Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: tal

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
tal sb., -let, tal, -lene; 1200-tallet

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

tal substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -let, -, -lene [ˈtal] norrønt tal, oldengelsk tæl, getæl 1 (tegn for) størrelse som man bruger til at tælle, måle og regne med, og som ofte angiver antallet eller mængden af noget 1.a antal eller mængde angivet ved hjælp af en sådan bestemt størrelse 1.b ciffer 2 mængde enheder betragtet under ét, uden angivelse af mængdens nøjagtige størrelse antal 3 sprog bøjningskategori for antal der bruges for bl.a. substantiver og som regel omfatter bøjningsformer bestemt af om der er tale om én (singularis) eller flere (pluralis) • i moderne dansk bøjes substantiver, adjektiver, pronomener og præteritum participier i tal fagligt numerus køn | bestemthed blandet tal matematik tal skrevet som et helt tal efterfulgt af en ægte brøk • fx 2 1/2 have tal på/for noget kende antallet eller mængden af noget helt tal matematik tal som ikke er en brøk eller decimalbrøk • dvs. .. -3, -2, -1, 0, 1, 2, 3 .. heltal holde tal på noget sørge for at kende antallet eller mængden af noget irrationalt tal matematik tal der ikke er rationalt • fx pi eller kvadratroden af 2 komplekst tal matematik tal der kan skrives på formen a + ib, hvor a og b er reelle tal og i er den imaginære enhed defineret som i2 = -1 imaginært tal naturligt tal matematik helt, positivt tal • dvs. 1, 2, 3, 4 .. rationalt tal matematik tal som kan skrives på formen m/n, hvor m og n er hele tal og n ikke er 0 • dvs. helt tal eller brøk irrationalt tal reelt tal matematik tal der tilhører mængden af rationale og irrationale tal rundt tal tal der skrives med ét eller flere nuller til sidst; omtrentlig talangivelse røde tal tal i et regnskab som markerer et underskud, og som kan være trykt eller skrevet med rød farve sætte tal på overført angive en talværdi for et antal eller en mængde som i første omgang har været ubestemt, men som nogen ønsker bestemt tørre tal solidt funderede tal der ikke er til at komme uden om tale2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, talte, talt [ˈtæːlə] norrønt tala, tysk zahlen 'betale'; beslægtet med tælle, jævnfør substantivet tale 1 (kunne) frembringe ord eller sproglyde ved hjælp af taleorganerne; (kunne) udtrykke sig mundtligt med ord mere uformelt snakke sige 1.a udtrykke sig mundtligt på en bestemt måde; give sine mundtligt fremførte ord eller udtryk et bestemt indholdsmæssigt eller udtalemæssigt præg 1.b beherske eller kunne udtrykke sig på et sprog; have som modersmål snakke 1.c bringe nogen eller noget i en bestemt tilstand, i en bestemt position eller frem til et bestemt resultat i kraft af det man siger, eller måden man siger det på 1.d overført udtrykke noget klart uden brug af ord 1.e overført frembringe lyde der kan minde om tale 2 lade være emne i en samtale eller i det man siger mere uformelt snakke 2.a inddrage eller diskutere i en (offentlig) debat; lade være tema eller emne i en fremstilling eller redegørelse 2.b føre en samtale; udveksle ord 2.c interviewe 2.d bruge som begreb eller kategori; regne med 2.e overført lade fremgå; udsige • fx om en tekst eller et bestemt forhold 3 henvende sig mundtligt til tiltale | mere uformelt snakke 3.a holde en tale, et foredrag, en prædiken el.lign. 3.b overført henvende sig til nogen uden brug af mundtligt fremførte ord 3.c overført udøve tiltrækning eller påvirkning appellere 4 argumentere for eller imod; udtrykke sig til gunst eller ugunst for nogen eller noget sige imod 4.a overført antyde eller vise hvordan noget forholder sig; være et væsentligt argument for eller imod noget 5 afsige en dom; fremkalde en afgørelse alvorlig talt eller alvorligt talt bruges efter en munter eller useriøs bemærkning for at understrege det alvorlige i det man herefter har at sige spøg til side | for nu at være alvorlig bogstavelig talt eller bogstaveligt talt 1 bruges for at understrege et ords eller udtryks egentlige eller bogstavelige betydning eller for at gøre et ord eller udtryk entydigt 2 bruges for at forsikre om at et stærkt, påfaldende eller overraskende udsagn ikke er overdrevent eller vildledende bogstaveligt taget der er ingen der taler til ˈdig bland dig udenom; din mening er ikke interessant – uformelt egentlig(t) talt se egentlig1 for at tale/snakke om noget (helt) andet, så .. bruges for at udtrykke at man nu skifter samtaleemne for (slet) ikke at tale om bruges for at udtrykke at der til en sag knytter sig noget yderligere, ofte mere nærliggende, som man derpå nævner endsige ikke noget at tale/snakke om bruges for at udtrykke at man ikke synes at en handling eller andet er værd at fremhæve eller regne for noget særligt kunne tale/snakke med om være i stand til at udtale sig om eller debattere et emne på saglig vis i kraft af sin erfaring eller viden mildest talt bruges for at understrege et stærkt udsagn mildt sagt oprigtig talt eller oprigtigt talt bruges for at understrege éns oprigtige holdning til noget ærlig talt praktisk talt se praktisk reverenter talt rent ud sagt; for at sige det ligeud – gammeldags, ofte spøgende som talt ud af nogens hjerte/mund som om nogens dybfølte ønske eller holdning blev udtalt tale for døve øren se øre1 tale for sig selv udtrykke så klart og overbevisende et budskab at yderligere forklaring eller kommentar ikke er nødvendig tale færdig se tale ud tale godt for nogen = snakke godt for nogensjældent tale godt for sig argumentere godt for et personligt anliggende tale i munden på nogen se mund tale ind = indtalesjældent tale i tunger se tunge tale ned til (mundtligt) udtrykke sig nedladende eller undervurderende over for – kendt fra 1966 lefle tale nogen efter munden se mund tale nogen fra noget = snakke nogen fra noget tale nogen midt imod ytre sig imod eller protestere mod en magtfuld autoritet tale Roma midt imod tale noget igennem tale om eller diskutere noget grundigt eller udtømmende, ofte for at nå frem til en løsning snakke igennem tale noget ned gennem tale eller skrift bidrage til at noget får mindre omfang, betydning eller værdi tale noget op gennem tale eller skrift bidrage til at noget får større omfang, betydning eller værdi tale Roma midt imod ytre sig imod eller protestere mod en magtfuld autoritet tale nogen midt imod tale samme sprog se sprog tale sig fra noget = snakke sig fra noget tale sig varm blive ivrig, henrevet eller sikker på sig selv pga. det man siger, eller måden man siger det på tale/snakke forbi hinanden misforstå hinanden; ikke høre ordentlig efter hvad samtalepartneren siger tale/snakke (for) højt om nævne eller tale om noget kontroversielt eller anstødeligt i andres påhør eller offentligt tale/snakke med sig selv tale uden at henvende sig til nogen tale/snakke over sig komme til at sige noget man ikke skulle have sagt tale/snakke ˈsammen aftale et videre forløb; udveksle beskeder tale/snakke sort tale uforståeligt eller uden indholdsmæssig sammenhæng tales/snakkes ved bruges ved afslutning af en samtale når man aftaler eller giver udtryk for at man vil tale sammen igen på et senere tidspunkt tale til fordel for noget/nogen eller tale til nogens/nogets fordel se fordel tale til rette se ret1 tale ud 1 fortælle en anden eller nogle andre sin oprigtige mening om noget; sige eller diskutere noget ærligt og uden omsvøb snakke ud 2 gøre det færdigt som man har at sige tale færdig tale udenom eller tale uden om noget undlade at omtale eller nævne et bestemt ubehageligt emne eller forhold ved at tale om noget andet snakke (sig) udenom tal for dig selv bruges for at udtrykke at man ikke kan tilslutte sig en andens udsagn være til at tale med 1 være positivt indstillet på at føre en samtale eller en forhandling med nogen 1.a overført være medgørlig; være til at overkomme eller overvinde ærlig talt eller ærligt talt 1 sagt ligefrem; sagt uden omsvøb 2 egentlig; i virkeligheden

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • tal: taltegn, ciffer; antal, jf. mængde

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Tal,1 I. Tal, et. Høysg.AG.34. best. f. -let flt. tal ell. (uden for barnespr. kun i ssgr., især i ssgr. m. num. som 1. led, fx. Et-, To-, Tretal, ved siden af uforandret flt. -form, men nu almindeligere end denne; ogs. i ssg. Mandtal (s. d.)) -ler (flt. d. s.: Sextal. Amberg.II.273. Syvtal. Chr Flensb.DM.III.3. Molb.HO.491.
Tal,2 II. Tal, subst. se I. Tale.
Tale,1 I. Tale, en. ( Tal. i forb. faa en i tal: KomGrønneg.II.23.94. jf. Samtal u. Samtale). flt. (i bet. 4, næsten kun i bet. 4.2) -r. (ænyd., glda. d. s., æda. talæ, retssag, oldn. tala, tale, optælling, beregning, regnskab, tal, eng. tale, fortælling, historie, (an)tal, regnskab, oeng.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 42. Forkortelsespunktum
De gældende retskrivningsregler om punktum i forkortelser
§ 6. Apostrof
De gældende retskrivningsregler om apostrof før endelser og i genitiv
§ 31. Præteritum participiums bøjningsformer
De gældende retskrivningsregler om bøjningsformer i præteritum participium (kort tillægsform)
§ 32. Præteritum participium foran substantiv
De gældende retskrivningsregler om bøjningsformer i attributivt præteritum participium (kort tillægsform)
§ 52. Kolon
De gældende retskrivningsregler (2012) om kolon
§ 60. Skråstreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om skråstreg
§ 33. Præteritum participium efter hjælpeverber mv.
De gældende retskrivningsregler om præteritum participium (kort tillægsform) efter hjælpeverber og andre verber
§ 40. Indledning
De gældende retskrivningsreglers indledning om tegn og om reglernes karakter
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
6. Bøjningsoplysninger

Typiske problemer

De små tegn
Tegnsætningen hjælper os til at udtrykke pauser, tryk, rytme, sætningsmelodi, tempo mv. — det vil sige de signaler vi alle sammen kender fra talesproget. ...
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Bindestreger
Bindestregens hovedformål er at binde to eller flere ord sammen. Men man bruger også bindestreg ved deling af ord ved linjeskift.
Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift
Adjektiver
Adjektiver (tillægsord) er ord der lægger sig til substantiver og pronominer (navneord og stedord) og beskriver personer, ting osv.: en glad mand, et stort ...
Genitiv (ejefald) · uddybning
Sådan løser du dine problemer med genitiv (ejefald)
Orddeling ved linjeskift
Se hvordan man sætter bindestregen korrekt når man skal dele et ord
Pronomener
Pronomener (stedord) er vigtige småord som fx han, den, vores, min osv. De henviser til personer, genstande eller forhold uden at bruge et navn eller en ...
Punktum
Punktum deler teksten op så den er til at forstå, og er derfor vores allervigtigste tegn

Ordlister

Grammatiske betegnelser på latin og dansk
Her finder du de danske og latinske grammatiske fagudtryk
Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Forklaring til de enkelte kolonner
Nærmere forklaring af de enkelte kolonner
Titler på danske kongelige
Her kan du se hvordan man taler til og om de kongelige
Transskription af russisk
Her kan du hvordan de russiske bogstaver omsættes til danske

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

de danske tal; halvtreds
Kan I give en forklaring på hvorfor talordene halvtreds, tres, halvfjerds, firs og halvfems er så mærkelige på dansk?
genus i store tal (hundrede o.l.)
Er udtalen af fx 101 afhængig af det ord der kommer efter, dvs. en hundrede og en meter men et hundrede og et gram? Eller lyder det simpelt hen forkert at sige ...
tal med tal el. bogstaver
Skal tallene fra 1-10 i en tekst skrives med bogstaver eller med tal, fx jeg sender dig hermed 3 kopier eller jeg sender dig hermed tre kopier?
sort tale
Hvad er sort tale, og hvor stammer begrebet fra?
7-9-13; 7,9,13; syv-ni-tretten; syv, ni, tretten
Skal der komma eller bindestreg i besværgelsen 7-9-13?
antal arveord og låneord
Hvor mange ord i dansk er arveord, og hvor mange kommer fra andre sprog?
hvad kaldes ord som jeep
Findes der en betegnelse for ord som jeep, Esso og Esselte?
mellemrum ved plus og andre matematiske operatorer
Skal man sætte mellemrum mellem tal og plustegn og andre matematiske operatorer?
procenttegn og mellemrum
Skal procenttegnet stå helt op ad tallet, eller skal der være mellemrum? Mit spørgsmål er altså om man skriver 25% eller 25 %?
rundbunden buket
Skal man skrive en rundbunden buket eller en rundbundet buket?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Fiskeskib eller fiskerskib?
Hvilken stavemåde er korrekt: "fiskeskib" eller "fiskerskib"?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Bindestreger
Hvad er reglerne for brug af bindestreger i sammensætninger?
Tredjepersonsfortæller – hvordan staves det?
Hvad er den korrekte stavemåde for en fortæller i tredje person?
Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
Kaperkusk og kaperkørsel
Hvad er oprindelsen til ordet "kaper"?
Skriftlig eller skriftligt dansk?
Skal der -t på "skriftlig" i "skriftlig(t) dansk"?
Almindelig(t)
Hvordan er reglerne for brugen af adverbielt t?
At blive fyret på gråt papir
Hvad er oprindelsen til udtrykket "blive fyret på gråt papir"?
At eller og?
Hvordan skelner man mellem brugen af "at" og "og"?

SprogbrevetDR

Tal og talbøjning
af Erik Hansen, maj 1992
Tal og talord
af Erik Hansen, april 1991
Flere end og mere end
af Erik Hansen, september 1985
Svære ord
af Jørn Lund, januar 1987
Udtale
af Jørn Lund, december 1990
Kort
af Erik Hansen, februar 1991
Rat skal være ret
af Erik Hansen, marts 1992
Dækket direkte tale
af Jørn Lund, december 1993
Bogstavelig talt
af Erik Hansen, oktober 1985
2000-tallet
af Erik Hansen, november 1985

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Laveste fællesnævner — et brud med børnelærdommen?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 26. marts 2008
Hvem kan flest ord?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. januar 2008
Hvad er størst — dit eller mit sprog?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 26. december 2007
En sprogdefekt
af Henrik Andersson, Politiken, 28. november 2007
Nu er hundrede og ét ude
af Henrik Lorentzen, Politiken, 24. februar 2007
Trop
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 10. februar 2007
Kan alen slås i hartkorn?
af Ebba Hjorth, Politiken, 5. marts 2008
Det gamle ord verden
af Ebba Hjorth, Politiken, 6. februar 2008
Dronningerunde
af Henrik Lorentzen, Politiken, 14. november 2007
Lobbye eller lobbyere?
af Ebba Hjorth, Politiken, 27. januar 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Hvor mange ord er der i dansk?
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. juli 2008
At tale integreret
af forsker, ph.d. Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 25. september 2010
Pral og blær
af Sabine Kirchmeier direktør i Dansk Sprognævn
Jeg elsker dig – sikkert!
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. maj 2011
Sølvkæreste
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 24. april 2010
To hjemmelavet burgere
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 23. november 2013
"Bolle" — et ord på efterløn?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 30. april 2011
Nordisk sprogforståelse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. maj 2010
Hvem siger fuck?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 17. februar 2009
Mumledansk i DR Drama
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 19. juni 2008

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Typer af bandeord
Der er 4 store grupper af bandeord: religiøse bandeord, sygdomsbandeord, sex- og afføringsbandeord og omskrevne bandeord

Dansk tegnsprog

Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Hvem kan dansk tegnsprog?
Hvordan adskiller dansk tegnsprog sig fra andre tegnsprog?

Dialekter

Hvad er en dialekt?
Danske dialekter er forskellige varianter af det danske sprog
Etnolekter og multietnolekter
Etnolekter forbindes med en bestemt etnisk gruppe og opstår når forskellige sprog kommer i kontakt med hinanden. Multietnolekter opstår når sprogbrugere med ...
Hvor mange dialekter findes der i Danmark?
Der er lavet en inddeling af dansk i cirka 32 forskellige dialekter, men dialekter kan være svære at definere
Dialekter
Har du nogensinde hørt folk sige at de bader i æ haw i stedet for i havet? Har du undret dig over udbruddet wallah eller over hvorfor der er forskel på udtalen ...
Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark
Sociolekter
En sociolekt er en social dialekt som kan fortælle om sprogbrugerens sociale status og tilhørsforhold

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...
Tegnsprog
Læs mere om tegnsprog, og se et eksempel på tegnsprog
Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk

Nye ord

Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder

Ordenes oprindelse

Folkeetymologier
Om ord der dannes af et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå.
Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie

Ord og bogstaver i tal

Ord og bogstaver i tal
Her på siden kan du få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om antallet af ord og bogstaver i dansk
Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
Antallet af ord i dansk
Der kan ikke gives noget nøjagtigt tal for hvor mange ord der er i dansk
De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i
Er der flere ord i engelsk end i dansk?
Mange tror at der er flere ord i engelsk end i dansk

Ordsprog

Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Ordsprogets bestanddele
Ordsprog kan defineres som en fast sproglig vending der kan stå som en selvstændig tekst, som udtrykker et generaliserende udsagn og reproduceres blandt ...
Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...

Slang

Hvad er slang?
Ordet slang blev først brugt af engelske kriminelle i 1700-tallet. De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist ...
Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel – hvorfor skulle man ellers bruge slang?
Slang
Her på siden kan du fx læse mere om slangsprogets historie, og om hvor gamle slangudtryk forsvinder hen
Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog
Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog
Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"

Sproget på de digitale og sociale medier

Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Sproget på de digitale og sociale medier
Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog
Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.

Udtale

Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Lydskriftoversigt
Listen indeholder de hyppigste danske enkeltlydes lydskrift annoteret i både det danske lydskriftssystem, Dania og det internationale lydskriftssystem, IPA
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden
Ungdomssprog
Ungdomssprog er ofte uformelt og indeholder mange tabubelagte ord, engelske låneord, slangord osv. Det er ofte kilde til stor diskussion, især blandt ældre ...
Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån

Æ, ø og å

Æ, ø og å
Her kan du læse mere om bogstaverne æ, ø og å
Bogstavet æ
Æ er blevet brugt i det danske skriftsprog i næsten 1000 år og er lånt fra oldengelsk
Bogstavet ø
Ø blev opfundet af de gamle romere og bruges i dag i flere sprog i Europa
Bogstavet å
Å blev officielt indført i 1948 og er det yngste bogstav i det danske alfabet

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Adjektiver (tillægsord) – bøjning i køn og tal
Bindestreger i sammensætninger med tal og symboler
Retskrivning
Adjektiver (tillægsord)
Ordklasser
Alfabetisk oversigt
Her kan du finde den komplette liste over quizzer og øvelser på sproget.dk
Bindestreger
Øvelser med og om bindestreger
Forklaringer til svarene i julequizzen
Her er lidt flere oplysninger om de rigtige svar i quizzen.
Hvem har lånt fra tysk?
Hvilke ord har de nordiske sprog lånt fra tysk?
Bøjning

Ordmuseum

Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
[1]

Grammatik for dummies

Øvelser om Ordklasser
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 1 – Ordklasser
Ordforråd
I femte og næstsidste video skal Thomas lære om ordforråd, dvs. hvor vores ord kommer fra.
Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med

Nyheder

Nyheder

Dokumentar på DR1: Tal dansk!
Tre indvandrere skal lære at tale dansk af hver deres 'kernedansker' i DR's dokumentar Tal dansk!
Ny bog sætter tal på staveproblemerne
Skoleelevers stavefærdighed er ofte til debat, men hvordan står det egentlig til? Det kan man få svar på i en ny bog i serien Dansk Sprognævns skrifter.
En sproglig tidsrejse
I biografer landet over kan man i øjeblikket se den danske storfilm "En kongelig affære". Det er en film der historisk rammer plet, men hvad sproget i filmen ...
At studere sprog, fra talt til skrevet, afskedsforelæsning 30. maj
Fredag den 30. maj 2008 kl. 14 holder lektor Una Canger afskedsforelæsning i Multisalen, lokale 21.0.54, Det Nye KUA.
Sådan taler vi dansk
Ph.d.-forsvar om intonation og rytme i dansk talesprog.
Danske Taler sikrer vores mundtlige kulturarv
Danske Taler er en selvejende institution som de næste 4 år får støtte fra finansloven.
Professor Elisabeth Engberg-Pedersen holder foredrag om taler(u)sikkerhed i tegnsprog
Fredag den 7. april 2017 er der foredrag om dansk og japansk tegnsprog i DFL-kredsen (Dansk Funktionel Lingvistik).
Europa taler mange sprog
Europa-Kommissionen afholder konferencen "Europa taler mange sprog - is English really enough?" 4. april 2008 i Europa-Huset, Gothersgade 115 i København.
Unge taler færre sprog
Erhvervslivet mangler sproguddannede medarbejdere fordi sprogfagene fravælges.
7, 9, 13, er der en god forklaring på det udtryk?
Videnskab.dk har spurgt sig for hos Dansk Folkemindesamling og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Skrift før tale
Mål & Mæle 22:3, 11/1999
Der kommer tog
Mål & Mæle 23:3, 11/2000
De mest brugte ord
Retskrivningen på sproget.dk
Hvilken dialekt taler du?
Aktive verber med passiv betydning?
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Hvornår var forrige år?
Mål & Mæle 15:3, 1992
Begynderundervisning i læsning
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Sproglig forenkling
Mål & Mæle 18:4, 12/1995
Klimamærke
Der har været tale i forskellige medier om behovet for et særligt klimamærke i Danmark. Læs om argumenterne.