Kastration
af Henrik Andersson, Politiken, 12. marts 2008
Være i kridthuset
af Kjeld Kristensen, Politiken, 14. oktober 2006
Værd at/ved at
af Kjeld Kristensen, Politiken, 3. oktober 2007
Forgifte eller forgive
af Kjeld Kristensen, Politiken, 23. december 2006
Obligat/obligatorisk
af Ebba Hjorth, Politiken, 21. november 2007
Fra 'stinge røv' til 'med røven i vejret'
af Ebba Hjorth, Politiken, 3. marts 2007
Smagfuld sprogbrug?
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Ungeren, svømmeren, vuggeren, fjerneren ...
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 6. januar 2007
Nye ord under træet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 2. december 2006
Etik eller moral?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. april 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Huller i sproget
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 30. august 2014
Skal man rutte med sandheden?
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 22. august 2015
Afdankede sutter
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 21. april 2009
Et udmærket ord
af forsker Marianne Rathje

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dansk tegnsprog

Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...

Nye ord

Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...

Ord og bogstaver i tal

Er der flere ord i engelsk end i dansk?
Mange tror at der er flere ord i engelsk end i dansk
Antallet af ord i dansk
Der kan ikke gives noget nøjagtigt tal for hvor mange ord der er i dansk

Ordsprog

Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Slang

Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog
Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"
Hvad er slang?
De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist svar på spørgsmålet om hvad slang er

Sprogteknologi

Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.

Leg og lær

Ordmuseum

Rebslagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (reb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Biavlersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (biavl.), der angiver at ordet har været brugt ...
Kurvemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kurv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Soldatersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (soldat.), der angiver at ordet har været brugt af ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog.
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Snedkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (snedk.), der angiver at ordet har været brugt ...

Smid en smutter

Smid en smutter
Her på siden har vi samlet en række eksempler på ord eller talemåder vi har fået galt i halsen. Vi kalder dem for smuttere. De lyder rigtigt, men et eller ...

Nyheder

Nyheder

Nyt på sproget.dk — nye svar fra Sprognævnet
Amerikansk forskning viser at tosprogethed gavner hjernen
Videnskab.dk omtaler to nye undersøgelser som illustrerer hvilke fordele man har ved at kunne flere sprog.
Chat på nettet og lær et fremmedsprog
På hjemmesiden www.bilingualchat.com kan du chatte med mennesker fra 78 forskellige lande, blive bedre til et fremmedsprog, og hjælpe andre til at lære dit ...
Besøg Dansk Sprognævn på Kulturnatten
På årets kulturnat d. 14. oktober 2011 byder Dansk Sprognævn indenfor til en workshop om sprog.
Hvordan lærer man grammatik?
Ny forskning giver et bud på hvordan mennesker ubevidst opfatter sprogstrukturer.
Den Europæiske Sprogdag 2015
Traditionen tro, siden det europæiske sprogår i 2001, fejres Den Europæiske Sprogdag den 26. september. Med dagen ønsker man at sætte fokus på gode ...
Danmarks Sprogmuseum
Danmarks Sprogmuseum, som forventes opført i Århus i de kommende år, har etableret en blog.
Kronik om danskernes sproglige dovenskab
Kronik kritiserer danskernes ligegyldighed overfor korrekt sprogbrug og distinkt udtale.
Symposium om sprog, bevidsthed og sprogtilegnelse
Forskerskole Øst afholder symposium på Syddansk Universitet i Odense d. 1.-2. november 2010.
Holbergordbog i digital udgave
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab udsender ''en af dansk sprogvidenskabs største bedrifter'' som gratis netordbog.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Temaer i slang
CO2-forbrug
Må man sige CO2-forbrug?
Hvad er nye ord?
Tøj, hvad er det egentlig?
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Udu
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Hvornår var forrige år?
Mål & Mæle 15:3, 1992
Bestemt og ubestemt
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
Begynderundervisning i læsning
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Sproglig forenkling
Mål & Mæle 18:4, 12/1995