Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: skole

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

1. skole sb., -n, -r, -rne, i sms. skole-, fx skoleatlas, skolebillede, skolelukning, skoleorkester
2. skole vb., -r, -de, -t; en skolet stemme

Den Danske Ordbog

skole1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -n, -r, -rne [ˈsgoːlə] via nedertysk schole fra latin schola fra græsk schole egentlig 'fritid (nemlig fra håndens arbejde), videnskabelig beskæftigelse i ledige stunder' 1 institution hvor der gives undervisning (for børn og unge) • også om selve undervisningen gymnasium | universitet 1.a samtlige elever (og ansatte) på en sådan institution 1.b bygning hvor der gives undervisning 1.c overført forhold i livet der virker uddannende og udviklende (uden at omfatte decideret undervisning) 2 samling af personer der hylder de samme kunstneriske eller videnskabelige idealer og principper retning af den gamle skole overført gammeldags i sine opfattelser eller med en traditionel tankegang danne skole overført være forbillede; udstikke (ubevidste) retningslinjer den sorte skole skoleform hvor man lægger vægt på udenadslære og hård disciplin i stedet for på selvstændig tænkning den stråtækte (skole) skolen i gammel tid, under primitive forhold og med begrænset skolegang – spøgende gå i skole regelmæssigt tage hen til en skole for at få undervisning som elev holde skole undervise (i en skole); drive en skole – gammeldags lærd skole = latinskole tage i skole overført belære om hvad der er rigtigt og forkert; irettesætte; skælde ud teknisk skole uddannelsesinstitution hvor der gives undervisning i håndværksmæssige og tekniske fag, bl.a. med henblik på højere teknisk eksamen eller håndværk som fx murer, tømrer og smed være/gå på skole følge den del af et (håndværksmæssigt) uddannelsesforløb der finder sted på en skole • i modsætning til at være i praktik skoleundervisning skole2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈsgoːlə] præge eller udvikle i bestemt retning, fx ved undervisning • især om politisk, intellektuel eller kunstnerisk virksomhed

Dansk Synonymordbog


  • skole: uddannelse, dressur, træning; akademi, se læreanstalt; lære, teori; kreds, retning
  • skole: oplære, opdrage, dressere, træne; forme

Nye ord i dansk

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Skole,1 I. Skole, en. flt. -r. (glda. d. s., sv. skola (tidligere og dial. ogs. skole), no. skole, oldn. skóli; gennem mnt. schole (hty. schule), oeng. scol (eng. school) fra (m)lat. schola, gr. scholḗ, fritid, lærd syssel, studium, sted for saadan virksomhed; jf. Skolar, skolastisk, II. skole) 1) i egl. bet., om undervisningsanstalt olgn. (om særlige præp.-forb. se bet.
skole,2 II. skole, v. -ede. vbs. -(n)ing (se Skoling). (ty. schulen; af I. Skole) 1) svarende til I. Skole 1-3.    1.1) (jf. I. Skole 1.1-2; ikke i alm. rigsspr.) med forestilling om egl. (skole)undervisning (af børn): meddele skoleundervisning; ogs.: overhøre (i en lektie). Hübertz.Ærø.(1834).251. (han er)
skole,3 III. skole, v. se skovle.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele
§ 57. Bindestreg
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne

Typiske problemer

Typiske problemer
Her på siden kan du finde regler, vejledning og øvelser inden for en række af de mest almindelige sproglige faldgruber på dansk. Vælg et emne fra den ...
Bindestreger
Bindestregens hovedformål er at binde to eller flere ord sammen. Men man bruger også bindestreg ved deling af ord ved linjeskift.
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Reglerne for startkomma
Komma foran ledsætninger er valgfrit. Det er det komma man kalder startkomma. Hvis du bruger det, kan det nogle gange være svært at afgøre hvor det skal ...
Ledsætningen — hvordan er det nu liiiige man finder den?
Lær at genkende ledsætninger, og hvor de befinder sig i helsætningen
Startkommaet — sådan sættes det
Læs om reglerne for startkomma

Ordlister

Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

åben skole
Skal åben skole skrives med stort?
syg og sygeste
Fra min yngste søns skole har jeg for nylig fået en henvendelse om at han sammen med to kammerater i et frikvarter uden for skolen skulle have råbt efter en af ...
Er tegnsprog et modersmål?
er tegnsprog et modersmål?
integrerede ord
Jeg arbejder som folkeskolelærer i København. En del af mine elever har indvandrerbaggrund, og jeg har lagt mærke til at de ofte taler om noget de kalder ...
nulte
Jeg er lærerstuderende og hører i den anledning gang på gang betegnelsen 0. klasse (nulte klasse). Nu vil jeg gerne høre om det virkelig kan være rigtigt at ...
ANT-kursus
Regionerne gennemfører såkaldte A/T-kurser, kurser i alkohol og trafik. Ifølge det nedenstående lovforslag skal disse kurser nu ændres, så det bliver kurser i ...
henholdsvis
Hvordan placerer man henholdsvis (hhv.)? Hedder det f.eks. hhv. fremme og hæmme eller fremme hhv. hæmme?
nødigt, men dog gerne
Er vendingen nødigt, men dog gerne kendt? Jeg har på fornemmelsen at den er eller har været en anelse udbredt.
orddeling historisk
Hvordan skal man dele ordet valget? Mig bekendt kan man i dag dele ordet korrekt på 2 måder: valg-et eller val-get. Men hvordan var det da vi gik i skole i ...
springe over hvor gærdet er lavest
Hvorfor opfattes det som negativt at springe over hvor gærdet er lavest?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Skole-hjem-samtale
Hvordan staves "skole-hjem-samtale"?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Skriftlig eller skriftligt dansk?
Skal der -t på "skriftlig" i "skriftlig(t) dansk"?
Stationsbysprog
Hvad er "stationsbysprog"?

SprogbrevetDR

Kort
af Erik Hansen, januar 1994
Find fem fejl
af Jørn Lund, november 1994
Nøden er stor
af Erik Hansen, august 1995
Kort
af Erik Hansen, maj 1986
S eller blive?
af Erik Hansen, maj 1986
Udtale
af Jørn Lund, december 1987
Rejse, flytte, skifte
af Jørn Lund, januar 1989
Veltalenhedsskole
af Jørn Lund, januar 1990
Flytte
af Jørn Lund, november 1991
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, marts 1993

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)
Retskrivningsloven
Lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning. Trykt i Lovtidende A, s. 1521

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Fra feltmadras over værnemagerbue til kanaldyne
af Ebba Hjorth, Politiken, 9. april 2008
Påskens ord
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 19. marts 2008
I sommer eller i sommers
af Henrik Andersson, Politiken, 12. marts 2008
Den 101. dalmatiner møder den 101. stryger
af Kjeld Kristensen, Politiken, 23. januar 2008
Jeg er ærgerlig over, at festen er så ærgerlig, men det er bare ærgerligt
af Ebba Hjorth, Politiken, 23. juni 2007
Spanier, spaniol, spaniak
af Henrik Andersson, Politiken, 2. juni 2007
Halloween og allehelgensaften
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. oktober 2006

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Fuck ordbogen!
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 13. april 2013
Nej, jeg vil (ej)!
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. Juli 2013
Hvad blev der af "r"?
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 18. november 2008
Sej(g)livede stavefejl
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 28. april 2012
Nordisk sprogforståelse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. maj 2010
Jysk i dansk
af forsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 18. august 2009
Hvem siger fuck?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 17. februar 2009
.. en slags sprogets Stasi
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 29. september 2012
Ærbødig tegnsætning
Af seniorforsker Eva Skafte-Jensen

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Hvad er sprog

Tegnsprog
Læs mere om tegnsprog, og se et eksempel på tegnsprog

Nye ord

Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter

Slang

Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog

Sproget på de digitale og sociale medier

Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet

Sprogteknologi

Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.

Leg og lær

Ordmuseum

Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Nu sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (nu sj.), der angiver at ordet stadig er i brug, men anvendes af ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Soldatersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (soldat.), der angiver at ordet har været brugt af ...

Smid en smutter

Smid en smutter
Her på siden har vi samlet en række eksempler på ord eller talemåder vi har fået galt i halsen. Vi kalder dem for smuttere. De lyder rigtigt, men et eller ...

Nyheder

Nyheder

Generationssprog, italesættelse og skole-hjem-samtale
De unge taler grimt, og generationerne forstår stort set ikke hinanden. Det er nogle af de myter om unges sprog der bliver behandlet i det nye nummer af Nyt ...
Ung, sej, flersproget og "orn'ligt" god i skolen
Ph.d.-forsvar om flersprogede unges attituder og holdninger.
"Multikulturelle skoler XIV"
Videnscenter for tosprogethed og interkulturalitet (UC2), Skolelederne og FOKUTO afholder konference med temaet "sprog 2009".
"Sproget skaber virkeligheden" – kursus om børn og unges sprog
Dansk Friskoleforenings kursusudvalg afholder den 3. september kursus om børn og unges sprog.
Tosprogede taber terræn i skolen
Færre unge med etnisk minoritetsbaggrund gennemfører eller kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Det skriver politiken.dk.
Danske børn har sprogkvaler
En ny undersøgelse fra Københavns Kommune viser at det ikke kun er tosprogede børn der kæmper med det danske sprog. Også pæredanske børn har svært ved det. Det ...
Konference: National (ud)dannelse under opbrud
Torsdag d. 26. og fredag d. 27.4 fra 10-17.30 afholder Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), en international konference med titlen ...
Kommuner vil ikke teste ordblinde børn
Selvom ordblindhed er et velkendt handicap, er der mange skoler og kommuner der ikke vil teste børn for om de er ordblinde. Det skriver dr.dk.
Amagerprojektet – forskning i børn og unges sprog
Forskere fra Københavns Universitet har siden januar 2009 arbejdet på et større projekt om sprog hos børn og unge.
At tale integreret
Beskrivelse af forskningsprojekt

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Begynderundervisning i læsning
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Indeklima
Man kan tale om en dårlig luftkvalitet, men hvad med en lun luftkvalitet?
Grammatikord