Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: tage sig sammen


Ordbøger

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

tage sig sammen anstrenge sig mentalt eller fysisk for at gøre noget samle sig sammen

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • tage sig sammen: mande sig op, forbedre sig, tage mod til sig, stramme sig op, tage sig selv i nakken

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
Ændrede stave- og ordformer
Liste over de senest ændrede stave- og ordformer
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
§ 44. Semikolon
De gældende retskrivningsregler (2012) om hvordan man bruger semikolon

Typiske problemer

Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Reglerne for startkomma
Komma foran ledsætninger er valgfrit. Det er det komma man kalder startkomma. Hvis du bruger det, kan det nogle gange være svært at afgøre hvor det skal ...
De små tegn
Tegnsætningen hjælper os til at udtrykke pauser, tryk, rytme, sætningsmelodi, tempo mv. — det vil sige de signaler vi alle sammen kender fra talesproget. ...

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

må jeg få en til is?
Mine børn siger næsten helt konsekvent fx ”må jeg få en til is?” Jeg prøver at lære dem at det hedder ”må jeg få en is til?”, men det hjælper vist ikke, og nu ...
arbejdsgruppe og projektgruppe
Vi har i vores chefgruppe her på rådhuset vedtaget at alle nye projekter skal forelægges chefgruppen før der nedsættes projektgrupper. Efterfølgende har vi så ...
mainstreaming
Kan Sprognævnet finde på et godt alternativ til ordet mainstreaming i betydningen ’ligestilling’? Vi synes ikke det umiddelbart er til at forstå.
skralt el. grelt
På mit arbejde er vi kommet til at diskutere om det hedder at det står skralt eller grelt til. Hvad siger Sprognævnet?
tegningesag el. tegningssag
Hvad siger Dansk Sprognævn til sammensætningen tegningesag med bogstavet e i midten? Skulle det hellere have været tegningssag eller tegningsag?
telefonnumre
Hvordan skrives telefonnumre?
24-7
Vi har brugt udtrykket 24/7 i en annonce for at fortælle at vi leverer døgnet rundt alle ugens dage. Det viser sig at nogle af vores kunder læser udtrykket som ...
børn på gule plader
Er børn på gule plader børn som ens ægtefælle eller samlever har fra tidligere forhold, eller er det børn som man selv har fra tidligere forhold, men som ikke ...
pikle af
For nylig var jeg i selskab med en tidligere kollega som fortalte om en samtale han havde haft med sin nabo. Samtalen førte ingen steder hen, og godt irriteret ...
bøttekort
I forbindelse med en bestilling af små kort uden tekst har jeg brugt ordet bøttekort. Mine kollegaer kender ikke ordet og påstår at jeg selv har fundet på det, ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Slægtskabsbetegnelser
Er det ok at bruge "grandfætter"/"-kusine" om min relation til min fætters/kusines søn/datter?
Rundere eller rondere?
Hedder det at "rundere" eller "rondere"?
At eller og?
Hvordan skelner man mellem brugen af "at" og "og"?

SprogbrevetDR

I går aftes
af Erik Hansen, september 1986
Vi eller os?
af Erik Hansen, februar 1988
At eller å?
af Erik Hansen, marts 1990
Klenodier
af Erik Hansen, juni 1994
Skæve citater
af Erik Hansen, maj 1986
Udtale
af Erik Hansen, april 1987
Nedbygning
af Erik Hansen, april 1989
Nyt ord
af Erik Hansen, april 1995
Udtale
af Erik Hansen, januar 1986
Synsvinkel
af Jørn Lund, december 1987

Sprogligt – Politikens sprogklumme

At tage aktier i enkens garveri
af Ebba Hjorth, Politiken, 27. januar 2007
Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
Skyd hjertet op i livet — lad det ikke synke ned i bukserne!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 20. februar 2008
Den 101. dalmatiner møder den 101. stryger
af Kjeld Kristensen, Politiken, 23. januar 2008
Kampen mellem ’i’ og ’på’
af Esther Kielberg, Politiken, 24. marts 2007
Nye ord under træet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 2. december 2006
Myte eller legende?
af Henrik Andersson, Politiken, 30. december 2006
Tak for røv og nøgler
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Kan alen slås i hartkorn?
af Ebba Hjorth, Politiken, 5. marts 2008
Etik eller moral?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. april 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Ord der gør dig gammel
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. september 2008
Godnat
af seniorforsker Eva Skafte Jensen
Ental kan mere end flertal
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 23. marts 2013
Nej, jeg vil (ej)!
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. Juli 2013
Autobahns?
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 27. september 2014
Tryk og kommaer
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 23. februar 2013

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Nye ord

Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder

Ord og bogstaver i tal

Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger

Ordsprog

Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...

Udtale

Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

pdf jyllandsposten
Julekalenderapp fra Dansk Sprognævn
Fra 1. til 24. december kan du – ganske gratis – få juleord og julestemning på din telefon så snart du åbner din digitale julekalenderlåge.
Ph.d.-studerende har undersøgt vores forhold til dialekter
Malene Monka forsvarede for nyligt sin ph.d.-afhandling om sted og sprogforandring. På Københavns Universitets hjemmeside kan du læse om hendes resultater.
Forskere efterspørger bornholmernes skriftsprog
Forskningsprojektet "Hverdagens Skriftsprog" undersøger almindelige danskeres skriftsprog med fokus på variation. Men der mangler tekster fra Bornholm.
Ga-Jol grafer
Pressemeddelelse fra Ga-Jol
Indlæg om tosprogede elevers danskkundskaber
Helge Christiansen giver sit bud på hvorfor tosprogede elever klarer sig dårligt i undersøgelser.
Hvad er det de siger på den anden side af sundet?
Danske og svenske unge har tilsyneladende store problemer med at forstå hinanden.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Der kommer tog
Mål & Mæle 23:3, 11/2000
Begynderundervisning i læsning
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Sproglig forenkling
Mål & Mæle 18:4, 12/1995
Geomanipulation
Geomanipulation - et nyt ord i klimadebatten