Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: tag

Mente du: tage| talg| tang| ag | se flere forslag | ta| tg| stag| rag| tap| bag| dag| fag| gag| jag| kag| lag| mag| nag| sag| tab| tak| tal| tam| tan| tao| tau| tav| tog

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. tag sb., -et, -e, -ene (hustag; tagdække)
2. tag sb., -et, tag, -ene (greb)
3. tag sb., -get, tags, -gene (IT mærke der bruges ved opmærkning af dokumenter; graffitimalers signatur)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

tag1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -e, -ene [ˈtæˀj] • i sammensætning: [ˈtɑw-] norrønt þak, tysk Dach, græsk stegos, tegos; beslægtet med latin tectum, dannet til en rod med betydningen 'dække' 1 det øverste, beskyttende dække over en bygning, som regel bestående af en bærende, A-formet trækonstruktion og en tæt beklædning af fx tegl eller tagplader 1.a det der udgør den øverste flade på en bil, et tog eller andet køretøj 1.b tæt lag af fx blade eller grene over et sted blødt tag byggeri tag med tagbeklædning af letantændeligt materiale, fx strå, rør eller tang – sjældent hårdt tag én fugl i hånden er bedre end ti på taget talemåde de (få) ting man ejer eller har opnået, har større værdi end de (mange) ting som man tror man kan få hårdt tag byggeri tag med ildfast tagbeklædning, fx tegl, tagpap eller tagplader stråtag | blødt tag så taget løfter sig overført meget kraftfuldt som udtryk for glæde eller engagement • især om sang og musik tag over hovedet et sted at bo eller overnatte; husly under eget tag i egen bolig under tag 1 ind i eller inde i en bygning; i ly indendørs udendørs 2 forsynet med tag eller tagbeklædning • om et byggeri 3 bruges som udtryk for hvor stort et bebygget areal nogen råder over under tag med eller under samme (fælles, ..) tag i samme bolig, hus eller institution som en anden part verdens tag meget højtliggende bjergområde, især (land eller område i) Himalaya eller Pamir – poetisk tag2 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -, -ene [ˈtæˀj] eller [ˈtɑw] afledt af verbet tage 1 fast greb med hænder eller arme hvormed nogen eller noget holdes fast snuptag 1.a overført (negativ) indflydelse eller påvirkning 1.b overført det at have kontakt med eller have fat i 2 evne til at håndtere en sag, situation eller person så en opgave, et problem eller en konflikt bliver løst; forstand på eller overblik over styr håndelag 3 (rytmisk) bevægelse hvormed man forsøger at flytte eller bevæge noget, ofte for at skabe fremdrift træk tag3 substantiv, intetkøn (eller uofficielt: fælleskøn) (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -get eller (uofficielt) -gen, -s, -gene [ˈtag] kendt fra 1985; fra engelsk tag egentlig 'mærke, mærkeseddel, etiket' 1 mærke eller signatur, fx på en graffitimalers værker 2 it særligt tegn eller mærke der bruges ved opmærkning af elektroniske dokumenter tag selv-bord eller tag-selv-bord substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -e, -ene [taˈsεlˀˌboˀɐ̯] nu uofficiel stavemåde: tagselvbord 1 bord med forskellige retter som man selv forsyner sig med buffet 1.a overført beholdning af ydelser, penge, varer el.lign. hvorfra den enkelte tager hvad man har lyst til tage verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, tog, -t; talesprogsefterlignende også: ta', ta'r; præteritum participium brugt som foranstillet adjektiv: -t (eller -n), -t, tagne [ˈtæˀ] eller [ˈta] • præsens: [ˈtɑˀ] • præteritum: [ˈtoˀ] • præteritum participium: [ˈtæəð] norrønt taka, gotisk tekan 'berøre'; engelsk take er et nordisk lån 1 gribe om noget med hånden eller med et redskab og flytte det 1.a gribe fat i nogen, fx for at standse, støtte eller kærtegne vedkommende 1.b berøre på en seksuelt nærgående måde befamle | gramse 1.c anbringe sin hånd et sted på kroppen som udtryk for fx smerte, fortvivlelse eller overraskelse 1.d bevæge en legemsdel, især hånd eller arm, til en anden position 1.e gribe fat i noget for at løsne, frigøre eller åbne det 1.f fjerne eller udvælge en del af en større helhed for at undersøge eller bruge den til et bestemt formål udtage 1.g forsyne sig 2 fange eller bortføre; anholde 2.a pågribe nogen og afsløre at vedkommende har handlet ulovligt eller uhæderligt 2.b fange med fiskestang eller et andet redskab 3 tilegne sig uretmæssigt stjæle tage af kassen 3.a berøve eller fjerne fx ejendom, beføjelser eller liv 3.b skaffe sig herredømme over et landområde el.lign. ved (trusler om militær) magtanvendelse indtage | erobre 3.c spil overgå med et højere kort og derved sikre sig 3.d spil besejre og slå ud af spillet 3.e gøre krav på fx tid, kræfter eller plads så det går ud over andre hensyn lægge beslag på 4 fjerne noget fra det sted det har været et stykke tid 4.a fjerne fra sin plads eller sin ejermand 4.b fjerne en del af noget og derved gøre det mindre, kortere, lavere el.lign. formindske 4.c få noget, fx smerter, træthed, lugt el.lign., til at forsvinde (ved hjælp af et særligt middel) 5 skaffe eller tilegne sig 5.a bestå en eksamen; gennemføre en uddannelse, et kursus el.lign. 6 tilføre kroppen mad, drikke eller et nydelsesmiddel indtage 6.a tilføre kroppen medicin, kosttilskud, narkotika el.lign. indtage 6.b give sig selv hvile, rekreation el.lign. 7 lade nogen eller noget komme i ens varetægt, under ens myndighed, opsyn el.lign. 7.a antage eller give adgang til fx en arbejds- eller uddannelsesplads modtage | optage 7.b udpege til tjeneste 8 (kunne) rumme, indeholde eller opsuge 8.a opfange eller optage så andre dele, områder el.lign. skånes eller aflastes 8.b opfange æterbårne signaler, fx til radio eller tv modtage 9 tåle eller finde sig i; tolerere 9.a affinde sig med eller være tilfreds med (trods evt. dårlige sider) acceptere 10 påtage sig tage sig af 10.a vedkende sig skyld eller ansvar 10.b tiltage sig eller få overdraget en værdighed, position el.lign. som tidligere tilhørte en anden overtage 11 udføre en opgave eller et stykke arbejde 11.a bruge kroppen på en bestemt måde 11.b gennemføre eller tilbagelægge på en bestemt måde 12 have evne eller kræfter til at varetage eller overkomme magte | klare 12.a frembringe en bestemt tone; være i stand til at synge 12.b være i stand til at gribe, parere eller returnere modstanderens skud 13 vælge blandt flere muligheder 13.a udvælge eller acceptere som ægtefælle eller partner 13.b nævne eller fremdrage som eksempel 14 reagere eller forholde sig til på en bestemt måde 14.a opfatte eller forstå på en bestemt måde 14.b betragte ud fra en bestemt synsvinkel 15 behandle på en bestemt måde 15.a behandle eller administrere på en bestemt måde 16 svække fysisk eller psykisk 17 bevæge sig til et bestemt (eller et ikke nærmere bestemt) sted eller til en bestemt aktivitet 17.a bruge et bestemt transportmiddel 17.b bevæge sig ad en bestemt vej eller placere sig et bestemt sted 18 have en vis udstrækning i tid • om tilstand eller forløb vare 18.a være et vist tidsrum om at udføre noget 19 bruges sammen med et substantiv for at udtrykke at man tænker, ræsonnerer eller har en bestemt mening 19.a bruges sammen med et substantiv for at udtrykke at man foretager sig noget for at ændre en tilstand, en udvikling el.lign. 19.b bruges sammen med et substantiv for at udtrykke at noget udvikler sig eller ændrer sig på en bestemt måde 20 bruges sideordnet med et andet verbum for at udtrykke opfordring – især talesprog 21 handel forlange i pris 22 afsløre eller overraske nogen eller sig selv i en underlig eller uønsket situation 23 overhale; besejre 24 registrere; notere sig eller skrive ned 24.a fotografere 25 sprog styre eller kræve som led i den rette grammatiske konstruktion 26 have eller tiltvinge sig samleje med 27 bringe med sig; føre et sted hen tage med 28 bruge til et bestemt formål 29 ramme eller berøre let med sin overflade under bevægelse fremad snitte bogstavelig(t) taget bruges for at forsikre om at et stærkt, påfaldende eller overraskende udsagn ikke er overdrevent eller vildledende bogstavelig(t) talt ikke kunne tage ikke bryde sig om; ikke kunne fordrage ikke kunne snuppe praktisk taget/talt se praktisk så tager vi (jeg, ..) den derfra bruges for at udtrykke at man kun planlægger indtil et vist punkt og derefter vil vurdere sagen på ny – kendt fra 1994, især talesprog tag den bruges som udråb når man har ramt nogen hårdt i en kamp, i en diskussion el.lign. tage af 1 blive mindre; blive svagere aftage | mindskes tage til | tiltage 2 formindske eller dæmpe fx hastighed eller tryk 3 beskytte mod; afbøde virkningen af 4 spil dele en kortbunke ved at løfte den øverste del af, hvorefter kortgiveren placerer den under den nederste inden kortgivningen tage af dage se dag tage afstand se afstand tage bladet fra munden se blad tage en risiko se risiko tage fart se fart tage fat se fat1 tage fejl se fejl3 tage for gode varer se vare1 tage form se form tage for sig 1 gribe eller støtte med hænderne for at beskytte kroppen eller hovedet 2 skaffe sig og indtage rigeligt af forsyne sig | tage fra tage ˈfra 1 gemme til anden eller senere brug lægge til side 2 skaffe sig og indtage rigeligt af forsyne sig | tage for sig tage fusen på se fusen tage højde for se højde tage hånd om se hånd tage imod 1 acceptere at få modtage 2 byde velkommen; give adgang modtage 2.a tage i sin varetægt modtage 3 støtte eller gribe fat i nogen der springer eller noget der bevæger sig eller rækkes frem modtage 4 finde sig i at blive tildelt; lade sig udsætte for modtage | indkassere tage ind 1 indlemme som medlem, elev, medarbejder el.lign. optage 2 gøre et stykke strikketøj smallere ved at mindske masketallet på den pind der strikkes på tage ud 3 inddrage i en bestemt sammenhæng 4 skaffe eller tilegne sig fra andre tage ˈmed 1 bringe med sig til et sted medtage 2 bevæge sig et sted hen for at deltage i noget 3 inkludere (i sine overvejelser); medregne 4 lade indgå i en større helhed; inkludere medtage | inddrage 5 overført acceptere; affinde sig med tage med storm se storm tage nogen på sengen se seng tage nogen ved næsen se næse tage noget ilde/fortrydeligt op blive vred, irriteret eller ærgerlig over noget tage noget i sig (igen) fortryde eller tilbagekalde noget man tidligere har sagt eller ment tage noget tungt eller tage tungt på noget se tung tage og føle på være mærkbar eller tydelig; fornemme som noget konkret tage ˈom gøre noget igen fordi det ikke var godt nok tage op 1 gøre til genstand for diskussion; sætte på dagsordenen 2 beskæftige sig med noget (som andre eller man selv tidligere har beskæftiget sig med) 3 standse og tage en blaffer med i sin bil tage over træde ind og påtage sig pligter, opgaver, hverv el.lign. som tidligere blev varetaget af en anden; afløse en anden på en vagt, i et job el.lign. overtage tage plads se plads tage pusten fra se pusten tage ˈpå 1 blive tykkere og forøge sin vægt tabe sig 2 iklæde sig; iføre sig tage af tage på sig 1 = påtage sig 2 acceptere som uundgåelig tage røven på se røv tage sig af 1 sørge for at en bestemt opgave udføres 2 (tage imod nogen og) sørge for at give forplejning, omsorg el.lign. 3 bekymre sig om; interessere sig for 4 være ked af; lade sig påvirke af tage sig for 1 beskæftige sig med; foretage sig – gammeldags eller højtideligt tage sig til | lave 2 beslutte sig for sætte sig for tage sig i stoppe sig selv; beherske sig lægge bånd på sig selv tage sig i agt se agt tage sig sammen anstrenge sig mentalt eller fysisk for at gøre noget samle sig sammen tage sig (selv) i nakken se nakke1 tage sig til beskæftige sig med foretage sig | bestille tage sig ud 1 se ud; fremtræde 2 se ud til at være; fremstå tage skeen i den anden hånd se ske1 tage ˈtil forøges i omfang, mængde, længde, grad, styrke el.lign. tiltage | vokse tage af | aftage tage tilbage 1 acceptere at få en tidligere solgt vare retur fordi kunden ønsker at returnere varen, eller fordi de juridiske betingelser for handelen ikke er opfyldt tage retur 2 genoptage et kærlighedsforhold til en person efter en kortere eller længere afbrydelse tage til efterretning se efterretning tage til sig 1 overtage ansvaret og omsorgen for 2 godtage en lære, en mening el.lign. og gøre den til sin egen 3 reagere positivt på noget nyt og selv gøre brug af det overtage 4 registrere og anerkende berettigelsen af noget, fx kritik tage til takke se tak2 tage ud 1 fjerne service m.m. fra et bord og bringe det ud i køkkenet bære ud | tage af bordet 2 gøre et stykke strikketøj bredere ved at øge masketallet på den pind der strikkes på tage ind 3 fjerne fra en institution, et sportshold el.lign. tage ved 1 hjælpe med at holde, trække eller skubbe noget 2 lægge kræfter i; anstrenge sig fysisk 3 gribe fat i underlaget; begynde at fungere efter sit formål • især om motor eller mekanisk indretning tage ved lære se lære1 være som ˈtaget ud af noget minde meget om noget der normalt kun foregår i skønlitteratur, film el.lign. tagge verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈtagə] kendt fra 1987; fra engelsk tag 'forsyne med mærke el.lign.', se substantivet tag 'mærke' 1 forsyne noget, fx en graffiti, med mærke eller signatur 2 it forsyne et elektronisk dokument med tegn eller mærker der oplyser om de forskellige oplysningers art, indhold og grafiske fremtræden – kendt fra 1987 opmærke

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • tag: drag, ryk, træk, greb; håndelag

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • tag tag sb. (1985) (med tilnærmet engelsk udtale) graffitikunstnerens signatur på et vægmaleri
  • tag selv-bord tag selv-bord sb. (1972) buffet hvor gæster selv henter sin mad

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Tag,1 I. Tag, et. ell. (især dial.) tàg. Høysg.AG.37. SBroberg.Manuel de la langue danoise.(1882).65. jf. Feilb. Thorsen.27. best. f. -et ell. (nu kun dial.) Høysg.Anh.25. jf. Feilb. samt skrivemaaden Tagget (Rostgaard.Lex.T14d. Worm.Sat. 51); flt. -e ell. (nu dial.) d. s. (Esp.§124,1. jf.: nye Straatag.
Tag,2 II. Tag, et. ogs. Høysg. AG.34. SBroberg.Manuel de la langue danoise. (1882).65. Arkiv.XII.325. D&H. jf. Jesp. Fon.510. AaHans.S.36. dagl. (og dial.) jf. skriveformen Tav. Taug eller Tav. Junge. Schand.BS.74. HKaarsb.F.65. Aakj.SV.VIII. 14. MLorentzen.FG.90. jf. Thorsen.27. Flemløse.41.48. LollO. samt Esp.§18.108. Feilb. (jy.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

Ændrede stave- og ordformer
Liste over de senest ændrede stave- og ordformer
§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer
§ 44. Semikolon
De gældende retskrivningsregler (2012) om hvordan man bruger semikolon
§ 46. Opremsningskomma mv.
De gældende retskrivningsregler om komma ved opremsning og sideordning
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 51. Tydeliggørelse
De gældende retskrivningsregler om komma ved tydeliggørelse
§ 58. Anførselstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om anførselstegn
1. Hvilke opslagsord?
8. Ét eller flere ord?
§ 3. Å og dobbelt-a
De gældende retskrivningsregler om å og dobbelt-a i bl.a. stednavne

Typiske problemer

Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Ad eller af?
Man kan ikke høre forskel på ad og af fordi de normalt udtales ens. Men af bruges mest, og den mest almindelige fejl er at man skriver af i stedet for ad.
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Genitiv (ejefald) · uddybning
Sådan løser du dine problemer med genitiv (ejefald)
Reglerne for startkomma
Komma foran ledsætninger er valgfrit. Det er det komma man kalder startkomma. Hvis du bruger det, kan det nogle gange være svært at afgøre hvor det skal ...
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Orddeling ved linjeskift
Se hvordan man sætter bindestregen korrekt når man skal dele et ord
Pronomener
Pronomener (stedord) er vigtige småord som fx han, den, vores, min osv. De henviser til personer, genstande eller forhold uden at bruge et navn eller en ...
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

må jeg få en til is?
Mine børn siger næsten helt konsekvent fx ”må jeg få en til is?” Jeg prøver at lære dem at det hedder ”må jeg få en is til?”, men det hjælper vist ikke, og nu ...
pikle af
For nylig var jeg i selskab med en tidligere kollega som fortalte om en samtale han havde haft med sin nabo. Samtalen førte ingen steder hen, og godt irriteret ...
tagtøj, tagetøj, tatøj, ta'tøj
Hvor gammelt er ordet tagtøj, som betyder 'redskaber til at tage mad fra fade, gryder m.m.'?
får og bukke
I forlængelse af muhammedkrisen har Anders Fogh Rasmussen efter eget udsagn fået skilt fårene fra bukkene. Men hvem er det egentligt han ikke kan lide – fårene ...
tage skridt til
Er der et fast udtryk der hedder tage skridt til at gøre noget? Eller er det en anglicisme på baggrund af take steps to?
ansvar eller skyld
Hvad er forskellen på ansvar og skyld? Ofte hører man formuleringer som ”xx organisation har taget ansvaret for …” og ”xx organisation har taget skylden for ...
elske
Er det korrekt at sige at man elsker genstande, eller kan man kun elske levende væsner?
formå
Mine kolleger og jeg har lige haft en animeret diskussion om hvorvidt man kan sige: formå nogen til, eller man skal sige: formå at få nogen til?
henrette i forbindelse med gidselstagning
I den senere tid er jeg i pressen jævnlig stødt på udtrykket "henrettelse" i forbindelse med terroristers aflivning af gidsler. Uden i øvrigt at tage stilling ...
i øjenhøjde
Hvad er det at være i øjenhøjde?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Apostrof: ta'r eller tar'?
Skriver man "ta'r" eller "tar'"?
Kyllingebryst i flertal?
Hvorfor anfører Den Danske Ordbog "kyllingebryster" som flertalsform af "kyllingebryst"?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Jul – jule
Findes "jul" ikke i flertal?
MP3 eller mp3? Store og små bogstaver i forkortelser
Hedder det "mp3" eller "MP3"? Og hvad er reglen for store og små bogstaver i forkortelser?
Proprier og Skandinavien
Hvorfor medtages kun få proprier i Den Danske Ordbog, og hvad dækker begrebet "Skandinavien" egentlig over?
Afghanistan
Bør det udtales med "au" eller "f"?
At eller og?
Hvordan skelner man mellem brugen af "at" og "og"?
Bøsser i det gamle Grækenland
Var homoseksualitet socialt accepteret i antikken?
Dagtilbuddene eller dagtilbudene?
"Dagtilbud(d)ene" – findes der en regel for hvornår der skal være to d'er?

SprogbrevetDR

Udtale
af Jørn Lund, november 1988
I og os
af Erik Hansen, april 1989
Kort
af Erik Hansen, april 1986
Udtale
af Erik Hansen, april 1987
Kort
af Jørn Lund, december 1987
Udtale
af Jørn Lund, november 1990
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, marts 1991
Find fem fejl
af Jørn Lund, september 1993
Stort og småt
af Jørn Lund, september 1994
Russere
af Erik Hansen, maj 1986

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
Forpligtigelse/forpligtelse
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008
Af
af Kjeld Kristensen, Politiken, 31. marts 2007
Myte eller legende?
af Henrik Andersson, Politiken, 30. december 2006
Enig i eller enige om
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. november 2006
Han tog hans hat og gik hans vej
af Kjeld Kristensen, Politiken, 7. november 2007
At tage aktier i enkens garveri
af Ebba Hjorth, Politiken, 27. januar 2007
Slag/slaw
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. november 2006
Det var fandens
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Holland på hjul?
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 17. marts 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Ental kan mere end flertal
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 23. marts 2013
Nej, jeg vil (ej)!
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. Juli 2013
Norske tilstande
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 16. december 2008
Hvad blev der af "r"?
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 18. november 2008
At overvinde Babel
af Sabine Kirchmeier direktør i Dansk Sprognævn
Idioter, åndssvage, hæmmede
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 15. oktober 2011
Nordisk sprogforståelse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. maj 2010
Ord fra nullerne
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. marts 2010
Sjuskedorte, fjollefrederik og skvatmikkel
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 13. februar 2010
Exit poll eller valgstedsmålinger
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. december 2009

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Bander unge mere end andre generationer?
Unge bander ikke mere end andre generationer, men det har altid været sådan at ældre synes de unges sprog var grimt, siger Marianne Rathje, forsker ved Dansk ...

Hvad er sprog

Tegnsprog
Læs mere om tegnsprog, og se et eksempel på tegnsprog

Nye ord

Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder

Ordenes oprindelse

Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie

Ord og bogstaver i tal

Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger

Ordsprog

Ordsprogenes funktion
De indgår som en fast del af sproget, og for nogle sprogbrugere er brugen af ordsprog helt ubevidst. Men hvilken funktion indtager ordsprogene egentlig i den ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Ordsprogets bestanddele
Ordsprog kan defineres som en fast sproglig vending der kan stå som en selvstændig tekst, som udtrykker et generaliserende udsagn og reproduceres blandt ...
Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Slang

Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog
Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog

Sproget på de digitale og sociale medier

Sprogteknologi

Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord

Æ, ø og å

Bogstavet å
Å blev officielt indført i 1948 og er det yngste bogstav i det danske alfabet

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Skriftsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en bog, hvilket betyder at ordet kun bruges i skriftsprog eller litterært ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...

Nyheder

Nyheder

Tag på lingvistisk sommerkursus på Aarhus Universitet
Aarhus Universitet arrangerer sommerkursus om sprogbeskrivelse og lingvistisk feltarbejde.
Reservat for truede ord
På Nivaagaards Malerisamling bliver 100 truede ord løbende placeret i et reservat, og det giver gæsterne mulighed for at tage deres favoritord med ind i ...
Questioning Questions - program_2018
Program for "Open Symposium: Questioning Questions — in Language, Culture and Cognition".
pdf jyllandsposten
Test: Hvorfor kan vi høre forskel på jyder og københavnere?
Forskere fra Københavns Universitet er i gang med at undersøge hvorfor vi kan høre forskel på de danske dialekter. Deltag i deres dialekttest og giv dit bidrag ...
Nyt sprogprogram tager temperaturen på det danske sprog
Seks programmer med Niels Hausgaard og Per Vers i hovedrollerne undersøger hvordan det står til med modersmålet.
Kultur for børn med udgangspunkt i sproget
Se Børnekulissens sprogstimulerende udstilling, "Med arme og ben", på Glostrup bibliotek
Find det sproglige niveau på din yndlingsrap i nyt hiphoparkiv
Hvor klog er din yndlingsrapper? I en artikel fra Videnskab.dk 17. januar 2011 diskuteres den nye amerikanske hiphopdatabase Hip-Hop Word Count som analyserer ...
Han, hon og ... hen?
I Sverige er der i øjeblikket debat om hvorvidt man skal bruge et nyt og kønsneutralt pronomen (stedord), 'hen', som alternativ til 'han' og 'hon'.
Oversættelse af bestsellerforfatter foregår under skarp overvågning
Forlaget Transworld Publishers tager ingen chancer når det kommer til at sikre manuskriptet til en længe ventet roman.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Der kommer tog
Mål & Mæle 23:3, 11/2000
Begynderundervisning i læsning
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
At spise medicin
Mål & Mæle 17:4, 12/1994
Sproglig forenkling
Mål & Mæle 18:4, 12/1995
Geomanipulation
Geomanipulation - et nyt ord i klimadebatten
Aktive verber med passiv betydning?
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Ledstilling i ja/nej-spørgsmål
Mål & Mæle 29:4, 12/2006
Bebrejde
Mål & Mæle 18:2, 09/1995
Mål og Mæle
Tidsskriftet Mål og Mæle har siden 1975 leveret ny viden om sprog og sprogbrug. Nedenfor finder du en række af de spørgsmål og svar der har være bragt, ...
Velformuleret
Mål & Mæle 15:1, 1992