Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: sko

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

1. sko sb., -en, sko, -ene, i sms. sko-, fx skoforretning, skostørrelse
2. sko vb., skor, skoede, skoet; skos (sætte hestesko på en hests hove)

Den Danske Ordbog

sko1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -, -ene [ˈsgoˀ] norrønt skór, tysk Schue; oprindelig med betydningen 'skind der dækker' 1 fodbeklædning som består af en sål (med eller uden hæl) og en overdel som omslutter foden helt eller delvis; fastholdes ofte på foden ved hjælp af snører, spænde, elastik eller burrebånd 1.a = hestesko før fanden får sko på meget tidligt om morgenen gå i for små sko være smålig eller snæversynet – kendt fra 1964 kridte skoene overført samle mod og forberede sig på at gøre en kraftig arbejdsindsats lår i skoene tykke ankler og underben – uformelt, ofte nedsættende skyde nogen noget i skoene (uretmæssigt) rette kritik eller beskyldninger mod nogen; tillægge nogen meninger eller motiver som vedkommende ikke har vide hvor skoen trykker vide hvor problemet er; vide hvad problemet består i være (helt) fremme i skoene være opmærksom, handlekraftig og energisk; være forrest i udviklingen – kendt fra 1996, især yngre være oppe på beatet være i nogens sko overført være i nogens sted eller situation sko2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -ede, -et [ˈsgoˀ] sætte hestesko på en hests hove

Dansk Synonymordbog


  • over en lav sko: i store måder, rigeligt; i flæng-

Nye ord i dansk

  • sko sb. (1964) (billedlig brug af forbindelser som gå i for små sko) være småtskåren
  • sko

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Sko,1 I. Sko, en. Høysg.AG.51. (nu kun dial. Skov. HesteL.(1703).C6v. FDyrlund. Uds.41(falstersk). Feilb. Thorsen.23. Brenderup.§97. jf. Skovbogade u. Skobod). flt. d. s. ell. (sj. i rigsspr.) -er (Holb.DH.II.396. Winth.VI.203 ( Danner rim med Trinemoer). jf. Feilb. (sdjy.) samt u. Træsko; i ssgr. hørende til bet. 4: se u.
sko,2 II. sko, v. præt. -ede (sj. (skrevet) skode. SvGrundtv.Retskrivnings- Ordbog.(1870). jf. Feilb.); part. -et (sj. (skrevet) skot. SvGrundtv.FÆ.I.43. sa. Retskrivnings-Ordbog.(1870). jf. Feilb. UfF.; sjæll.). vbs. -ning (s. d.). (ænyd. sko, fsv. skoa, oldn. skúa, eng. shoe, ty. schuhen; til I. Sko; jf.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 31. Præteritum participiums bøjningsformer
De gældende retskrivningsregler om bøjningsformer i præteritum participium (kort tillægsform)
§ 33. Præteritum participium efter hjælpeverber mv.
De gældende retskrivningsregler om præteritum participium (kort tillægsform) efter hjælpeverber og andre verber
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

til eller for
Jeg er indvandrerlærer. I den lærebog jeg bruger, er der i samme lektion følgende eksempler på brugen af til og for: 1. Den første dreng ville have en ...
24-7
Vi har brugt udtrykket 24/7 i en annonce for at fortælle at vi leverer døgnet rundt alle ugens dage. Det viser sig at nogle af vores kunder læser udtrykket som ...
syg og sygeste
Fra min yngste søns skole har jeg for nylig fået en henvendelse om at han sammen med to kammerater i et frikvarter uden for skolen skulle have råbt efter en af ...

SprogbrevetDR

Diverse
af Erik Hansen, februar 1994
"Klokken halv syv"
af Erik Hansen, juni 1987
Nye forstærkere
af Erik Hansen, juni 1989
Kort
af Jørn Lund, november 1992

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
Hvad er størst — dit eller mit sprog?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 26. december 2007
Nye ord under træet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 2. december 2006

Temaer

Ordsprog

Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Slang

Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog

Udtale

sko.mp3
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Smedesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (smed.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Hattemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (hat.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Nu sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (nu sj.), der angiver at ordet stadig er i brug, men anvendes af ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
[1]

Nyheder

Nyheder

Vær med til at fejre sproget.dk's 10-årsfødselsdag!
Den 23. oktober 2017 er det 10 år siden hjemmesiden sproget.dk gik i luften. Derfor inviterer vi til fødselsdagsfest.
De principielle ændringer i Retskrivningsordbogen 2012
Seniorforsker i Dansk Sprognævn Margrethe Heidemann Andersen har skrevet om baggrunden for de principielle ændringer der er foretaget i Retskrivningsordbogen ...