Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: tab

Mente du: tabe| tabu| ab| ta | se flere forslag | tb| stab| tan| tav| dab| tap| dab| gab| jab| lab| tag| tak| tal| tam| tao| tau| ab-| tabl.

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
tab sb., -et, tab, -ene, i sms. tabs-, fx tabsudligning

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

tab substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -, -ene [ˈtæˀb] dannet af tabe 1 underskud eller manglende indtjening forbundet med at drive eller producere noget gevinst 2 det at en iboende eller medfødt egenskab, evne, et særligt træk eller et indhold af noget går tabt, mistes eller forsvinder, fx pga. ælde, en ulykke eller en skæbnebestemt udvikling 2.a det at mangle, savne eller blive frataget noget eller nogen man har haft i sin besiddelse, været i tæt kontakt med eller har haft rådighed over 2.b det at nogen mister og hårdt savner et familiemedlem, en ven el.lign. der er afgået ved døden, draget bort eller forsvundet fra ens nærhed 2.c følelsesmæssigt afsavn eller tomrum, opstået fx ved sorg eller ved savnet af en nærtstående slægtning eller ven 3 det der mistes, går tabt eller fratages én i en krig, en kamp eller en konkurrence tabulator substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -er, -erne [tabuˈlæːtʌ] eller [tɑbu-] • pluralis: [-laˈtoːʌ] fra engelsk tabulator, afledt af tabulate 'give tabelform', dannet af latin tabula 'tavle' 1 funktion der bruges til indrykning (tabulering) af tekst eller tal, fx ved opstilling i kolonner eller skemaer i et tekstbehandlingsprogram eller på en skrivemaskine 1.a tast der bruges til at aktivere denne funktion • kan på en computer også have andre funktioner tab tabulatur substantiv, fælleskøn eller intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en eller -et, -er, -erne tabulatur: [tabulaˈtuɐ̯ˀ] eller [tɑbu-] • tablatur: [tɑblaˈtuɐ̯ˀ] også i formen: tablatur fra fransk tablature afledt aflatin tabula 'tavle' system til notation af musik der viser placeringen af fingrene på instrumentet frem for tonehøjderne • bruges i dag især til strengeinstrumenter som guitar og bas, tidligere til bl.a. orgel, cembalo og lut kortform tab tabe verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, tabte, tabt [ˈtæːbə] • præteritum: [ˈtɑbdə] • præteritum participium: [ˈtɑbd] norrønt tapa; af uvis oprindelse, muligvis beslægtet med latin damnum 'tab, skade' 1 ikke være i stand til at holde fast i med hænderne pga. uagtsomhed, en pludselig bevægelse, svigtende kræfter el.lign. 1.a være ude af stand til at finde en ejendel eller noget værdifuldt der er bortkommet ved uagtsomhed, tyveri el.lign. 1.b overført miste kontrollen over eller en tæt kontakt med noget eller nogen 2 komme ud af en kamp, et væddemål, en krig eller anden konflikt eller konkurrence som den svageste part; lide nederlag vinde 2.a miste eller få frataget ved at lide nederlag 3 gå glip af eller miste penge eller andre værdier ved handel, spil eller ugunstige forhold vinde 4 miste i vægt, fx fordi man er på slankekur, er syg eller dyrker motion tabe sig tage på 5 pludselig eller gradvis miste en del af sig, en legemsdel, en sans eller en evne pga. ælde, sygdom, naturlig udvikling m.m. miste 5.a overført gå glip af, forspilde eller forsømme noget gunstigt, fordelagtigt eller en særlig eller iboende egenskab, fx pga. sygdom eller uheldige eller ukontrollable omstændigheder 5.b overført ikke længere magte eller være i stand til at udvise en bestemt evne, følelse, sindstilstand eller til at mobilisere sine kræfter pga. en naturlig eller skæbnebestemt udvikling miste 5.c langsomt (og mod forventning) miste kraft, højde eller energi under jævn bevægelse fremad • fx om transportmiddel 6 gå for langsomt • om ur vinde alt er tabt eller alt tabt der er intet at gøre; spillet er ude give (sig) tabt = give fortabtsjældent gå fra snøvsen eller tabe snøvsen miste selvkontrollen eller besindelsen; blive forvirret eller ude af sig selv gå tabt blive (for)spildt eller gå til grunde eller i opløsning pga. uheldige, tilstødte eller tragiske omstændigheder; forsvinde ud af ens kontrol eller dominans have alt at vinde og intet at tabe være i en situation hvor man ikke løber nogen risiko ved at vove noget bestemt fordi man ikke stilles ringere selvom det går galt ikke være tabt bag (af) en vogn overført ikke være rådvild; være klog miste/tabe modet blive modløs; (være ved at) give op miste/tabe orienteringen ikke kunne finde vej; ikke vide hvor man er slippe (tabe, miste, ..) noget/nogen af syne ikke længere være i stand til at se noget eller nogen spillet er tabt/ude overført en part, fx en modstander eller en forbryder, er tvunget til at give op tabe alt (meget, ..) for nogen miste respekten for nogen tabe hovedet overført blive forvirret; miste besindelsen tabe fatningen tabe kæbe blive meget forbavset eller forskrækket så man ufrivilligt kommer til at åbne munden tabe underkæben tabe/miste ansigt overført miste prestige; blive ydmyget tabe/miste pusten 1 blive ude af stand til at trække vejret normalt; blive forpustet tabe vejret 1.a overført miste sin kraft, styrke eller energi 1.b overført blive forbløffet, imponeret eller overvældet tabe vejret 2 blive tom for luft tabe/miste terræn overført måtte give afkald på magt, indflydelse, markedsandele el.lign. vinde terræn tabe/miste vejret 1 blive forpustet; blive ude af stand til at ånde normalt 1.a overført blive forbløffet, imponeret, overrasket el.lign. tabe på gulvet overført ødelægge eller forspilde nogens chancer eller muligheder for noget – kendt fra 1964 tabe sig 1 komme til at veje mindre, fx fordi man er på slankekur, dyrker motion eller er syg tage på slanke sig 2 = fortabe sig tabe sit hjerte til overført falde for; blive forelsket i tabe småkagerne overført miste forstanden eller besindelsen; gøre eller sige noget dumt – kendt fra 1996 tabe sutten tabe sutten overført blive overrasket, forvirret, ked af det el.lign.; miste overblikket – kendt fra 1993, uformelt tabe småkagerne tabe tråden overført ikke længere kunne følge eller forstå logikken i en tankerække el.lign.; miste koncentrationen, fx mens man fortæller noget tabe underkæben blive meget forbavset eller forskrækket så man ufrivilligt kommer til at åbne munden tabe kæben tab og vind med samme sind talemåde man bør ikke tage et nederlag for tungt, lige så lidt som man bør hovere over en sejr – bruges som trøstende bemærkning til en der har lidt nederlag vinde/tabe på point sport vinde/tabe en kamp ved at have opnået flest/færrest point • især i boksning eller brydning være tabt for nogen/noget 1 være så vidt i en proces at nogen eller noget mister kontrollen eller kontakten med en person, ting m.m. fortabt 2 være aldeles optaget af nogen eller noget; have al sin interesse rettet mod nogen eller noget – sjældent (være ved at) tabe (både) næse og mund overført blive meget forbavset eller benovet over noget

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • tab: minus, aftagen, svind, tilsæt(ning), underskud, manko, damnum, deficit, detriment; svie, spild; afbræk, skade; mandefald

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • tab tab sb. (1998) blok af sammenpresset pulver, fx maskinopvaskemiddel el. kalkfjerner; bruges hovedsagelig i forb. med opvaskemaskiner
  • tab tab sb. (2002) (med tilnærmet engelsk udtale) grafisk angivelse af toneskrift vha. tal, bogstaver og tegn i stedet for noder el. akkorder, fx for at vise hvor fingrene skal sættes på en guitars gribebræt
  • tab tab sb. (2005) (med tilnærmet engelsk udtale) faneblad i computerprogram, fx i en browser

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Tab Tab, et ell. (nu kun dial.) en (LTid. 1727.197. Æreboe.17. Mossin.Term.470. jf. Feilb.). Høysg.AG.34. flt. d. s. (ænyd. d. s., no. tap; vbs. til tabe (i bet. tillige til II. miste (2); sml. ogs. Forlis 1); jf. Tabst; især Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog ell. (i bet. 1.1)  ell. (i bet. 4) fagl.) det at tabe (miste) noget; ogs. om

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 33. Præteritum participium efter hjælpeverber mv.
De gældende retskrivningsregler om præteritum participium (kort tillægsform) efter hjælpeverber og andre verber
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 59. Replikgengivelse
De gældende retskrivningsregler (2012) om gengivelse af replikker

Typiske problemer

Verber
Verber (udsagnsord) fortæller at nogen gør noget (løber, leger), at noget sker (synker, eksploderer), og at nogen eller noget er i en bestemt tilstand (bor, ...
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Kreativ tegnsætning
Kreativ tegnsætning bruges bl.a. til at udtrykke følelser, stemninger, holdninger, humor, ironi osv. og svarer ofte til det kropssprog vi bruger i en mundtlig ...
Basisreglerne
Kommaets funktion er at vise hvad der skal adskilles, og hvad der hører sammen i meningshelheder, så vi lettere kan forstå indholdet. Kommatering ...

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

tab (for opvasketablet)
Opvasketabs er vist en etableret dannelse, men kan man tale om en tab og tabben?
imperativ af synes
Hvordan skriver man bydeform af synes?
mus-samtale
Kan man bruge ordet mus-samtaler om medarbejderudviklingssamtaler?
orddeling historisk
Hvordan skal man dele ordet valget? Mig bekendt kan man i dag dele ordet korrekt på 2 måder: valg-et eller val-get. Men hvordan var det da vi gik i skole i ...
økuller
Hvor kommer ordet økuller fra?
10-4
Mine venner og jeg siger tit 10-4 til hinanden når vi synes der er noget der er rigtig godt. Men hvad kommer det udtryk egentlig af?
afholdte, beholdte, anholdte, holdte
Jeg synes at jeg på det seneste har set mange tilfælde hvor afholdte (og andre ord der ender på -holdt) bruges som datidsform. Er det ikke meget pludseligt at ...
afstikkende imperativer
Hedder det fold papiret, og klistr enderne sammen eller fold papiret, og klistre enderne sammen? Det burde vel hedde klistr, men jeg synes det ser forkert ud.
al(t), alle antibiotika
Siger (og skriver) man al, alt eller alle antibiotika?
ansvarstagelse
I en tekst står der: "Der er manglende ansvarstagelse over for patientens medicinering etc.". Er det den korrekte endelse, eller findes der andre muligheder?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Fiskeskib eller fiskerskib?
Hvilken stavemåde er korrekt: "fiskeskib" eller "fiskerskib"?
Fit for fight
Har vi lånt udtrykket "fit for fight" fra engelsk?
Hvad er en stavelse?
Er Den Danske Ordbogs definition af "stavelse" ikke forkert?
Hæmorr(h)oider
Hvad er den korrekte stavemåde: "hæmorroider" eller "hæmorrhoider"?
Inden for eller indenfor?
Hvornår skriver man "inden for" og hvornår "indenfor"?
Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
Komme i tanke(r) om
Hedder det "komme i tanke" eller "tanker" om?
Kørte eller kom kørende?
Er det lige rigtigt at skrive "kørte" og "kom kørende"?
Lovlig(t) og rigtig(t)
Skal der -t på "rigtig" i "Du ser rigtigt dejlig ud"?
Måde at gøre noget [på]
"På" i sætninger med "måde at gøre noget [på]"?

SprogbrevetDR

Udtale
af Jørn Lund, december 1987
Kort
af Erik Hansen, februar 1995
Find fem fejl
af Erik Hansen, august 1995
Følsomme ord
af Jørn Lund, oktober 1988
Udtale
af Jørn Lund, oktober 1989
Kort
af Erik Hansen, februar 1992
Kort
af Erik Hansen, maj 1993
Et spørgsmål om stil
af Jørn Lund, januar 1987
Klicheer
af Jørn Lund, september 1988
En personsag
af Erik Hansen, juni 1991

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Skyd hjertet op i livet — lad det ikke synke ned i bukserne!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 20. februar 2008
Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
Klassikere på moderne dansk
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. maj 2008
Forpligtigelse/forpligtelse
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008
At vurdere eller ikke vurdere, det er spørgsmålet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 13. februar 2008
En sprogdefekt
af Henrik Andersson, Politiken, 28. november 2007
Sprogligt kønsskifte
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 31. oktober 2007
Spanier, spaniol, spaniak
af Henrik Andersson, Politiken, 2. juni 2007
Etik eller moral?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. april 2007
Hvad kommer 'blog' af?
af Henrik Andersson, Politiken, 10. marts 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Mumledansk i DR Drama
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 19. juni 2008
Sej(g)livede stavefejl
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 28. april 2012
Et udmærket ord
af forsker Marianne Rathje
Sprogrevselse
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 17. november 2009
Jysk i dansk
af forsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 18. august 2009
Norske tilstande
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 16. december 2008
Huller i sproget
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 30. august 2014
Autobahns?
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 27. september 2014
Pral og blær
af Sabine Kirchmeier direktør i Dansk Sprognævn
At overvinde Babel
af Sabine Kirchmeier direktør i Dansk Sprognævn

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Bander unge mere end andre generationer?
Unge bander ikke mere end andre generationer, men det har altid været sådan at ældre synes de unges sprog var grimt, siger Marianne Rathje, forsker ved Dansk ...

Ord og bogstaver i tal

Ordsprog

Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...

Slang

Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel – hvorfor skulle man ellers bruge slang?

Sproget på de digitale og sociale medier

Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst

Sprogteknologi

Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.

Udtale

Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Skriftsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en bog, hvilket betyder at ordet kun bruges i skriftsprog eller litterært ...
Snedkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (snedk.), der angiver at ordet har været brugt ...

Nyheder

Nyheder

Undervisning på engelsk sænker studerendes niveau
Brugen af engelsk som undervisningssprog på de danske uddannelsesinstitutioner har konsekvenser for det faglige niveau.
Gåhjemmøde: Meningen går tabt i gode råd
Gå på opdagelse i grammatikken med professor Lars Heltoft.
Tosprogede taber terræn i skolen
Færre unge med etnisk minoritetsbaggrund gennemfører eller kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Det skriver politiken.dk.
Hvem synes du skal have Sprogprisen.dk i 2014?
Sprogprisen.dk 2014 uddeles på Sprogdagen den 23. september. Der er nu åbnet for indstilling af kandidater.
”Ja til sprog” er godt i gang
Sprognetværket ”Ja til sprog” holdt lanceringsmøde for fulde huse den 10. juni 2009.
Unge taler færre sprog
Erhvervslivet mangler sproguddannede medarbejdere fordi sprogfagene fravælges.
Mette Walsted Vestergaard fra TV-A er vild med sproget.dk
På dr.dk kan man læse Mette Walsted Vestergaards artikel med overskriften "Jeg elsker opslagsværker".
Sproglaboratoriet på P1 om børnesprog og børnesang
Børn både taler og synger lang tid før de taler det som voksne kalder korrekt sprog. Sproglaboratoriet på P1 sætter børns sproglighed på dagsordenen.
Sproget.dk er på Facebook
Nu kan du følge sproget.dk på Facebook.
Unge og gamle holdninger til bandeord
Årets sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet (2011/4) er udkommet.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Sproglig forenkling
Mål & Mæle 18:4, 12/1995
At spise medicin
Mål & Mæle 17:4, 12/1994
Bestemt og ubestemt
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
En and
Mål & Mæle 30:1, 05/2007
Der kommer tog
Mål & Mæle 23:3, 11/2000
Minus gange minus = minus?
Mål & Mæle 21:1, 05/1998
Begynderundervisning i læsning
Mål & Mæle 21:4, 12/1998