Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: slet

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. slet adj., -te (dårlig; moralsk fordærvet); en slet skjult hentydning; et slet menneske
2. slet adv.; slet ikke; slet og ret

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

slet1 adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -, -te; -tere, -test [ˈslεd] norrønt sléttr 'jævn, glat', tysk schlecht 'dårlig'; dannet til en rod med betydningen 'glat' 1 dårlig; ringe – undertiden spøgende eller højtideligt 1.a moralsk forkastelig; fordærvet; ond – undertiden spøgende sjældent snavs 1.b undervisning laveste karakter på Ørsteds karakterskala, givet for en helt uantagelig præstation – historisk slet2 adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈslεd] 1 bruges i benægtende konstruktioner sammen med ikke, ingen, ikke noget el.lign. for at forstærke benægtelsen overhovedet | absolut 2 se slet1 for (slet) ikke at nævne bruges for at introducere ekstra oplysninger som understreger det væsentlige i det man siger for (slet) ikke at tale om for (slet) ikke at tale om bruges for at udtrykke at der til en sag knytter sig noget yderligere, ofte mere nærliggende, som man derpå nævner endsige holde/gøre gode miner til slet spil eller holde gode miner lade som om man accepterer eller er indforstået med noget selvom det er ubehageligt eller utilfredsstillende for én selv (ikke) slet så (ikke) helt så – bruges ved sammenligninger slet og ret simpelthen; ganske enkelt -sel suffiks (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) i substantiv fælleskøn: -en eller ..slen, ..sler, ..slerne; i substantiv intetkøn: -et eller ..slet, ..sler, ..slerne [-səl] norrønt -sl, -sla, oldengelsk -ls, -els; beslægtet med -else 1 bruges til at danne substantiver der betegner en handling eller en proces -else 1.a betegner resultatet heraf slette2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈslεdə] norrønt slétta 'jævne, slette'; afledt af slet i betydningen 'jævn, glat' 1 fjerne noget skrevet (eller gøre det ulæseligt), fx ved at viske det ud, strege det over eller udelade det i en renskrevet eller trykt version 1.a annullere, ophæve; gøre ugyldig • fx en lov(paragraf), en gammel gæld eller et medlemskab afskaffe | stryge 1.b fjerne elektronisk lagret tekst, edb-programmer, bånd- eller videooptagelser m.m., evt. ved at lagre nye data på samme sted 1.c overført fjerne, tage væk; skjule; tilintetgøre udslette 1.d overført fortrænge; glemme udslette

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • slet: jævn, lige, plan, flad, glat; almindelig; ganske, aldeles; præcis; ond, syndig, fordærvet, lastefuld, gemen, lav, ringe, dårlig, nedrig; jammerlig, så Gud(erne) må sig forbarme, (rent) ad helvede til

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • slet og ret-bånd slet og ret-bånd sb. (1978) tast på skrivemaskine til at rette fejl

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Slet,1 I. Slet, en. se I. Slette.
Slet,2 II. Slet, en, et. se Slæt.
slet,3 III. slet, adj. Høysg.AG.114. best. f. og flt. -te ell. (i enkelte faste forb.; nu l. br. i alm. rigsspr.) d. s. (spec. i forb. slet og rette. LTid.1726.248. Kierk.VII.512.XIII. 323. i rigsspr. nu alm. m. overgang til adv. (bet. 2.2-3), jf.: hun giftede sig med daværende slet og ret Godsejer Prangen. Pont.LP.VII. 10).
Slæt Slæt, en ell. (eneraadende i bet. 3) et (l. br. i andre bet.; i bet. 4: Moth.S471. Vilh And.Litt.III.156. se ogs. u. Dags-, Efterslæt; sml. endvidere u. Harpe-, Mand-, Runeslæt). (ogs. skrevet Slet, især i bet. 3). flt. d. s. ell. -ter (jf. u. Klokkeslæt; nu kun i bet. 4: LandbO.II.783). (æda. d. s. (i ssgr. som
Slette,1 I. Slette, en. (nu ikke i rigsspr. Slet. en træløs Strækning i (Charlottenlund skovs) sydvestlige Hjørne, tidligere kaldet “Gentofte Slet”. Nystrøm.NØ.69. Esp. 309. Thorsen.173. sml.: fordum adskilte (man) Landene under Navne af Slette, med et Tillæg af visse Egenskaber, kaldende Jylland Vide-Slet, Fyen Fiin-Slet.
Sletdaler Slet-daler, en. (i flt. ogs. Slette-. 400 Slettedaler. Holb. Phoenixb. 2. Wiwet.EL.32. Etlar.GH.I.226. ogs. i to ord: (en) slet daler. Moth.S486. Holb.Rpb.I.14. MR.1744.894. Kierk.VI.223. flt.: 18. slette Daler. Thurah. B.237. – tidligere alm. forkortet: Lodspenge 2 Sl. Dlr. JensSør.II.7. 2 Sldlr. smst.10). (ænyd. d. s.; jf.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 62. Om stavning af udråbsord og lydord
Tillæg til de gældende retskrivningsregler om stavning af udråbsord og lydord
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres

Typiske problemer

Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler

Ordlister

Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

scan
Hvad hedder et scan i flertal? Scan eller scans?
komma eller ej
Det, jeg slet ikke forstår, er, hvordan det ny komma som hovedprincip kan adskille et udvidet grundled fra sit tilhørende udsagnsord, fx i Bogen vi læser, er ...
omstændelig el. omstændig
Jeg og mange andre bruger ordet omstændig, fx i en sætning som det var en noget omstændig procedure. Men i Retskrivningsordbogen kan jeg kun finde omstændelig. ...
me too-kampagne
Hvordan skriver man sammensætninger i løbende tekst med ordforbindelsen metoo som første led, fx metoo-kampagne? Metoo skrives på mange forskellige måder, både ...
pyrschjagt, svejs(hund)
Jægere og andre fagfolk skriver altid schweiss, schweisshund og pürschjagt, men disse skrivemåder står ikke i Retskrivningsordbogen. Her finder man i stedet ...
fri(t) internet
På S-togene i København reklameres der med Fri internet, men skulle det ikke have været Frit internet? Det hedder jo et internet.
flertal af qivittoq
Hvordan skriver man qivittoq i flertal? Er det qivittoqqer, qivittoq’er eller qivittokker?
au pair i flertal
Kan det virkelige passe at det hedder au pairer i flertal? Alle siger jo au pairs! I det mindste kunne I vel give valgfrihed?
det er bare kanon!
Jeg har gennem længere tid funderet lidt over ordet kanon i fx Det var en kanonkamp. Det er vistnok synonymt med fantastisk. Især sportsjournalister er nu ...
planke
Jeg har i den senere tid flere gange hørt udsagnsordet planke brugt i betydningen 'stjæle, hugge' eller lignende, fx ideen er planket fra NN. Jeg kender ellers ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Pessimisme
Hvornår blev ordet "pessimisme" først anvendt i Danmark?
Svaneunger
Hvad kalder man svanens unger?
Grønlangkål
Ved du hvorfor det hedder "grønlangkål"?

SprogbrevetDR

Petitjournalistik
af Erik Hansen, februar 1990
Sprogprisen 1990
af Erik Hansen, juni 1990
Skibsreder
af Jørn Lund, november 1992
Retorik
af Jørn Lund, december 1990
Svært ord igen
af Erik Hansen, maj 1988
På sigt
af Jørn Lund, december 1988
En helt anden historie
af Jørn Lund, november 1986
Give ind
af Jørn Lund, januar 1991
Vanskeligt og umuligt
af Erik Hansen, marts 1986
Udtale
af Erik Hansen, maj 1986

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Syn for sagn, men også for sagen
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008
Jamen øh
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 26. maj 2007
Lidt om meget
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 16. januar 2008
Kampen mellem ’i’ og ’på’
af Esther Kielberg, Politiken, 24. marts 2007
Hvad er størst — dit eller mit sprog?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 26. december 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

En påmindelse
af seniorforsker Eva Skafte Jensen
Med eller uden slutpunktum
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 27. juni 2015
Q som i quiz og quinde
Af projektforsker Anne Kjærgaard
Ord der gør dig gammel II
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. juni 2009
Godnat
af seniorforsker Eva Skafte Jensen
Stærke og svage
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 19. maj 2009

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Hvad er sprog

Tegnsprog
Læs mere om tegnsprog, og se et eksempel på tegnsprog

Nye ord

Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter
Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ordenes oprindelse

Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog

Sprogteknologi

Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.

Udtale

Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Kurvemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kurv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...

Nyheder

Nyheder

Aber taler også sammen
En ny undersøgelse viser at de vestafrikanske Cambell-marekatte har et fint udviklet sprog som de bruger til at kommunikere indbyrdes med.
Ældre mennesker sjusker med sproget ...
"Gamle mennesker, på sådan ca. 50 år og derover, har tilsyneladende kollektivt besluttet sig for systematisk at ødelægge det danske sprog ved at sjuske og ...
Nye ord i nyordsordbogen
Netordbogen "Nye ord i dansk på nettet fra 1955 til i dag" er blevet opdateret med en række nye artikler.
Perle, dørtræk og unges sprog på nettet
Kan de unge ikke stave, og går de slet ikke op i hvordan de skriver? Læs en undersøgelse af fænomenet i det nyeste nummer af Nyt fra Sprognævnet.
Konference om digital teknologi og humanistisk forskning på Københavns Universitet
Konferencen Supporting Digital Humanities, som finder sted d. 17.-18. nov. 2011, handler om hvordan den digitale teknologi, bl.a. inden for sprogforskningen, ...
Gratis kommakursus til alle
Dansk Sprognævn og firmaet Edutasia lancerer nu et gratis kommakursus til alle som gerne vil blive bedre til at sætte komma efter de danske kommaregler.
Lyt til Sproglaboratoriet på P1 om Ludwig Wittgensteins sprogfilosofi
Filosoffen Ludwig Wittgensteins sprogfilosofi har i høj grad dikteret sprogvidenskabens retning. Du kan lære mere om hans liv og tænkning i Sproglaboratoriet ...
Er de unges sprog grimt? Ph.d.-forsvar om tre generationers talesprog
Torsdag den 2. april forsvarer forsker ved Dansk Sprognævn Marianne Rathje sin ph.d.-afhandling: ”Generationssprog i mundtlig interaktion. Ph.d.-forsvar om ...
Julekalenderapp fra Dansk Sprognævn
Fra 1. til 24. december kan du – ganske gratis – få juleord og julestemning på din telefon så snart du åbner din digitale julekalenderlåge.
Undervisningsportalen Norden i Skolen er nu officielt åbnet
Alle skolebørn i Norden kan tale sammen nu hvor den nye undervisningsportal Norden i Skolen er åbnet.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Man og mand
Hvad er nye ord?
Indeklima
Man kan tale om en dårlig luftkvalitet, men hvad med en lun luftkvalitet?
at høre nogen snakke eller snakker
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
Aktive verber med passiv betydning?
Mål & Mæle 30:3, 11/2007