Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: tak

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. tak sb., -ken; tage til takke; mange tak; tusind el. tusinde tak; ja tak; nej tak; selv tak; tak for mad
2. tak sb., -ken, -ker, -kerne (spids; tap)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

tak1 lydord (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈtɑg] 1 se tik tak tak2 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -ken [ˈtɑg] norrønt þökk, oldengelsk þanc 'tanke, behag'; tilbagedannelse fra (stammen i) tænke, egentlig om at bevare noget i sine tanker 1 ytring eller handling der udtrykker taknemmelighed eller påskønnelse 1.a gengæld der evt. vidner om mangel på taknemmelighed eller påskønnelse og i så fald opfattes som en straf 1.b som udråbsord bruges for høfligt at udtrykke taknemmelighed over fx et tilbud, en gave, et løfte eller en lykønskning 1.c som udråbsord bruges for høfligt at udtrykke taknemmelighed over et tilbud, som man imidlertid må afslå 1.d som udråbsord bruges for at afbryde eller afvise nogen ellers tak bruges for høfligt at afslå et tilbud gud ske (tak og) lov bruges for at udtrykke from taknemmelighed, lettelse eller glæde gudskelov ja tak 1 bruges for høfligt at udtrykke taknemmelighed over et tilbud som man har fået og gerne vil tage imod, over et bekymret spørgsmål el.lign. nej tak 2 bruges for at udtrykke utilfredshed med noget netop sagt, fx fordi man allerede kender oplysningen eller synes den er forkert eller utilstrækkelig med tak idet man siger tak eller er taknemmelig nej tak bruges for høfligt at udtrykke taknemmelighed over et tilbud som man har fået, men ikke ønsker at tage imod ja tak selv tak bruges som høfligt svar når nogen har takket én og man også selv har noget at takke vedkommende for velbekomme sige tak til 1 desuden sige tak være glad til 2 give udtryk for taknemmelighed for at man slap så billigt, eller at det ikke gik værre tage til takke lade være med at forlange eller forvente noget mere eller bedre nøjes | stille sig tilfreds tak for kaffe overført bruges for at udtrykke at man oplever noget som fx voldsomt, overvældende, forargeligt eller provokerende – kendt fra 1993 vorherre bevares tak for mad (kaffe, te, ..) bruges for høfligt at takke den der har lavet maden, eller værten for et netop overstået måltid velbekomme tak for sidst 1 bruges som høfligt udtryk for påskønnelse af den seneste gang man var sammen ved en fest, et arrangement el.lign. 2 bruges for at udtrykke at nogen hævner sig eller gør gengæld på en ubehagelig måde tak skal du have overført bruges for at understrege at noget gør indtryk på én, fx ved at overraske, imponere eller forskrække én hold da op | tak, skæbne tak, skæbne overført bruges for at understrege at noget gør indtryk på én, fx ved at overraske, imponere eller forskrække én hold da op | tak skal du have tak som byder tak for tilbuddet tak, spids bruges som udråb for at udtrykke forskrækkelse, bekymring eller overraskelse over noget ubehageligt – gammeldags tak, skæbne være tak skyldig stå i taknemmelighedsgæld til; skylde nogen (eller noget) tak tak3 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -ken, -ker, -kerne [ˈtɑg] fra middelnedertysk tacke 'pig, gren', sammenblandet med svensk tagg 'pig', jævnfør middelnedertysk tagge, ordene er muligvis af samme, uvisse oprindelse 1 lille fremspring, ofte sammen med flere tilsvarende, langs kanten af fx et frimærke, et blad eller en mur tap 2 endestykke eller gren på et hjortegevir hjortetak 3 (bevægelse et) lille stykke; lille smule hak | grad tik tak lydord (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈtegˈtɑg] eller [ˈtigˈtɑg] også i formerne: tik-tak, tiktak 1 bruges for at gengive en tikkende lyd, som af et (større) ur der går 1.a som substantiv intetkøn tikkende lyd; tikken takke2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈtɑgə] norrønt þakka, oldengelsk þancian, latin tongere 'vide'; afledt af substantivet tak 'ytring eller handling der udtrykker taknemmelighed eller påskønnelse' 1 give udtryk for taknemmelighed eller påskønnelse, ofte ved at bruge ordet tak 2 være taknemmelig på grund af eller over for 3 placere årsagen, ansvaret eller skylden hos tilskrive 4 gøre eller være noget som en ubehagelig gengæld eller reaktion på noget som man burde være taknemmelig for eller påskønne – sjældent gengælde takke af 1 forlade et sted, et job eller en situation; tage afsked 1.a overført holde op; stoppe takke ja sige ja tak; acceptere takke nej sige nej tak; afslå – kendt fra 1963 takke sin Gud og skaber være meget taknemmelig takket være ved hjælp af; på grund af takke3 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈtɑgə] forsyne med takker (i kanten)

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • tak: taksigelse, gengæld, jf. belønning
  • tak: tand, hak

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • tak for kaffe tak for kaffe sbforb. (1993) (billedlig brug om noget man tager afstand fra) vorherrebevares
  • tak for lort tak for lort sbforb. (2004) tak for ingenting

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Tak,1 I. Tak, en ell. (i bet. 4, om ordet, ytringen) et (et simpelt Tak. Holb.Ep.I.208. *dig et Tak | Han for din gode Mening sender. Oehl.Bidr. II.11. (de) sagde ham et rørt høitideligt Tak. Ing.PO.II.318. hun formaaede knap at faa et Tak over sine Læber. EChristians.Hj.407; om et ell. en tak for sidst se III. sidst
Tak,2 II. Tak, en. (nu ikke i rigsspr. Takke. Moth.T27. FGuldb.S.75. VSO. jf. MO. S&B. Feilb. UfF. samt Hjortetakke (u. Hjortetak). Tag(g). Esp.349. Tagge. Moth.T23. SøLex.(1808). jf. VSO. Thorsen. 182 samt Hjortetagge (u. Hjortetak). i flt.: Tagger. LTid.1735.415. CEMangor.FB.47). flt. -ker. (ænyd. tak(ke) og tag(ge),
tak,3 III. tak, interj. (lydord; l. br. uden for forb. m. tik (s. d.)) som betegnelse for en skarp, hurtig gentagen lyd, fx. af et ur, et maskingevær olgn.; i forb. tak-tak olgn. *Hvad siger Spætten? | (Tak, tak, tak). NE Petersen.Tusendfryd.(1888).39. ude i Solheden lød en usynlig Motorbaads Tak-tak. Jac Paludan.TS.8. Pol.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 43. Prikker
De gældende retskrivningsregler om udeladelsesprikker og tøveprikker
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
§ 57. Bindestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om bindestreg
§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma

Typiske problemer

Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Ordklasser
Ordene i sproget kan inddeles i ordklasser. Ordene i de enkelte ordklasser har visse egenskaber til fælles, nemlig deres overordnede betydning (fx om de ...
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Det man ofte glemmer

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

at have en skrue løs
Hvor kommer udtrykket at have en skrue løs fra?
god dag og goddag
Jeg har lagt mærke til at folk ofte siger god dag som en slags afskedshilsen, fx når man har betalt for sine varer og skal gå ud af supermarkedet. Er det ikke ...
jeg el. mig
En konfirmand har i en indbydelse skrevet: "Det vil glæde min mor, far, Ib og jeg at se jer til fest ..". Jeg synes at man godt kan bruge jeg her, men en anden ...
kold tyrker, udtrykkets oprindelse
Jeg har lidt at bidrage med til udtrykket kold tyrker. Jeg har arbejdet med narkomaner i 36 år. I 1976 arbejdede jeg på Turfunktionen i København, hvor vi ...
pikle af
For nylig var jeg i selskab med en tidligere kollega som fortalte om en samtale han havde haft med sin nabo. Samtalen førte ingen steder hen, og godt irriteret ...
replikstreger og anførselstegn
Hvis man bruger replikstreger til at markere replikker, kan man så bruge anførselstegn til at markere citater inde i replikker?
start på brev
Hvad skal man skrive som start på brev, fax osv.? Jeg er træt af Hej!, og Kære.. bruger jeg kun til familien. Kan man fx bruge: I fortsættelse af vores ...
store eller små bogstaver ifm. prikker
Hvis jeg skriver denne sætning: "Som en kæmpe håndsrækning … sådan bruger mange ordet ’bjørnetjeneste’ …", skal jeg så skrive sådan med stort eller lille s?
formå
Mine kolleger og jeg har lige haft en animeret diskussion om hvorvidt man kan sige: formå nogen til, eller man skal sige: formå at få nogen til?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Hooligan
Hvad er oprindelsen til ordet "hooligan"?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Bræselætter
Er "bræselætter" det samme som "armbånd"?
Bøsser i det gamle Grækenland
Var homoseksualitet socialt accepteret i antikken?
Dippedutter og duppeditter
Hvad er oprindelsen til ordet "dippedut"?
Elv, å eller flod?
Er der forskel på en elv, en å og en flod?
Fit for fight
Har vi lånt udtrykket "fit for fight" fra engelsk?
Føje
Betyder "føje" 'få' når vi siger "om føje år"?
Garnnøgle
Er det den samme nøgle der er tale om i 'garnnøgle' og 'dørnøgle'?
Grønlangkål
Ved du hvorfor det hedder "grønlangkål"?

SprogbrevetDR

Tak for nu!
af Erik Hansen, januar 1986
Tak for pausen
af Jørn Lund, januar 1988
Sidst og senest
af Erik Hansen, februar 1994
Administration m.v.
af Jørn Lund, september 1994
Undskyld
af Jørn Lund, november 1994
Jubilæumsleder
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
Kort
af Erik Hansen, februar 1995
Farvel!
af Erik Hansen & Jørn Lund, juni 1995
REDAKTIONELT
af Erik Hansen, august 1995
Klicheer
af Erik Hansen, april 1986

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Tak for røv og nøgler
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
'Tak fordi...'
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Sprogligt — Politikens sprogklumme
"Sprogligt" udkom som en fast ugentlig klumme i Politiken fra 7. oktober 2006 til 25. juni 2008 og blev skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og ...
Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008
Hvad betyder ringe halv tolv?
af Henrik Andersson, Politiken, 16. april 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Ikke andet?
Af Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten 13. oktober 2012
Bred ymer - igen
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 16. august 2014
Godnat
af seniorforsker Eva Skafte Jensen
Afdankede sutter
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 21. april 2009

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Ordsprog

Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...

Sprogteknologi

Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.

Udtale

Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Lydskriftoversigt
Listen indeholder de hyppigste danske enkeltlydes lydskrift annoteret i både det danske lydskriftssystem, Dania og det internationale lydskriftssystem, IPA

Leg og lær

Ordmuseum

Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Glarmestersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (glarm.), der angiver at ordet har været brugt ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...

Nyheder

Nyheder

Sammenhæng mellem sprog og mentalitet
Forskning viser at mennesker gennem modersmålet er udstyret med bestemte måder at se verden på.
Begreb er skyld i chikane og polarisering
Dansk Handicap Forbund har udsendt et manifest hvori de opfordrer medierne til at erstatte begrebet 'de handicappede' med 'mennesker med handicap'.
IKEA vinder Nordens sprogpris 2017
Møbelgiganten IKEA får Nordens sprogpris 2017 for at udbrede kendskabet til nordisk sprog og kultur.
Danskernes holdning til sproglig variation
En debat om dronningens sprog har givet anledning til en undersøgelse af den faktiske sproglige variation.
Dansk Sprognævn søger deltagere til forskningsprojekt
Dansk Sprognævn undersøger hvordan breve fra offentlige myndigheder kan blive bedre, og søger derfor 10 borgere der vil fortælle hvordan de oplever nogle breve ...
Svenskere nikker opad
Ny forskning fra Københavns Universitet belyser hvordan gestikken som følgesvend til vores verbale sprog har forskellig betydning kulturer og lande imellem.
Antal besøg på sproget.dk
Redaktionen bag sproget.dk vil gerne takke for den store interesse og de mange kommentarer.
Stavekontrol får sprogpris
Den nordiske samiske sprogpris, Gollegiella, for 2012 er blevet uddelt i Oslo den 23. november 2012.
Roots of Europe sommerseminar 2018
Seminaret "Languages and migrations in pre-historic Europe" afholdes af Roots of Europe og Nationalmuseet og foregår den 7.-12. august.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Tak til
Vejledning til skemaet
Indberetning af nye ord til Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Dette dokument indeholder teksten til starten af sproget.dk/send-et-ord.
Kontakt
Sådan kommer du i kontakt med sproget.dk