Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: stor

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
stor adj., -t, -e; større, størst, i sms. stor-, fx storpralende, stortalent; store bededag; Knud den Store; stort set; se stort på noget

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

sandsynlighed substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -er, -erne [sanˈsyˀnliˌheðˀ] 1 grad af mulighed for at noget bestemt vil ske eller komme til at gælde chance | risiko 1.a den statistisk beregnede mulighed for at en bestemt begivenhed indtræffer 1.b grad af mulighed for at noget er sandt efter al sandsynlighed bruges for at udtrykke at noget er meget eller mest sandsynligt med stor sandsynlighed sandsynligvis stor adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -e; større, størst [ˈsdoˀɐ̯] • komparativ: [ˈsdɶɐ̯ʌ] • superlativ: [ˈsdɶɐ̯sd] • i de fleste sammensætninger “stor-”: [ˈsdoɐ̯-] norrønt stórr, oldsaksisk stori; beslægtet med litauisk stóras 'tyk' og russisk stáryj 'gammel' 1 som fysisk fylder meget; som har en betydelig rumlig udstrækning omfangsrig lille størrelse 1.a som strækker sig langt eller vidt; som dækker et udstrakt areal lille 1.b som kan rumme meget • fx om beholder eller tøj lille 2 som omfatter mange enheder, individer, dele el.lign. lille omfattende 2.a som befinder sig i den øvre ende af en (tal)skala • om antal m.m. lille 2.b som udgør eller repræsenterer meget i (pengemæssig) værdi lille 2.c som involverer eller kræver meget, fx med hensyn til arbejdsindsats eller resurser lille 3 med megen kraft, styrke eller intensitet; som i høj grad eller tydeligt forekommer eller er til stede lille kraftig | stærk 3.a som adverbium meget; i høj grad 4 som vækker beundring, anerkendelse, opmærksomhed eller opsigt, fx gennem dygtighed, talent, værdifulde menneskelige egenskaber, høj kvalitet eller væsentlighed betydningsfuld lille 4.a som udviser eller vidner om storsind generøs smålig 4.b placeret i den øverste del af et hierarki, system el.lign. fremstående lille 5 som ikke længere er eller opfører sig som et lille barn lille 5.a voksen du store (verden, himmel, ..) bruges som udråb for at udtrykke overraskelse, forundring, bekymring eller anden stærk følelse i det store og hele eller i det store hele bortset fra ganske få ret uvæsentlige undtagelser eller detaljer stort set i store træk se træk i stor stil eller i den store stil se stil lave stort have afføring – forskønnende med stort med stort begyndelsesbogstav eller stor skrift med småt med lille med stort A (B, C, ..) på en eftertrykkelig, tydelig og evt. overdreven måde; i allerhøjeste grad se stort på forholde sig ligegyldigt eller mindre nøjeregnende til tage let på slå stort op se slå2 store ..dag dag hvor der i særlig grad foregår det der står foran dagkendt fra ca. 1990 stort set bortset fra ganske få ret uvæsentlige undtagelser eller detaljer; så godt som i det store og hele tænke stort se tænke være/spille stor på den/det optræde overlegent eller overdrevent selvtilfreds storagtig

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • stor: uhyre, udstrakt, høj, lang, bred, udvokset, (vel)voksen, kraftig, stærk, veludviklet, voluminøs, vældig, omfangsrig, rummelig, vid, vidtrækkende, -spændende, -strakt, -favnende, umådelig, omfattende, storstilet, enorm, kolossal, gigantisk; umanerlig, ukristelig, syndig, utrolig; indflydelsesrig, se mægtig; berømt, betydningsfuld, fornem, fremragende, fremtrædende, udmærket, ypperlig; storslået, herlig; artig, tapper, uforknyt; large, fin, flot; højtidelig; god, forsvarlig; pralende, indbildsk; makro-, mega(lo)-, giga(s)-, giganto-, kæmpe-, mammut-, sværvægts-

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • stor stor
  • stor stor

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
stor stor, adj. Høysg.AG.52.56. intk. og adv. -t ell. (nu kun dial.) d. s. (et stor Glas Garnali Sek. Holb.Arab.12sc. sa.DH.II. 314. Feilb.); (dial.) best. f. efter ubest. art. (m. emfatisk bet.; jf. en sp. 34439ff.): en store Uret. JPJac.I.200. dér var det jo en store, store Ting at faa et Menneske i Huset, som man kunde stole paa.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

6. Bøjningsoplysninger
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
§ 5. Accenttegn (accent aigu)
De gældende retskrivningsregler om brugen af accent aigu i dansk
§ 18. Skrivemåden afhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om udtalens betydning for om ord skrives sammen eller adskilt
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
§ 56. Parentes
De gældende retskrivningsregler (2012) om parentes
8. Ét eller flere ord?
§ 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav efter tegn mv.
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne

Typiske problemer

Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Punktum
Punktum deler teksten op så den er til at forstå, og er derfor vores allervigtigste tegn
Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
De store tegn
Tegnsætningens vigtigste funktion er at vise hvilke informationer der hører sammen, og hvilke der skal adskilles. Man skelner mellem store og små tegn. ...
Endelserne -ende og -ene
Det stumme d i endelsen -ende gør at den ofte blandes sammen med endelsen -ene, der udtales på (næsten) samme måde. Ord som løbende, bindende, lydende blandes ...
Et eller flere ord?
Mange har svært ved at finde ud af hvornår man skal skrive noget i ét eller i flere ord. Hedder det computer ekspert eller computerekspert? Produkt udvikle ...
Find ledsætninger
En ledsætning (bisætning) kan ikke stå alene fordi den er led i en anden sætning. Ledsætningen kan være et sætningsled eller en del af et sætningsled, men ikke ...
Grammatiske ord
Det er praktisk at kende både de internationale og danske grammatiske ord. De er gode at kende når du skal lære engelsk, tysk, fransk eller andre fremmedsprog. ...
Pendulord
Pendulord er ord der har to betydninger som er modsatrettede. Hvis man er blevet forfordelt, har man så fået for meget eller for lidt? Er det godt eller skidt ...
Store eller små bogstaver?
Langt de fleste ord skrives med små bogstaver i almindelige danske tekster. Store bogstaver er undtagelsen. Men af og til bliver man i tvivl om det nu skal ...

Huskesedler

Huskesedler
Dansk Sprognævns huskesedler, "Sproghjælp", giver et hurtigt overblik over typiske problemer med grammatik og retskrivning.

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
Sproglige ordlister
Her finder du lister over grammatiske betegnelser, alfabetiske eksempellister mv.
Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

større end el. så stor som
(fra en matematiklærer): Hvis en ting er 3 gange større end en anden, er den jo 4 gange så stor. Men i de fleste tilfælde menes der 3 gange så stor. Er det ...
kánon sb., kanón sb. - kanó adj.
I januar i år offentliggjorde Kulturministeriet resultatet af arbejdet i syv kánonudvalg, nemlig en række lister over kunstværker (både enkeltværker og ...
med hiv og sving
For nylig diskuterede jeg med en af mine venner hvad udtrykket med hiv og sving egentlig betyder. Dagen efter kom vi begge med en dokumentation af betydningen. ...
antal arveord og låneord
Hvor mange ord i dansk er arveord, og hvor mange kommer fra andre sprog?
bindestregsdanskere
Jeg har nogle spørgsmål om brugen af bindestreger i den slags sammensætninger der betegner det som nogle gange kaldes bindestregsdanskere.For det første vil ...
elske
Er det korrekt at sige at man elsker genstande, eller kan man kun elske levende væsner?
et "modernet" hus
Vi er i vores klasse blevet uenige om man kan bruge moderne på samme måde som stor, fx en stor lejlighed/en moderne lejlighed : et stort hus/et modernet hus?
kærlighed til bearnaise
Hedder det: Bearnaise har været vores store kærlighed i mange år, eller skal det være: Bearnaise har haft vores store kærlighed i mange år?
meningsmager
Hvad skal vi med ordet meningsmager når vi i forvejen har meningsdanner? Skal de to ord kunne bruges i flæng, eller vil Sprognævnet autorisere det ene?
noget sund(t) ris
Jeg vil gerne vide om det hedder noget sundt ris eller om det hedder noget sund ris. Jeg tror det første er tilfældet, men jeg vil gerne være helt sikker.

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Fiskeskib eller fiskerskib?
Hvilken stavemåde er korrekt: "fiskeskib" eller "fiskerskib"?
Luftstøtte eller flystøtte?
Findes ordet "luftstøtte", eller er "flystøtte" det rigtige ord?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Profil
Hvordan definerer man den nye betydning af "profil"?
Hooligan
Hvad er oprindelsen til ordet "hooligan"?
Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
MP3 eller mp3? Store og små bogstaver i forkortelser
Hedder det "mp3" eller "MP3"? Og hvad er reglen for store og små bogstaver i forkortelser?
Mælkeblande
Hvad betyder "mælkeblande"?
Store eller små bogstaver: Ringsted og Vordingborg Genbrugspladser?
Skal sideordnede navne skrives med store eller små bogstaver, og må de bøjes?
Stort begyndelsesbogstav i webadresser, firma- og produktnavne
Skal der være stort begyndelsesbogstav i webadresser, firma- og produktnavne?

SprogbrevetDR

Nøden er stor
af Erik Hansen, august 1995
Kommaer
af Erik Hansen, marts 1995
Sprogprisen
af Jørn Lund, november 1989
Stemmestyrke
af Jørn Lund, december 1993
Hjemligt og fremmed
af Erik Hansen, maj 1994
Kort
af Erik Hansen, oktober 1986
Udtale
af Jørn Lund, oktober 1987
Sprogprisen
af Jørn Lund, november 1988
AIDS eller æjds?
af Erik Hansen, maj 1989
Kort
af Jørn Lund, november 1989

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Hvad er størst — dit eller mit sprog?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 26. december 2007
Hvem kan flest ord?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. januar 2008
Tak for røv og nøgler
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Laveste fællesnævner — et brud med børnelærdommen?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 26. marts 2008
Skyd hjertet op i livet — lad det ikke synke ned i bukserne!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 20. februar 2008
Fra feltmadras over værnemagerbue til kanaldyne
af Ebba Hjorth, Politiken, 9. april 2008
En dybgående forpligtigelse?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008
Syn for sagn, men også for sagen
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008
At være lidt dussemant
af Henrik Lorentzen, Politiken, 12. maj 2007
Kampen mellem ’i’ og ’på’
af Esther Kielberg, Politiken, 24. marts 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

En stor dag for mor og jeg
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 2. juli 2011
Harpy – fabeldyr eller rovfugl?
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 15. september 2009
Hvor mange ord er der i dansk?
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. juli 2008
"Sproget" — Jyllands-Postens sprogklumme
Fast klumme i Jyllands-Posten som medarbejdere ved Dansk Sprognævn i perioden 2008-2016 bidrog til med personlige iagttagelser om sprog.
Brev fra kommunen
af ph.d.-studerende Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 23. oktober 2010
Ord der gør dig gammel II
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. juni 2009
Norske tilstande
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 16. december 2008
Hvad blev der af "r"?
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 18. november 2008
.. en slags sprogets Stasi
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 29. september 2012
Ental kan mere end flertal
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 23. marts 2013

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Typer af bandeord
Der er 4 store grupper af bandeord: religiøse bandeord, sygdomsbandeord, sex- og afføringsbandeord og omskrevne bandeord
Forskellige generationers bandeord
Unge bruger ofte bandeord som fuck og shit, mens ældre mennesker gerne bruger bandeord som du godeste og for søren. Det viser en undersøgelse af bandeord i tre ...

Dansk tegnsprog

Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Kilder
Dansk tegnsprogs historie

Dialekter

Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...
Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk
Tegnsprog
Læs mere om tegnsprog, og se et eksempel på tegnsprog

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'

Ordenes oprindelse

Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"
Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog

Ord og bogstaver i tal

Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
Er der flere ord i engelsk end i dansk?
Mange tror at der er flere ord i engelsk end i dansk
Niels04_512K_Stream.mp4
Hvorfor er de engelske ordbøger større end de danske?
Niels04_512K_Stream.webm
Hvorfor er de engelske ordbøger større end de danske?
Antallet af ord i dansk
Der kan ikke gives noget nøjagtigt tal for hvor mange ord der er i dansk

Ordsprog

Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Ordsprogenes funktion
De indgår som en fast del af sproget, og for nogle sprogbrugere er brugen af ordsprog helt ubevidst. Men hvilken funktion indtager ordsprogene egentlig i den ...
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Slang

Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog
Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog

Sproget på de digitale og sociale medier

Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Sproget på de digitale og sociale medier
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.

Udtale

Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Kilder og forslag til videre læsning

Ungdomssprog

Ungdomssprog
Ungdomssprog er ofte uformelt og indeholder mange tabubelagte ord, engelske låneord, slangord osv. Det er ofte kilde til stor diskussion, især blandt ældre ...
Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden

Leg og lær

Ordmuseum

Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Nu sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (nu sj.), der angiver at ordet stadig er i brug, men anvendes af ...

Nyheder

Nyheder

Ny stor svensk-dansk ordbog
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab udgiver torsdag d. 7. oktober Svensk-Dansk Ordbog på Politikens Forlag.
Ayapaneco er i stor fare for at uddø
Det oprindelige mexicanske sprog, ayapaneco, tales kun af to personer – der nægter at tale sammen.
At studere sprog, fra talt til skrevet, afskedsforelæsning 30. maj
Fredag den 30. maj 2008 kl. 14 holder lektor Una Canger afskedsforelæsning i Multisalen, lokale 21.0.54, Det Nye KUA.
Pressmeddelelse Drilske Svenske Talemaader.pdf
Efterskole er et springbræt for ordblinde
Et ophold på en ordblindeefterskole er gavnligt både socialt og fagligt for ordblinde unge, konkluderer en ny undersøgelse.
Klakrøf, Kirse og Canaille! Tre nye, gamle ordbøger udkommer som apps
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) har udsendt tre nye, gamle ordbøger som apps – de kan hentes ganske gratis.
Gramma3: Statusrapport
Hvordan praktiseres grammatikundervisning i grundskolens tre største sprogfag: dansk, engelsk og tysk? Det er projektet Gramma3 sat i verden for at undersøge.
Unges sprog. Ny bog om det danske sprog og dets udvikling
Unge danskere vokser op i sprogligt og kulturelt brogede omgivelser hvilket føjer nye træk og gloser til det danske sprog, der ændrer sig med stor hast. Det ...
DanNet-ordbasen offentliggøres
DanNet-symposium på Københavns Universitet.
Kvaliteten af den danske tekstning falder
Kirstine Baloti gør i artiklen ”Stil krav til tekstningskvaliteten” (Sprog & Samfund, nr. 27, 2009) opmærksom på at tekstning som erhverv er under stort pres, ...

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Det søger du i ...
Her kan du læse om de forskellige resurser man finder på sproget.dk.
Links
sproget.dk's linksamling
Indhold og opbygning
Hvornår skal I med stort?
Linksamling
Stort eller lille i fx 'direktør'?
Have eller være gået
Mål & Mæle 26:1, 06/2006
En and
Mål & Mæle 30:1, 05/2007
Begynderundervisning i læsning
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Privatlivspolitik
Her kan du læse om hvordan sproget.dk behandler dine personlige informationer.