Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: skifte

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. skifte sb., -t, -r, -rne (skift; lag; deling)
2. skifte vb., -r, -de, -t (ombytte; ændre; JURA, OM BO dele, fordele)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

skifte1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -r, -rne [ˈsgifdə] 1 det at hidtidige forhold opgives eller forlades og erstattes med noget andet eller tilsvarende skift 2 erhvervsliv det at arbejdshold afløser hinanden i en bestemt rækkefølge • også om det enkelte arbejdshold eller arbejdstidsrum skift 3 jura det at skifte et bo bodeling 4 byggeri vandret lag af lige høje (mur)sten i et murværk forbandt 5 sport det at to konkurrencedeltagere på et stafethold afløser hinanden • også om den tur der gennemføres skifte2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈsgifdə] norrønt skipta, oldengelsk sciftan 'dele, ordne, bestemme'; afledt af norrønt skipa, der er dannet til samme rod som skib 1 fjerne noget, fx noget forældet, slidt eller defekt, og erstatte det med noget nyt eller tilsvarende ombytte | udskifte 1.a forlade eller opgive noget og i stedet gå over til at have eller bruge 1.b forlade et transportmiddel og fortsætte rejsen med et andet stige om | omstige 1.c ændre nogets placering, retning eller tendens 1.d tage andet tøj eller udstyr på 1.e befri for en snavset ble og forsyne med en anden 2 blive afløst eller erstattet af noget andet eller tilsvarende, evt. gentagne gange variere | veksle 3 overgå fra en tilstand eller status til en anden, evt. gentagne gange på skift veksle svinge 4 jura opgøre og fordele værdierne i et bo • fx i forbindelse med dødsfald, konkurs eller skilsmisse skifte ejer overgå til en anden persons eller institutions ejendomsret skifte gear vælge nyt geartrin under kørsel skifte hest(e) eller skifte hest(e) i vadestedet overført ændre holdning, fremgangsmåde el.lign. midt i et forløb skifte ind lade en spiller træde ind på et hold i stedet for en anden under en sportskamp indskifte skifte ud skifte om 1 forlade eller opgive noget og i stedet gå over til at have eller bruge omskifte 1.a ændre holdning, adfærd, beskaffenhed el.lign. ændre sig | skifte slå om 2 ændre placering eller indstilling skifter bruges i radiokommunikation for at angive at man har afsluttet sin replik skiftes 1 være fælles om at gøre noget idet hver enkelt bidrager efter tur 2 afløse hinanden i tilfældig rækkefølge skifte ud 1 fjerne noget, fx noget forældet, slidt eller defekt, og erstatte det med noget nyt eller tilsvarende erstatte | udskifte 1.a fjerne en person til fordel for en anden erstatte | udskifte 1.b sport tage en spiller ud og erstatte vedkommende med en anden under en sportskamp udskifte skifte ind

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • skifte: ombytning, ændring, forandring; deling (af bo), mageskifte; afdeling, sektion, hold, vejstrækning, etape
  • skifte: bytte, ombytte, omskifte, udveksle, veksle; variere, slå om, jf. forandre; dele

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Treholdsskift, et. (ogs. -skifte ). (jf. I.Skift 3 slutn. og Treholdsdrift u. I.Hold 11.1 S samt Treskift S)
fordeling af (døgn)arbejde på tre skiftehold. For Arbejdere paa 3-Holds Skifte forhøjes Lønnen til 57 Øre pr. Time. Socialdem.7/3 1916.2.sp.2.
Treskift, et. (ogs. -skifte ). (jf. Treholdsskift S; fagl.)
(arbejdsordning med) tjeneste i tre skift. I 1918 kunne vi ikke skaffe arbejdsfolk. Vi var nu gået fra toskifte til treskifte, sådan: kl. 6-14, 14-22 og 22-6. Smeden.(1952).122.  i ssgr. Treskift(e)-drift (de hårde krav, som kontinuerlig treskiftdrift .. stiller til dem
Skifte,1 I. Skifte, et ell.  en (se Fjederskifte; jf. ndf. l. 56). Høysg.Anh.20. (sj. uden for dial. Skift. i bet. 1.2 (om markskifte): Moth.S295 (som fk.); se ogs. sp. 4277). flt. -r (jf. sp. 42423ff.). (ænyd. skift(e), glda. skiffthæ, æda. skiftæ, skifti, oldn. skipti; afl. af III. skifte; jf.
Skifte,2 II. Skifte, subst. se u. Skiftegræs 2.
skifte,3 III. skifte, v. (nu kun som gengivelse af dial. udtale skrevet skivte. Schytte. IR.V.208. Gravl.VF.124. jf. Esp.473. Thorsen.109. Feilb. Brenderup.§30. Flemløse.18). præt. -ede ell. (nu dial.) skifte (Esp. 473. Feilb. Flemløse.171. jf. Moth.S294); part. -et ell. (nu dial.) skift (DL.5–2–69. Sort.(SamlDanskeVers.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer
§ 59. Replikgengivelse
De gældende retskrivningsregler (2012) om gengivelse af replikker
§ 55. Tankestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om tankestreg

Typiske problemer

Endelserne -ende og -ene
Det stumme d i endelsen -ende gør at den ofte blandes sammen med endelsen -ene, der udtales på (næsten) samme måde. Ord som løbende, bindende, lydende blandes ...
Orddeling ved linjeskift
Se hvordan man sætter bindestregen korrekt når man skal dele et ord
Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift
Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Adjektiver
Adjektiver (tillægsord) er ord der lægger sig til substantiver og pronominer (navneord og stedord) og beskriver personer, ting osv.: en glad mand, et stort ...
Ordklasser
Ordene i sproget kan inddeles i ordklasser. Ordene i de enkelte ordklasser har visse egenskaber til fælles, nemlig deres overordnede betydning (fx om de ...

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

skift el. skifte som andetled
Skal der -e på køreplansskifte?
10-4
Mine venner og jeg siger tit 10-4 til hinanden når vi synes der er noget der er rigtig godt. Men hvad kommer det udtryk egentlig af?
formå
Mine kolleger og jeg har lige haft en animeret diskussion om hvorvidt man kan sige: formå nogen til, eller man skal sige: formå at få nogen til?
håndlavet eller håndlavede
Hedder det Køb vores håndlavet smykker eller Køb vores håndlavede smykker? Og hvorfor? Hvad er reglen?
overførelse el. overførsel
Hvornår er det rigtigt at bruge ordet overførelse, hvornår skal man bruge overførsel? Hvilket af ordene skal man fx bruge i: Efter overførelse/overførsel af ...
sammensætninger med hest
Hvorfor hedder det hestekastanje, hestebønne og hestemakrel? Hvad har disse ord med heste at gøre?
ussel mammon
Er ussel mammon ved at skifte betydning? Jeg kender det fra udtrykket at sælge sig selv for ussel mammon, som for mig betyder ‘at gøre noget alene for pengenes ...
vor el. vores
Hedder det altid vore kunder, eller kan man også skrive vores kunder? Og skriver man De eller du til kunderne?
fager/favr
På dansk har vi et lidt gammeldags ord fager som man tidligere brugte til at beskrive smukke landskaber og skønne ungmøer. Hvorfor skifter det stavemåde når ...
med hiv og sving
For nylig diskuterede jeg med en af mine venner hvad udtrykket med hiv og sving egentlig betyder. Dagen efter kom vi begge med en dokumentation af betydningen. ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Talordene – er de ikke ulogiske?
Talordene – er de ikke ulogiske?
Tune ind
Findes bydemåden "tun ind"?
Bestå
Hvad er forskellen på "Jeg har bestået" og "Jeg er bestået"?

SprogbrevetDR

Rejse, flytte, skifte
af Jørn Lund, januar 1989
Forsigtig!
af Erik Hansen, februar 1989
Advarsel: betydningsskred!
af Erik Hansen, januar 1995
Udtale
af Erik Hansen, december 1985
Schlüter m.fl.
af Jørn Lund, december 1986
Kort
af Erik Hansen, marts 1988
Præsentation
af Jørn Lund, september 1989
Kort
af Erik Hansen, april 1990
Kort
af Erik Hansen, juni 1990
Kun løs er al fremmed tale
af Erik Hansen, maj 1991

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Fra 'stinge røv' til 'med røven i vejret'
af Ebba Hjorth, Politiken, 3. marts 2007
At vurdere eller ikke vurdere, det er spørgsmålet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 13. februar 2008
Sprogligt kønsskifte
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 31. oktober 2007
Springe og sprænge
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 5. december 2007
Frimærke med sprogfejl?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 13. januar 2007
Julefrokost + kæp i øret = tømmermænd
af Ebba Hjorth, Politiken, 16. december 2006

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Urealistisk forslag
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 19. juni 2008
Pral og blær
af Sabine Kirchmeier direktør i Dansk Sprognævn

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Nye ord

Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ordenes oprindelse

Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...

Ordsprog

Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Ordmuseum

Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Murersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (mur.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Nu sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (nu sj.), der angiver at ordet stadig er i brug, men anvendes af ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog

Nyheder

Nyheder

Sprogvalg på universitetet
Janus Mortensen fra det nyåbnede forskningscenter på Roskilde Universitet, CALPIU, fortæller om den sproglige udvikling på universiteterne, og han er ikke ...
Grønlandske skoleelever veksler mellem dansk og grønlandsk
For de grønlandske unge er det ikke et problem at skifte mellem og blande de to sprog.
Århus markedsfører sig på engelsk
Eksperter sætter spørgsmålstegn ved hvorvidt valget af engelsk har en effekt.
Konference om sproglig kodning af rum og landskab
Lingvistkredsen og Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (INSS) ved Københavns Universitet inviterer til konference.
Foredrag i Selskab for Nordisk filologi om trykt og digital udgivelse
Ph.d. Krista Stinne Greve Rasmussen, Københavns Universitet, holder foredrag om skiftet fra trykt til digital udgivelse med udgangspunkt i hybridudgaven af ...
Dansk Sprognævn får ny hjemmeside
Sprognævnet får ny hjemmeside som offentliggøres i dag, den 26. november. Den nye side vil gøre Sprognævnets mange aktiviteter mere synlige og gøre det nemmere ...
Korpus med nyt navn og nyt design
Korpus 2000 bliver til KorpusDK. Og den store tekstmængde, som man frit kan søge i, har fået nyt design og nye søgemuligheder.
Dansk Sprognævn flytter
Midt i maj flytter Dansk Sprognævn fra sine lokaler på Københavns Universitet Amager.
Kan du sige "stenøkse"?
Undersøgelser viser at fremstillingen af stadig mere avancerede redskaber var afgørende for udviklingen af det menneskelige sprog.
Ny Århus-bydel er nu navngivet
Navnet på Århus' nye bydel får en blandet modtagelse.