Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: skrap

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

skrap adj., -t, -pe; en skrap lærer; skrappe farver

Den Danske Ordbog

skrap adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -pe; -pere, -pest [ˈsgʁɑb] vist omdannet af adjektivet skarp, under påvirkning af nederlandsk schrap 'fast, parat til handling' 1 som er ret hård over for andre og stiller store krav til deres opførsel og indsats; som formulerer sig skarpt og hvast streng 1.a hård og nådesløs; sej • om forbryder el.lign. 1.b hård, streng eller ubarmhjertig i form eller indhold • om fremstilling, meddelelse, adfærd el.lign. 1.c som er hård, streng og krævende, og som derfor kan medføre store omkostninger eller være vanskelig at overholde, klare eller leve op til • om bestemmelse, metode el.lign. 1.d svær at bestå eller gennemføre på tilfredsstillende måde • om prøve, øvelse el.lign. 1.e som adverbium på grænsen af det acceptable; slemt strengt 2 med fremragende færdigheder inden for et bestemt felt dygtig 2.a meget dygtig og derfor vanskelig at overgå eller besejre 3 som virker med stor kraft; meget voldsom • om bl.a. naturfænomen eller vejrlig 3.a med stærk og undertiden ubehagelig virkning på sanserne 3.b som er meget koncentreret el.lign. og derfor har en meget kraftig effekt • om stof, lægemiddel el.lign. stærk 3.c fysisk eller psykisk meget anstrengende eller belastende • om oplevelse, tidsrum, forløb el.lign. 3.d overført som virker provokerende, kontroversiel, anstødelig el.lign. stærk

Dansk Synonymordbog


  • skrap: kras, harsk, myndig, bestemt, stramtandet, hvas, skarp, kra(d)sbørstig, betydelig skrap, vredagtig, ikke god at bides med, slem, ubehagelig; rask, smart; jf. dygtig

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Skrap,1 I. Skrap, en. se u. Skovkrabbe.
Skrap,2 II. Skrap, et. se I. Skrab.
skrap,3 III. skrap, adj. adv. -t ell. (nu især dial.) d. s. (Moth.S347. Tychon.Vers. 202. Tode.DenDanskeLæge.(1776).232. MDL. Feilb. jf. VSO.).   m. udvidede former (ved tilknytning til gamle bøjningsformer, jf. APhS. XIII.127f.) som: dial. skrappen (Feilb.), jarg. skrapper (Det er en skrapper én, at man kan komme ud for saadan noget i en Religionstime.
Skrab,1 I. Skrab, et. jf.: Skràb eller Skràf. Moth.S341. (undertiden skrevet Skrav. jf. VSO. best. f.: Skravet. Herdal. En lidt almindelig Historie.(1934).256. – sj. Skrabe. jf. u. Maatteskrab(e). – sj. Skrap. jf. u. Linskrab). flt. (vist kun i bet. 1, jf.: “ud. pl.” MO.) d. s. (glda. skrab, oldn.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

at have det stramt med noget
Jeg har i den senere tid hørt flere og flere – især unge mennesker – sige at de har det "stramt" med noget. Det betyder noget i retning af at de har det ...
sammensætninger med hest
Hvorfor hedder det hestekastanje, hestebønne og hestemakrel? Hvad har disse ord med heste at gøre?

SprogbrevetDR

En kort pause
af Erik Hansen, oktober 1986
Nydannelser
af Jørn Lund, november 1986
Øeh ...
af Erik Hansen, marts 1987
Jubilæumsleder
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
Det flade a effektivt nedkæmpet
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
Rat skal være ret
af Erik Hansen, marts 1992

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Kartoffelferie
af Kjeld Kristensen, Politiken, 14. oktober 2006

Temaer

Leg og lær

Ordmuseum

Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...

Smid en smutter

Smid en smutter
Her på siden har vi samlet en række eksempler på ord eller talemåder vi har fået galt i halsen. Vi kalder dem for smuttere. De lyder rigtigt, men et eller ...