Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: tåge

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

1. ge sb., -n, -r, -rne
2. ge vb., -r, -de, -t; tåge rundt; tåge ud

Den Danske Ordbog

tåge1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -n, -r, -rne [ˈtɔːwə] norrønt þoka; dannet til en rod med betydningen 'vokse' 1 masse af vanddamp som er fortættet til små vanddråber, og som lægger sig over jordoverfladen og nedsætter sigtbarheden dis | smog | havgus 1.a overført svævende masse der med hensyn til udseende, tilstand eller uigennemsigtighed minder om tåge 1.b overført uklarhed, fx i tanke, syn eller bevidsthed; ubemærkethed fortabe sig i tågerne/tågen især overført blive mere og mere uklar; stå hen i det uvisse skud i tågen overført tilfældigt gæt kvalificeret gæt tåge2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈtɔːwə] afledt af substantivet tåge 1 blive uklar eller sløret for sanserne eller bevidstheden 1.a blive uskarp eller sløret • om øjne eller bevidsthed 2 bevæge sig forvirret eller planløst omkring som i en tåge

Dansk Synonymordbog


  • tåge: dis, uklarhed, jf. damp

Nye ord i dansk

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Taage,1 I. Taage, en. flt. (om taagemasser; i rigsspr. (jf. LollO.) især Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog) -r. (ænyd. d. s., glda. thoghæ (2Mos.24.18 og 3Mos.16.13 (GldaBib.)), æda. thokæ (Harp. Kr.183), oldn. þoka, mnt. dake; besl. m. sv. töcken, taage, og m. lettisk tuce, regnsky; jf. I. Taag) 1) vanddampe, som ved luftens afkøling til under dugpunktet
taage,2 II. taage, v. -ede. (afl. af I. Taage) 1) (højtid.) fylde ell. dække med taage (I.1 ell. 2.1-2); gøre (luften) uklar, diset. *Vinterblomsterduften, | Som taager og som tykner Luften. Bagges.II.209. *Den lyse Himmel taager Du (dvs.: Det døde hav) | bag dine Fjelde vilde. Rich.I.75. *nu straaler Regnen i din Naboby, | nu taages Engene, nu rejses Vinden.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

Ændrede stave- og ordformer
Liste over de senest ændrede stave- og ordformer
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 58. Anførselstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om anførselstegn
8. Ét eller flere ord?
§ 15. Almindelige retningslinjer
De generelle retningslinjer for deling af ord og to typer orddeling
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
1. Hvilke opslagsord?
§ 41. Slutpunktum
De gældende retskrivningsregler om punktum mellem sætninger
§ 44. Semikolon
De gældende retskrivningsregler (2012) om hvordan man bruger semikolon
§ 46. Opremsningskomma mv.
De gældende retskrivningsregler om komma ved opremsning og sideordning

Typiske problemer

Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Nogen eller nogle · uddybning
Sådan løser du dine problemer med nogen og nogle
Ad eller af?
Man kan ikke høre forskel på ad og af fordi de normalt udtales ens. Men af bruges mest, og den mest almindelige fejl er at man skriver af i stedet for ad.
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
De små tegn
Tegnsætningen hjælper os til at udtrykke pauser, tryk, rytme, sætningsmelodi, tempo mv. — det vil sige de signaler vi alle sammen kender fra talesproget. ...
Genitiv (ejefald) · uddybning
Sådan løser du dine problemer med genitiv (ejefald)
Orddeling ved linjeskift
Se hvordan man sætter bindestregen korrekt når man skal dele et ord
Pendulord
Pendulord er ord der har to betydninger som er modsatrettede. Hvis man er blevet forfordelt, har man så fået for meget eller for lidt? Er det godt eller skidt ...
Pronomener
Pronomener (stedord) er vigtige småord som fx han, den, vores, min osv. De henviser til personer, genstande eller forhold uden at bruge et navn eller en ...

Ordlister

Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber
Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

tage skridt til
Er der et fast udtryk der hedder tage skridt til at gøre noget? Eller er det en anglicisme på baggrund af take steps to?
ansvar eller skyld
Hvad er forskellen på ansvar og skyld? Ofte hører man formuleringer som ”xx organisation har taget ansvaret for …” og ”xx organisation har taget skylden for ...
henrette i forbindelse med gidselstagning
I den senere tid er jeg i pressen jævnlig stødt på udtrykket "henrettelse" i forbindelse med terroristers aflivning af gidsler. Uden i øvrigt at tage stilling ...
i øjenhøjde
Hvad er det at være i øjenhøjde?
melde ud
Hvorfra kommer det at politikere ikke mere udtaler sig, men melder ud?
på fersk gerning el. på fast gerning
På min arbejdsplads har vi diskuteret om det hedder på fersk gerning eller på fast gerning. På nettet kan man finde begge udtryk.
ussel mammon
Er ussel mammon ved at skifte betydning? Jeg kender det fra udtrykket at sælge sig selv for ussel mammon, som for mig betyder ‘at gøre noget alene for pengenes ...
bøttekort
I forbindelse med en bestilling af små kort uden tekst har jeg brugt ordet bøttekort. Mine kollegaer kender ikke ordet og påstår at jeg selv har fundet på det, ...
dels og komma
Jeg er i tvivl om kommasætningen i forbindelse med dels-sætninger. I sætningen: "Men det betyder dels, at der ikke længere er nogen til at tage sig af de børn, ...
formå
Mine kolleger og jeg har lige haft en animeret diskussion om hvorvidt man kan sige: formå nogen til, eller man skal sige: formå at få nogen til?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Kyllingebryst i flertal?
Hvorfor anfører Den Danske Ordbog "kyllingebryster" som flertalsform af "kyllingebryst"?
Jul – jule
Findes "jul" ikke i flertal?
Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
Mælkeblande
Hvad betyder "mælkeblande"?
Proprier og Skandinavien
Hvorfor medtages kun få proprier i Den Danske Ordbog, og hvad dækker begrebet "Skandinavien" egentlig over?
Skriftlig eller skriftligt dansk?
Skal der -t på "skriftlig" i "skriftlig(t) dansk"?
MP3 eller mp3? Store og små bogstaver i forkortelser
Hedder det "mp3" eller "MP3"? Og hvad er reglen for store og små bogstaver i forkortelser?
Afghanistan
Bør det udtales med "au" eller "f"?
Apostrof: ta'r eller tar'?
Skriver man "ta'r" eller "tar'"?
At eller og?
Hvordan skelner man mellem brugen af "at" og "og"?

SprogbrevetDR

Kort
af Erik Hansen, april 1986
Russere
af Erik Hansen, maj 1986
I går aftes
af Erik Hansen, september 1986
Tekstning af norsk
af Jørn Lund, september 1987
Kort
af Jørn Lund, januar 1989
Klicheer
af Jørn Lund, januar 1989
Kort
af Erik Hansen, marts 1989
I og os
af Erik Hansen, april 1989
Veltalenhedsskole
af Jørn Lund, januar 1990
Irritationer
af Erik Hansen, maj 1991

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)

Sprogligt – Politikens sprogklumme

At tage aktier i enkens garveri
af Ebba Hjorth, Politiken, 27. januar 2007
Det var fandens
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Af
af Kjeld Kristensen, Politiken, 31. marts 2007
Enig i eller enige om
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. november 2006
Fra hestens egen mund
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008
Apostrof i genitiv
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 19. marts 2008
Skyd hjertet op i livet — lad det ikke synke ned i bukserne!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 20. februar 2008
Den 101. dalmatiner møder den 101. stryger
af Kjeld Kristensen, Politiken, 23. januar 2008
Hvad er størst — dit eller mit sprog?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 26. december 2007
At lege tepotte
af Ebba Hjorth, Politiken, 17. oktober 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Norske tilstande
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 16. december 2008
Ental kan mere end flertal
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 23. marts 2013
Er der et liv efter døden?
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 31. marts 2012
Sjuskedorte, fjollefrederik og skvatmikkel
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 13. februar 2010
Ord der gør dig gammel
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. september 2008
Autobahns?
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 27. september 2014
Nævn eller politi?
af seniorkonsulent Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 6. juni 2015
At overvinde Babel
af Sabine Kirchmeier direktør i Dansk Sprognævn
Godnat
af seniorforsker Eva Skafte Jensen
Hvad blev der af "r"?
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 18. november 2008

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Bander unge mere end andre generationer?
Unge bander ikke mere end andre generationer, men det har altid været sådan at ældre synes de unges sprog var grimt, siger Marianne Rathje, forsker ved Dansk ...

Hvad er sprog

Tegnsprog
Læs mere om tegnsprog, og se et eksempel på tegnsprog

Nye ord

Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder

Ordenes oprindelse

Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ord og bogstaver i tal

Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger

Ordsprog

Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Ordsprogenes funktion
De indgår som en fast del af sproget, og for nogle sprogbrugere er brugen af ordsprog helt ubevidst. Men hvilken funktion indtager ordsprogene egentlig i den ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Ordsprogets bestanddele
Ordsprog kan defineres som en fast sproglig vending der kan stå som en selvstændig tekst, som udtrykker et generaliserende udsagn og reproduceres blandt ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Sproget på de digitale og sociale medier

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Smid en smutter

Hvilke faldgrupper skal man tage sig i agt for?
Smid en smutter
Her på siden har vi samlet en række eksempler på ord eller talemåder vi har fået galt i halsen. Vi kalder dem for smuttere. De lyder rigtigt, men et eller ...
Tag det med et gram salt

Nyheder

Nyheder

Kultur for børn med udgangspunkt i sproget
Se Børnekulissens sprogstimulerende udstilling, "Med arme og ben", på Glostrup bibliotek
pdf jyllandsposten
Han, hon og ... hen?
I Sverige er der i øjeblikket debat om hvorvidt man skal bruge et nyt og kønsneutralt pronomen (stedord), 'hen', som alternativ til 'han' og 'hon'.
Foredrag om sprog og interaktion i den politiske debat
Tirsdag d. 9. april 2013 holder Julie Askholm foredrag i den sociolingvistiske studiekreds om sproget som redskab i den politiske debat.
Godt sprog i organisationer
Mandag d. 3. marts er der reception og fem miniforelæsninger i anledning af udgivelsen af en ny bog om godt sprog i organisationer.
Reservat for truede ord
På Nivaagaards Malerisamling bliver 100 truede ord løbende placeret i et reservat, og det giver gæsterne mulighed for at tage deres favoritord med ind i ...
Forskere efterspørger bornholmernes skriftsprog
Forskningsprojektet "Hverdagens Skriftsprog" undersøger almindelige danskeres skriftsprog med fokus på variation. Men der mangler tekster fra Bornholm.
Studie af sprogbrug hos lægen
Når man er syg og tager til lægen, oplever mange det som spild af tid at gå derfra uden recept.
Vinderne af Den Europæiske Sprogpris 2017 er fundet
Projekterne ’Lær dansk med rap’ og ’Wise Words’ vinder Den Europæiske Sprogpris 2017 for deres nye måder at gå til sprogundervisning på.
LEDA-møde om udvælgelsen af ord i ordbøger
Den 19. september er der foredrag med titlen "Lemmaselektion ud fra kendte ord ved hjælp af semantisk model".

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

At spise medicin
Mål & Mæle 17:4, 12/1994
Sproglig forenkling
Mål & Mæle 18:4, 12/1995
Geomanipulation
Geomanipulation - et nyt ord i klimadebatten
Bebrejde
Mål & Mæle 18:2, 09/1995
Om om
Mål & Mæle 25:1, 06/2002
Skrift før tale
Mål & Mæle 22:3, 11/1999
Minus gange minus = minus?
Mål & Mæle 21:1, 05/1998
Akklimatisere
Læs eksempler på ordet akklimatisere
Begynderundervisning i læsning
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Aktive verber med passiv betydning?
Mål & Mæle 30:3, 11/2007