Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: sno

Mente du: snob| snog| snor| snot | se flere forslag | no| sn| so| sfo| sng| kno| sko| sne| snu| no.| snot-

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
sno vb., snor, snoede, snoet; snos; åen snor sig gennem landskabet

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

sno verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -ede, -et [ˈsnoˀ] norrønt snúa 'sno, flette, vende, dreje'; beslægtet med snor dreje noget aflangt om dets egen akse eller om en anden genstand så der dannes buer, en spiral el.lign. vikle sno sig 1 danne buer under sit forløb; bevæge sig i buer bugte sig 2 bevæge kroppen (af sted) i vridende bevægelser, fx for at komme uden om en forhindring 2.a overført klare sig behændigt eller listigt i en vanskelig situation sno/vikle nogen om sin lillefinger overført besnære nogen så vedkommende gør hvad man ønsker

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • sno: dreje, flette, slynge, spinde, tvinde, vinde, torkvere

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
sno sno, v. (den dial. (og no.) form snu (se Feilb. Kort.34f. Flemløse.173), bruges af enkelte forf. i nyeste tid i bet. “vende (sig)” (se bet. 4 og 10) og opfattes rimeligvis som et forskelligt ord); præs. -r (tidligere alm. skrevet snoer og undertiden udtalt i to stavelser, jf. Moth.S576. Nv Haven.Orth.162. JBaden.Gram.66); præt.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

i lod og vage
Hvad ligger der i udtrykket i lod og vage, og hvad kommer det af?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Fiskeskib eller fiskerskib?
Hvilken stavemåde er korrekt: "fiskeskib" eller "fiskerskib"?

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Nu er hundrede og ét ude
af Henrik Lorentzen, Politiken, 24. februar 2007

Temaer

Udtale

Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Rebslagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (reb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Kurvemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kurv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Pottemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (pott.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Barbersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (barb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Handelsudtryk
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en merkurstav, hvilket betyder at ordet er et handelsudtryk