Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: ske

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

1. ske sb., -en, -er, -erne; bide skeer med; tage skeen i den anden hånd
2. ske vb., sker, skete, sket

Den Danske Ordbog

gudskelov eller gud ske lov adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈgusgəˈlɒw] eller [ˈguð-] sammentrækning af gud (skal) ske 'have, få' lov 'pris' bruges for at udtrykke from taknemmelighed, lettelse eller glæde heldigvis | hvor er det heldigt .. ske1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -er, -erne [ˈsgeˀ] norrønt skeið egentlig 'kløvet træstykke' redskab af metal, træ, plastic el.lign. bestående af et skaft med en bredere fordybning i enden; bruges især til at spise eller øse mad op med bide skeer med overført have at gøre med; handle eller arbejde sammen med; konkurrere med ligge i ske overført ligge meget tæt sammen, ryg mod mave, som to skeer i en skuffe – uformelt skulle have noget ind med skeer overført skulle have noget forklaret på en langsom og udførlig måde (fordi man er langsomt opfattende) tage skeen i den anden hånd overført ændre fremgangsmåde, taktik eller adfærd (fordi den tidligere anvendte er uønsket, har vist sig uheldig e.l.) ske2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -te, -t [ˈsgeˀ] fra middelnedertysk schen, geschen 'hænde', af en rod med betydningen 'springe frem' 1 foregå eller finde sted uden at der er nogen tydelig forestilling om at der ligger en aktiv eller viljesmæssig handlen bag • om begivenhed eller udvikling indtræffe 1.a finde sted af og til; foregå gentagne gange • om begivenhed eller handling forekomme | hænde 1.b blive gjort, foretaget, udført el.lign. • om handling der er besluttet 1.c uventet finde sted og påvirke eller ændre nogen eller noget (afgørende og uønsket) • om handling eller hændelse tilstøde | overgå der skal/må ske noget bruges for at udtrykke at nogen ønsker eller sørger for at der (hele tiden) foregår noget der er nyt, anderledes, underholdende el.lign. gud ske (tak og) lov bruges for at udtrykke from taknemmelighed, lettelse eller glæde gudskelov ske fyldest blive håndhævet; blive opfyldt eller opnået sket er sket bruges for at udtrykke at noget der er sket, ikke lader sig ændre, og at man må finde sig i det være sket med nogen/noget være slut med nogen/noget; ikke være til at ændre for nogen eller noget -ske suffiks (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) i substantiv fælleskøn: -n, -r, -rne [-sgə] fra nedertysk -sche, substantivsuffiks i femininum af adjektivsuffikset -sch der svarer til nordisk -sk, sammenblandet med det feminine suffiks -se af oldfransk -esse 1 betegner en kvinde med en bestemt stilling, uddannelse, (fritids)beskæftigelse el.lign. • også om titel for en sådan kvinde -inde 1.a betegner en mand med en stilling eller uddannelse der oprindelig kun var forbundet med kvinder • også om titel for en sådan mand 2 betegner en kvinde med en bestemt rolle, funktion eller egenskab -sk suffiks (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) i adjektiv: -, -e -sk: [-sg] • -isk: [-isg] sideform: -isk norrønt -skr, engelsk -ish; oprindelig 'overensstemmende med, stammende fra' 1 vedr. eller knyttet til -lig | -agtig | -al | -an 1.a med tilhørsforhold til et bestemt land eller til en bestemt by, institution el.lign. 2 med et bestemt udseende, en bestemt karakter, el.lign. -lig | -agtig | -al | -an

Dansk Synonymordbog


  • ske: finde sted, gå for sig, stå på, hænde, hændes, indtræde, indtræffe, passere, komme til, tildrage sig, begive sig, forekomme, forefalde, påkomme, føje sig, times, træffe sig, vederfares, overgå, arrivere, tilstøde; gå til, gå i svang, foregå, hengå, udspille sig; ske fyldest, fuldbyrdes, opfyldes
  • ske: bårne-, dessert-, spise-, teske, slev

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
kanske kanske, adv. kan skée. Høysg.AG.100. (tidligere ogs. skrevet i 2 ord: kan(d) ske.ogs. (som gengivelse af dial. ell. vulg. udtale) kaske Hjortø.Syner.(1899).140. And Nx.DM.III.1. CHans.S.188. OrdbS.(Sjælland). Brenderup.§47,1. – dial. (vulg.) m. forsk. udvidede former, især (jf. kan byde sig.
maaske maaske, adv. Høysg. AG.100. ofte (i bet. 1.2 og 1.4) mer ell. mindre tryksvagt: (tidligere ogs. skrevet i to ord: maa ske. Holb.Jep.III.2. sa.Heltind.I.54. Høysg.AG. 58. – nu kun arkais. maa vel ske. Gram. Breve.71. PVJac.Trold.23. JakKnu.CD.140. jf. u. III. maatte 1.2.dial., vulg. ogs. (jf. u. kanhænde, kanske
maaske maaske, adv. Høysg. AG.100. ofte (i bet. 1.2 og 1.4) mer ell. mindre tryksvagt: (tidligere ogs. skrevet i to ord: maa ske. Holb.Jep.III.2. sa.Heltind.I.54. Høysg.AG. 58. – nu kun arkais. maa vel ske. Gram. Breve.71. PVJac.Trold.23. JakKnu.CD.140. jf. u. III. maatte 1.2.dial., vulg. ogs. (jf. u. kanhænde, kanske
Ske,1 I. Ske, en. Høysg.S.91. ( Sked. Kyhn.PE.56. Pflug.DP.542.1104. DenForlorneGabelsSvane-Sang.(1772).3. jf. Væv(er)-ske(d)). flt. -er Høysg.AG.129.144. (ænyd. ske(d), glda. skedh (Dyrerim.81), æda. sketh (Harp.Kr.30.51. AM.187), sv. sked, no. skje (no. dial. skei, ogs.: kløvet træstykke), oldn.
Ske,2 II. Ske, en, et. se Skæv.
ske,3 III. ske, v. Høysg.AG.93. præt. -te (Bagges.NK.38. Molb.Dagb.132. JJensen.Da.Sproglære.(1833).146. Holst.R. UnivBl.I.388. Brenderup.§192. Flemløse.16. jf. MO.) ell. (nu næppe i rigsspr.) -de (Moth.S264. Brors.43 ( Danner rim med Vrede). Høysg.AG. 93. Mall.SgH.102 (1834: skeete). JBaden. Gram.144. Mynst.Præd.I.30.193.204.209.213 ofl. HCAnd.Breve.I.16. VSO. jf. Feilb. Thorsen.111. samt Aarb.1867.374. EJessen.Gram. 126.133.
-ske,4 IV. -ske, suffiks. flt. -r. (glda. d. s. (fx. i brefførerske, efterleffuerske olgn.), sv. -ska, no. -ske; fra mnt. -sche, subst.-suffiks til adj.-suffikset -sch, der svarer til nord. -sk.   det afledte subst. kan være laant fra (m)nt. som Kroerske, Præsterske ofl. (jf. Naboerske) ell. dannet med da. 1. led, saaledes spec. i talrige (mere tilfældige) dannelser som
Skæv,4 IV. Skæv, et (Moth.1S166 (Skef). Levin. OrdbS.) ell. (sj.) en (MO.). (ogs. Skæve, et. AarbHolbæk.1934.65.71. OrdbS.Ske, en. VSO.VI.307. jf. OrdbS.). flt. -e (MO.). (af usikker oprindelse; maaske besl. m. eng. sheaf, neg (oeng. sceaf), mnt. schof (holl. schoof), ty. schaub, jf. oldn. skauf (og skúfr

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 44. Semikolon
De gældende retskrivningsregler (2012) om hvordan man bruger semikolon
§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele
§ 17. Orddeling uafhængigt af betydningen
De gældende retskrivningsregler om deling af to- og flerstavelsesord uafhængigt af betydningen
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne

Typiske problemer

Orddeling ved linjeskift
Se hvordan man sætter bindestregen korrekt når man skal dele et ord
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift

Ordlister

Suffikser
En alfabetisk liste over suffikser, dvs. uselvstændige orddele
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

udmærket og udemærket
Jeg må som danskstuderende lægge øre til mange beklagelser over Retskrivningsordbogens nye stavemåder. En fremtidig frygt går ud på at udemærket vil erstatte ...
hen, kønsneutralt pronomen
Hvad er grunden til at vi på dansk ikke indfører et kønsneutralt pronomen? Er det noget Sprognævnet har overvejet? Jeg mener at et hæn til eksempel vil kunne ...
retoriske spørgsmål
Hvad betyder ordet retorisk? Jeg har flere gange set og hørt sætningen: det var et retorisk spørgsmål om spørgsmål hvor spørgeren ikke forventede svar. Jeg ...
regne med og/el. forvente
I min HH-klasse er vi i forbindelse med en oversættelse fra dansk til fransk kommet til at diskutere om forvente er synonymt med regne med. I forbindelser som ...
melde ud
Hvorfra kommer det at politikere ikke mere udtaler sig, men melder ud?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Civilingeniør
Hvor stammer "civil" i "civilingeniør" fra?

SprogbrevetDR

Landsmandinde
af Erik Hansen, marts 1987
Snerrerier
af Jørn Lund, oktober 1988
De kvindelige former
af Erik Hansen, juni 1987
Hvad I dog siger!
af Erik Hansen, maj 1989
Kort
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1989
Olympiade
af Erik Hansen, januar 1994
Udtale
af Erik Hansen, februar 1994
Olympiade
af Erik Hansen, april 1992
Nyhedstekstning mv.
af Jørn Lund, august 1993
Kort
af Jørn Lund, december 1992

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Værd at/ved at
af Kjeld Kristensen, Politiken, 3. oktober 2007
I forhold til
af Henrik Lorentzen, Politiken, 9. december 2006
Kæp i øret
af Ebba Hjorth, Politiken, 16. december 2006
Holland på hjul?
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 17. marts 2007
Fra 'stinge røv' til 'med røven i vejret'
af Ebba Hjorth, Politiken, 3. marts 2007
Springe og sprænge
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 5. december 2007
Skudsmål og anstødssten
af Henrik Andersson, Politiken, 30. januar 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Grexit og brexit
af seniorkonsulent Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 26. september 2015
Sammen er vi stærke
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 20. januar 2009

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Nye ord

Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho
Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning

Ord og bogstaver i tal

Slang

Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"

Udtale

Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale

Leg og lær

Ordmuseum

Glarmestersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (glarm.), der angiver at ordet har været brugt ...
Handelsudtryk
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en merkurstav, hvilket betyder at ordet er et handelsudtryk
Murersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (mur.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Smedesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (smed.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
[1]

Nyheder

Nyheder

Børnesprogskonference på SDU
Tilmelding til Syddansk Universitets Børnesprogskonference 2013 skal ske inden d. 10. december.
Konference: Nordisk på skemaet
Fredag d. 7. december afholdes Nordspråk-konference i København.
Den internationale modersmålsdag 2010
UNESCOs internationale modersmålsdag falder hvert år den 21. februar.
Er der grænser for struktur? — et festseminar
I anledning af professor Elisabeth Engberg-Pedersens 60-års fødselsdag afholder Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab et festseminar i samarbejde med ...
Reception: Ny russisk grammatik
Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier pǻ Københavns Universitet afholder reception i anledning af udgivelsen af Joel Nordborg Nielsens bog "Russisk ...
Alle tiders historier: Seminar om de islandske fornaldersagaer
Nordisk forskningsinstitut afholder seminar mandag d. 21. marts 2011.
Konference om sproglige ressourcer
25. oktober afholdes en konference om sprog på Aarhus Universitet.
Symposium om parallelsproglighed
Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) afholder symposium torsdag d. 11. november 2010.
CIP Symposium 2016: Akademisk læsning på fremmedsprog
Tirsdag den 27. september afholder Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) sit årlige symposium.
Foredrag i Lingvistkredsen om tosprogethed og grammatik ved Putnam
Mike Putnam, lektor ved The Pennsylvania State University, holder foredrag om 'code-mixing' mandag den 29. maj.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

At spise medicin
Mål & Mæle 17:4, 12/1994
Om om
Mål & Mæle 25:1, 06/2002
Privatlivspolitik
Her kan du læse om hvordan sproget.dk behandler dine personlige informationer.
Links
sproget.dk's linksamling