Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: snare

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

snare sb., -n, -r, -rne (et fangstredskab; fælde)

Den Danske Ordbog

snare substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -n, -r, -rne [ˈsnɑːɑ] norrønt snara, oldengelsk sneare; egentlig afledning til et verbum snara 'sno, dreje'; beslægtet med snar, verbet snerpe, substantivet snerre og snære 1 fælde der består af en løkke som et dyr kan bevæge sig ind i og dernæst gribes og holdes fast af rævesaks 1.a overført fælde, rænke eller andet der kan skade mennesker snar adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -e; -ere, -est [ˈsnɑˀ] norrønt snarr; egentlig afledning til et verbum snara 'sno, dreje'; beslægtet med snare, snarere, snarest, snarrådig hurtig • om bevægelse, reaktion el.lign. – gammeldags

Dansk Synonymordbog


  • snare: faldgrube, faldlem, fælde; list, rænke, lumskeri, baghold; garn, ruse, saks; done, fuglekøje, fuglefælde

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Snare,1 I. Snare, en. ( Snarre (i bet. 1.2 slutn.). Nemnich.III.16). flt. -r. (glda. d. s. (Mand.108), æda. snara, sv. snara, no. snare, oldn. snara, mnt. snare, oht. snaraha, oeng. sneare; til oldn. snara, sno, dreje, slynge; jf. I. snar, III. snare, Snarenspil, II. Snarre og II. snerpe, I. Snerre, I. Snære, II. snære
Snare,2 II. Snare, en. se I. Snarre.
snare,3 III. snare, v. -ede. (ænyd. d. s.; jf. oldn. snara, sno, dreje, slynge; af I. Snare; fagl. (jæg., fisk.) ell. dial.) indvikle i, fastholde ved en snare; fange (i en snare); hilde. Moth.S580. Brushanen bliver snaret paa Tærskelen til det Allerhelligste, myrdet, saa at sige, paa Kanten af sin Brudeseng. Fleuron.J.39.
Snarre,1 I. Snarre, en. ( Snare. VareL. (1807).III.80. – dial. Snære. se ndf.). flt. -r. (fra ty. schnarre (schnärre, schneer ofl.), til schnarren (schnerren), snurre, snerre (se IV. snarre); jf. Snarredrossel, Snarrer) Fuglenavn  navn paa forsk. fugle med en snerrende ell. knurrende stemme ell. en stødvis frembragt sang,

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 46. Opremsningskomma mv.
De gældende retskrivningsregler om komma ved opremsning og sideordning
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 29. Verber på trykstærk vokal
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af verber (udsagnsord) der ender på trykstærk vokal
§ 30. Imperativ
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af imperativ (bydeform, bydemåde)
§ 33. Præteritum participium efter hjælpeverber mv.
De gældende retskrivningsregler om præteritum participium (kort tillægsform) efter hjælpeverber og andre verber
§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres

Typiske problemer

Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler

Ordlister

Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Underordningskonjunktioner
En liste over underordningsbindeord (ord der typisk indleder ledsætninger)

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

flegne og flejne
I min omgangskreds har vi i flere år anvendt udtrykket flejne ud som fx i sætningen hun flejnede fuldstændig ud da hun ikke magtede opgaven. Men hvad kommer ...
ae-ae eller a-a
Når man skal fortælle børn, at de ikke må slå, men skal ae, siger man ofte "ae-ae" til børnene. Hvordan staves det egentlig? Er det ae-ae eller snarere a-a, ...
afholdte, beholdte, anholdte, holdte
Jeg synes at jeg på det seneste har set mange tilfælde hvor afholdte (og andre ord der ender på -holdt) bruges som datidsform. Er det ikke meget pludseligt at ...
blodnæse og næseblod
Mine børn siger blodnæse om det som jeg kalder næseblod. Hvor udbredt er det? Har det noget at gøre med hvor man kommer fra (vi bor på Amager)?
dataficere
Jeg skal skrive dataficere og er i tvivl om om det snarere skal afledes med -isere, altså datafisere.
den voksen eller den voksne
Hedder det den voksen der har ansvaret eller den voksne der har ansvaret?
dårlig
Er -t ved at forsvinde? Det vil jeg dårligt kunne acceptere, specielt når det sker i Nyt fra Sprognævnet: En privatperson der sælger et eller andet, vil .. ...
ekspandat
Hvorledes vil man betegne et produkt der er fremkommet ved ekspandering under anvendelse af en ekspander?
e-sport
Mit spørgsmål drejer sig om ordet eller navnet E-Sport, eSport, som er betegnelsen for elektronisk sport i min branche. Jeg vil enormt gerne have ordet ...
geolokation
Når en elektronisk genstand kan fortælle præcis hvor man er, taler man om geolocation på engelsk. Hvad skal det hedde på dansk?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Dippedutter og duppeditter
Hvad er oprindelsen til ordet "dippedut"?
En saga blot(t)?
"En saga blot(t)" – ét eller to t'er?
Grønlangkål
Ved du hvorfor det hedder "grønlangkål"?
Historisk præsens
Er brugen af historisk præsens sprogligt korrekt?
Jul – jule
Findes "jul" ikke i flertal?
Komme i tanke(r) om
Hedder det "komme i tanke" eller "tanker" om?
Male eller mane fanden på væggen?
Hedder det "male" eller "mane" fanden på væggen?
Ringevæsen
Hvad betyder "ringevæsen"?

SprogbrevetDR

Olympiade
af Erik Hansen, januar 1994
Godt!
af Erik Hansen, februar 1994
Kort
af Erik Hansen, marts 1994
Militser, tropper og guerillaer
af Erik Hansen, maj 1994
Kort
af Jørn Lund, oktober 1994
Apostrofitis
af Jørn Lund, november 1994
Klicheer
af Jørn Lund, november 1994
Et jubilæum
af Jørn Lund, november 1994
Fremmede navne
af Erik Hansen & Jørn Lund, juni 1995
Bogstavelig talt
af Erik Hansen, oktober 1985

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
Tak for røv og nøgler
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
'Tak fordi...'
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Klassikere på moderne dansk
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. maj 2008
Endonymi og eksonymi
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 23. april 2008
Hvad betyder ringe halv tolv?
af Henrik Andersson, Politiken, 16. april 2008
At være i salveten
af Henrik Andersson, Politiken, 16. april 2008
I sommer eller i sommers
af Henrik Andersson, Politiken, 12. marts 2008
Syn for sagn, men også for sagen
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008
Skyd hjertet op i livet — lad det ikke synke ned i bukserne!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 20. februar 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Idioter, åndssvage, hæmmede
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 15. oktober 2011
Dobbelt purisme
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 7. oktober 2008
En påmindelse
af seniorforsker Eva Skafte Jensen
Ærbødig tegnsætning
Af seniorforsker Eva Skafte-Jensen

Temaer

Ordenes oprindelse

Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne

Ordsprog

Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Slang

Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel - hvorfor skulle man ellers bruge slang?

Sproget på de digitale og sociale medier

Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald

Ungdomssprog

Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Soldatersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (soldat.), der angiver at ordet har været brugt af ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog

Nyheder

Nyheder

Antal besøg på sproget.dk
Redaktionen bag sproget.dk vil gerne takke for den store interesse og de mange kommentarer.
Unges sprog. Ny bog om det danske sprog og dets udvikling
Unge danskere vokser op i sprogligt og kulturelt brogede omgivelser hvilket føjer nye træk og gloser til det danske sprog, der ændrer sig med stor hast. Det ...
Voksne analfabeters dansktilegnelse
Gæsteforelæsning på Aarhus Universitet fredag den 13. marts kl. 13.
Er dansk et truet sprog?
Er det danske sprog truet af engelsk eller er det måske snarere det engelske sprog der er truet af dansk?
Årets ord og udtryk 2008
Se hvad du kan læse i det nye nummer af ”Mål & Mæle”.
Kommissionere et monument for at celebrere en helt
Forfatter og oversætter Thomas Harder har skrevet en bog om oversættelser og deres betydning.
Foredrag om tilegnelse af læring på andetsprog
Professor ved University of Stellenbosch I Sydafrika, Christa van der Welt, besøger 8. oktober Roskilde Universitet med foredraget "What is a Succesful ...
SJUSK 2011
Islandsk anerkendelse af tegnsprog
D. 27. maj 2011 blev tegnsprog anerkendt som officielt sprog i Island af det islandske Althing.
Danskerne søger det unikke navn
Danskerne ønsker at skille sig ud fra mængden, og dette sker bl.a. gennem navnevalg, skriver Berlingske Tidende.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Have eller være gået
Mål & Mæle 26:1, 06/2006
At spise medicin
Mål & Mæle 17:4, 12/1994
"Sjokaj" og "cikkel"
Mål & Mæle 16:2, 1993
Tryk
Mål & Mæle 19:2, 08/1996