Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: stand

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. stand sb., -en, -e, -ene (blomsterstand; stadeplads)
2. stand sb., -en, stænder, stænderne (samfundsgruppe), i sms. stands-, fx standsbevidst, standshovmod
3. stand sb. (fk.); i god stand; gøre i stand; være i stand til; holde stand

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

stand substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) betydning 1 og 2: -en; betydning 3: -en, stænder, stænderne; betydning 4-7: -en, -e, -ene [ˈsdanˀ] • pluralis, stænder: [ˈsdεnˀʌ] afledt af verbet stande 1 bestemt tilstand eller forfatning som noget (eller nogen) befinder sig i 2 en persons stilling i samfundet, beroende på erhverv, formue, herkomst eller ægteskab 3 gruppe af personer der har samme erhverv eller tilhører samme samfundslag 3.a historie hver af de store grupper som man tidligere inddelte et lands befolkning i • i Danmark normalt fire grupper: adel, gejstlighed, borgere og bønder tredjestand 3.b historie de repræsentanter som hver enkelt stand sendte til en rådgivende eller besluttende forsamling • i Danmark især i 1400-1600-tallet og i perioden 1831-1848 4 særligt indrettet, afgrænset område hvorfra der sælges varer, tilbydes information m.m. • fx på en markedsplads eller ved en messe stade bod | stadeplads 5 botanik = blomsterstand 6 fysik position (i højden), især det niveau en væskes overflade befinder sig på 7 jagt det at en jagthund står stille foran trykkende vildt og dermed viser jægeren hvor det befinder sig af stand med høj placering i samfundet; af fornem herkomst – gammeldags få/bringe i stand arrangere; sørge for at virkeliggøre gøre sig i stand bringe sit ydre i orden, dvs. vaske sig, sætte sit hår, tage tøj på m.m. gøre (sætte, lave, ..) i stand bearbejde, behandle eller reparere og derved gøre klar til brug holde stand ikke give efter for fx angreb, modgang eller fristelser; stå fast i stand til i besiddelse af de nødvendige færdigheder, egenskaber, midler el.lign. til at gøre noget bestemt eller forholde sig på en bestemt måde komme i stand blive arrangeret; blive til virkelighed se sig i stand til vurdere at man har de fornødne muligheder, evner eller kræfter til at klare en bestemt situation ude af stand til ikke i besiddelse af de nødvendige færdigheder, egenskaber, midler el.lign. til at gøre noget bestemt eller forholde sig på en bestemt måde være godt i stand være tyk; være overvægtig standby adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -, - [ˌsdæːndˈbɑj], [sdandˈbɑj] eller [sdanˈbɑj] uofficiel, men meget almindelig form: stand by • uofficiel, men meget almindelig form: stand-by kendt fra 1974; fra engelsk stand-by, af verbaludtrykket stand by 'være parat, være klar' i venteposition, klar til at gå i aktion hvis det er påkrævet klar på standby 1 klar til øjeblikkelig at blive aktiveret • især om elektrisk apparat el.lign. 1.a overført i en tilstand hvor man ikke foretager sig noget aktivt, men forholder sig afventende på hold stande verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de eller stod, -t [ˈsdanə] • præteritum, stod: [ˈsdoðˀ] norrønt standa, engelsk stand; af en rod med betydningen 'stå stille' stå eller befinde sig et bestemt sted eller i en bestemt situation – poetisk eller højtideligt stande/stå i våde være kommet i nød eller anden ubehagelig situation – højtideligt eller spøgende

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • stand: forfatning, tilstand, kondition; byrd, fødsel, rang, kaste, lag, milieu, samfundsklasse, samfundsstilling, social position; håndtering, levevej, profession, stilling
  • stand: plads, stade, bås, bod

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • stand-up-comedian stand-up-comedian sb. (1988) (med tilnærmet engelsk udtale) person som udøver stand-up-comedy
  • stand-up-comedy stand-up-comedy sb. (1989) (med tilnærmet engelsk udtale) underholdningsgenre hvor en enkeltperson i nær kontakt med publikum underholder med (improviserede) vittigheder, sange, ofte på amatørbasis
  • stand up paddling stand up paddling sb. (2008) padling oprejst på et surfbræt

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Stand Stand, en ell. (sj., jf. dog Feilb.) et (i bet. 3.3: et blaamalet Blækstand. Den gl. By.1928-29.93. sml. u. Be-, For-, Paastand). Høysg.AG.46.81. flt. -e (især i bet. 3; sjældnere i bet. 1.3: (barometrets) Stande. Sal.IX.604) ell. (i bet. 3.2; m. eng. form og ofte eng. udtale) -s (Pol.5/51925.8.sp.5. B.T.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

Ændrede stave- og ordformer
Liste over de senest ændrede stave- og ordformer
§ 5. Accenttegn (accent aigu)
De gældende retskrivningsregler om brugen af accent aigu i dansk
§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele
§ 41. Slutpunktum
De gældende retskrivningsregler om punktum mellem sætninger
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres

Typiske problemer

Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Verber
Verber (udsagnsord) fortæller at nogen gør noget (løber, leger), at noget sker (synker, eksploderer), og at nogen eller noget er i en bestemt tilstand (bor, ...

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

formå
Mine kolleger og jeg har lige haft en animeret diskussion om hvorvidt man kan sige: formå nogen til, eller man skal sige: formå at få nogen til?
nedbryde
I mit firma er nedbryde blevet modeord. Et nyt tiltag fra ledelsen "nedbrydes på medarbejderniveau". Jeg kan naturligvis godt gætte hvad der menes, men jeg ...
nødigt, men dog gerne
Er vendingen nødigt, men dog gerne kendt? Jeg har på fornemmelsen at den er eller har været en anelse udbredt.
regne med og/el. forvente
I min HH-klasse er vi i forbindelse med en oversættelse fra dansk til fransk kommet til at diskutere om forvente er synonymt med regne med. I forbindelser som ...
rundbunden buket
Skal man skrive en rundbunden buket eller en rundbundet buket?
springe over hvor gærdet er lavest
Hvorfor opfattes det som negativt at springe over hvor gærdet er lavest?
stå tidens prøve
Jeg er stødt på udtrykket at noget har stået tidens prøve i en artikel i Den Store Danske Encyklopædi (bd. 15, 1999). Jeg mener at udtrykket må være en ...
vor el. vores
Hedder det altid vore kunder, eller kan man også skrive vores kunder? Og skriver man De eller du til kunderne?
2000'erne
Jeg har læst en tekst hvor der stod "1990'erne og 2000'erne". Hvordan udtales skrivemåden 2000'erne?
afgør el. afgører
Hedder det afgør eller afgører i fx »Det er din stemme der afgør det« eller »Det er din stemme der afgører det«?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Afghanistan
Bør det udtales med "au" eller "f"?
Hooligan
Hvad er oprindelsen til ordet "hooligan"?
Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
Sneboldtskamp
"Sneboldtskamp" – er det acceptabelt nudansk?
Stationsbysprog
Hvad er "stationsbysprog"?
Tune ind
Findes bydemåden "tun ind"?

SprogbrevetDR

Kort
af Erik Hansen, marts 1994
Kollegaer
af Erik Hansen, april 1994
REDAKTIONELT
af Erik Hansen, august 1995
Udtale
af Erik Hansen, maj 1986
Sprogprisen
af Jørn Lund, november 1989
Mindeord
af Jørn Lund, november 1991
Find fem fejl
af Erik Hansen, juni 1992
Udtale
af Jørn Lund, december 1993
Bid
af Jørn Lund, december 1993
Kort
af Erik Hansen, januar 1994

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Holde nogen stangen
af Henrik Andersson, Politiken, 9. januar 2008
Fra hestens egen mund
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008
Det gamle ord verden
af Ebba Hjorth, Politiken, 6. februar 2008
Skudsmål og anstødssten
af Henrik Andersson, Politiken, 30. januar 2008
Net — et nyt pendulord
af Kjeld Kristensen, Politiken, 5. maj 2007
Magasinet fås i boghandlerne
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. april 2007
Anmasende
af Henrik Lorentzen, Politiken, 24. februar 2007
Skallesmækkende
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 6. januar 2007
Slag/slaw
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. november 2006

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Dræsine, plimsoller og pappenhejmer
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. september 2011
At overvinde Babel
af Sabine Kirchmeier direktør i Dansk Sprognævn
Jysk i dansk
af forsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 18. august 2009
Stærke og svage
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 19. maj 2009
Sammen er vi stærke
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 20. januar 2009
Dobbelt purisme
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 7. oktober 2008
Mail med mistanke
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 25. august 2012
Svine
Af Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 3. november 2012
Ental kan mere end flertal
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 23. marts 2013
Charmeur eller charmør
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 25. oktober 2014

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Ordenes oprindelse

Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie

Ord og bogstaver i tal

Ordsprog

Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.

Udtale

Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Lydskriftoversigt
Listen indeholder de hyppigste danske enkeltlydes lydskrift annoteret i både det danske lydskriftssystem, Dania og det internationale lydskriftssystem, IPA
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Ungdomssprog
Ungdomssprog er ofte uformelt og indeholder mange tabubelagte ord, engelske låneord, slangord osv. Det er ofte kilde til stor diskussion, især blandt ældre ...

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Nu sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (nu sj.), der angiver at ordet stadig er i brug, men anvendes af ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Biavlersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (biavl.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...

Nyheder

Nyheder

Årets ord 2019 er 'klimatosse'
Dansk Sprognævn har sammen med P1-programmet Klog på Sprog kåret 'klimatosse' som årets ord 2019.
Sprog på Bogforum 2018
Bogforum løber af stablen den 26.-28. oktober — se hvilke indslag om sprog du kan finde på årets messe.
Den Danske Ordbog tilføjer 1.445 nye ord — mød redaktørerne på Bogforum
Fredag den 10. november opdateres Den Danske Ordbog. Samme dag kan du møde redaktørerne på Bogforum i København.
Sprog på Bogforum
Se hvilke indslag om sprog du kan finde på weekendens Bogforum
Det danske stød og tryk gør dansk svært at forstå
Det nyeste nummer af Mål og Mæle er udkommet bl.a. med en artikel om grundene til at dansk er sværere at udtale og forstå end andre sprog.
Europæisk Sprogdag 2008
Den europæiske sprogdag fejres med sprogfest på Sorbonne d. 26. september 2008.
Noam Chomskys teori om sprogets udvikling holder ikke
Ny forskning viser at sproget har udviklet sig til at passe til hjernen og ikke den anden vej rundt.
Låneord i dansk
Det er ikke alle låneord der virker på dansk.
Oplev sproget.dk på "Kommunikations- og sprogforum"
Den 24. september 2009 afholdes der "Kommunikations- og sprogforum" på Handelshøjskolen i København, hvor bl.a. Dansk Sprognævn vil deltage med en stand.
Se sprogforskere på slap line
Institut for Sprog, Litteratur og Kultur på Aarhus Universitet inviterer den 4. marts til "Stand Up Research". Her kan man opleve sprogforskere improvisere ...

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

at høre nogen snakke eller snakker
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
Incitamang
Mål & Mæle 29:2, 06/2006
Bawtil
Mål & Mæle 17:3, 11/1994
Man og mand