Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: smuk

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
smuk adj., -t, -ke; en smuk tanke; et smukt landskab

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

smuk adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -ke; -kere, -kest [ˈsmɔg] fra middelnedertysk smuck 'smidig, smuk', dannet til samme rod som smyge 1 som gør et positivt og behageligt indtryk i kraft af sine ydre (synlige eller hørbare) egenskaber pæn | nydelig | yndig 2 som gør et positivt indtryk i kraft af en særlig udformning, et bestemt præg, en særlig tilstand el.lign. fin 2.a i overensstemmelse med god sprogbrug; velformuleret – ofte ironisk eller forskønnende 2.b meteorologi bruges på et barometer som betegnelse for højtryk og dermed som oftest godt vejr 3 tiltalende eller bevægende i kraft af sine positive egenskaber, sin værdige karakter, sin høje moral el.lign. – undertiden ironisk eller sarkastisk ædel 3.a udmærket; fortrinlig det smukke køn det køn som kvinder (og piger) tilhører, ifølge en traditionel opfattelse af kønsroller – ofte spøgende

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • smuk: køn, pæn, net, nydelig, vakker, væn, yndig, fager, huld, jf. skøn; æstetisk, fin, elegant, flot, formos, yndefuld; jf. dejlig

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
smuk smuk, adj. jf. smùkt. Høysg.AG.99. (tidligere undertiden (især i intk.) skrevet smug. Holb.Intr.I.71. sa.Skiemt.)(8v (jf. sa. Orthogr.107). KomGrønneg.I.252.II.161). intk. og adv. -t ell. (nu kun dial.) d. s. (som adv.: Moth.S543. Holb.Jul.12sc. Gram.Breve.148. Feilb.). (ænyd. smuck og smøck (smøg),

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 46. Opremsningskomma mv.
De gældende retskrivningsregler om komma ved opremsning og sideordning

Ordlister

T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

forholdsvis og uforholdsvis
Er det rigtigt forstået at man kun kan skrive de brugte uforholdsvis mange timer på arbejdet (uden -t på uforholdsvis), men både de brugte forholdsvis mange ...
smuksak
Jeg faldt over ordet smuksak i dagbladet Politiken i maj måned. Jeg havde aldrig set det før, men en tur på Google viste at det var ret almindeligt på nettet. ...
det gror på mig
Jeg hørte forleden dag en ung mand sige om en ide han havde fået, at den groede på ham. Det synes jeg lyder mærkeligt – har I nogensinde hørt om dette udtryk?
formå
Mine kolleger og jeg har lige haft en animeret diskussion om hvorvidt man kan sige: formå nogen til, eller man skal sige: formå at få nogen til?
latterlig som positivt forstærkerord; latterlig som gradsadverbium
Jeg er stødt på overskriften "Ny koreansk restaurant på Vesterbro laver latterligt gode burgere". Kan man virkelig bruge latterlig på den måde?
retoriske spørgsmål
Hvad betyder ordet retorisk? Jeg har flere gange set og hørt sætningen: det var et retorisk spørgsmål om spørgsmål hvor spørgeren ikke forventede svar. Jeg ...
elske
Er det korrekt at sige at man elsker genstande, eller kan man kun elske levende væsner?
et stykke vådt sæbe
Kan man sige et stykke vådt sæbe, eller hedder det et stykke våd sæbe?
fager/favr
På dansk har vi et lidt gammeldags ord fager som man tidligere brugte til at beskrive smukke landskaber og skønne ungmøer. Hvorfor skifter det stavemåde når ...
findes iværksætteri
Økonomi- og Erhvervsministeriet er blevet bekendt med at Justitsministeriet ikke kan godkende at ordet iværksætteri bruges i en aktuelt foreslået lovtekst da ...
god el. godt
Fra en tysk indvandrer der har lært dansk i halvandet år, har vi fået følgende spørgsmål: I tysk har biord som afledes af tillægsord, ingen endelse og ligner ...
[1]

SprogbrevetDR

Udtale
af Erik Hansen, april 1994
Danmarks Radios sprogpris
af Jørn Lund, oktober 1994
Udtale
af Jørn Lund, oktober 1990
Tekstning
af Jørn Lund, november 1993
Sproglig blodskam
af Jørn Lund, januar 1988
Forpligt(ig)elser
af Erik Hansen, marts 1988
Fakta
af Jørn Lund, november 1989
Udtale
af Jørn Lund, december 1989
Kort
af Erik Hansen, maj 1990
Østeuropæiske navne
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1992

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Han tog hans hat og gik hans vej
af Kjeld Kristensen, Politiken, 7. november 2007
4-0 til svensk sprog
af Kjeld Kristensen, Politiken, 9. juni 2007
Spanier, spaniol, spaniak
af Henrik Andersson, Politiken, 2. juni 2007
Frimærke med sprogfejl?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 13. januar 2007

Temaer

Nye ord

Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder

Ordenes oprindelse

Folkeetymologier
Om ord der dannes af et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå.

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Murersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (mur.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Danmarks smukkeste dialekt kåret
Ny undersøgelse afslører hvilke dialekter danskerne selv finder smukkest.
Møde om smukt sprog i Nørresundby
Den Danske Begrebsordbog udforskes ved et gratis arrangement lørdag den 11. april på Lindholm Høje Museet.
Tænd radioen i aften kl. 19.05
Radio24syvs program AK 24syv har i aften besøg af Karoline Kühl.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

at høre nogen snakke eller snakker
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
Nølle
Mål & Mæle 21:3, 11/1998