Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: sy

Mente du: sy-| syd| sky| spy | se flere forslag | syg| syl| syn| syv| s| y

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
sy vb., sy(e)r, syede, syet; sy(e)s, i sms. sy-, fx sybord; sy knapper i

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

sy verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r eller -er, -ede, -et; præsens passiv: -s eller -es [ˈsyˀ] norrønt sýja, engelsk sew; beslægtet med latin suere 'sy' 1 sammenføje, fastgøre, udsmykke eller på anden måde bearbejde stof, læder el.lign. ved hjælp af nål og tråd (eller ved hjælp af en symaskine) • fx samle to stykker stof ved at føre en tråd op og ned gennem begge lag ved hjælp af en nål ri 1.a fremstille tøj, tasker el.lign. ved at sy 1.b fremstille tøj til eget brug eller (erhvervsmæssigt) med henblik på salg 1.c sammenføje to stykker hud, to hinder el.lign., fx for at lukke et sår i forbindelse med en operation sy ind 1 gøre fx en kjole eller et par bukser mindre i omfang ved at sy lægge ind 2 sy fast inde i noget, fx mellem to lag stof indsy sy om ændre tøj ved at sy; sy fx nyt tøj af stof der før har været brugt til noget andet omsy sy sammen 1 sammenføje stofdele el.lign. ved at sy, i hånden eller på maskine sy sammen 1.a sammenføje dele af fx hud for at lukke et sår eller en åbning syn- præfiks (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) syn-: [synˈ-] • sy-: [syˈ-] • sym-: [symˈ-] • syl-: [sylˈ-] foran s: sy-, foran b, f, m og p: sym-, foran l: syl- fra græsk syn- 'med', i indlånte ord af græsk oprindelse bruges for at udtrykke overensstemmelse, samhørighed el.lign. sam- | sammen- | med- kon-

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
sy sy, v. Høysg.AG.36. præt. -ede part. -et part. best. f. og flt. syede ell. (nu næppe br.) sydde (sammensydde. Holb.Jean.I.1) ell. (nu l. br.) sy(e)te (Heib. Poet.IX.398. AVLæssøe. Erindr. fra enReise. (1843).70. VKorfitsen.KF.24. jf.: guldsyte støvler. AOlr.DH.II.56. indsyte Sirater. CHans.BK.82. samt u.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele
§ 30. Imperativ
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af imperativ (bydeform, bydemåde)
§ 29. Verber på trykstærk vokal
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af verber (udsagnsord) der ender på trykstærk vokal
§ 6. Apostrof
De gældende retskrivningsregler om apostrof før endelser og i genitiv

Typiske problemer

Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t

Ordlister

Præfikser
En alfabetisk liste over præfikser, dvs. uselvstændige orddele

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

fås el. fåes
Skal man skrive fås eller fåes i følgende sætning: Folderen fås/fåes i HT-terminalen på Rådhuspladsen?
er sprognævnsdefinitioner officielle
Kan Sprognævnet levere den officielle definition af ordet problem? Er problem synonymt med opgave?
hegnsyn
Skrives hegn(s)syn med ét eller to s’er?
imperativ af synes
Hvordan skriver man bydeform af synes?
svagtsynet eller svagsynet?
Jeg er svagtsynet. Eller rettere: Det troede jeg, for i Retskrivningsordbogen finder jeg kun formen svagsynet (uden t). Men meningen må da være at man har et ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Syltetøj, værktøj og legetøj
Hvad for en slags tøj er "syltetøj", "værktøj" og "legetøj"?

SprogbrevetDR

Udtale
af Jørn Lund, januar 1992
Kort
af Erik Hansen, marts 1995
Bælt og bæltested
af Jørn Lund, november 1988
Bankvæsen
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1990
Find fem fejl
af Erik Hansen, maj 1992

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Syn for sagn, men også for sagen
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008
Sprogligt — Politikens sprogklumme
"Sprogligt" udkom som en fast ugentlig klumme i Politiken fra 7. oktober 2006 til 25. juni 2008 og blev skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og ...
Både...men også
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008
Jul og julehøns
af Ebba Hjorth, Politiken, 19. december 2007
Etik eller moral?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. april 2007
Et gammelt pendulord
af Henrik Andersson, Politiken, 3. februar 2007

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Udtale

Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Rebslagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (reb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Snedkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (snedk.), der angiver at ordet har været brugt ...

Nyheder

Nyheder

Hvordan lærer man et nyt sprog?
Den nye bog "Veje til et nyt sprog" henvender sig til undervisere, studerende og personer som er i gang med at lære et nyt sprog.
Konference om fremtidens sprogstrategi
Fredag den 20/11 inviterer ”Ja til sprog” til debat på Christiansborg om Danmarks fremtidige sprogstrategi.
De danske dialekter driller sprogforskere
Sprogforskerne Michael Ejstrup og Pia Quist har forskellige syn på hvorvidt de danske dialekter trives.
Foredrag: "Russisk og dansk som to forskellige supertyper"
Per Durst-Andersen er gæsteforelæser på Københavns Universitet torsdag d. 25. nov. 2010.
Luder og laban: de grimmeste ord i to generationer
Nyt fra Sprognævnet 2012, nr. 2 er udkommet.
Debat om "Kultur med kulør"
20. september kl. 16 afholder Museum Amager et debatarrangement, hvor bl.a. Jørn Lund deltager med synspunkter på begreber som "neger" og "afroamerikaner".
1. oplag af Retskrivningsordbogen allerede udsolgt
Allerede en uge efter udgivelsen er det nødvendigt at trykke et nyt oplag af den nye Retskrivningsordbog.
Sammenhæng mellem sprog og mentalitet
Forskning viser at mennesker gennem modersmålet er udstyret med bestemte måder at se verden på.
Foredrag om normer for sprogbrug på Facebook
Den sociolingvistiske studiekreds arrangerer foredrag om unges sprogbrug på sociale medier.
Svar på kronik om danskernes sproglige dovenskab
Lektor ved Sprogforandringscenteret på Københavns Universitet tager del i debatten om danskernes sproglige dovenskab.
Digitale indfødte og digitale immigranter
I artiklen "Sprogguide til at forstå hinanden" bragt 17. april i Jyllands-Posten udtaler Søren Schultz Hansen, der forsker i "digitale indfødte", sig om sit ...
[1]

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

"Sjokaj" og "cikkel"
Mål & Mæle 16:2, 1993