Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: skur

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
skur sb., -et, -e, -ene

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

skur substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -e, -ene [ˈsguɐ̯ˀ] gammelsvensk skur, tysk Schauer; dannet til en rod med betydningen 'dække, skjule, indhylle' 1 lille, simpel bygning af træ • fx til opbevaring af redskaber m.m. udhus 1.a primitivt eller faldefærdigt hus – spøgende eller nedsættende skure2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈsguːʌ] fra middelnedertysk schuren; beslægtet med skære 1 gnide noget med en grov børste, svamp el.lign. for at gøre det rent skrubbe 2 glide (eller blive ført) tungt og slæbende hen over noget med en skrabende eller skurrende lyd skurre verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈsguɐ̯ʌ] svensk skorra, middelnedertysk schurren; beslægtet med middelhøjtysk scharren 'skrabe', dannet til samme rod som karte 1 lyde hård, ru eller skrattende; tale med en hård og ru stemmeføring 1.a overført virke utroværdig; forekomme forkert; vække afsky 2 blive ført eller bevæge sig hårdt eller gnidende mod noget og derved frembringe en ru, skrabende lyd skure

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • skur: hytte, udhus, garage

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Skur,1 I-III. Skur, en. se I-III. Skure.
Skur,4 IV. Skur, en. se Skurd.
Skur,5 V. Skur, et. Høysg.AG.35. flt. -e ell. (nu sjældnere) d. s. (Joh.5.2(Chr.VI). Holb.DH.III.603. Winth.HF.1. HCAnd.SS. VIII.13. Pont.MH.148. Saaby.7) ell. (nu kun dial.) -er (Regl.(Kvartudg.)27/21723.§10. Efterretning.(smst.)23/31729.§5. Feilb.). (ænyd. d. s., fsv. skur, mnt. schur (nht. schauer); sa. ord som oldn.
Skur,6 VI. Skur, en, et. se Skurv.
Skure,3 III. Skure ell. Skur, en. flt. -e(r). (glda. skwr, skywr, no., sv. skur, oldn. skúr, eng. shower, ty. schauer, jf. got. skura windis, stormvind; vist besl. m. lat. caurus (corus), nordvestvind; nu kun (no. ell.) dial., se Feilb.) byge (I.2) (jf. Hagl-, Regnskur(e)
Skure,1 I. Skure, en. (nu dial. Skur, en, et. Moth.S430. OeconH.(1784).I.254. Bornh OS. jf. ogs. u. bet. 1.2). flt. -r. (ænyd. skure, sv. skåra, fsv. skora, skura, no. dial., isl. skora; til oldn. skor, indsnit, revne i fjældvæg, antal af 400 (jf. u. II. Skaar), eng. (laant fra nord.) score (se score); til skære
Skurd Skurd, en. (alm. skrevet Skur). (glda. i ssgr. haarskurth, haarklipning, paskurdh, indhug, mandefald, no. skur(d), oldn. skurðr; vbs. til skære (til dels vanskelig at skelne fra I. Skur, se I. Skure); jf. II. Skaar, Skør; nu i rigsspr. kun arkais.; if. HjælpeO. fynsk) 1) handlingen at skære; spec.: handlingen at høste;

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

på den anden side (af) brændestablen
Jeg er flere gange stødt på sætninger hvor forholdsordet af er udeladt. Som eksempel kan jeg nævne "Skuret ligger på den anden side brændestablen" i stedet for ...

SprogbrevetDR

Gode ønsker
af Jørn Lund, december 1988
Kort
af Jørn Lund, oktober 1990

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008
Etik eller moral?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. april 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Ord der gør dig gammel II
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. juni 2009

Temaer

Udtale

skurer.mp3
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale

Leg og lær

Ordmuseum

Murersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (mur.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Snedkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (snedk.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kurvemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kurv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...