Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: tilpasse

Mente du: tilpas| utilpasset| tilkaste

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
tilpasse vb., -r, -de, -t; tilpasse sig; tilpasse i længden

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

tilpasse verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈtelˌpasə] 1 ændre den ydre form så den passer til bestemte omgivelser passe til 1.a overført ændre for at få til at passe bedre i en bestemt sammenhæng • fx ændre nogets udseende, indhold eller funktion afpasse justere 2 psykologi ændre adfærd for at få denne til at stemme overens med omgivelsernes normer for almindelig opførsel tilpas adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -, - (eller -se) [teˈpas] fra middelnedertysk to pas(se), af to 'til' og pas 'passende mål' 1 som passer i størrelse, mængde, styrke el.lign. passende 1.a som adverbium i tilstrækkelig høj grad til at det følgende er muligt eller finder sted | såpas 2 i en bestemt, nærmere angivet fysisk eller psykisk tilstand 2.a i en behagelig tilstand, fx rask, afslappet eller i godt humør veltilpas utilpas gøre/stille tilpas gøre tilfreds, typisk ved at opføre sig eller behandle på en bestemt måde komme tilpas komme belejligt; være kærkommen eller velkommen være nogen tilpas 1 være imødekommende og opføre sig i overensstemmelse med en andens ønsker eller krav passe 2 være belejlig, behagelig eller på anden måde svare til nogens ønske eller behov – sjældent bekomme

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • tilpasse: afpasse, anpasse, omstille, indordne, indrette, modificere, regulere, føje, lempe, indstille, akkommodere, assimilere, temperere, tillempe, tilvænne, adaptere, koaptere, aptere, akklimatisere, ensrette, afrette

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
tilpasse,1 I. til-passe, v. (jf. passe til (u. II. passe) og I. -pas; , nu næppe br.) i visse kortspil: melde pas overalt. Amberg. Der blev ikke spillet, men tilpasset. VSO.
tilpasse,2  II. til-passe, v. vbs. -ning (s. d.). (især fagl. ell. Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog) tildanne, ordne, indrette, tillempe noget, saaledes at det passer til, harmonerer med noget andet; passe til. Amberg. Dagen.17/81831.2.sp.2 (se u. Møllepasser). tilpasse en Kiole. VSO. et Skilderi, dannet ved at paalægge Figurerne paa et Kobberstik tilpassede Tøjstumper.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

au pair i flertal
Kan det virkelige passe at det hedder au pairer i flertal? Alle siger jo au pairs! I det mindste kunne I vel give valgfrihed?
det globale syd
Jeg ønsker at vide om man kan bruge den globale syd som synonym til udviklingslande. Er der andre synonymer til udviklingslande?
integrerede ord
Jeg arbejder som folkeskolelærer i København. En del af mine elever har indvandrerbaggrund, og jeg har lagt mærke til at de ofte taler om noget de kalder ...
pervasiv
Jeg har tænkt mig at bruge ordet pervasiv i teknologiske sammenhænge, jf. eng. pervasive computing. Det handler om teknologi som er overalt i vores hverdag, fx ...
sjutte
Har ordet sjutte nogensinde været debatteret i Sprognævnet? Lige siden Gunnar "Nu" Hansen har dette udsagnsord været brugt om en fodbold der overfladisk ...
vold- som forstærkende forled
Det er vist blevet mere almindeligt at bruge vold- i sammensætninger, man kan fx voldredigere en artikel og voldøve på et musikværk. Har Sprognævnet mon noget ...

SprogbrevetDR

Udtale
af Erik Hansen, marts 1994
Check, tjek og tjekker
af Erik Hansen, marts 1986
Stil
af Jørn Lund, februar 1987

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Klassikere på moderne dansk
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. maj 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Exit poll eller valgstedsmålinger
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. december 2009
Dobbelt purisme
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 7. oktober 2008
Autobahns?
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 27. september 2014

Temaer

Dansk tegnsprog

Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Kan man skrive dansk tegnsprog?

Ordenes oprindelse

Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Folkeetymologier
Om ord der dannes af et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå.
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne

Ordsprog

Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...

Sprogteknologi

Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...

Leg og lær

Ordmuseum

Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Glarmestersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (glarm.), der angiver at ordet har været brugt ...
Murersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (mur.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Forsvinder æ, ø og å?
Bogstaverne æ, ø og å bruges mindre i navne, men der er ikke udsigt til at bogstaverne forsvinder fra dansk, siger Sprognævnets direktør, Sabine ...
Amagerprojektet – forskning i børn og unges sprog
Forskere fra Københavns Universitet har siden januar 2009 arbejdet på et større projekt om sprog hos børn og unge.
At tale integreret
Beskrivelse af forskningsprojekt
Konference om importord: Er dansk under pres?
Kom med til konference den 7. november 2018 på Københavns Universitet, og bliv klogere på det danske sprogs tilstand.
Vi staver og udtaler på engelsk, men bøjer på dansk
Danskerne staver og udtaler engelske låneord på engelsk, men vi bøjer i høj grad de engelske lån efter dansk mønster.
Låneord i dansk
Det er ikke alle låneord der virker på dansk.
Både ... men også
Nyt fra Sprognævnet 2012, nr. 3, er udkommet.
Den Danske Ordbog som app
Det er nu blevet lettere og hurtigere at søge i DDO fra sin mobiltelefon.
Boligkrisen gør ejendomsmæglere sprogligt kreative
De sproglige klicheer er på retur i boligbranchen, skriver Politiken.dk.
Nyt speciale frikender Radioavisen
En ny analyse frikender DR's Radioavisen for sjusket udtale og et uforståeligt talesprog. Nyhedsoplæserne taler i et tydeligt og nutidigt sprog, konkluderes ...

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Geomanipulation
Geomanipulation - et nyt ord i klimadebatten
Indhold og opbygning
Klima
Hvad betyder ordet klima?