Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: tegn

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
tegn sb., -et, tegn, -ene

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

tegn substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -, -ene [ˈtɑjˀn] norrønt teikn, oldengelsk tacen; dannet til en indoeuropæisk rod med betydningen 'vise, pege' 1 fænomen eller foreteelse der tyder på forekomst af noget andet symptom | indicium 1.a fænomen der udlægges som en besked fra højere magter eller som et forvarsel 1.b reaktion eller ansigtsudtryk der formidler en bestemt følelse, holdning el.lign. 2 figur, symbol eller andet grafisk udtryk der bruges til at repræsentere et begrebsindhold, fx i en skreven tekst eller inden for musik, matematik eller andre fag 3 kropsbevægelse der bruges til at give en kort, enkel besked, fx en ordre signal 3.a håndbevægelse brugt som en sproglig enhed i døves tegnsprog 4 beklædningsgenstand, smykke eller genstand der bæres som symbol på en bestemt status 5 (symbol for) hver af de 12 perioder som man i astrologi inddeler året efter stjernetegn diakritisk tegn lille tegn der tilføjes over eller under et bogstav for at angive en bestemt ændring i forhold til den normale udtale • fx en accent eller cedille gøre/slå korsets tegn 1 bevæge hånden foran sig fra pande til bryst og fra skulder til skulder så bevægelsen danner et kors • i ydmyghed mod Gud eller for at værne sig mod noget ondt korse sig | slå kors for sig 1.a overført blive forarget eller tage afstand korse sig | slå kors for sig stå i nogets/nogens tegn være præget, domineret eller styret af noget/nogen sætte tegn anbringe punktummer, kommaer og andre grammatiske skilletegn på det rette sted i en skreven tekst interpunktere tegn i sol og måne forskellige ting der alle tyder i en bestemt retning tegn og underlige gerninger uforståelige eller forunderlige handlinger eller fænomener være et godt/dårligt tegn tyde på noget ønskeligt/uønsket -tegn sidsteled (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) i substantiv intetkøn: -et, -, -ene [-ˌtɑjˀn] bevis for at man har skaffet sig tilladelse til noget bestemt tegne verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈtɑjnə] 1 frembringe et billede ved hjælp af fx en blyant, en pen eller et stykke kridt på papir el.lign. 1.a overført frembringe noget der minder om en tegning 1.b overført give en skriftlig eller mundtlig beskrivelse af noget 2 planlægge og formgive bygninger, møbler eller brugsgenstande designe 3 jura have ret til at underskrive og indgå aftaler på et firmas eller selskabs vegne 3.a overført have afgørende indflydelse på og repræsentere over for omverdenen 4 jura indgå en retligt bindende aftale, der nedskrives i et dokument 5 se ud til at blive (på en bestemt måde) love tegne af tegne en kopi, med et billede, fotografi el.lign. som forlæg tegne aktier indgå aftale om køb af et bestemt antal aktier til en fastsat kurs på udstedelsestidspunktet tegne et fadderskab overført forpligte sig til regelmæssigt at understøtte nogen økonomisk • især et barn i den tredje verden fadderbarn tegne firmaet overført være den der i høj grad repræsenterer og skaber omverdenens opfattelse af fx en virksomhed, institution eller forening tegne/give et billede overført beskrive noget eller nogen i generelle træk tegne op 1 gøre allerede eksisterende streger tydeligere markere 2 lave en, som regel større, nøjagtig opmålt tegning af noget tegne sig 1 være synlig; danne et visuelt indtryk 2 se ud til at blive (på en bestemt måde); udvise en tendens tegne sig for 1 forpligte sig til at investere i eller købe noget 1.a overført være ansvarlig for; stå for

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • tegn: kendetegn, kende, mærke, kendemærke, karakteristikon, symbol, signum, sema, logo, bomærke; signal, særkende, symptom, varsel, tegn i sol og måne, solemærker, julemærker, vidnesbyrd, indicium, bevis; vink, præg, spor, stempel, sindbillede

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • skråt op-tegn skråt op-tegn sb. (1984) ringeagtende gestus med strakt langefinger og opadvendt knyttet hånd

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Tegn,1 I. Tegn, en. se Thegn.
Tegn,2 II. Tegn, et ell. (dial.) en (PEdvFriis.S. 162. jf. Feilb.). jf. tégen. Høysg.AG. 164. flt. d. s. (glda. teg(h)n, tekn (SjT.23.113. 121), æda. tekn (HuskvarnaIII.(Fot. paa Kgl.Bibl.), jf. æda. iartækæn, iartægn ofl. DGL.II.349.VIII.39), sv. tecken, no. tegn, oldn. teikn, ty. zeichen, holl.
Thegn Thegn, en. (ogs. skrevet Tegn. Wim.Run.IV.XXV. Skautrup. SprH.I.145. – sj., m. eng. form Than. Grundtv.Snorre.I.115. jf. Meyer.3-8). flt. -e (VSO.) ell. (nu) -er (Drachm.M.34. DRun. sp.331.819). (glda. (flt.) tiennæ og tein, thegn (i tein-, thegngield), æda. thæghæn (i thæghæn giald. DGL.II.162. jf. Lund.Ordb.), run.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 2. Tegn
De gældende retskrivningsregler om de almindelige og de særlige tegn
§ 40. Indledning
De gældende retskrivningsreglers indledning om tegn og om reglernes karakter
§ 1-6. Bogstaver og tegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om alfabetets bogstaver, om tegn, accenter og apostrof
§ 54. Udråbstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om udråbstegn
§ 57. Bindestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om bindestreg
Retskrivningsregler
På denne side kan du slå op i Retskrivningsordbogens paragraffer og se den officielle ordlyd for de enkelte dele af retskrivningsreglerne. Samtidig kan du læse ...
§ 42. Forkortelsespunktum
De gældende retskrivningsregler om punktum i forkortelser
§ 59. Replikgengivelse
De gældende retskrivningsregler (2012) om gengivelse af replikker
§ 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav efter tegn mv.
§ 58. Anførselstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om anførselstegn

Typiske problemer

De store tegn
De store tegn er punktum, spørgsmålstegn, udråbstegn og kolon
De små tegn
De små tegn er komma, semikolon, tankestreg, bindestreg, parentes og anførselstegn
Tegn
Tegn – emneforside
Typiske problemer under emnet tegnsætning
De store tegn
Tegnsætningens vigtigste funktion er at vise hvilke informationer der hører sammen, og hvilke der skal adskilles. Man skelner mellem store og små tegn. ...
De små tegn
Tegnsætningen hjælper os til at udtrykke pauser, tryk, rytme, sætningsmelodi, tempo mv. — det vil sige de signaler vi alle sammen kender fra talesproget. ...
Alfabetisk oversigt
Alfabetisk oversigt over de typiske problemer
Typiske problemer
Her på siden kan du finde regler, vejledning og øvelser inden for en række af de mest almindelige sproglige faldgruber på dansk. Vælg et emne fra den ...
Punktum
Punktum deler teksten op så den er til at forstå, og er derfor vores allervigtigste tegn
Slutkommaet — sådan sættes det
Trin for trin-gennemgang af hvordan man sætter slutkommaer ved ledsætninger

Huskesedler

Huskesedler
Dansk Sprognævns huskesedler, "Sproghjælp", giver et hurtigt overblik over typiske problemer med grammatik og retskrivning.

Ordlister

Transskription af russisk
Her kan du hvordan de russiske bogstaver omsættes til danske
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

kære
Jeg sætter punktum efter Kære NN i breve, men har fået at vide af en kollega at det er forkert. Hvad siger Sprognævnet?
kolon ifm. spørgsmålstegn
Kan man bruge spørgsmålstegn efterfulgt af kolon? Fx sådan her:"Er vi enige i disse punkter?:1. xxx2. xxy3. xxv".
hegnsyn
Skrives hegn(s)syn med ét eller to s’er?
sammensætninger med e-: e-læring, eLæring, e-Læring el. elæring
Hvordan skrives ord der begynder med e-, fx e-dag, e-handel, e-læring, e-learning og lignende? Man ser dem ofte med lille e og så stort bogstav som indledning ...
vy eller vue?
Jeg har til min overraskelse opdaget at ordet vue (altså ’udsigt’) også kan skrives vy. Er det nogen særlig almindelig stavemåde?
indikation for/på/af noget
Er noget en indikation for, på eller af noget andet?
replikstreger og anførselstegn
Hvis man bruger replikstreger til at markere replikker, kan man så bruge anførselstegn til at markere citater inde i replikker?
komma eller ej
Det, jeg slet ikke forstår, er, hvordan det ny komma som hovedprincip kan adskille et udvidet grundled fra sit tilhørende udsagnsord, fx i Bogen vi læser, er ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Km/t eller km/t.?
Skal der være punktum i forkortelsen "km/t"?
Hov/hob
Hvad er oprindelsen til ordet "hov"?
Accenttegn
Er der regler for anvendelse af accenttegn?

SprogbrevetDR

Find fem fejl
af Erik Hansen, juni 1991
Vejrtrækning
af Jørn Lund, november 1986
Dannelse
af Erik Hansen & Jørn Lund, juni 1995
Lech Walesa
af Jørn Lund, december 1990
Udtale
af Jørn Lund, oktober 1991
Forpligtigelse
af Erik Hansen, december 1985
Udtale
af Jørn Lund, november 1991
Danmarks Radios sprogpris
af Jørn Lund, november 1987

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
Syn for sagn, men også for sagen
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008
Wellness
af Kjeld Kristensen, Politiken, 11. november 2006
Fædrene og obligat/obligatorisk
af Ebba Hjorth, Politiken, 21. november 2007
Påskens ord
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 19. marts 2008
Fra 'stinge røv' til 'med røven i vejret'
af Ebba Hjorth, Politiken, 3. marts 2007
Sprogligt kønsskifte
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 31. oktober 2007
Det gamle ord verden
af Ebba Hjorth, Politiken, 6. februar 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Bred ymer - igen - igen
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 6. september 2014
Med eller uden slutpunktum
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 27. juni 2015
Tryk og kommaer
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 23. februar 2013

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dansk tegnsprog

Dansk tegnsprogs historie
Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Kan man skrive dansk tegnsprog?
Hvordan adskiller dansk tegnsprog sig fra andre tegnsprog?
Kilder
Hvem kan dansk tegnsprog?
Hvordan opstår personnavne på tegnsprog?

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...
Tegnsprog
Læs mere om tegnsprog, og se et eksempel på tegnsprog

Ordsprog

Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...

Sproget på de digitale og sociale medier

Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.

Udtale

Lydskriftoversigt
Listen indeholder de hyppigste danske enkeltlydes lydskrift annoteret i både det danske lydskriftssystem, Dania og det internationale lydskriftssystem, IPA
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale

Leg og lær

Ordmuseum

Postvæsensprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (post.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...

Nyheder

Nyheder

Tegn på sprog — konference om indlæring i flersprogede folkeskoleklasser
Kom til konferencen “Tegn på sprog” den 6. december 2019, og hør om projektet "Tegn på sprog. Bagom 'kan — kan ikke' og videre derfra."
Ny udgave af Ordbog over Dansk Tegnsprog
Ordbog over Dansk Tegnsprog er den 17. december 2019 blevet opdateret med 59 nye tegn.
Maya-glyffer viser tegn på tætte indianske forbindelser i Mexico
To forskere fra Københavns Universitet har via hieroglyffer fundet frem til en forbindelse mellem mayaerne og Teotihuacan-kulturen.
Sjuskeri er tegn på sprogligt overskud
Vi sjusker med sproget og klipper både endelser og stavelser når vi taler, men faktisk er sjusk med sproget et tegn på sprogligt overskud.
Konference om tegn og tegnsystemers udvikling
Nordic Association for Semiotic Studies (NASS) afholder konference på Aarhus Universitet d. 29.-31. maj 2013.
Findes der et internationalt tegnsprog?
I en artikel fra 8. februar 2011 på Sprogmuseet.dk skriver Janne Boye Niemelä, som er ungdomskonsulent i Danske Døves Ungdomsforbund, at man godt kan tale om ...
Sjusk med sproget er et tegn på overskud
Hvis man taler utydeligt, er det fordi man behersker sproget, vurderer Ruben Schachtenhaufen, som er ph.d.-studerende på Copenhagen Business School.
Findes der ordblinde på alle sprog?
Procentdelen af mennesker med ordblindhed varierer mellem lande og sprog.
Flersprogede børn i folkeskolens mindste klasser
Onsdag d. 14. maj afholdes konference på Holckenhavn Slot.
Kom til dialogmøde med Afdeling for Dansk Tegnsprog
Hvilken status har dansk tegnsprog? Kan nogen bestemme hvilke tegn tegnsprogstalende må bruge? Hvad sker der når der kommer nye tegn i dansk tegnsprog?

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Tegn
Store tegn
De store tegn
De små tegn
Det lille tegn der ofte følte sig malplaceret
Skrivebordsbaggrunde
Hent skrivebordsbaggrunde til din computer
Skrift før tale
Mål & Mæle 22:3, 11/1999
Hjælp til søgning
Læs om de forskellige muligheder for at præcisere din søgning
Klimamærke
Der har været tale i forskellige medier om behovet for et særligt klimamærke i Danmark. Læs om argumenterne.