Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: t

Mente du: t.| tm| tv| ta | se flere forslag | tb| tc| te| tg| th| ti| tl| to| tr| ty| | | gt| ht| it| mt| at| et| pt| yt| æt

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

T sb., T’et, T’er, T’erne (et bogstav)
1. t sb., t’et, t’er, t’erne (et bogstav)
2. t (fork. for ton)
t. (fork. for 1. time (jf. h))

Den Danske Ordbog

t. forkortelse (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) = time (fx i angivelser af hastighed eller hyppighed) h km/t. T1 eller t1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -'et, -'er, -'erne [ˈteˀ] det 20. bogstav i den danske version af det latinske alfabet T2 symbol (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) 1 kemisk tegn for tritium t3 symbol (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) = ton T4 forkortelse (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) = tera- (i måleenheder)

Dansk Synonymordbog


  • affekter(e)t: skabagtig, kunstig, kunstlet, maniere(re)t, uægte, forceret, anstrengt, tvungen, skruet, unaturlig, påtaget, søgt, forstilt, krukket, opstyltet, tillavet, tilgjort, teatralsk, pretiøs, jf. overspændt
  • blaser(e)t: livstræt, desillusioneret, ligeglad; jf. ligegyldig
  • blegsot(t)ig: bleg, anæmisk, kraftesløs, udvandet, udtyndet, forfladiget
  • forgab(e)t: se forelsket
  • hyppig(t): jævnlig(t), gentagne gange, ofte (forekommende), regelmæssig(t), tit
  • maniere(re)t: skabagtig, stiliseret, kunstlet, søgt
  • nær(t)beslægtet: (ganske) lignende, se beslægtet
  • reserver(e)t: tillukket, forbeholden, tilbageholdenide), noli me tangere, indesluttet, afstandtagende, kølig, afmålt; forbeholdt, lagt til side (til)
  • yderlig(t)gående: overdreven, yderlig, outreret, ultra-, ultrær, radikal, fanatisk, monoman, ekstrem, ekstremistisk

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
T T, et. Høysg.AG.2. flt. -'er.1) navn paa sproglyd. for øvrigt er vist nok det hårde d meget nær ved t. Rask.Retskr.69. Naar et Tillægsord hører til et Navneord af Intetkøn, faar det Endelsen t. Mikkels. Sprogl.175. hun (oplyste) ham . . om, at der var noget, der hed Idiotsynkrasie . . Ole lo og bad hende næste Gang huske paa, det hed Idiosynkrasie og “t”et var overflødigt.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 36. Rene adverbier og t-adverbialer
De gældende retskrivningsregler om adverbier (biord) og t-adverbialer (biled) dannet af adjektiver (tillægsord)
§ 37. Betydningsforskel mellem t-adverbialer og rene adverbier
De gældende retskrivningsregler om betydningsforskel ved visse t-adverbialer (biled) og det tilsvarende rene adverbium (biord)
6. Bøjningsoplysninger
§ 27. Adjektiver på -vis
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af bestemte adjektiver (tillægsord) i intetkøn
§ 35. Adjektiver dannet af præteritum participium
De gældende retskrivningsregler om adjektiver (tillægsord) dannet af præteritum participium (kort tillægsform)
§ 38. Adverbialer dannet af adjektiver på -ig eller -lig
De gældende retskrivningsregler om tilføjelse af -t på adverbialer (biled)
2. Betydningsoplysninger
3. Orddelingsangivelser
4. Dobbeltformer
5. Ordklasseangivelse

Typiske problemer

Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Adverbielt -t
Adverbialer (biled) er led eller dele af led der har den funktion at beskrive verber (udsagnsord), adjektiver (tillægsord), adverbier (biord) eller hele ...
-t eller -de?
Hedder det væggene blev malet eller væggene blev malede? Præteritum participium (kort tillægsform) er en bøjningsform af verber, fx spist, pudset, spiste, ...
-t eller -de · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bøjet eller ubøjet form af præteritum participium (kort tillægsform)
Alfabetisk oversigt
Alfabetisk oversigt over de typiske problemer
Adverbier
Adverbier (biord) er en ret broget ordklasse fordi den består af en række småord med en række forskellige funktioner. Populært sagt er adverbierne de ord der ...
Bindestreger
Bindestregens hovedformål er at binde to eller flere ord sammen. Men man bruger også bindestreg ved deling af ord ved linjeskift.
Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Ordklasser
Ordene i sproget kan inddeles i ordklasser. Ordene i de enkelte ordklasser har visse egenskaber til fælles, nemlig deres overordnede betydning (fx om de ...

Huskesedler

Huskesedler
Dansk Sprognævns huskesedler, "Sproghjælp", giver et hurtigt overblik over typiske problemer med grammatik og retskrivning.

Ordlister

T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
Sproglige ordlister
Her finder du lister over grammatiske betegnelser, alfabetiske eksempellister mv.
Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Grammatiske betegnelser på latin og dansk
Her finder du de danske og latinske grammatiske fagudtryk
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Præfikser
En alfabetisk liste over præfikser, dvs. uselvstændige orddele
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Suffikser
En alfabetisk liste over suffikser, dvs. uselvstændige orddele

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

adverbialer med el. uden -t
Hvornår skal der -t i adverbialer (biord) som ordentlig(t), væsentlig(t), særlig(t), hjertelig(t), inderlig(t)?
al(t), alle antibiotika
Siger (og skriver) man al, alt eller alle antibiotika?
fri(t) internet
På S-togene i København reklameres der med Fri internet, men skulle det ikke have været Frit internet? Det hedder jo et internet.
hver(t) eneste + adjektiv
Hvad er adjektivets form efter hver(t) eneste? Jeg vil mene at hver(t) når det står uden eneste, følges af ubestemt adjektiv: hver dansk mand, hvert dansk ...
i.t.d.e.ø.
Hvad betyder forkortelsen i.t.d.e.ø.?
noget sund(t) ris
Jeg vil gerne vide om det hedder noget sundt ris eller om det hedder noget sund ris. Jeg tror det første er tilfældet, men jeg vil gerne være helt sikker.
offentlig(t)-privat samarbejde
Hedder det "offentligt-privat samarbejde" eller "offentlig-privat samarbejde".
ren(t)rum
Et laboratorium eller andet rum som holdes rent efter særlige standarder, kaldes på engelsk clean room. Skal det være renrum eller rentrum på dansk?
sinde(t)skrivelse, agterskrivelse
Forleden modtog jeg en skrivelse fra socialforvaltningen i kommunen hvor ordet sindeskrivelse optræder. Jeg er aldrig tidligere stødt på dette ord, og jeg kan ...
flertal af qivittoq
Hvordan skriver man qivittoq i flertal? Er det qivittoqqer, qivittoq’er eller qivittokker?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

En saga blot(t)?
"En saga blot(t)" – ét eller to t'er?
Almindelig(t)
Hvordan er reglerne for brugen af adverbielt t?
E.v.t. – efter vor tidsregning
Er forkortelsen "e.v.t." korrekt sprogbrug? Er det ikke ulogisk?
Km/t eller km/t.?
Skal der være punktum i forkortelsen "km/t"?
Lovlig(t) og rigtig(t)
Skal der -t på "rigtig" i "Du ser rigtigt dejlig ud"?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
Den hellige grav er vel forvaret
Er det "den hellige grav" eller "den hellige gral" der er vel forvaret?
Male eller mane fanden på væggen?
Hedder det "male" eller "mane" fanden på væggen?
Skriftlig eller skriftligt dansk?
Skal der -t på "skriftlig" i "skriftlig(t) dansk"?

SprogbrevetDR

Udtale
af Erik Hansen, april 1990
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, februar 1994
At og å
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Udtale
af Jørn Lund, oktober 1994
NytårsFORSÆT
af Erik Hansen, december 1985
Udtale
af Erik Hansen, juni 1988
Udtale
af Erik Hansen, maj 1989
At eller å?
af Erik Hansen, marts 1990
Udtale
af Erik Hansen, april 1991
Nytårsforsætter
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1991

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Apostrof i genitiv
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 19. marts 2008
Rommedahls lyske(n)
af Henrik Andersson, Politiken, 21. oktober 2006
En dybgående forpligtigelse?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008
At vurdere eller ikke vurdere, det er spørgsmålet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 13. februar 2008
Hvad er størst — dit eller mit sprog?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 26. december 2007
En sprogdefekt
af Henrik Andersson, Politiken, 28. november 2007
Sprogligt kønsskifte
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 31. oktober 2007
Det glatte lag
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. april 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

To hjemmelavet burgere
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 23. november 2013

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Typer af bandeord
Der er 4 store grupper af bandeord: religiøse bandeord, sygdomsbandeord, sex- og afføringsbandeord og omskrevne bandeord

Ord og bogstaver i tal

De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i

Sproget på de digitale og sociale medier

Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.

Udtale

Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Lydskriftoversigt
Listen indeholder de hyppigste danske enkeltlydes lydskrift annoteret i både det danske lydskriftssystem, Dania og det internationale lydskriftssystem, IPA
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Grammatik for dummies

Øvelser om Ordklasser
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 1 – Ordklasser

Nyheder

Nyheder

Don't worry: Det danske sprog er ikke truet af engelsk
Sådan lyder titlen på en artikel i Politiken d. 19. april 2011. Mange sprog er truet og vil med tiden dø, man dansk er et af verdens stærkeste sprog.
Hvilke(t) sprog tales der i verdens yngste land?
På Sprogmuseet.dk kan du læse om sprog og befolkning i Sydsudan i Ole Stig Andersens artikel om den nyligt anerkendte stat.
Nyt på sproget.dk – med eller uden -t?
Hedder det 'jeg glæder mig gevaldig til at komme' eller 'jeg glæder mig gevaldigt til at komme'? På sproget.dk kan du nu finde svaret.
NyS 54 er udkommet
Det nyeste nummer af NyS, Nydanske Sprogstudier, er et temanummer om anvendt sprogvidenskab.
Nyt sprog: ponglish
Polakker i England har opfundet deres helt eget sprog, som er en blanding af engelsk og polsk
Skandinaviske Sprogstudier
George Lakoff gæsteforelæser på Københavns Universitet
Professor George Lakoff fra University of California, Berkeley, afholder gæsteforelæsning med titlen "Conceptual metaphor: mind, embodiment and political ...
Huskesedlerne "Sproghjælp" på sproget.dk og app
Dansk Sprognævns huskesedler, "Sproghjælp", giver et hurtigt overblik over typiske problemer med grammatik og retskrivning.
Invitation til seminar
"Technologies, interaction and interculturality in foreign language learning and teaching"
Konference om digitale medier i danskfaget
Torsdag d. 18. april 2013 afholdes Dansklærerforeningens årlige konference, der i år har titlen Digital dannelse – digitalt danskfag.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

-t eller -ede
Velformuleret
Mål & Mæle 15:1, 1992
Om emnerne
Læs mere om emnerne på sproget.dk
Minus gange minus = minus?
Mål & Mæle 21:1, 05/1998
Sproglig forenkling
Mål & Mæle 18:4, 12/1995
Emnesøgning
Hjælp til søgning
Læs om de forskellige muligheder for at præcisere din søgning
Klimamærke
Der har været tale i forskellige medier om behovet for et særligt klimamærke i Danmark. Læs om argumenterne.
Retskrivningen på sproget.dk