Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: tie

Mente du: tide| tier| time| te | se flere forslag | ti| tue| -ie| ti.| tid| bie| die| gie| pie| tee| tic| tik| til| tin| tip| tis| tit| tre| vie

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
tie vb., -r, -de el. tav, tiet

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

tie verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, tav (eller -de), -t [ˈtiːə] • præteritum, tav: [ˈtɑwˀ] norrønt þegja, oldhøjtysk dagen, latin tacere 1 lade være med eller holde op med at sige noget tavs 2 holde op med at afgive lyd; være stille den der tier, samtykker talemåde hvis man ikke protesterer eller afslår, må andre regne med at man accepterer tie ihjel (væk, ..) fjerne, nedkæmpe eller modarbejde gennem tavshed tie med undlade at omtale eller røbe; holde hemmelig fortie tie stille lade helt være eller holde helt op med at tale, ytre sig eller afgive lyd

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • tie: tie stille, være tavs, holde mund, holde kaje, holde kæft, holde helt kæft, holde bøtte, klappe gællerne i, holde tæt, have mundkurv på, holde tand for tunge, ikke svare, blive en svar skyldig, forstumme

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
tie tie, v. præt. tav (tidligere alm. skrevet taug) (Høysg.AG.137) ell. (uden for dial. nu kun i mindre omhyggeligt spr.) tiede (Sort.(SamlDanskeVers.1VI.168). Holb.Jep.I.1. sa.Hh.I.524. Suhm.II.54.VI. 278. *Jeg saa og tied' (Grundtv.Kvædl.1: tav). Grundtv.MD.4. Levin. (“tiet . . er trængt igjennem . . medens vi i Talespr. ofte høre tiede, og i sær fortiede”).

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 57. Bindestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om bindestreg
§ 17. Orddeling uafhængigt af betydningen
De gældende retskrivningsregler om deling af to- og flerstavelsesord uafhængigt af betydningen
§ 51. Tydeliggørelse
De gældende retskrivningsregler om komma ved tydeliggørelse
§ 54. Udråbstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om udråbstegn

Typiske problemer

De små tegn
Tegnsætningen hjælper os til at udtrykke pauser, tryk, rytme, sætningsmelodi, tempo mv. — det vil sige de signaler vi alle sammen kender fra talesproget. ...
Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift

Ordlister

Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

janteloven
Er janteloven et særligt dansk begreb, eller findes janteloven også i andre sprog? Hvis janteloven er et særligt fænomen som man især kender i Danmark og ...
mellemrum ved plus og andre matematiske operatorer
Skal man sætte mellemrum mellem tal og plustegn og andre matematiske operatorer?
stå tidens prøve
Jeg er stødt på udtrykket at noget har stået tidens prøve i en artikel i Den Store Danske Encyklopædi (bd. 15, 1999). Jeg mener at udtrykket må være en ...
støttespiller
Jeg er i en oversættelse fra norsk stødt på ordet støttespiller, som jeg ikke har set før. Er det et godt dansk ord, eller er det norsk, og hvordan kan det så ...
sølvbryllup - 25 års registreret partnerskab
Om nogle få år er det 25 år siden den første partnerskabslov blev vedtaget, og derfor er der jo par der snart skal fejre at de har levet sammen i registreret ...

SprogbrevetDR

Grusisk
af Erik Hansen, maj 1989
Kort
af Jørn Lund, november 1993
Kort
af Jørn Lund, december 1993
Udtale
af Erik Hansen, april 1994
Udtale
af Jørn Lund, oktober 1994
Det flade a effektivt nedkæmpet
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
2000-tallet
af Erik Hansen, november 1985
Kort
af Erik Hansen, maj 1986
"Klokken halv syv"
af Erik Hansen, juni 1987
Regionalsprog — og andre udtalevarianter
af Jørn Lund, januar 1988

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Støvets år
af Henrik Lorentzen, Politiken, 20. januar 2007
Power
af Henrik Lorentzen, Politiken, 9. december 2006

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Dobbelt purisme
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 7. oktober 2008
Va ku ha været
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 22. november 2014

Temaer

Bandeord

Unges bandevaner
Unges frekvens af bandeord lader ikke til at ændre sig med tiden

Ord og bogstaver i tal

De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i

Ordsprog

Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...

Udtale

Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Ti forslag som kan stimulere vores lyst til at bruge sprog
Mål & Mæle nr. 3 er udkommet.
Nyt fra Sprognævnet 2013/3: Odør, sprogpolitik og auten(ti)citet
Årets tredje nummer af Nyt fra Sprognævnet er nu udkommet.
EU's sprogpris uddelt til kvinderne bag sprogligt undervisningsprogram
Annie Nielsen og Gry Clasen har modtaget EU's sprogpris for undervisningsprogrammet "Vores fællessprog", som er et gratis e-læringsredskab til dansk sprog og ...
KorpusDK er med i søgningen på sproget.dk
Når man skriver sit søgeord i søgefeltet på sproget.dk, vil man nu også søge i teksteksempler fra KorpusDK.
SJUSK 2011: Nordisk symposium om naturligt talesprog
d. 23.-24. november 2011 afholdes symposiet SJUSK, som sætter fokus på det naturlige talesprog og vores udtalevaner.
Nu siger pigerne også fuck
Danske piger er blevet grovere i munden. Det viser en undersøgelse som humorforsker ved Aalborg Universitet Martin Führ har foretaget.
Hvilke(t) sprog tales der i verdens yngste land?
På Sprogmuseet.dk kan du læse om sprog og befolkning i Sydsudan i Ole Stig Andersens artikel om den nyligt anerkendte stat.
Kom til præsentation af Modersmål-Selskabets årbog
Modersmål-Selskabet har for nylig udgivet deres årbog med titlen "Sprog på banen". Årbogen præsenteres til et debatmøde d. 28. november 2011.
Sprogforsker revolutionerer kryds og bolle-metoden
Mange af os har svært ved at placere krydset og bollen korrekt, for ikke at tale om trekanten, når vi skal analysere en sætning. På Videnskab.dk kan du læse om ...
Sproglaboratoriet på P1: "Den sproglige vej til statsborgerskab"
Hvis man vil være dansk statsborger, skal man kunne tale dansk. Sproglaboratoriet ser på hvad der egentlig skal til for at opfylde de sproglige krav, som for ...