Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: skure

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

1. skure sb., -n, -r, -rne (fordybning); i samme skure (på den sædvanlige måde)
2. skure vb., -r, -de, -t (skrubbe; gnide hårdt) (jf. skurre)

Den Danske Ordbog

skure1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -n, -r, -rne [ˈsguːʌ] islandsk skora; beslægtet med skære fordybning eller ridse der er opstået ved at noget har skuret hen over overfladen på noget – sjældent i (den) samme skure eller i den gamle skure overført på den sædvanlige (trivielle) måde skure2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈsguːʌ] fra middelnedertysk schuren; beslægtet med skære 1 gnide noget med en grov børste, svamp el.lign. for at gøre det rent skrubbe 2 glide (eller blive ført) tungt og slæbende hen over noget med en skrabende eller skurrende lyd skur substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -e, -ene [ˈsguɐ̯ˀ] gammelsvensk skur, tysk Schauer; dannet til en rod med betydningen 'dække, skjule, indhylle' 1 lille, simpel bygning af træ • fx til opbevaring af redskaber m.m. udhus 1.a primitivt eller faldefærdigt hus – spøgende eller nedsættende

Dansk Synonymordbog


  • skure: børste, gnide, kradse, ridse, skrubbe

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Skure,1 I. Skure, en. (nu dial. Skur, en, et. Moth.S430. OeconH.(1784).I.254. Bornh OS. jf. ogs. u. bet. 1.2). flt. -r. (ænyd. skure, sv. skåra, fsv. skora, skura, no. dial., isl. skora; til oldn. skor, indsnit, revne i fjældvæg, antal af 400 (jf. u. II. Skaar), eng. (laant fra nord.) score (se score); til skære
Skure,2 II. Skure, en. i forb. som gaa i skuren (jf. oldn., isl. hvat sem í skurðinn gengi, hvad det end koster; mulig til oldn. skurðr i bet.: afskæring, sml. sv. dial. skörrd, det som kastes bort ved afhugning, samt Udskør; sml. Skurd; maaske dog snarere til ænyd. glda. skure (i) fald, dømme, erklære forfalden, spec. p. gr. af resterende ledingsskat (Kalk.III.834. WChristensen.DS.502), jf. COstersen.Glossarium.
Skure,3 III. Skure ell. Skur, en. flt. -e(r). (glda. skwr, skywr, no., sv. skur, oldn. skúr, eng. shower, ty. schauer, jf. got. skura windis, stormvind; vist besl. m. lat. caurus (corus), nordvestvind; nu kun (no. ell.) dial., se Feilb.) byge (I.2) (jf. Hagl-, Regnskur(e)
skure,4 IV. skure, v. -ede ell. (nu ikke i rigsspr.) -te (Ew.(1914).III.151. jf. Moth. S385). vbs. -ing (vAph.(1759). Uss.Danm Geol.3178. IngebMøll.KH.56) ell. (nu kun dial.) -ning (VSO.IV.O185 u. Opskurer. BornhOS.) ell. -else (s. d.). (ænyd. d. s.; fra mnt. schuren (mht. schiuren, nht. scheuern), jf. eng. (vist laant fra glholl. ell. mnt.)
V. skure, v. -ede. vbs. -ing. (til V.Skur 1; fagl.)
anbringe (tørv) i skur. For saadan Stakning eller Skuring maa Producenten beregne sig 5 Kr. pr. Ton. Bek.Nr.52 10/2 1941.§2. et Tilskud til Vinterstakning eller Skuring paa 2 Kr. pr. Ton Tørv, der inden 1. Nov. 1943 er stakket eller skuret. Pol.23/2 1943.11.sp.6.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

på den anden side (af) brændestablen
Jeg er flere gange stødt på sætninger hvor forholdsordet af er udeladt. Som eksempel kan jeg nævne "Skuret ligger på den anden side brændestablen" i stedet for ...

SprogbrevetDR

Gode ønsker
af Jørn Lund, december 1988

Temaer

Udtale

Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
skurer.mp3

Leg og lær

Ordmuseum

Murersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (mur.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Snedkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (snedk.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Kurvemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kurv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Smid en smutter

Man skal ikke skure hunden mod hårene
Smid en smutter
Her på siden har vi samlet en række eksempler på ord eller talemåder vi har fået galt i halsen. Vi kalder dem for smuttere. De lyder rigtigt, men et eller ...