Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: stang

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
stang sb., -en, stænger, stængerne; holde nogen stangen (holde nogen på afstand)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

stang substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, stænger, stængerne [ˈsdɑŋˀ] • pluralis: [ˈsdεŋˀʌ] norrønt stöng, tysk Stange; af en rod med betydningen 'stikke' 1 lige, aflangt og smalt (rundt) stykke metal eller andet hårdt materiale, anvendt som (del af) et redskab eller en konstruktion, ofte til at støtte eller bære 1.a det vandrette, lange, runde metalrør i stellet på en herrecykel sjældent tværstang | fagligt overrør 1.b hvert af flere metalrør der sættes sammen og danner det stativ som en teltdug hviler på teltstang pløk 1.c vandret, rund stang til ophængning af tøj der hænger på bøjler bøjlestang stang- 1.d tynd, bøjelig stang med line og fiskekrog der bruges til at fange fisk med fiskestang 1.e målstolpe, fx i fodbold målstang 2 aflangt, firkantet eller cylinderformet stykke som et vist materiale er formet eller udskåret til blok | barre 2.a krydderi i form af et stykke plantestængel, planterod el.lign. 2.b aflangt (udrullet eller udskåret) stykke slik, bagværk, frugt el.lign. 2.c en karton cigaretter – uformelt 3 et menneskes ben – uformelt 4 slang erigeret penis 5 zoologi hver af de to forgrenede dele som en hjorts gevir består af flage på halv (stang) have hejst flaget ca. halvvejs op i flagstangen • som tegn på sorg flaget er på halv (stang) flaget er kun hejst ca. halvvejs op i flagstangen • symboliserer sorg, især ved dødsfald holde ˈstangen holde stand mod; holde på afstand på halv stang med flaget placeret lidt over midten på flagstangen (som tegn på sorg) på halv på hel/fuld stang stange verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈsdɑŋə] enten sideform af forældet verbum stinge 'stikke' eller afledt af substantivet stang 1 tildele et hårdt stød med hovedet, med horn på hovedet el.lign. 1.a bøje hovedet og støde det mod en modstander 1.b nikke i retning af nogen på en nedladende eller arrogant måde 2 aflevere eller række hurtigt eller skødesløst stikke | lange 3 fange ved hjælp af et gaffellignende redskab, fx en lyster 3.a tilegne sig på en hurtig måde; snuppe gafle stanges stange hinanden (i en kamp e.l.) – sjældent stange tænder rense tænderne for madrester med et spidst redskab, typisk en tandstikker stange ud overført sige eller meddele hurtigt eller skødesløst slynge ud stange ål fange ål ved hjælp af en lyster

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • stang: akse, barre, mast, raft, pæl, stok, spær, stiver, stage, lægte, stolpe

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Stang Stang, en. Høysg.AG.46. (i bet. 2.5 ogs.  Stæng. Moth.Conv.S314 (Steng). JJuel.39 (Stæng). Röding. (Stæng eller Stang). flt. stænge (OeconT.V.43). jf. Stænge- i ssgr.). flt. stænger (Høysg.AG.46) ell. (nu kun dial.) stange (Pflug.DP.199.366. Biehl.DQ.III.269. Thaar.KS.274. APAdler. Optegnelser.(1849).47. Krist.JyA.VI.6. jf. Feilb. samt Brøndum-Nielsen.GG.III.166).

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Artikler mv.

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Fiskeskib eller fiskerskib?
Hvilken stavemåde er korrekt: "fiskeskib" eller "fiskerskib"?

SprogbrevetDR

Udtale
af Erik Hansen, september 1986

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Holde nogen stangen
af Henrik Andersson, Politiken, 9. januar 2008
Sprogligt — Politikens sprogklumme
"Sprogligt" udkom som en fast ugentlig klumme i Politiken fra 7. oktober 2006 til 25. juni 2008 og blev skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og ...

Temaer

Ordenes oprindelse

Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie

Leg og lær

Ordmuseum

Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder