Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: svare

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

svare vb., -r, -de, -t

Den Danske Ordbog

svare verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈsvɑːɑ] dannet til substantivet svar 1 fremsætte en mundtlig eller skriftlig ytring som reaktion på et spørgsmål, en bemærkning, en meningstilkendegivelse, en henvendelse el.lign. spørge 1.a reagere; gengælde 2 betale et skyldigt beløb, oftest skat eller afgift – formelt svare for 1 overført være ansvarlig for; garantere for; stå inde for 2 svare på vegne af svare for sig svare tilfredsstillende på kritiske spørgsmål; forsvare sig godt i en diskussion svare/give igen med samme mønt overført behandle nogen lige så dårligt som man selv bliver behandlet af vedkommende; gøre gengæld på samme ubehagelige måde svare igen 1 overført reagere aktivt på en anklage, en kritik, et angreb el.lign.; gå til modangreb 2 overført svare næsvist eller uforskammet på en irettesættelse, henstilling el.lign. i stedet for at undskylde eller tie stille • især om børn og unge svare i øst når der spørges i vest overført svare på en måde der ikke giver mening i forhold til spørgsmålet svare sig overført opveje anstrengelserne eller omkostningerne fuldt ud betale sig svare til overført være i overensstemmelse med eller passe til; være det samme som modsvare svar2 adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -e; -ere, -est [ˈsvɑˀ] norrønt svárr 'tung', middelnedertysk swar 'tung, berømt' 1 stor; voldsom – gammeldags 1.a forbundet med meget møje og besvær – gammeldags tyngende

Dansk Synonymordbog


  • svare: genmæle, replicere, gensvare, tage til genmæle, tage stilling (til), reagere, ripostere, imødegå; betale

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
svare,1 I. svare, v. præs. -er ell. (nu kun dial.) svar (Holb.Sat.I.B7v. sa.Skiemt. F8r. FrGrundtv.LK.69. jf. Feilb. UnivBl.I. 388); præt. -ede ell. (uden for dial. nu næsten kun gldgs.) -te (Holb.MFbl.128. OeconT.VI.44. Blich.(1920).VII.4. Brandes. II.365.VI.603. Nathans.MP.402. Gravl.AB. 35. jf. Thorsen.105. Flemløse.168. Dania.IX. 39 samt Moth.S942. MO. Feilb. Esp.§192. UnivBl.I.388), tidligere ogs. skrevet
svare,2 II. svare, v. se svarve.
svarve svarve, v. (nu især i formen svarre. 1Kg.6.18 (1728). vAph.Nath.VII.210. Leth.(1800). Jer. 10.5 (Lindberg). IngvBond.Ægteskabsdjævelen. (1893).42. jf. VSO. MO. samt Feilb. svare. Tychon.Vers.266. jf. Rask.FynskeBS.66. MDL. samt: Svārrer. NvHaven.Orth.171). -ede. (ænyd. svarve, svar(r)e, svor(r)e mfl., glda.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 20. Fælleskøn eller intetkøn?
De gældende retskrivningsregler om substantivernes grammatiske køn (genus)
§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele
§ 57. Bindestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om bindestreg
9. Former der ikke fremgår af selve ordbogen
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 30. Imperativ
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af imperativ (bydeform, bydemåde)
§ 35. Adjektiver dannet af præteritum participium
De gældende retskrivningsregler om adjektiver (tillægsord) dannet af præteritum participium (kort tillægsform)
§ 40. Indledning
De gældende retskrivningsreglers indledning om tegn og om reglernes karakter
§ 41. Slutpunktum
De gældende retskrivningsregler om punktum mellem sætninger
§ 44. Semikolon
De gældende retskrivningsregler (2012) om hvordan man bruger semikolon

Typiske problemer

Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
De store tegn
Tegnsætningens vigtigste funktion er at vise hvilke informationer der hører sammen, og hvilke der skal adskilles. Man skelner mellem store og små tegn. ...
Genitiv (ejefald) · uddybning
Sådan løser du dine problemer med genitiv (ejefald)
Kreativ tegnsætning
Kreativ tegnsætning bruges bl.a. til at udtrykke følelser, stemninger, holdninger, humor, ironi osv. og svarer ofte til det kropssprog vi bruger i en mundtlig ...
Nogen eller nogle?
Nogen og nogle betyder noget lidt forskelligt, men udtales som regel ens, så det er svært at lytte sig til forskellen
Nogen eller nogle · uddybning
Sådan løser du dine problemer med nogen og nogle
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Komma
Hvor skal kommaet stå? Find frem til regler, øvelser og grammatik vedrørende kommasætning

Ordlister

Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

bindestregsdanskere
Jeg har nogle spørgsmål om brugen af bindestreger i den slags sammensætninger der betegner det som nogle gange kaldes bindestregsdanskere.For det første vil ...
Dalle Valle, Dallevalle, Daells Varehus
Hvornår begyndte man at kalde Daells Varehus for Dalle Valle?
efterRETning(stjeneste) (DR)
Hvorfor ændrer trykket sig i ord som efterretning og forudsætning?
element el. batteri
Min kollega og jeg diskuterer ofte sproglige spørgsmål, og nu er vi kommet i tvivl om der er forskel på et element og et batteri. Det vil glæde os meget hvis ...
halvleg
Kan man bruge ordet halvleg om pausen i en fodboldkamp? Hvornår er man begyndt på det? Og hvorfor?
kommentere på
Kan man "kommentere på noget"? eller bare "kommentere"?
mobilhome
Hvilket køn (genus) er ordet mobilhome? Og hvordan bøjes det?
trække af på
Jeg er for nylig flyttet til Fyn, hvor jeg har fået job i Odense Kommune. Her bruger man ofte udtrykket trække af på om at tage en beslutning (fx cheferne skal ...
Internet el. internet
Jeg har tidligere spurgt jer om det hedder Internet eller internet. Dengang svarede I at Internet opfattes som et egennavn og derfor skrives med stort ...
portfolio eller portefølje
Kan det bekræftes at det er Dansk Sprognævns holdning at formen portfolio i pædagogiske sammenhænge bør foretrækkes for portefølje? Kommer portfolio med i den ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
E.v.t. – efter vor tidsregning
Er forkortelsen "e.v.t." korrekt sprogbrug? Er det ikke ulogisk?
Grønlangkål
Ved du hvorfor det hedder "grønlangkål"?
MP3 eller mp3? Store og små bogstaver i forkortelser
Hedder det "mp3" eller "MP3"? Og hvad er reglen for store og små bogstaver i forkortelser?
Ordforråd – hvor mange ord i dansk?
Hvor mange ord er der i dansk?
Bandeord
Hvem bestemmer hvad der er bandeord?
Bøsser i det gamle Grækenland
Var homoseksualitet socialt accepteret i antikken?
Garnnøgle
Er det den samme nøgle der er tale om i 'garnnøgle' og 'dørnøgle'?
Kyllingebryst i flertal?
Hvorfor anfører Den Danske Ordbog "kyllingebryster" som flertalsform af "kyllingebryst"?

SprogbrevetDR

Udtale
af Erik Hansen, april 1990
Forkortelser
af Erik Hansen, juni 1994
GÆSTER I STUDIET
af Jørn Lund, december 1986
Et svar
af Jørn Lund, januar 1987
Spørgsmål og svar
af Erik Hansen, april 1987
Tak for pausen
af Jørn Lund, januar 1988
Latin og engelsk
af Erik Hansen, april 1991
Sproget i Danmarks Radio
af Erik Hansen, juni 1992
Klicheer og modeord
af Jørn Lund, december 1987
Kort
af Erik Hansen, maj 1988

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Tak for røv og nøgler
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Løst og fast om sammensætninger
af Henrik Lorentzen, Politiken, 10. oktober 2007
Skyd hjertet op i livet — lad det ikke synke ned i bukserne!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 20. februar 2008
Det gamle ord verden
af Ebba Hjorth, Politiken, 6. februar 2008
Den 101. dalmatiner møder den 101. stryger
af Kjeld Kristensen, Politiken, 23. januar 2008
Jamen øh
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 26. maj 2007
Dedikeret eller decideret
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Island og island
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
Klassikere på moderne dansk
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. maj 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Jøsses, de bander
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 12. juni 2010
Ental kan mere end flertal
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 23. marts 2013
Jeg elsker dig – sikkert!
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. maj 2011
Brev fra kommunen
af ph.d.-studerende Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 23. oktober 2010
Sølvkæreste
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 24. april 2010
Ord der gør dig gammel II
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. juni 2009
Norske tilstande
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 16. december 2008
Hvad blev der af "r"?
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 18. november 2008
Sammensætningernes sprog
Denne tekst er skrevet af informationsmedarbejder ved Dansk Sprognævn Jørgen Nørby Jensen og blev bragt som en del af artiklen "Hvor mange ord er der i ...
Bare lige
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 6. juli 2013

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Bandeord
Er luder egentlig et bandeord? Bander unge og gamle lige meget og på samme måde? Og bander drenge og piger lige meget? Disse spørgsmål, og mange flere, kan du ...

Dansk tegnsprog

Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Hvem kan dansk tegnsprog?
Kan man skrive dansk tegnsprog?

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...

Nye ord

Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ordenes oprindelse

Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ord og bogstaver i tal

Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
Ord og bogstaver i tal
Her på siden kan du få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om antallet af ord og bogstaver i dansk
De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i

Slang

Hvad er slang?
De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist svar på spørgsmålet om hvad slang er

Sproget på de digitale og sociale medier

Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.

Udtale

Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Julequiz
En lille sproglig julequiz inspireret af Norsk Sprogråd.
Forklaringer til svarene i julequizzen
Her er lidt flere oplysninger om de rigtige svar i quizzen.
Retskrivning

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Hattemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (hat.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Smid en smutter

Smid en smutter
Her på siden har vi samlet en række eksempler på ord eller talemåder vi har fået galt i halsen. Vi kalder dem for smuttere. De lyder rigtigt, men et eller ...

Nyheder

Nyheder

Svar på kronik om danskernes sproglige dovenskab
Lektor ved Sprogforandringscenteret på Københavns Universitet tager del i debatten om danskernes sproglige dovenskab.
Codan, altan.dk og ATP vandt Sprogprisen.dk
Codan vandt prisen for bedste tekst i sociale medier, altan.dk for det bedste brev/e-mail, og ATP løb med sejren i bedste hjemmesidetekst med en side på ...
Stavelseskannibalerne fra tv
En undersøgelse der er lavet blandt 8.213 danskere giver os nu svaret på om vi overhovedet har så svært ved at forstå skuespillere og journalisters mumlen i ...
Nye svar fra Sprognævnet på sproget.dk
Nu er der tilføjet 31 nye svar til sproget.dk's samling af svar fra Sprognævnet.
Europæisk sprogdag
Den 26. september 2009 fejres den europæiske sprogdag "European Day of Languages".
Nyt på sproget.dk – spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Redaktionen på ordnet.dk besvarer jævnligt sproglige spørgsmål fra hjemmesidens brugere. Nu kan du læse spørgsmålene og svarene her på sproget.dk.
Hvad gør "et godt interview" godt?
Randi Skovbjerg Sørensen holder foredrag med denne titel i Den sociolingvistiske studiekreds, tirsdag d. 18. december på KU.
Er danskerne alligevel ikke det lykkeligste folkefærd?
Hvor stor betydning har sproget for vores selvopfattelse og vores kultur?
Gæt verdens sprog
Nyt sprogspil på nettet tester hvor mange sprog du kan skelne mellem!
Forskningsprojekt om det offentlige sprog
Forskningsprojekt fra Dansk Sprognævn konkluderer at borgerne har lettere ved at forstå breve fra det offentlige når der er gjort en indsats for at forbedre ...

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Privatlivspolitik
Her kan du læse om hvordan sproget.dk behandler dine personlige informationer.
Aktive verber med passiv betydning?
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Svar fra Sprognævnet
Læs udvalgte nye og ældre svar fra Dansk Sprognævn på sproglige spørgsmål
Det søger du i ...
Her kan du læse om de forskellige resurser man finder på sproget.dk.
Bebrejde
Mål & Mæle 18:2, 09/1995
Bawtil
Mål & Mæle 17:3, 11/1994
Der kommer tog
Mål & Mæle 23:3, 11/2000
Minus gange minus = minus?
Mål & Mæle 21:1, 05/1998
Tøj, hvad er det egentlig?
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Hvordan og hvorledes
Mål & Mæle 19:4, 12/1996