Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: til

Mente du: till| il| ti| tl | se flere forslag | stil| tik| -il| ti.| tid| bil| fil| hil| mil| pil| tal| tic| tie| tin| tip| tis| tit| tyl| vil| tidl.| il-

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
til præp., adv., konj.; til aften; til alters; til ankers; til bedste; til bens; til blods; til bogs; til bords; til bunds; til dels; til dom(s); til døde; til dørs; til fals; til fjelds; til fods; til fulde; til fælles el. tilfælles; til føje; til følge; til gavns; til gengæld; til gode; til grunde; til havs; til himmels; til hobe; til huse; til højre; til hånde; til kende; til kort; til købs; til køjs; til lands; til leje; til live; til livs; til lykke el. tillykke; til låns; til mode; til måls; til nød; til orde; til protokol(s); til rede; til rette; til rors; til råds; til salg; til sengs; til side; til sidst; til sinds; til skamme; til skovs; til slut; til spilde; til stede; til syne; til søs; til takke; til top(s); til torvs; til trods for; til tørre; til tåls; til vands; til veje; til vejrs; til venstre; til visse; til vægs; til værks; til ægte; til års

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

dag til dag- eller dag-til-dag- førsteled (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈdæˀteˈdæˀ-] som sker eller udføres dagligt eller fra den ene dag til den anden dag til dag-løsning eller dag-til-dag-løsning substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -er, -erne dag til dag-rente eller dag-til-dag-rente substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -n, -r, -rne [ˈdæˀteˈdæˀ-] kendt fra 1971 rente på et lån som man indfrier dagen efter det er optaget • fx i forbindelse med pengeoverførsler mellem banker dag til dag-service eller dag-til-dag-service substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -n, -r eller (uofficielt) -s, -rne først til mølle-princip eller først-til-mølle-princip substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -pet [ˈfɶɐ̯sdteˈmølə-] efter talemåden den der kommer først til mølle, får først malet, se mølle princip eller regel om at de der henvender sig først, bliver betjent først og derfor opnår en fordel hertillands eller her til lands adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈhεˀɐ̯teˈlanˀs], [ˈhεˀɐ̯teˌlanˀs] eller [ˈheˀɐ̯-] her i dette land ift. eller i forh. til forkortelse (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) = i forhold til iht. eller i henh. til forkortelse (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) = i henhold til jord til luft-missil eller jord-til-luft-missil substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -er, -erne mund til mund-metode eller mund-til-mund-metode substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -n [mɔntəˈmɔnˀ-] eller [ˈmɔnˀtəˈmɔnˀ-] uofficiel, men almindelig form: mund-til-mund metode kendt fra 1959 1 metode til at give en livløs person kunstigt åndedræt hvor man blæser sin egen udåndingsluft ind i personens mund og videre ned i lungerne med henblik på genoplivning mund til næse-metode 2 mundtlig videregivelse af oplysninger direkte fra en person til en anden (i modsætning til videregivelse via medier, opslag e.l.) – kendt fra 1961

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • dag til dag-rente dag til dag-rente sb. (1971) Nationalbankens rente over for pengeinstitutter ved kortfristede lån; interventionsrente
  • først til mølle-princip først til mølle-princip sb. (o. 1990) princip om at de der kommer først, har retten til noget
  • gå til stålet gå til stålet ordforb. (1990) tage energisk fat, gøre noget med stor energi
  • ikke til at skyde igennem ikke til at skyde igennem
  • jord til jord-missil jord til jord-missil sb. (1991) missil affyret fra jorden med mål på jord
  • jord til luft-missil jord til luft-missil sb. (1975) missil affyret fra jorden med mål i luften
  • lige til højrebenet lige til højrebenet forb. (1995) udtryk for at noget er en oplagt mulighed som man kan gøre noget ved; jf. ligge lige for
  • lige til højrefoden lige til højrefoden forb. (1996) udtryk for at noget er en oplagt mulighed som man kan gøre noget ved; jf. ligge lige for
  • mund til mund-metode mund til mund-metode sb. (1959)
  • mund til mund-metode mund til mund-metode sb. (1961) (billedlig brug)

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
hidtildags hid-til-dags, adv. (tidligere ogs. skrevet hid til dags (se ndf.) ell. hidtil dags (Holb.LSk.II. 3. KSelskSkr.VI.168)). (jf. ænyd. hidindtil dags (Forordn.(Kvartudg.)20/101670); jf. her-, nutildags samt Dag 7.10; nu især dial.) d. s. s. hidtil 2 (“især naar Talen er om Tildragelser, eller Sager, og Forhold af mere Betydenhed”.
ligetil lige-til, adv. og (ubøjeligt) adj. (ofte, især som præd., skrevet lige til). 1) som adv., se VIII. lige 6.4. 2) (endnu ikke i S&B.; især dagl.) som adj. (især som præd.).    2.1) om handlemaade, opførsel: naturlig; jævn; om sag, forhold: let at forstaa ell. udføre; simpel; ogs. om ting (redskab olgn.): ikke indviklet; let at bruge.
nutildags nu-til-dags, adv. (ogs. skrevet nu til dags). (nt. nutodaags; jf. hertildags, hidtildags samt nu om dage(n), dags u. Dag 7.8) 1) (jf. saa til dags u. Dag 7.10, nutilnats)  paa denne tid af dagen; ved det nærværende klokkeslæt. nu til Dags. VSO. Levin.(“obsolet”). 2) (dial.) paa denne aarstid.
Til,1 I. Til, en, et. se I. Tilje.
til,2 II. til, præp. (adv. og konj. m. m.) (Høysg.AG.24.138) ell. (talespr.; i rigsspr. især i bet. A): ; i forb. m. flg. tryksvagt (enklitisk) pron. ogs. m. stød, fx. ˈtil mig: ˈtil os: ˈtil den: ˈtil det: (jf. APhS.XII.40ff.). (æda. til, tyl (Harp.Kr.131.149 ofl.), till (Fragm.40),
tilfælles tilfælles, adj. Høysg.AG.10.21. (tidligere ogs. skrevet i to ord: til fælle(d)s. Moth.T106. Høysg.S.206). (ænyd. d. s. (adv. og adj.), æda. (taka) til fælax (DGL.I.741.V.255), oldn. (leggja) til félags, af til og gen. af æda. fælag osv. (se I. Fællig og II. fælles
tilintetgøre til-intet-gøre, v. ell. (gldgs.) (tidligere ofte skrevet til intet gøre). vbs. -else (s. d.). (ænyd. til intet (ell. inthe) giøre; til gøre til intet (se u. II. intet 3), glda. giøræ til enktæ, ty. zu nichte machen, jf. lat. ad nihilum redigere; især Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog) ødelægge fuldstændigt; gøre det af med noget, egl. saa intet bliver tilbage deraf; bevirke, at noget ophører med at eksistere; bringe ud af verden.
tilmed til-med, adv. (og, i bet. 2, konj.). (tidligere (skrevet) i to ord til med. Pflug.DP.1073. Holb.Bars.I.2. vAph.(1759)). (ænyd. d. s.; vistnok udviklet af dertilmed, smsat. af dertil og III. med 16; jf. til og med u. II. til 35.6) 1) (især Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog) som adv., angivende, at en yderligere omstændighed (bør) fremhæves ell. tages i betragtning: desuden; yderligere; tillige; især angivende, hvad der er en vigtig tilføjelse til det foregaaende, betegner en udbygning, forstærkelse, skærpelse (fx. forbedring, forværring) i forhold til det allerede nævnte: endda; oven i købet; hvad mere er.
tilovers tilovers, adv. ell. (ubøjeligt, kun som præd. brugt) adj. (især tidligere ofte skrevet i to ord til overs.dial. tiløvers. Holb.DH.II. 716. Cit.1852.(HistMKbh.I.245). Flemløse. 191. Feilb.  tilover. MR.1785.25). (ænyd. til over(s), til øffuers (Kalk.III.399.V.787), sv. (fra da.)
tilpas,2 II. tilpas, adv. (og adj.). (især tidligere ofte (skrevet) i to ord: til pas). i adjektivisk anv. undertiden (l. br.) bøjet i best. f. og flt.: -se (det tilpasse gran overspændthed, der hører sværmerisk ungdom til. Bogens Verden.1943.299. se ogs. u. veltilpas og ndf. sp. 136428). (ænyd. d. s. og

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

Retskrivningsregler
På denne side kan du slå op i Retskrivningsordbogens paragraffer og se den officielle ordlyd for de enkelte dele af retskrivningsreglerne. Samtidig kan du læse ...
Vejledning i ordbogens brug
Læs vejledningen til ordbogens brug
1. Hvilke opslagsord?
2. Betydningsoplysninger
3. Orddelingsangivelser
5. Ordklasseangivelse
6. Bøjningsoplysninger
8. Ét eller flere ord?
9. Former der ikke fremgår af selve ordbogen
Ændrede stave- og ordformer
Liste over de senest ændrede stave- og ordformer

Typiske problemer

Typiske problemer
Her på siden kan du finde regler, vejledning og øvelser inden for en række af de mest almindelige sproglige faldgruber på dansk. Vælg et emne fra den ...
Ad eller af?
Man kan ikke høre forskel på ad og af fordi de normalt udtales ens. Men af bruges mest, og den mest almindelige fejl er at man skriver af i stedet for ad.
Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Adjektiver
Adjektiver (tillægsord) er ord der lægger sig til substantiver og pronominer (navneord og stedord) og beskriver personer, ting osv.: en glad mand, et stort ...
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Adverbier
Adverbier (biord) er en ret broget ordklasse fordi den består af en række småord med en række forskellige funktioner. Populært sagt er adverbierne de ord der ...
Bindestreger
Bindestregens hovedformål er at binde to eller flere ord sammen. Men man bruger også bindestreg ved deling af ord ved linjeskift.
Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
De små tegn
Tegnsætningen hjælper os til at udtrykke pauser, tryk, rytme, sætningsmelodi, tempo mv. — det vil sige de signaler vi alle sammen kender fra talesproget. ...
De store tegn
Tegnsætningens vigtigste funktion er at vise hvilke informationer der hører sammen, og hvilke der skal adskilles. Man skelner mellem store og små tegn. ...

Huskesedler

Huskesedler
Dansk Sprognævns huskesedler, "Sproghjælp", giver et hurtigt overblik over typiske problemer med grammatik og retskrivning.

Ordlister

Forklaring til de enkelte kolonner
Nærmere forklaring af de enkelte kolonner
Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Bindestreger brugt i stedet for et ord eller en orddel
En alfabetisk liste over ord med bindestreg i stedet for et ord, fx frugt- og grøntafdeling
Grammatiske betegnelser på latin og dansk
Her finder du de danske og latinske grammatiske fagudtryk
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Præfikser
En alfabetisk liste over præfikser, dvs. uselvstændige orddele
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

fra...til
Når man ansøger om at adoptere et udenlandsk barn, skal man angive hvilken aldersgruppe man ønsker barnet skal tilhøre. Vi søgte om et barn 0-4 år og mente at ...
gå til stålet
Hvorfra kommer udtrykket gå til stålet i betydningen 'drikke tæt'?
helgoland; ad Helgoland til
Hvorfor siger man at det går ad Helgoland til?
hos/ved/til; hos/ved tandlægen
Hvad er korrekt at skrive? Lone har været til tandlægen med sin søn eller Lone har været hos tandlægen med sin søn eller Lone har været ved tandlægen med sin ...
hvornår blev Kjøbenhavn til København?
Engang skrev man Kjøbmand, Kjøbenhavn, Kjerteminde osv. samt Sverrig (for Sverige). Hvornår ændrede man stavemåden fra Kjøbenhavn til København osv., og ...
indrejse i eller til
Hedder det indrejse i Danmark eller indrejse til Danmark, og er der en betydningsforskel?
kærlighed til bearnaise
Hedder det: Bearnaise har været vores store kærlighed i mange år, eller skal det være: Bearnaise har haft vores store kærlighed i mange år?
må jeg få en til is?
Mine børn siger næsten helt konsekvent fx ”må jeg få en til is?” Jeg prøver at lære dem at det hedder ”må jeg få en is til?”, men det hjælper vist ikke, og nu ...
når det kommer til NOMINAL
Stammer udtrykket når det kommer til ... fra engelsk?
tage skridt til
Er der et fast udtryk der hedder tage skridt til at gøre noget? Eller er det en anglicisme på baggrund af take steps to?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Dufte til
Hvorfor accepterer Den Danske Ordbog udtrykket "dufte til"?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Accenttegn
Er der regler for anvendelse af accenttegn?
Afghanistan
Bør det udtales med "au" eller "f"?
Almindelig(t)
Hvordan er reglerne for brugen af adverbielt t?
Apostrof: ta'r eller tar'?
Skriver man "ta'r" eller "tar'"?
At blive fyret på gråt papir
Hvad er oprindelsen til udtrykket "blive fyret på gråt papir"?
At eller og?
Hvordan skelner man mellem brugen af "at" og "og"?
Bandeord
Hvem bestemmer hvad der er bandeord?
Basedow
Hedder det "Basedows sygdom" eller "Graves' sygdom"?

SprogbrevetDR

Der lægges an til landing
af Jørn Lund, november 1986
Ord til tiden
af Erik Hansen, marts 1992
Belæring
af Jørn Lund, november 1993
Nærværende i udtrykket
af Jørn Lund, november 1993
Klicheer
af Jørn Lund, december 1993
Bid
af Jørn Lund, december 1993
Tekstning
af Jørn Lund, december 1993
Kort
af Jørn Lund, december 1993
Dækket direkte tale
af Jørn Lund, december 1993
Direkte tale
af Jørn Lund, december 1993

Mål og Mæle

Bekendtgørelse om uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for voksne
Retskrivningsloven
Lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning. Trykt i Lovtidende A, s. 1521
Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)
Lov om Dansk Sprognævn
Lov nr. 320 fra 1997 og lov nr. 1171 fra 2008
Det siger loven
Find love, bekendtgørelser og cirkulærer m.v. om dansk sprog

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Fra feltmadras over værnemagerbue til kanaldyne
af Ebba Hjorth, Politiken, 9. april 2008
En kop kaffe til?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 12. december 2007
4-0 til svensk sprog
af Kjeld Kristensen, Politiken, 9. juni 2007
Fra 'stinge røv' til 'med røven i vejret'
af Ebba Hjorth, Politiken, 3. marts 2007
I forhold til
af Henrik Lorentzen, Politiken, 9. december 2006
Sprogligt — Politikens sprogklumme
"Sprogligt" udkom som en fast ugentlig klumme i Politiken fra 7. oktober 2006 til 25. juni 2008 og blev skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og ...
Smagfuld sprogbrug?
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Dedikeret eller decideret
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Island og island
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

"Sproget" — Jyllands-Postens sprogklumme
Fast klumme i Jyllands-Posten som medarbejdere ved Dansk Sprognævn i perioden 2008-2016 bidrog til med personlige iagttagelser om sprog.
Sej(g)livede stavefejl
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 28. april 2012
Sproglig ligestilling
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. marts 2012
Undervisitet, manuskrift og svampignon
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 28. januar 2012
Dræsine, plimsoller og pappenhejmer
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. september 2011
Khat og mouse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 23. juli 2012
Idioter, åndssvage, hæmmede
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 15. oktober 2011
En stor dag for mor og jeg
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 2. juli 2011
Jeg elsker dig – sikkert!
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. maj 2011
"Bolle" — et ord på efterløn?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 30. april 2011

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Hvad er et bandeord?
Bandeord virker forstærkende og bruges til at udtrykke følelser. "Luder" er ikke et bandeord, men et skældsord: De to typer af "grimme" ord forveksles ofte
Typer af bandeord
Der er 4 store grupper af bandeord: religiøse bandeord, sygdomsbandeord, sex- og afføringsbandeord og omskrevne bandeord
Forskellige generationers bandeord
Unge bruger ofte bandeord som fuck og shit, mens ældre mennesker gerne bruger bandeord som du godeste og for søren. Det viser en undersøgelse af bandeord i tre ...
Bander unge mere end andre generationer?
Unge bander ikke mere end andre generationer, men det har altid været sådan at ældre synes de unges sprog var grimt, siger Marianne Rathje, forsker ved Dansk ...
Unges bandevaner
Unges frekvens af bandeord lader ikke til at ændre sig med tiden

Dansk tegnsprog

Hvordan opstår personnavne på tegnsprog?
Kilder
Hvem kan dansk tegnsprog?
Hvordan adskiller dansk tegnsprog sig fra andre tegnsprog?
Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Kan man skrive dansk tegnsprog?
Dansk tegnsprogs historie

Dialekter

Dialekter
Har du nogensinde hørt folk sige at de bader i æ haw i stedet for i havet? Har du undret dig over udbruddet wallah eller over hvorfor der er forskel på udtalen ...
Hvad er en dialekt?
Danske dialekter er forskellige varianter af det danske sprog
Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark
Sociolekter
En sociolekt er en social dialekt som kan fortælle om sprogbrugerens sociale status og tilhørsforhold
Etnolekter og multietnolekter
Etnolekter forbindes med en bestemt etnisk gruppe og opstår når forskellige sprog kommer i kontakt med hinanden. Multietnolekter opstår når sprogbrugere med ...

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...
Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk

Nye ord

Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ordenes oprindelse

Folkeetymologier
Om ord der dannes af et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå.
Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ord og bogstaver i tal

De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i
Er der flere ord i engelsk end i dansk?
Mange tror at der er flere ord i engelsk end i dansk
Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger
Antallet af ord i dansk
Der kan ikke gives noget nøjagtigt tal for hvor mange ord der er i dansk

Ordsprog

Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Ordsprogenes funktion
De indgår som en fast del af sproget, og for nogle sprogbrugere er brugen af ordsprog helt ubevidst. Men hvilken funktion indtager ordsprogene egentlig i den ...
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Ordsprogets bestanddele
Ordsprog kan defineres som en fast sproglig vending der kan stå som en selvstændig tekst, som udtrykker et generaliserende udsagn og reproduceres blandt ...
Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...
[1]

Slang

Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel – hvorfor skulle man ellers bruge slang?
Hvad er slang?
Ordet slang blev først brugt af engelske kriminelle i 1700-tallet. De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist ...
Slang
Her på siden kan du fx læse mere om slangsprogets historie, og om hvor gamle slangudtryk forsvinder hen
Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog
Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog
Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"

Sproget på de digitale og sociale medier

Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet
Sproget på de digitale og sociale medier
Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst

Sprogteknologi

Kilder og forslag til videre læsning
Links til de oprindelige artikler om sprogteknologi og andre kilder om emnet
Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...

Udtale

Kilder og forslag til videre læsning
Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Lydskriftoversigt
Listen indeholder de hyppigste danske enkeltlydes lydskrift annoteret i både det danske lydskriftssystem, Dania og det internationale lydskriftssystem, IPA
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Ungdomssprog
Ungdomssprog er ofte uformelt og indeholder mange tabubelagte ord, engelske låneord, slangord osv. Det er ofte kilde til stor diskussion, især blandt ældre ...
Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden
Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord
Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån

Æ, ø og å

Bogstavet æ
Æ er blevet brugt i det danske skriftsprog i næsten 1000 år og er lånt fra oldengelsk
Bogstavet å
Å blev officielt indført i 1948 og er det yngste bogstav i det danske alfabet

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Barbersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (barb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Biavlersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (biavl.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Grammatik for dummies

Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med
Ordklasser
I denne første video følger vi Thomas, der skal lære om de enkelte ordklasser — fra substantiver (navneord) over verber (udsagnsord) til adverbier (biord) og ...
Øvelser om Ordklasser
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 1 – Ordklasser
Subjekt (grundled)
I denne anden video skal Thomas lære om subjektet (grundleddet), altså det led i sætningen som man sætter kryds under.
Øvelser om Subjekt (grundled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 2 – Subjekt (grundled)
Verballed (udsagnsled)
I den tredje video skal Thomas lære om verballedet (udsagnsleddet), altså det led i sætningen som man sætter bolle under.
Øvelser om Verballed (udsagnsled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 3 – Verballed (udsagnsled)
Objekt (genstands- og hensynsled)
I den fjerde video er Thomas nået til objekterne — både det direkte objekt (genstandsleddet), altså det led i sætningen som man sætter trekant under, og det ...
Øvelser om Objekt (genstands- og hensynsled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 4 – Objekt (genstands- og hensynsled)
Ordforråd
I femte og næstsidste video skal Thomas lære om ordforråd, dvs. hvor vores ord kommer fra.

Nyheder

Nyheder

Bemærk: Udsat pga. coronavirus. Skal du med til Sprogdagen 2020?
Sprogdagen 2020 foregår den 30. marts, og temaet er i år "Musikalitet i sproget".
Bestil en forsker til Forskningens Døgn
Kan du samle et publikum på mindst 20 personer, så har du mulighed for gratis at få besøg af en forsker under videnskabsfestivalen Forskningens Døgn i uge 17.
Ph.d.-forsvar: Hjælp til terminologer
Jakob Halskov forsvarer 26. oktober 2007 sin ph.d.-afhandling, der bl.a. er et forsøg på at hjælpe terminologer i deres praktiske arbejde med engelske ...
DR's Sprogpris går til Jón Kaldan
Journalist Jón Kaldan får fredag den 9. november overrakt DR's Sprogpris af DR's radiodirektør Leif Lønsmann.
EU's sprogpris uddelt til kvinderne bag sprogligt undervisningsprogram
Annie Nielsen og Gry Clasen har modtaget EU's sprogpris for undervisningsprogrammet "Vores fællessprog", som er et gratis e-læringsredskab til dansk sprog og ...
Er danskerne parate til en retskrivningsreform?
Er danskerne klar til en mere lydret stavning? Dette spørgsmål funderer en sprogforsker over i denne uges Weekendavisen.
Sprog til tiden
Rapporten fra regeringens sprogudvalg udkommer i dag (7. april). Rapporten indeholder en række anbefalinger for at styrke dansk og fremmedsprogskompetencer, ...
Hør dog hvad de siger! Ph.d.-forsvar om holdninger til engelsk
Fredag den 2. maj kl. 13 forsvarer Jacob Thøgersen sin ph.d.-afhandling: "Hør dog hvad de siger! At undersøge danskernes holdninger til engelsk".
At studere sprog, fra talt til skrevet, afskedsforelæsning 30. maj
Fredag den 30. maj 2008 kl. 14 holder lektor Una Canger afskedsforelæsning i Multisalen, lokale 21.0.54, Det Nye KUA.
Ny bog til sprogundervisning i skolen
Nyt undervisningsmateriale sætter fokus på nyt og gammelt sprog

Øvrige sider på sproget.dk