Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: tæve

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. ve sb., -n, -r, -rne (hunhund; mær)
2. ve vb., -r, -de, -t

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

tæve1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -n, -r, -rne [ˈtεːvə] fra middelnedertysk teve, af uvis oprindelse 1 (voksen) hund af hunkøn hunhund | tævehund 1.a overført (løsagtig) kvinde – nedsættende tæve2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈtεːvə] norrønt þefja 'stampe, støde'; dannet til en rod med betydningen 'trykke ned eller sammen' 1 slå voldsomt på; banke prygle | tæske 1.a slå hårdt på noget 2 vinde (stort) over • i spil eller sport

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • tæve: tæske, tærske, give en omgang, bukke begge ender sammen på, slå hovedet ned i maven på, slå til spillemand, vride snuden om i nakken på, give på snuden (tuden, huden, pusterøret), stikke øretæver, ramle et par flade, se banke
  • tæve: hunhund; jf. tøs

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Tæve,1 I. Tæve, en. (sj. (skrevet) Teve. Reenb.Æ.71). flt. -r. (ænyd. tæffue, teffue (i bet. 1-2), glda. d. s. (i bet. 1: DGL.I.153 var.), sv. dial. täva; fra mnt. teve (holl. teef), svarende til oeng. tife, eng. dial. tib; maaske besl. m. Tispe; sml. ogs. Tig) 1) (ordet undgaas (p. gr. af bet. 2; sml. Hjortø.OS.72) i alm. rigsspr. og bruges næsten kun fagl.)
Tæve,2 II. Tæve, en. (maaske omdannelse af I. Kæve (I. Kæbe) ved paavirkning af udtr. som (paa) torsken (se II. Torsk), (paa) tuden (se I. Tud 2.1), jf. Dania.I.224, sml. Kæbe sp. 105961ff. samt: han havde givet T. en “ordentlig en paa Kæven”. LPPoulsen.Balle-Lars.(1939).17 (efter kilde fra 1853), ell. dannet til
tæve,3 III. tæve, v. -ede. vbs. -else (s. d.). (maaske dannet til II. Tæve, jf. Tæv, ell. (se Brøndum-Nielsen.(APhS.XIX.211)) sa. ord som oldn. þefja, stampe, støde (grød), der er besl. m. II. Tave; jf. ogs. I. Tave (I. Tage)) 1) (især vulg.) give tæv; give paa tæven; prygle.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Artikler mv.

SprogbrevetDR

Tæsk
af Jørn Lund, oktober 1990

Temaer

Leg og lær

Ordmuseum

Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...

Nyheder

Nyheder

DM i Scrabble
Tæver du altid dine venner i Scrabble? Så har du nu chancen for at dyste om titlen som Danmarks bedste scrabbler.