Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: synes

Mente du: snes| syne| sync

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
synes vb., synes, syntes, har syntes

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

synes verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -, syntes, syntes betydning 1: [ˈsynəs] eller [ˈsyns] • syntes: [ˈsyndəs] • betydning 2: [ˈsyns] • syntes: [ˈsyns] eller [ˈsyndəs] norrønt sýnast 'vise sig'; afledt af sýnn 'synlig'; betydning 2 er opstået ved at dativobjektet er opfattet som subjekt, fx han synes at .. i stedet for ham synes at .. 1 fremkalde et bestemt indtryk; se ud til (at være) • uden tydeliggørelse af hvem indtrykket fremkaldes hos forekomme | virke 1.a fremkalde et bestemt indtryk hos; forekomme nogen at være eller forholde sig på en bestemt måde – gammeldags eller højtideligt 2 have en bestemt mening om, holdning til eller opfattelse af nogen eller noget mene | finde 2.a have en bestemt formodning om hvordan noget forholder sig; tro – sjældent hvis du synes bruges for at vise hensyn og høflighed hvis du foretrækker det synes om kunne lide; bryde sig om sætte pris på miste verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈmesdə] dannet af mist, præteritum participium af fællesgermansk misse, norrønt missa 'gå glip af, savne, tabe' 1 ikke længere være i besiddelse af; komme af med tabe 2 blive afskåret fra samvær med, fx pga. adskillelse eller dødsfald miste alt for nogen miste al respekt for nogen miste luften få svært ved at trække vejret pga. fysisk anstrengelse tabe pusten miste/tabe modet blive modløs; (være ved at) give op miste/tabe orienteringen ikke kunne finde vej; ikke vide hvor man er slippe (tabe, miste, ..) noget/nogen af syne ikke længere være i stand til at se noget eller nogen tabe/miste ansigt overført miste prestige; blive ydmyget tabe/miste pusten 1 blive ude af stand til at trække vejret normalt; blive forpustet tabe vejret 1.a overført miste sin kraft, styrke eller energi 1.b overført blive forbløffet, imponeret eller overvældet tabe vejret 2 blive tom for luft tabe/miste terræn overført måtte give afkald på magt, indflydelse, markedsandele el.lign. vinde terræn tabe/miste vejret 1 blive forpustet; blive ude af stand til at ånde normalt 1.a overført blive forbløffet, imponeret, overrasket el.lign. tjene ind på gyngerne hvad man har mistet på karrusellen overført tjene lige så meget på én investering som man mister på en anden – bl.a. kendt fra en revyvise fra 1967 slippe2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, slap, sluppet [ˈslebə] • præteritum: [ˈslɑb] • præteritum participium: [ˈslɔbəð] norrønt sleppa 'glide; lade glide, tabe' 1 holde op med at støtte, gribe om eller fastholde i en bestemt stilling give slip 1.a løsne sig fra det sted hvor noget sidder fast 1.b overført i tanke eller handling opgive at beskæftige sig med give slip på 1.c overført ikke længere fastholde kontrol, opmærksomhed el.lign. 1.d overført (modvilligt) betale; komme af med penge – uformelt 2 undgå noget ubehageligt eller besværligt blive fri for | blive forskånet for 3 komme forholdsvis godt igennem en ubehagelig eller farlig situation 3.a komme igennem en situation på en bestemt måde 4 komme væk fra et sted man ønsker at forlade, eller fra en uønsket eller ubehagelig situation 4.a bevæge sig ud eller ind gennem en snæver åbning 5 lade komme ind eller ud fra et sted lukke 5.a lade noget eller nogen komme til udfoldelse 5.b overført udstøde; lukke ud undslippe komme/slippe af sted med noget overført få gennemført eller gjort noget trods forhindringer, modstand el.lign., ofte uberettiget og ubemærket slippe af med overført skaffe sig af med; blive fri for slippe billigt slippe fra noget med få omkostninger slippe en vind slippe tarmluft ud gennem endetarmen – forskønnende prutte slippe for videre tiltale overført slippe for at noget irriterende eller ubehageligt fortsætter slippe katten ud af sækken overført (komme til at) afsløre noget der var holdt hemmeligt slippe/komme gennem nåleøjet overført opnå eller blive godkendt til noget eftertragtet eller sjældent efter at have gennemgået en kvalitativ vurdering slippe nådigt slippe forholdsvis nemt fra noget der kunne være gået meget værre slippe op blive opbrugt slippe (smide, ..) tøjlerne 1 overført opgive styringen eller ledelsen af en (stor) institution, et (større) foretagende el.lign. 2 overført slække på sin selvdisciplin; give efter for sine lyster slippe (tabe, miste, ..) noget/nogen af syne ikke længere være i stand til at se noget eller nogen slippe ud overført (uforsætligt) blive fortalt videre; blive afsløret slippe udenom eller slippe uden om noget overført (snyde sig til at) undgå træk og slip 1 toilet med udskylning ved hjælp af et træk i en snor wc 2 it facilitet i visse edb-programmer som muliggør at man med musen kan trække et element (fx en fil) til et andet sted på skærmen (typisk et andet bibliotek) og dermed ændre elementets placering syne1 substantiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) komme til syne se syn syne2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈsyːnə] norrønt sýna 'fremvise'; afledt af adjektivet sýnn 'synlig'; beslægtet med syn 1 se ud på en bestemt måde; give (synsmæssigt) indtryk af at være noget bestemt se ud af 2 være synlig; kunne ses syne3 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈsyːnə] afledt af syn undersøge fx et køretøj for at se om det er i forsvarlig stand • fx om offentlig myndighed inspicere tabe verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, tabte, tabt [ˈtæːbə] • præteritum: [ˈtɑbdə] • præteritum participium: [ˈtɑbd] norrønt tapa; af uvis oprindelse, muligvis beslægtet med latin damnum 'tab, skade' 1 ikke være i stand til at holde fast i med hænderne pga. uagtsomhed, en pludselig bevægelse, svigtende kræfter el.lign. 1.a være ude af stand til at finde en ejendel eller noget værdifuldt der er bortkommet ved uagtsomhed, tyveri el.lign. 1.b overført miste kontrollen over eller en tæt kontakt med noget eller nogen 2 komme ud af en kamp, et væddemål, en krig eller anden konflikt eller konkurrence som den svageste part; lide nederlag vinde 2.a miste eller få frataget ved at lide nederlag 3 gå glip af eller miste penge eller andre værdier ved handel, spil eller ugunstige forhold vinde 4 miste i vægt, fx fordi man er på slankekur, er syg eller dyrker motion tabe sig tage på 5 pludselig eller gradvis miste en del af sig, en legemsdel, en sans eller en evne pga. ælde, sygdom, naturlig udvikling m.m. miste 5.a overført gå glip af, forspilde eller forsømme noget gunstigt, fordelagtigt eller en særlig eller iboende egenskab, fx pga. sygdom eller uheldige eller ukontrollable omstændigheder 5.b overført ikke længere magte eller være i stand til at udvise en bestemt evne, følelse, sindstilstand eller til at mobilisere sine kræfter pga. en naturlig eller skæbnebestemt udvikling miste 5.c langsomt (og mod forventning) miste kraft, højde eller energi under jævn bevægelse fremad • fx om transportmiddel 6 gå for langsomt • om ur vinde alt er tabt eller alt tabt der er intet at gøre; spillet er ude give (sig) tabt = give fortabtsjældent gå fra snøvsen eller tabe snøvsen miste selvkontrollen eller besindelsen; blive forvirret eller ude af sig selv gå tabt blive (for)spildt eller gå til grunde eller i opløsning pga. uheldige, tilstødte eller tragiske omstændigheder; forsvinde ud af ens kontrol eller dominans have alt at vinde og intet at tabe være i en situation hvor man ikke løber nogen risiko ved at vove noget bestemt fordi man ikke stilles ringere selvom det går galt ikke være tabt bag (af) en vogn overført ikke være rådvild; være klog miste/tabe modet blive modløs; (være ved at) give op miste/tabe orienteringen ikke kunne finde vej; ikke vide hvor man er slippe (tabe, miste, ..) noget/nogen af syne ikke længere være i stand til at se noget eller nogen spillet er tabt/ude overført en part, fx en modstander eller en forbryder, er tvunget til at give op tabe alt (meget, ..) for nogen miste respekten for nogen tabe hovedet overført blive forvirret; miste besindelsen tabe fatningen tabe kæbe blive meget forbavset eller forskrækket så man ufrivilligt kommer til at åbne munden tabe underkæben tabe/miste ansigt overført miste prestige; blive ydmyget tabe/miste pusten 1 blive ude af stand til at trække vejret normalt; blive forpustet tabe vejret 1.a overført miste sin kraft, styrke eller energi 1.b overført blive forbløffet, imponeret eller overvældet tabe vejret 2 blive tom for luft tabe/miste terræn overført måtte give afkald på magt, indflydelse, markedsandele el.lign. vinde terræn tabe/miste vejret 1 blive forpustet; blive ude af stand til at ånde normalt 1.a overført blive forbløffet, imponeret, overrasket el.lign. tabe på gulvet overført ødelægge eller forspilde nogens chancer eller muligheder for noget – kendt fra 1964 tabe sig 1 komme til at veje mindre, fx fordi man er på slankekur, dyrker motion eller er syg tage på slanke sig 2 = fortabe sig tabe sit hjerte til overført falde for; blive forelsket i tabe småkagerne overført miste forstanden eller besindelsen; gøre eller sige noget dumt – kendt fra 1996 tabe sutten tabe sutten overført blive overrasket, forvirret, ked af det el.lign.; miste overblikket – kendt fra 1993, uformelt tabe småkagerne tabe tråden overført ikke længere kunne følge eller forstå logikken i en tankerække el.lign.; miste koncentrationen, fx mens man fortæller noget tabe underkæben blive meget forbavset eller forskrækket så man ufrivilligt kommer til at åbne munden tabe kæben tab og vind med samme sind talemåde man bør ikke tage et nederlag for tungt, lige så lidt som man bør hovere over en sejr – bruges som trøstende bemærkning til en der har lidt nederlag vinde/tabe på point sport vinde/tabe en kamp ved at have opnået flest/færrest point • især i boksning eller brydning være tabt for nogen/noget 1 være så vidt i en proces at nogen eller noget mister kontrollen eller kontakten med en person, ting m.m. fortabt 2 være aldeles optaget af nogen eller noget; have al sin interesse rettet mod nogen eller noget – sjældent (være ved at) tabe (både) næse og mund overført blive meget forbavset eller benovet over noget

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • synes: finde, tykkes, se mene, være stemt for; se ud til, lade til, forekomme, forefalde

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
synes synes, v. (jf. Høysg.AG.53); dagl. (i bet. 2-4) ogs. (Jesp.Fon.90. jf. skrivemaaden syns. Woel.DG.85. Vogel-Jørg. BO.109.308) ell. (vulg., dial.) (Brøndum-Nielsen.GG.II.383. LollO. jf. skrivemaaden søns. CHans.F.288). (nu ikke i rigsspr. siunes. Hummer.JS.I.56. Holb.Jep. I.8. JacBircherod.R.37. Clitau.IR.6. jf.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 33. Præteritum participium efter hjælpeverber mv.
De gældende retskrivningsregler om præteritum participium (kort tillægsform) efter hjælpeverber og andre verber
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 59. Replikgengivelse
De gældende retskrivningsregler (2012) om gengivelse af replikker
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
§ 6. Apostrof
De gældende retskrivningsregler om apostrof før endelser og i genitiv
§ 37. Betydningsforskel mellem t-adverbialer og rene adverbier
De gældende retskrivningsregler om betydningsforskel ved visse t-adverbialer (biled) og det tilsvarende rene adverbium (biord)
§ 41. Slutpunktum
De gældende retskrivningsregler om punktum mellem sætninger

Typiske problemer

Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Kreativ tegnsætning
Kreativ tegnsætning bruges bl.a. til at udtrykke følelser, stemninger, holdninger, humor, ironi osv. og svarer ofte til det kropssprog vi bruger i en mundtlig ...
Basisreglerne
Kommaets funktion er at vise hvad der skal adskilles, og hvad der hører sammen i meningshelheder, så vi lettere kan forstå indholdet. Kommatering ...
Verber
Verber (udsagnsord) fortæller at nogen gør noget (løber, leger), at noget sker (synker, eksploderer), og at nogen eller noget er i en bestemt tilstand (bor, ...
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
Sætningsled
Sætningsled kan bestå af et ord, en gruppe ord eller en sætning. Det er vigtigt at kunne finde de forskellige sætningsled fordi du så kan se hvilke ord og ...

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
Præfikser
En alfabetisk liste over præfikser, dvs. uselvstændige orddele

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

imperativ af synes
Hvordan skriver man bydeform af synes?
det gror på mig
Jeg hørte forleden dag en ung mand sige om en ide han havde fået, at den groede på ham. Det synes jeg lyder mærkeligt – har I nogensinde hørt om dette udtryk?
hustru eller kone?
Jeg har lagt mærke til at ordet hustru oftere og oftere bliver brugt i sammenhænge hvor jeg selv ville have brugt kone . Er det en udvikling som Sprognævnet ...
10-4
Mine venner og jeg siger tit 10-4 til hinanden når vi synes der er noget der er rigtig godt. Men hvad kommer det udtryk egentlig af?
afholdte, beholdte, anholdte, holdte
Jeg synes at jeg på det seneste har set mange tilfælde hvor afholdte (og andre ord der ender på -holdt) bruges som datidsform. Er det ikke meget pludseligt at ...
afstikkende imperativer
Hedder det fold papiret, og klistr enderne sammen eller fold papiret, og klistre enderne sammen? Det burde vel hedde klistr, men jeg synes det ser forkert ud.
al(t), alle antibiotika
Siger (og skriver) man al, alt eller alle antibiotika?
ansvarstagelse
I en tekst står der: "Der er manglende ansvarstagelse over for patientens medicinering etc.". Er det den korrekte endelse, eller findes der andre muligheder?
armenier el. armener
For tiden bringes jævnligt nyheder fra Sovjetrepublikken Armenien. Indbyggerne kaldes armenere, til tider armeniere, men oftest med tillægsordet armensk. ...
bedstefar og bedstemor
En svensk journalist har spurgt os hvordan man i dansk anvender ordene bedstefar/bedstemor, farfar/farmor og morfar/mormor.

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Vækste
Hvordan og hvornår bruger man verbet "vækste"?
Fiskeskib eller fiskerskib?
Hvilken stavemåde er korrekt: "fiskeskib" eller "fiskerskib"?
Fit for fight
Har vi lånt udtrykket "fit for fight" fra engelsk?
Hvad er en stavelse?
Er Den Danske Ordbogs definition af "stavelse" ikke forkert?
Hæmorr(h)oider
Hvad er den korrekte stavemåde: "hæmorroider" eller "hæmorrhoider"?
Inden for eller indenfor?
Hvornår skriver man "inden for" og hvornår "indenfor"?
Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
Komme i tanke(r) om
Hedder det "komme i tanke" eller "tanker" om?
Kørte eller kom kørende?
Er det lige rigtigt at skrive "kørte" og "kom kørende"?

SprogbrevetDR

Et spørgsmål om stil
af Jørn Lund, januar 1987
Udtale
af Jørn Lund, december 1987
Bankvæsen
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1990
Sprogprisen
af Jørn Lund, oktober 1990
En personsag
af Erik Hansen, juni 1991
Kort
af Jørn Lund, november 1993
Som vanligt
af Erik Hansen, januar 1994
Kort
af Erik Hansen, januar 1994
Kort
af Erik Hansen, april 1994
Kort
af Erik Hansen, juni 1994

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Etik eller moral?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. april 2007
Spanier, spaniol, spaniak
af Henrik Andersson, Politiken, 2. juni 2007
Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
Klassikere på moderne dansk
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. maj 2008
Forpligtigelse/forpligtelse
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008
Syn for sagn, men også for sagen
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008
At vurdere eller ikke vurdere, det er spørgsmålet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 13. februar 2008
Sprogligt kønsskifte
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 31. oktober 2007
Skyd hjertet op i livet — lad det ikke synke ned i bukserne!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 20. februar 2008
Hvad kommer 'blog' af?
af Henrik Andersson, Politiken, 10. marts 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Norske tilstande
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 16. december 2008
Mumledansk i DR Drama
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 19. juni 2008
Et udmærket ord
af forsker Marianne Rathje
Sprogrevselse
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 17. november 2009
Jysk i dansk
af forsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 18. august 2009
Huller i sproget
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 30. august 2014
Autobahns?
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 27. september 2014
Pral og blær
af Sabine Kirchmeier direktør i Dansk Sprognævn
At overvinde Babel
af Sabine Kirchmeier direktør i Dansk Sprognævn
Sej(g)livede stavefejl
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 28. april 2012

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Bander unge mere end andre generationer?
Unge bander ikke mere end andre generationer, men det har altid været sådan at ældre synes de unges sprog var grimt, siger Marianne Rathje, forsker ved Dansk ...
Hvad er et bandeord?
Bandeord virker forstærkende og bruges til at udtrykke følelser. "Luder" er ikke et bandeord, men et skældsord: De to typer af "grimme" ord forveksles ofte
Forskellige generationers bandeord
Unge bruger ofte bandeord som fuck og shit, mens ældre mennesker gerne bruger bandeord som du godeste og for søren. Det viser en undersøgelse af bandeord i tre ...
Unges bandevaner
Unges frekvens af bandeord lader ikke til at ændre sig med tiden

Nye ord

Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder

Ordenes oprindelse

Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne

Ord og bogstaver i tal

Ordsprog

Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Slang

Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel – hvorfor skulle man ellers bruge slang?

Sproget på de digitale og sociale medier

Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk

Sprogteknologi

Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.

Udtale

Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Lydskriftoversigt
Listen indeholder de hyppigste danske enkeltlydes lydskrift annoteret i både det danske lydskriftssystem, Dania og det internationale lydskriftssystem, IPA

Ungdomssprog

Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån
Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skriftsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en bog, hvilket betyder at ordet kun bruges i skriftsprog eller litterært ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Hvem synes du skal have Sprogprisen.dk i 2014?
Sprogprisen.dk 2014 uddeles på Sprogdagen den 23. september. Der er nu åbnet for indstilling af kandidater.
Undervisning på engelsk sænker studerendes niveau
Brugen af engelsk som undervisningssprog på de danske uddannelsesinstitutioner har konsekvenser for det faglige niveau.
"Grammatik for dummies" – Thomas Skov på skolebænken, 6 videoer om grammatik
I samarbejde med sproget.dk lancerer Studieskolen 6. september 2013 6 små – frit tilgængelige – videoer hvor vi følger Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ...
Se sprogforskere på slap line
Institut for Sprog, Litteratur og Kultur på Aarhus Universitet inviterer den 4. marts til "Stand Up Research". Her kan man opleve sprogforskere improvisere ...
Mette Walsted Vestergaard fra TV-A er vild med sproget.dk
På dr.dk kan man læse Mette Walsted Vestergaards artikel med overskriften "Jeg elsker opslagsværker".
Sæt ikke dit lys under en skæppe, skil fårene fra bukkene, og håb på at slippe gennem nåleøjet!
Oxana Sten forsvarer d. 11. feb. 2011 sin Ph.d.-afhandling om idiomer af bibelsk oprindelse i moderne russisk og dansk avissprog.
Sproglaboratoriet på P1 om børnesprog og børnesang
Børn både taler og synger lang tid før de taler det som voksne kalder korrekt sprog. Sproglaboratoriet på P1 sætter børns sproglighed på dagsordenen.
Når et sprog dør, mister vi et uerstatteligt kunstværk
Omkring 40 procent af verdens sprog er i fare for at forsvinde. Når et sprog dør forsvinder en kultur og en forestillingsverden, som vi aldrig kan få igen.
Sproget.dk er på Facebook
Nu kan du følge sproget.dk på Facebook.
Gåhjemmøde: Meningen går tabt i gode råd
Gå på opdagelse i grammatikken med professor Lars Heltoft.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Bestemt og ubestemt
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
En and
Mål & Mæle 30:1, 05/2007
Der kommer tog
Mål & Mæle 23:3, 11/2000
Minus gange minus = minus?
Mål & Mæle 21:1, 05/1998
Begynderundervisning i læsning
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Sproglig forenkling
Mål & Mæle 18:4, 12/1995
At spise medicin
Mål & Mæle 17:4, 12/1994
Bebrejde
Mål & Mæle 18:2, 09/1995
Bawtil
Mål & Mæle 17:3, 11/1994
Dets og sin
Mål & Mæle 26:3, 11/2003
Volapyk og esperanto
[1]