Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: slag

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

slag sb., -et, slag, -ene, i sms. slag-, fx slaglængde, slagteknik; slag i slag; et slag på tasken

Den Danske Ordbog

slag substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -, -ene [ˈslæˀj] • i nogle udtryk: [ˈslæˀj] • i andre, fx “frit slag”: [ˈslɑw] • i de fleste sammensætninger “slag-”: [ˈslɑw-] norrønt slag; dannet til samme rod som verbet slå 1 bevægelse hvor hånden eller et redskab hurtigt føres mod noget så det bliver ramt (hårdt) 1.a det at noget eller nogen rammes hårdt 1.b overført pludselig forringelse af nogens situation • fx psykisk eller økonomisk chok | øretæve 1.c sport det at en bold, kugle el.lign. flyttes ved at der slås til den kast 2 direkte kamp som foregår inden for et afgrænset område og tidsrum, og som ofte har afgørende betydning for en krigs forløb hist. batalje træfning 2.a overført debat, forhandling, konkurrence el.lign. • fx inden for politik, sport eller forretningsliv krig | kamp 2.b overført krævende indsats for at opnå noget bestemt kamp 2.c overført omfattende arrangement, forløb el.lign. 3 lyd der fremkommer ved at nogen slår på fx en klokke eller en tromme 3.a hver af hjertets rytmiske sammentrækninger (og den lyd der udgår derfra) pulsslag | hjerteslag 4 hurtig, ofte rykvis bevægelse med fx hånden, halen eller vingen ryk 4.a overført kortvarig bevægelse væk fra (og tilbage til) et bestemt sted eller en bestemt kurs 5 beklædningsgenstand som bæres over skuldrene og evt. er forsynet med en hætte • fx brugt som overtøj eller som beskyttelse mod regn kappe 6 tur i spil hvor man kaster en eller flere terninger og evt. rykker sin brik på spillebrættet kast 6.a et enkelt spil eller en omgang bestående af flere spil 7 musik hvert af de tidspunkter der falder sammen med grundenhederne i en musikalsk rytme taktslag 8 kødstykke der sidder på undersiden af et slagtedyrs krop, lige foran bagbenet • fx på en kalv eller et svin frit slag situation uden begrænsninger, forhindringer el.lign. klokkerne ringer eller klokken falder i slag overført der sker noget meget afgørende (behageligt eller ubehageligt) med ét slag pludseligt og afgørende, ofte pga. en bestemt begivenhed, fx et lovindgreb eller en stor oplevelse med ét nogens hjerte springer et (par) slag over eller nogens hjerte slår et ekstra slag overført nogen bliver overrumplet af en stærk følelse, fx angst, glæde eller spænding på slaget præcis på et bestemt tidspunkt slag i ansigtet overført krænkelse; nederlag slag i bolledejen overført energisk, utraditionel og undertiden provokerende fremgangsmåde, handling el.lign. – uformelt slag i luften overført mislykket eller forfejlet forsøg på at ændre eller gennemføre noget slag i slag fremad uden forhindringer, forsinkelser el.lign.; planmæssigt fremad uformelt derudad slag på tasken omtrentlig beregning af nogets størrelse, omfang eller antal skøn | overslag slag/stød under bæltestedet 1 sport ureglementeret boksestød der rammer modstanderen i skridtet 1.a overført ufin og sårende beskyldning slå et slag overført gøre en indsats for at fremme eller støtte noget gå i brechen små slag bruges som opfordring til at tage det roligt og ikke handle overilet – uformelt slap af | uformelt klap hesten stor i slaget selvbevidst, pralende og impulsiv; som fører sig frem

Dansk Synonymordbog


  • slag: klaps, rap, knubs, skub, bank, hug, smæk, dask, klask, stød, sinkadus, næsestyver, jf. lussing; batalje, se strid; rystelse, chok; puls(ion); slagtilfælde, apopleksi, apoplektisk anfald, prop; kappe, slængkappe, cape, havelock, jf. frakke

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Slag,1 I. Slag, et. slâg. Høysg.AG. 37. slàg. smst.36.138; dagl. (især vulg.) ell. dial., navnlig i bet. 8.2, 14.3 og 15.5: jf. skrivemaader som Slav (se fx. u. bet. 1.4, 6.2, 9.3, 10.2, 14.3 og 15.2 og 5) og (især tidligere) Slau (Slag eller Slau. Moth.S463), Slaug (Holb.NF.I.30. KomGrønneg.I.114. LTid. 1734.431.1736.47. i bet.
Slag,2 II. Slag, subst. se I. Slagge.
slag,3 III. slag, adj. (ænyd. glda. d. s., oldn. slakr, eng. slack, mnt. slak, ty. schlack (sml. Slagtarm); besl. m. II. laks; jf. I. Slag 11.3, I. Slagge, III. slak, Slegfred, Slog, Slok, slæk; dial.) 1) om levende væsen: mager; indfalden; slunken; ogs.: svag af helbred; sløj. Moth.S472. *Er også du blevet gammel og slag?
slag,4 IV. slag, adj. se III. slak.
slak,3 III. slak, adj. (sj. skrevet slag. jf. S&B. Larsen. samt (flt.) slagge. Buchh. FD.40). (fra no. slakk ell. eng. slack (se slæk), jf. sv. slak; egl. sa. ord som (ell. sideform til) III. slag; sømandsudtryk, nu navnlig som norskhed) 1) (jf. III. slag 2) om tov: ikke stiv; slap; (nu alm.:) slæk. Harboe.MarO. Slak Bugt (dvs.: løs bugt af tov). smst. S&B. Saaby.
Slagge,1 I. Slagge, en ell. (nu ikke i rigsspr.) et (vAph.(1772).III. best. f.: slagget. Blich. (1920).XXII.199. sml.: renset fra alt sit Slak. TAlgreen-Ussing.Beviis.(1820).19. jf. et slagger ndf. l. 9). (ofte skrevet Slakke. Cit.1754.(KSelskSkr.I.455). Schønheyder.I.99. Oehl.XVI.216. Brandes.XIII. 346. Hage.5871. jf. VSO. SvGrundtv. Saaby.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 5. Accenttegn (accent aigu)
De gældende retskrivningsregler om brugen af accent aigu i dansk
§ 15. Almindelige retningslinjer
De generelle retningslinjer for deling af ord og to typer orddeling
§ 35. Adjektiver dannet af præteritum participium
De gældende retskrivningsregler om adjektiver (tillægsord) dannet af præteritum participium (kort tillægsform)
§ 37. Betydningsforskel mellem t-adverbialer og rene adverbier
De gældende retskrivningsregler om betydningsforskel ved visse t-adverbialer (biled) og det tilsvarende rene adverbium (biord)

Typiske problemer

Ledsætningen — forskellige slags
En ledsætning er et led i en helsætning – lær om dem
Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
Genitiv (ejefald) · uddybning
Sådan løser du dine problemer med genitiv (ejefald)
Hans, hendes eller sin?
Den typiske fejl er at bruge hans eller hendes i stedet for sin
Komma
Hvor skal kommaet stå? Find frem til regler, øvelser og grammatik vedrørende kommasætning
Kommagrammatik
I seks punkter gennemgås den grammatik og de hjælperegler man skal kunne for at sætte korrekt komma
Hvad er en sætning?
Lær om subjekter og finitte verber – sætningens grundpiller

Ordlister

Sproglige ordlister
Her finder du lister over grammatiske betegnelser, alfabetiske eksempellister mv.
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

blodnæse og næseblod
Mine børn siger blodnæse om det som jeg kalder næseblod. Hvor udbredt er det? Har det noget at gøre med hvor man kommer fra (vi bor på Amager)?
en eller et battle
Battle er en dyst inden for hiphopmusik, men hedder det en eller et battle?
perkussion el. percussion
Er det percussion eller perkussion der er den korrekte stavemåde? Nudansk Ordbog siger percussion, men i Retskrivningsordbogen står der perkussion. Udtales de ...
arbejdsgruppe og projektgruppe
Vi har i vores chefgruppe her på rådhuset vedtaget at alle nye projekter skal forelægges chefgruppen før der nedsættes projektgrupper. Efterfølgende har vi så ...
bindestregsdanskere
Jeg har nogle spørgsmål om brugen af bindestreger i den slags sammensætninger der betegner det som nogle gange kaldes bindestregsdanskere.For det første vil ...
Bukke Bruse
Hvad betyder Bukke Bruse? Er det et navn eller en særlig slags buk?
den ældre, den yngre
Skriver man den ældre og den yngre med stort eller lille, fx ved de to personer der begge hed Lucas Cranach?
ental el. flertal
Hedder det: Bilforhandleren havde kun én slags biler eller Bilforhandleren havde kun én slags bil?
e-sport
Mit spørgsmål drejer sig om ordet eller navnet E-Sport, eSport, som er betegnelsen for elektronisk sport i min branche. Jeg vil enormt gerne have ordet ...
et el. to ord; internetadgang
Må fx internet adgang og personale afdeling skrives i to ord, eller skal de skrives i et ord?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Bindestreger
Hvad er reglerne for brug af bindestreger i sammensætninger?
Forbedringshus
Er "forbedringshus" fængsel eller strafarbejde?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Retten eller retten?
Skal man skrive "retten" eller "Retten"?
Syltetøj, værktøj og legetøj
Hvad for en slags tøj er "syltetøj", "værktøj" og "legetøj"?

SprogbrevetDR

Tal og talbøjning
af Erik Hansen, maj 1992
Kort
af Jørn Lund, december 1993
Direkte tale
af Jørn Lund, december 1993
Udtale
af Erik Hansen, januar 1994
Som vanligt
af Erik Hansen, januar 1994
Godt!
af Erik Hansen, februar 1994
Diverse
af Erik Hansen, februar 1994
Job eller jobs?
af Erik Hansen, februar 1994
Kort
af Erik Hansen, februar 1994
116 års fængsel
af Erik Hansen, marts 1994

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Slag/slaw
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. november 2006
Havelocks og flamingoer
af Henrik Andersson, Politiken, 24. oktober 2007
Bakke op og bakke ned
af Henrik Lorentzen, Politiken, 16. juni 2007
Er Karen Jespersen lavet af brugte cykelslanger?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 30. april 2008
Laveste fællesnævner — et brud med børnelærdommen?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 26. marts 2008
At vurdere eller ikke vurdere, det er spørgsmålet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 13. februar 2008
Skudsmål og anstødssten
af Henrik Andersson, Politiken, 30. januar 2008
Springe og sprænge
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 5. december 2007
Sprogligt kønsskifte
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 31. oktober 2007
Net — et nyt pendulord
af Kjeld Kristensen, Politiken, 5. maj 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

.. en slags sprogets Stasi
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 29. september 2012
"Sproget" — Jyllands-Postens sprogklumme
"Sproget" kommer som en fast klumme i Jyllands-Posten. Siden juni 2008 har medarbejdere ved Dansk Sprognævn hver måned bidraget med klummer med personlige ...
Undervisitet, manuskrift og svampignon
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 28. januar 2012
Serbokroatisk for begyndere
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 08. januar 2011
At tale integreret
af forsker, ph.d. Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 25. september 2010
Exit poll eller valgstedsmålinger
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. december 2009
Sprogrevselse
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 17. november 2009
Harpy – fabeldyr eller rovfugl?
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 15. september 2009
Norske tilstande
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 16. december 2008
Dobbelt purisme
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 7. oktober 2008

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Nye ord

Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ordenes oprindelse

Folkeetymologier
Om ord der dannes af et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå.
Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ord og bogstaver i tal

De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger

Slang

Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog

Sproget på de digitale og sociale medier

Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Hvilket slags pronomen (stedord)?
Pronomener (stedord)
Ordklasser
Alfabetisk oversigt
Her kan du finde den komplette liste over quizzer og øvelser på sproget.dk

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Biavlersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (biavl.), der angiver at ordet har været brugt ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Snedkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (snedk.), der angiver at ordet har været brugt ...

Smid en smutter

Smid en smutter
Her på siden har vi samlet en række eksempler på ord eller talemåder vi har fået galt i halsen. Vi kalder dem for smuttere. De lyder rigtigt, men et eller ...

Nyheder

Nyheder

Kronik i Politiken: "Hurra for det lemfældige sprog"
Kronikør Mikkel Andersson slår i Politiken d. 20. februar 2013 et slag for sprogets ret til at udvikle og forandre sig — også når det betyder at ord får en ...
Sprogteknologi skal virke for alle slags sprog
I sin doktorafhandling forsøger lektor og sprogforsker Anders Søgaard at forbedre bl.a. Google Translate så den også kan klare 'forkert' sprog.
Fokus på sprog
Resten af september måned byder både på Den Internationale Oversætterdag, Den Europæiske Sprogpris og Den Europæiske Sprogdag.
Ny bog om oversættelse af Kirsten Marie Øveraas
Hvad er oversættelse, og hvorfor er det så svært? Bogen "Ged eller mammut? Om at oversætte" udkommer i dag.
Hør dog hvad de siger! Ph.d.-forsvar om holdninger til engelsk
Fredag den 2. maj kl. 13 forsvarer Jacob Thøgersen sin ph.d.-afhandling: "Hør dog hvad de siger! At undersøge danskernes holdninger til engelsk".
Mailgate, kødklister og askesky - ord og udtryk fra 2010
Dansk Sprognævn har lagt en liste over ord der har præget samfundsbilledet i 2010, på sin hjemmeside.
Dansk sprog anno 2021
12. januar afholdes konferencen 'Sprogs status i Danmark år 2021' på Københavns Universitet Amager.
Prisoverrækkelse i Gang i sprogets klummekonkurrence
Sprogglæden blomstrer hos landets 8.- og 9.-klasser. 61 klasser fra i alt 54 skoler fra hele landet har bidraget med 352 klummer i forbindelse med Gang i ...
Når et sprog dør, mister vi et uerstatteligt kunstværk
Omkring 40 procent af verdens sprog er i fare for at forsvinde. Når et sprog dør forsvinder en kultur og en forestillingsverden, som vi aldrig kan få igen.
Foredrag: Litteratur er lavet af sprog
Kom til foredrag om sprogets indvirkning på litteraturen. Det foregår i Videnskabernes Selskab d. 24. oktober 2011.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Indhold og opbygning
At spise medicin
Mål & Mæle 17:4, 12/1994
Om om
Mål & Mæle 25:1, 06/2002
Der kommer tog
Mål & Mæle 23:3, 11/2000
Minus gange minus = minus?
Mål & Mæle 21:1, 05/1998
Nølle
Mål & Mæle 21:3, 11/1998
Tøj, hvad er det egentlig?
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
CO2-forbrug
Må man sige CO2-forbrug?
Links
sproget.dk's linksamling
Baggrunden
Læs om baggrunden for oprettelsen af sproget.dk