Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: syn

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. syn sb., -et, syn, -ene (synsevne; opfattelse; besigtigelse), i sms. syns-, fx synsindtryk; af syne; i syne; til syne; få syn for sag(e)n; syn og skøn
2. syn sb., -et, -er, -erne (drømmesyn); få et syn; se syner

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

syn substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) betydning 1-5: -et, -, -ene; betydning 6: -et, -er, -erne [ˈsyˀn] • i formen “syne”: [ˈsyːnə] norrønt sýn, sjón, oldsaksisk siun; beslægtet med se 1 sans som opfatter lys og omdanner det til billeder i hjernen; evne til at se 1.a det at se 2 noget som man ser; synsindtryk 3 opfattelse; mening; måde at anskue noget på anskuelse 4 en beskikket eksperts faglige bedømmelse af et forhold eller en genstand skøn | vurdering 4.a myndighedernes regelmæssige og lovpligtige kontrol af et indregistreret køretøjs stand bilsyn | sjældent syning omsyn 5 ansigt – uformelt 6 billedlig forestilling i éns bevidsthed af noget der ikke eksisterer vision | fantasiforestilling et syn for guder overført noget der er forbløffende eller meget morsomt at se; et kosteligt syn for et syns skyld eller for syns skyld for at virke rigtig udadtil; rent formelt proforma få syn for sagn/sagen få bekræftet noget ved selv at se det komme til syne blive synlig; dukke frem og kunne ses; vise sig slippe (tabe, miste, ..) noget/nogen af syne ikke længere være i stand til at se noget eller nogen ud/ude af syne uden for nogens synsfelt syne2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈsyːnə] norrønt sýna 'fremvise'; afledt af adjektivet sýnn 'synlig'; beslægtet med syn 1 se ud på en bestemt måde; give (synsmæssigt) indtryk af at være noget bestemt se ud af 2 være synlig; kunne ses syne3 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈsyːnə] afledt af syn undersøge fx et køretøj for at se om det er i forsvarlig stand • fx om offentlig myndighed inspicere syn- præfiks (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) syn-: [synˈ-] • sy-: [syˈ-] • sym-: [symˈ-] • syl-: [sylˈ-] foran s: sy-, foran b, f, m og p: sym-, foran l: syl- fra græsk syn- 'med', i indlånte ord af græsk oprindelse bruges for at udtrykke overensstemmelse, samhørighed el.lign. sam- | sammen- | med- kon-

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • syn: åbenbaring, skin, skue, vision; åsyn, ansigt; foreteelse; mening, opfattelse, skøn; se eftersyn; øjne, synsevne, sekraft

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Syn Syn, et ell. (nu kun dial.) en (2Sam.7. 17; Matth.17.9 (Chr.VI). Holb.Skiemt.D6v. Brors.254. Grundtv.RR.187. Esp.345. Thorsen.65. jf. Feilb.). Høysg.AG.36. (nu dial. Siun (Sjun). Sort.Poet.75. Holb.Paars. 277. LTid.1738.528. jf. Flemløse.117. Feilb. Kort.51f. og Aa-, Opsiun (u. Aa-, Opsyn). sml. Syvn. Kingo.SS.IV.107 (SalmHj.150.4:
søgn,2 II. søgn, adj. tidligere ogs. (HDahl.AM.99). (tidligere undertiden skrevet søgen. sǿgen. Høysg. AG.142. Ing.DD.I.147. – som gengivelse af dial. (sjæll.) udtale skrevet syn. Gravl.Øen.4). (ænyd. d. s. (intk. søgn(e)t), glda. søgn, æda. sykæn (dagh) (jf. Søgnedag

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 6. Apostrof
De gældende retskrivningsregler om apostrof før endelser og i genitiv
§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele
§ 30. Imperativ
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af imperativ (bydeform, bydemåde)
§ 33. Præteritum participium efter hjælpeverber mv.
De gældende retskrivningsregler om præteritum participium (kort tillægsform) efter hjælpeverber og andre verber
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 59. Replikgengivelse
De gældende retskrivningsregler (2012) om gengivelse af replikker

Typiske problemer

Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Kreativ tegnsætning
Kreativ tegnsætning bruges bl.a. til at udtrykke følelser, stemninger, holdninger, humor, ironi osv. og svarer ofte til det kropssprog vi bruger i en mundtlig ...
Basisreglerne
Kommaets funktion er at vise hvad der skal adskilles, og hvad der hører sammen i meningshelheder, så vi lettere kan forstå indholdet. Kommatering ...

Ordlister

Præfikser
En alfabetisk liste over præfikser, dvs. uselvstændige orddele
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Bindestreger brugt i stedet for et ord eller en orddel
En alfabetisk liste over ord med bindestreg i stedet for et ord, fx frugt- og grøntafdeling

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

imperativ af synes
Hvordan skriver man bydeform af synes?
hegnsyn
Skrives hegn(s)syn med ét eller to s’er?
svagtsynet eller svagsynet?
Jeg er svagtsynet. Eller rettere: Det troede jeg, for i Retskrivningsordbogen finder jeg kun formen svagsynet (uden t). Men meningen må da være at man har et ...
10-4
Mine venner og jeg siger tit 10-4 til hinanden når vi synes der er noget der er rigtig godt. Men hvad kommer det udtryk egentlig af?
afholdte, beholdte, anholdte, holdte
Jeg synes at jeg på det seneste har set mange tilfælde hvor afholdte (og andre ord der ender på -holdt) bruges som datidsform. Er det ikke meget pludseligt at ...
afstikkende imperativer
Hedder det fold papiret, og klistr enderne sammen eller fold papiret, og klistre enderne sammen? Det burde vel hedde klistr, men jeg synes det ser forkert ud.
al(t), alle antibiotika
Siger (og skriver) man al, alt eller alle antibiotika?
ansvarstagelse
I en tekst står der: "Der er manglende ansvarstagelse over for patientens medicinering etc.". Er det den korrekte endelse, eller findes der andre muligheder?
armenier el. armener
For tiden bringes jævnligt nyheder fra Sovjetrepublikken Armenien. Indbyggerne kaldes armenere, til tider armeniere, men oftest med tillægsordet armensk. ...
bedstefar og bedstemor
En svensk journalist har spurgt os hvordan man i dansk anvender ordene bedstefar/bedstemor, farfar/farmor og morfar/mormor.

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Fiskeskib eller fiskerskib?
Hvilken stavemåde er korrekt: "fiskeskib" eller "fiskerskib"?
Fit for fight
Har vi lånt udtrykket "fit for fight" fra engelsk?
Hvad er en stavelse?
Er Den Danske Ordbogs definition af "stavelse" ikke forkert?
Hæmorr(h)oider
Hvad er den korrekte stavemåde: "hæmorroider" eller "hæmorrhoider"?
Inden for eller indenfor?
Hvornår skriver man "inden for" og hvornår "indenfor"?
Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
Komme i tanke(r) om
Hedder det "komme i tanke" eller "tanker" om?
Kørte eller kom kørende?
Er det lige rigtigt at skrive "kørte" og "kom kørende"?
Lovlig(t) og rigtig(t)
Skal der -t på "rigtig" i "Du ser rigtigt dejlig ud"?
Måde at gøre noget [på]
"På" i sætninger med "måde at gøre noget [på]"?

SprogbrevetDR

Bankvæsen
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1990
Bælt og bæltested
af Jørn Lund, november 1988
Find fem fejl
af Erik Hansen, maj 1992
Kort
af Jørn Lund, november 1993
Som vanligt
af Erik Hansen, januar 1994
Kort
af Erik Hansen, januar 1994
Kort
af Erik Hansen, april 1994
Kort
af Erik Hansen, juni 1994
At og å
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Udtale
af Jørn Lund, november 1994

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Syn for sagn, men også for sagen
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008
Etik eller moral?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. april 2007
Sprogligt — Politikens sprogklumme
"Sprogligt" udkom som en fast ugentlig klumme i Politiken fra 7. oktober 2006 til 25. juni 2008 og blev skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og ...
Både...men også
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008
Jul og julehøns
af Ebba Hjorth, Politiken, 19. december 2007
Et gammelt pendulord
af Henrik Andersson, Politiken, 3. februar 2007
Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
Klassikere på moderne dansk
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. maj 2008
Forpligtigelse/forpligtelse
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008
At vurdere eller ikke vurdere, det er spørgsmålet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 13. februar 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Et udmærket ord
af forsker Marianne Rathje
Sprogrevselse
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 17. november 2009
Jysk i dansk
af forsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 18. august 2009
Norske tilstande
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 16. december 2008
Mumledansk i DR Drama
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 19. juni 2008
Huller i sproget
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 30. august 2014
Autobahns?
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 27. september 2014
Pral og blær
af Sabine Kirchmeier direktør i Dansk Sprognævn

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Bander unge mere end andre generationer?
Unge bander ikke mere end andre generationer, men det har altid været sådan at ældre synes de unges sprog var grimt, siger Marianne Rathje, forsker ved Dansk ...

Ordsprog

Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...

Slang

Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel – hvorfor skulle man ellers bruge slang?

Sproget på de digitale og sociale medier

Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst

Sprogteknologi

Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.

Udtale

Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Skriftsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en bog, hvilket betyder at ordet kun bruges i skriftsprog eller litterært ...
Snedkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (snedk.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog

Nyheder

Nyheder

Hvordan lærer man et nyt sprog?
Den nye bog "Veje til et nyt sprog" henvender sig til undervisere, studerende og personer som er i gang med at lære et nyt sprog.
Konference om fremtidens sprogstrategi
Fredag den 20/11 inviterer ”Ja til sprog” til debat på Christiansborg om Danmarks fremtidige sprogstrategi.
De danske dialekter driller sprogforskere
Sprogforskerne Michael Ejstrup og Pia Quist har forskellige syn på hvorvidt de danske dialekter trives.
Foredrag: "Russisk og dansk som to forskellige supertyper"
Per Durst-Andersen er gæsteforelæser på Københavns Universitet torsdag d. 25. nov. 2010.
Luder og laban: de grimmeste ord i to generationer
Nyt fra Sprognævnet 2012, nr. 2 er udkommet.
Debat om "Kultur med kulør"
20. september kl. 16 afholder Museum Amager et debatarrangement, hvor bl.a. Jørn Lund deltager med synspunkter på begreber som "neger" og "afroamerikaner".
1. oplag af Retskrivningsordbogen allerede udsolgt
Allerede en uge efter udgivelsen er det nødvendigt at trykke et nyt oplag af den nye Retskrivningsordbog.
Sammenhæng mellem sprog og mentalitet
Forskning viser at mennesker gennem modersmålet er udstyret med bestemte måder at se verden på.
Foredrag om normer for sprogbrug på Facebook
Den sociolingvistiske studiekreds arrangerer foredrag om unges sprogbrug på sociale medier.
Svar på kronik om danskernes sproglige dovenskab
Lektor ved Sprogforandringscenteret på Københavns Universitet tager del i debatten om danskernes sproglige dovenskab.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Bestemt og ubestemt
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
"Sjokaj" og "cikkel"
Mål & Mæle 16:2, 1993
En and
Mål & Mæle 30:1, 05/2007
Der kommer tog
Mål & Mæle 23:3, 11/2000
Minus gange minus = minus?
Mål & Mæle 21:1, 05/1998
Begynderundervisning i læsning
Mål & Mæle 21:4, 12/1998