Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: sku

Mente du: skud| suk| skru| skub | se flere forslag | skue| skum| skur| su| ski| sky| pku| sgu| ska| ske| sko| snu| -sk

Ordbøger

Den Danske Ordbog

skue1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -r, -rne [ˈsguːə] efter tysk Schau, afledt af verbet skue 1 fantastisk eller usædvanligt syn 2 kortform af dyrskue til skue så noget bliver synligt eller klart for alle skue2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈsguːə] norrønt skoða; beslægtet med engelsk show 'vise' og tysk schauen 'skue' 1 rette blikket i en bestemt retning – ofte højtideligt eller poetisk se | kigge 1.a overført rette sin opmærksomhed eller tankevirksomhed mod noget 2 opfatte ved hjælp af synssansen • om person eller øje se (på) | betragte man skal ikke skue hunden på hårene talemåde man skal ikke bedømme noget alene ud fra dets ydre skinnet bedrager

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Skue,1 I. Skue, en. flt. -r. (ænyd. d. s. (ThBartholin.Acta medicaHafniensia.I.(1673). 91) og i ssg. havskue (i sa. bet.); fra færøisk skú(g)vur, oldn. skúfr, eng. (laant fra færøisk) skua; muligvis sa. ord som oldn. skúfr, kvast, dusk (se u. II. Skue); næsten kun om færøiske forhold
Skue,2 II. Skue, en. (Skuve. MDL.). flt. -r. (vist sa. ord som shetl. sku, daarlig og fugtig tørv, daarligt stykke tørv, jf. shetl. skui, gammelt, løst græs, græsrødder og ukrudt, der graves op (med spade) om foraaret; muligvis identisk m. oldn. skúfr, dusk, kvast, no. dial. sku(v), d. s., ogs.: frynser, isl.
Skue,3 III. Skue, et ell.  en (Engelst.Nat.170. 179. jf. Hær-, Kunstskue samt: til offentlig Skue. Bärens.Biografie.(1813).30). (sj. Sku. TBruun.IV.118.273. VSO.II.273). flt. (især i bet. 1.2) -r. (dannet til IV. skue efter ty. schau, jf. ænyd. harnskoffuen, mønstring over udrustning, og herre skoffuige,
skue,4 IV. skue, v. Høysg.AG.145. -ede. imp. sku (Staffeldt.D.I.425. PalM.VII.217. Holstein.Jehi.(1929).20) ell. (vist blot skriveform for sku, se Rask. Retskr.135)  skue (Es.63.15 (Chr.VI; 1871: Sku). NvHaven.Orth.160. Blich.(1920).V. 106). vbs.  -else (Moth.S378. sml. An-, Be-, Om- (u. II. omskue),
skue,5 V. skue, v. (nu næppe br. skuve. Moth.S403. jf. vAph.(1772).III). -ede. vbs. -ning (AarbKbhAmt.1930.64). (sv. og no. dial. skuva, oldn. skúfa, (m)nt. schuwen, schuben, jf. glda. skuestage, stage til stagning af baad; besl. m. II. skubbe, III. skuffe, skyve; i da. vel tildels sammenfaldet m. III. skudde) skubbe. Moth.S403.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

så giver jeg en øl i lufthavnen
Jeg er flere gange stødt på udtrykket så giver jeg en øl i lufthavnen, men kan ikke finde det i nogen ordbøger. Jeg mener at det betyder noget i retning af ...

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Fra hestens egen mund
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008
Frimærke med sprogfejl?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 13. januar 2007

Temaer

Ordsprog

Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Udtale

Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Skriftsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en bog, hvilket betyder at ordet kun bruges i skriftsprog eller litterært ...

Smid en smutter

Smid en smutter
Her på siden har vi samlet en række eksempler på ord eller talemåder vi har fået galt i halsen. Vi kalder dem for smuttere. De lyder rigtigt, men et eller ...