Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: tid

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
tid sb., -en, -er, -erne, i sms. tid-, fx tidtagning, og tide-, fx tidebøn, og tids-, fx tidszone; i tide; på tide; alle tiders el. alletiders; for tiden; somme tider el. sommetider; et års tid

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

tid substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -er, -erne [ˈtiðˀ] • i formen “tide”: [ˈtiːðə] • i nogle sammensætninger “tid-”: [ˈtið-] • i andre “tide-”: [ˈtiːðə-] • i andre “tids-”: [ˈtiðs-] norrønt tíð, oldhøjtysk zit; jævnfør engelsk tide 'tidevand' 1 grundlæggende størrelse som måles i fx sekunder, timer, dage eller år, og som kan betragtes som en evig følge af begivenheder eller tilstande der tilsammen udgør fortid, nutid og fremtid • undertiden opfattet som en fjerde, ikkerumlig dimension 1.a denne størrelse betragtet som en resurse der kræves i større eller mindre mængde ved enhver aktivitet 1.b overført udviklingen; de begivenheder og ændringer der uophørligt finder sted 2 afgrænset del af tiden betragtet som en enhed, fx pga. særlige karakteristiske træk eller bestemte begivenheder • både om en længere årrække og om fx nogle måneder eller minutter periode | tidsrum 2.a periode som i tid falder sammen med noget bestemt, fx en persons liv og virke eller et bestemt fænomens opståen samtid | nutid 2.b bestemte forhold, især med hensyn til økonomi og livsvilkår, der præger en bestemt periode 2.c fastsat udstrækning i tid af fx en sportskamp eller en fængselsstraf varighed 2.d liv; levetid 3 tidspunkt; klokkeslæt • fx tidspunkt hvor det er foreskrevet eller ønskeligt at gøre noget bestemt 3.a bestemt, fastlagt tidspunkt, fx for en aktivitets begyndelse 3.b tidspunkt hvor noget ophører, udløber el.lign. • fx slutningen af en sportskamp 3.c aftale om behandling, samtale el.lign. på et bestemt tidspunkt 4 funktion der viser tiden eller styrer noget ud fra tid, fx på en computer eller et elektrisk apparat ur 5 talværdi der udtrykker resultatet af noget der kan måles i tid, fx et væddeløb eller et fysikforsøg 6 sprog = tempus 7 tid der følges i et større geografisk område (tidszone), og hvis klokkeslæt adskiller sig fra Greenwich Mean Time ved et bestemt, oftest helt antal timer • fx mellemeuropæisk tid, som er en time foran Greenwich Mean Time alle tiders se alle tiders den tid, den sorg talemåde bruges som udtryk for at man ikke vil tænke på eventuelle fremtidige vanskeligheder eller opgaver før det bliver nødvendigt det var tider det var en særlig spændende, sjov eller indholdsrig periode en dags (måneds, ..) tid 1 omtrent en dag (måned, ..) 1.a overført bruges som omtrentlig angivelse af den tid det tager fx at læse, spise eller afvikle noget – uformelt en evig tid overført meget lang tid en rum tid et forholdsvis langt stykke tid; ret længe forslå tiden fordrive tiden for tiden inden for det nuværende tidsrum inklusive den nærmeste fortid og fremtid for nærværende | i øjeblikket | p.t. for tid og evighed fra et bestemt tidspunkt og fremover; i al fremtid fra tid til anden på forskellige, spredte tidspunkter nu og da | af og til fuld tid ordning hvor den ansatte arbejder en hel arbejdsdag alle ugens hverdage fuldtid deltid før i tiden i en periode der ligger før den nuværende, enten i en persons liv eller i det historiske forløb få tiden til at gå overført beskæftige sig med noget så man ikke keder sig fordrive tiden | slå tiden ihjel glemme tiden være så optaget at man ikke tænker på hvor lang tid der er gået god tid tilstrækkelig lang tid, fx til at beskæftige sig med noget halv tid ordning hvor den ansatte kun arbejder ca. halvdelen af normal ugentlig arbejdstid, fx kun en del af dagen, kun på visse dage eller kun i visse uger halvtid have tiden for sig have lang tid til sin rådighed; være ung hele tiden uden afbrydelser; meget ofte konstant | uafladelig historisk tid historie periode der fra nutiden strækker sig bagud i tid til de tidligste skriftlige kilder • periodens omfang er forskellig fra område til område, for Danmarks vedkommende går den tilbage til ca. 1000 e.Kr. hver ting til sin tid se ting1 i god tid tilstrækkelig længe inden noget sker ingen tid at spilde ingen tid til svinkeærinder eller til andet end det planlagte eller højst nødvendige i ˈsin tid på et tidspunkt eller i et tidsrum i fortiden i tide ikke for sent; tilpas tidligt i rette tid | tidsnok i tide og utide meget hyppigt og ofte på ubelejlige tidspunkter ustandselig(t) kommer tid, kommer råd talemåde hvis man venter lidt længere, viser der sig en løsning med tiden med trinvis eller gradvis udvikling over et vist stykke tid efterhånden mens tid er/var mens det endnu er/var muligt; før det er/var for sent nedsat tid ordning hvor den ansatte kun arbejder en del af dagen, kun på visse dage eller i visse uger deltid nye tider, nye skikke talemåde verden ændrer sig uafbrudt – bruges fx når man iagttager en udvikling som man ikke synes om eller ikke forstår når tid er når det er passende; på det rigtige tidspunkt oppe i tiden aktuel, interessant og vedkommende for mange mennesker i en bestemt periode være på mode over ˈtid over en længere periode; på langt sigt – kendt fra 1988 over tiden 1 til et tidspunkt der er senere end planlagt eller forventet 2 = over tid – sjældent passe tiden være opmærksom på hvad klokken er, fx for at overholde en aftalt mødetid på høje tid lige før det er for sent; (tvingende) nødvendigt fordi det ellers er for sent i sidste øjeblik på lånt tid med en kort tidshorisont; uden udsigt til længerevarende eller blivende eksistens stakket frist | synge på sidste vers på tid som måles i tid med henblik på klassificering, sammenligning el.lign. • især om sportsøvelse på tide passende i tid; belejligt se tiden an vente et stykke tid for at se om situationen ændrer sig (til det bedre) uformelt klappe hesten skrue tiden tilbage 1 overført bevæge sig tilbage i tid for at få mulighed for at ændre eller gentage noget 1.a overført under beskrivelsen af et forløb flytte fokus tilbage til et tidligere tidspunkt i forløbet 1.b overført søge at genskabe et miljø, en stemning el.lign. fra fortiden somme tider se sommetider tage sin tid tage lang tid; vare længe tage tid måle hvor lang tid noget tager, fx et væddeløb tid efter anden en gang imellem; af og til – gammeldags fra tid til anden | sommetider tiden arbejder for/imod nogen efterhånden som tiden går, bliver vilkårene bedre/værre for nogen tiden læger alle sår talemåde problemer og bekymringer varer ikke evigt ved tidens fylde længe ventet tidspunkt • oprindelig om Jesu fødsel tidens tand overført den (langsomme) nedbrydning der finder sted efterhånden som tiden går tidernes begyndelse/ende begyndelsen/afslutningen af universets eller menneskehedens historie – højtideligt tidernes morgen 1 begyndelsen af universets eller menneskehedens historie 1.a et tidspunkt for længe siden tid er penge talemåde det gælder om at udnytte den tid man har til rådighed, effektivt tids nok se tidsnok til andre tider i andre situationer; ved andre tilfælde til den tid når det tidspunkt kommer til ˈsin tid på et tidspunkt i fremtiden til tider på nogle tidspunkter eller i nogle tilfælde (ud af mange) af og til | sommetider trække tiden (ud) vente med at udføre en bestemt handling, typisk i håbet om bedre forudsætninger

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • tid: tidsdimension, den fjerde dimension; tidspunkt, epoke, tidsalder, tidsrum, varighed, æra, tidsafsnit, tidehverv, periode; le vetid, samtid, sæson, årstid; stund, time, øjeblik; klokkeslæt; tempus; uendelighed, evighed

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • f-tid f-tid sb. (1992) lærernes arbejdstid i folkeskolen er inddelt i f-tid, dvs. forberedelsestid, u-tid, dvs. undervisningstid og ø-tid, dvs. øvrig tid til forældrekontakt, lejrskole, efteruddannelse og eksamen
  • klassens tid klassens tid sbforb. (1993) tid til varetagelse af klasselærerens særlige opgaver i samvær med klassen
  • ø-tid ø-tid sb. (1992) lærernes arbejdstid i folkeskolen er inddelt i f-tid, dvs. forberedelsestid, u-tid, dvs. undervisningstid og ø-tid, dvs. øvrig tid til forældrekontakt, lejrskole, efteruddannelse og eksamen
  • over tid over tid adv. (1988) inden for en vis tid fremover, på sigt, gennem længere tid
  • tid tid
  • u-tid u-tid sb. (1992) lærernes arbejdstid i folkeskolen er inddelt i f-tid, dvs. forberedelsestid, u-tid, dvs. undervisningstid og ø-tid, dvs. øvrig tid til forældrekontakt, lejrskole, efteruddannelse og eksamen

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Lavetid Lave-tid, en. (Lav-tid(e). MDL. Feilb. – ogs. som attrib. forb. lav(e) tid) (ænyd. laugetid(e), lagtid, lavtid; til III. lave; nu kun dial.; jf. -pas) i forb. m. præp. i: i rette ell. passende tid. hand kom i laùe tîd. Moth. L204. Gram.Nucleus.180. VSO. Feilb.(u. lavtid).
Midnatstid Midnats-tid, en. (tidligere ogs. i to ord midnats tid. Høysg.S.143. Grundtv.SS.III.392). (glda. om myn nates tid (Mand.41)) tiden omkr. midnat. *Den signede Stund, den Midnats - Tid, | Vor Herre han lod sig føde. Grundtv.SS.I.57. Aarestr.SS.V.218.   især i forb. om midnatstid (Holb.DNB.464. vAph.(1759)),
Nødstid  Nøds-tid, en. (ogs. i to ord: nøds tid). (nu næppe br.) tid, da der er nød (I.2.4) i et land olgn.; ogs.: tid, tilfælde, hvor en person er i nød, pengeforlegenhed olgn. (stamhusbesidderen maa) i Nøds Tid den aarlig Indkomst paa en vis Tid forsette for den Gield hand siden Stamhusets Oprettelse giør.
Tid Tid, en (jf. dog Maaltid). (sj. (poet.) Tide *mens det endnu er Tide ( Danner rim med vide). Røse.MD.6. jf. ndf. l. 62 og sp. 102414 samt ssgr. som Senge-, Solfaldstide). flt. -er ell. (gldgs., poet.) -e (*Andre Tide, andre Stride. Rich.HD.40. *O Bethlehem, du Julestad, | oprunden er de Tide, | da du skal atter gøre glad | den hele Verden vide.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

8. Ét eller flere ord?
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer
§ 20. Fælleskøn eller intetkøn?
De gældende retskrivningsregler om substantivernes grammatiske køn (genus)
§ 38. Adverbialer dannet af adjektiver på -ig eller -lig
De gældende retskrivningsregler om tilføjelse af -t på adverbialer (biled)
§ 58. Anførselstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om anførselstegn
§ 59. Replikgengivelse
De gældende retskrivningsregler (2012) om gengivelse af replikker
Ændrede stave- og ordformer
Liste over de senest ændrede stave- og ordformer

Typiske problemer

Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Pendulord
Pendulord er ord der har to betydninger som er modsatrettede. Hvis man er blevet forfordelt, har man så fået for meget eller for lidt? Er det godt eller skidt ...
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Adverbier
Adverbier (biord) er en ret broget ordklasse fordi den består af en række småord med en række forskellige funktioner. Populært sagt er adverbierne de ord der ...
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Grammatiske ord
Det er praktisk at kende både de internationale og danske grammatiske ord. De er gode at kende når du skal lære engelsk, tysk, fransk eller andre fremmedsprog. ...
Orddeling ved linjeskift
Se hvordan man sætter bindestregen korrekt når man skal dele et ord
Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift
Sideordning og underordning — ord og sætninger
Ord og sætninger kan både være side- og underordnede
Får eller for?
En del mennesker har problemer med at kende forskel på for og får og finde ud af hvornår de skal bruge hvad. Her kan du se reglerne.
Ordklasser
Ordene i sproget kan inddeles i ordklasser. Ordene i de enkelte ordklasser har visse egenskaber til fælles, nemlig deres overordnede betydning (fx om de ...
[1]

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Grammatiske betegnelser på latin og dansk
Her finder du de danske og latinske grammatiske fagudtryk
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

fuldtid eller fuld tid
Hvorfor har Retskrivningsordbogen kun fuldtid og ikke fuld tid? Udtalen med to hovedtryk (fuld tid) må da være ret almindelig. Og er halvtid virkelig ...
stå tidens prøve
Jeg er stødt på udtrykket at noget har stået tidens prøve i en artikel i Den Store Danske Encyklopædi (bd. 15, 1999). Jeg mener at udtrykket må være en ...
det er bare kanon!
Jeg har gennem længere tid funderet lidt over ordet kanon i fx Det var en kanonkamp. Det er vistnok synonymt med fantastisk. Især sportsjournalister er nu ...
han el. hun
Vi har på vores arbejdsplads diskuteret om man skal bruge han, hun eller noget helt tredje i en sætning som Borgeren erklærer med sin underskrift at han vil ...
hegnsyn
Skrives hegn(s)syn med ét eller to s’er?
hen, kønsneutralt pronomen
Hvad er grunden til at vi på dansk ikke indfører et kønsneutralt pronomen? Er det noget Sprognævnet har overvejet? Jeg mener at et hæn til eksempel vil kunne ...
kino el. biograf
Jeg er lærer og arbejder for tiden i Tyskland. I går var der en elev der spurgte hvorfor danskerne siger biograf. Tyskerne går jo ins Kino.
kvarter
Hvorfor hedder det i flertal kvarter - kvarterene om tiden, men frikvarterer - frikvartererne?
kvindelig omskæring og æresdrab
Det drejer sig om ordene kvindelig omskæring og æresdrab. Vi vil gerne vide noget om ordenes oprindelse og betydning. Og kunne de fx erstattes med hhv. ...
springe over hvor gærdet er lavest
Hvorfor opfattes det som negativt at springe over hvor gærdet er lavest?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Dippedutter og duppeditter
Hvad er oprindelsen til ordet "dippedut"?
Grønlangkål
Ved du hvorfor det hedder "grønlangkål"?
Historisk præsens
Er brugen af historisk præsens sprogligt korrekt?
Ikke gøre dagens (gode) gerning
Hvad er den korrekte form af udtrykket "ikke gøre dagens (gode) gerning"?
Måde at gøre noget [på]
"På" i sætninger med "måde at gøre noget [på]"?
Pris og temperatur
Kan en pris være billig, og kan en temperatur være varm?
Rundere eller rondere?
Hedder det at "rundere" eller "rondere"?
Stort begyndelsesbogstav i webadresser, firma- og produktnavne
Skal der være stort begyndelsesbogstav i webadresser, firma- og produktnavne?
Vore eller vores?
Er der regler for brugen af pronominerne "vore" og "vores"?

SprogbrevetDR

At eller å?
af Erik Hansen, marts 1990
Militser, tropper og guerillaer
af Erik Hansen, maj 1994
Danmarks Radios sprogpris
af Jørn Lund, oktober 1994
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, januar 1995
GÆSTER I STUDIET
af Jørn Lund, december 1986
Klicheer
af Jørn Lund, januar 1989
Samtalens vilkår
af Jørn Lund, november 1989
Ønsker
af Jørn Lund, december 1990
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, marts 1991
Dovenskab og liderlighed
af Erik Hansen, marts 1993

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
Syn for sagn, men også for sagen
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008
Skudsmål og anstødssten
af Henrik Andersson, Politiken, 30. januar 2008
Lidt om meget
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 16. januar 2008
Bisættes eller begraves?
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 26. september 2007
En irriterende tvetydighed
af Henrik Andersson, Politiken, 19. september 2007
Jamen øh
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 26. maj 2007
Etik eller moral?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. april 2007
Julefrokost + kæp i øret = tømmermænd
af Ebba Hjorth, Politiken, 16. december 2006
Halloween og allehelgensaften
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. oktober 2006

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Undervisitet, manuskrift og svampignon
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 28. januar 2012
"Bolle" — et ord på efterløn?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 30. april 2011
En påmindelse
af seniorforsker Eva Skafte Jensen
At overvinde Babel
af Sabine Kirchmeier direktør i Dansk Sprognævn
Serbokroatisk for begyndere
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 08. januar 2011
Ord der gør dig gammel II
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. juni 2009
Sammen er vi stærke
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 20. januar 2009
Dobbelt purisme
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 7. oktober 2008
Olympiade eller olympiske lege?
Af Jørgen Nørby Jensen, Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 14. juli 2012
Svine
Af Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 3. november 2012

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Bander unge mere end andre generationer?
Unge bander ikke mere end andre generationer, men det har altid været sådan at ældre synes de unges sprog var grimt, siger Marianne Rathje, forsker ved Dansk ...
Unges bandevaner
Unges frekvens af bandeord lader ikke til at ændre sig med tiden

Dansk tegnsprog

Hvem kan dansk tegnsprog?
Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Dansk tegnsprogs historie

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...

Nye ord

Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder

Ordenes oprindelse

Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie

Ordsprog

Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...
Ordsprogenes funktion
De indgår som en fast del af sproget, og for nogle sprogbrugere er brugen af ordsprog helt ubevidst. Men hvilken funktion indtager ordsprogene egentlig i den ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...

Slang

Hvad er slang?
Ordet slang blev først brugt af engelske kriminelle i 1700-tallet. De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist ...
Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog
Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog

Sproget på de digitale og sociale medier

Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.

Udtale

Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord
Ungdomssprog
Ungdomssprog er ofte uformelt og indeholder mange tabubelagte ord, engelske låneord, slangord osv. Det er ofte kilde til stor diskussion, især blandt ældre ...
Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Biavlersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (biavl.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Handelsudtryk
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en merkurstav, hvilket betyder at ordet er et handelsudtryk
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Sprog i tid og rum — sociolingvistiske møder
Sociolingvistisk Studiekreds, der holder til på Københavns Universitet Amager (KUA), lægger op til et spændende efterår, der starter tirsdag den 23. september.
Foredrag: "Skrivere og sproghistorie i en digital tid"
Videnskabelig assistent Alex Speed Kjeldsen holder foredrag i Selskab for Nordisk Filologi d. 8. december 2011.
Forskergruppen "Sprog i tid og kontekst" på Københavns Universitet afholder symposium
"Symposium on the Dynamics of Language Conventionalization" er titlen på symposiet, og det afholdes d. 25.-26. januar 2012 på Københavns Universitet.
Alle tiders historier: Seminar om de islandske fornaldersagaer
Nordisk forskningsinstitut afholder seminar mandag d. 21. marts 2011.
Forsvinder æ, ø og å?
Bogstaverne æ, ø og å bruges mindre i navne, men der er ikke udsigt til at bogstaverne forsvinder fra dansk, siger Sprognævnets direktør, Sabine ...
Sproglige emner i radioen
Sproget er emne for mange debatter i denne tid, også i radioen.
Jørn Lund modtager Modersmål-Prisen 2009
Professor Jørn Lund, direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab vil den 8. september 2009 få overrakt Modersmål-Prisen 2009.
"Multikulturelle skoler XIV"
Videnscenter for tosprogethed og interkulturalitet (UC2), Skolelederne og FOKUTO afholder konference med temaet "sprog 2009".
Debat om "Kultur med kulør"
20. september kl. 16 afholder Museum Amager et debatarrangement, hvor bl.a. Jørn Lund deltager med synspunkter på begreber som "neger" og "afroamerikaner".
Evolutionsbiologiens principper anvendt til sprogforskning
Forskere mener at kunne levere nye beviser for eksistensen af eurasiatisk.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Hvornår var forrige år?
Mål & Mæle 15:3, 1992
Hvordan og hvorledes
Mål & Mæle 19:4, 12/1996
Klima
Hvad betyder ordet klima?
Udu
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Bebrejde
Mål & Mæle 18:2, 09/1995
Efterfølgende
Mål & Mæle 17:3, 11/1994
"Sjokaj" og "cikkel"
Mål & Mæle 16:2, 1993
Kæreste
Mål & Mæle 25:4, 12/2002
Links
sproget.dk's linksamling
Privatlivspolitik
Her kan du læse om hvordan sproget.dk behandler dine personlige informationer.