Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: skarv

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

skarv sb., -en, -e el. -er, -ene el. -erne (en fugl)

Den Danske Ordbog

skarv substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -er eller -e, -erne eller -ene [ˈsgɑˀw] norrønt skarfr, tysk Scharbe; beslægtet med ravn, vist lydefterlignende stor, sort svømmefugl med lang hals og langt næb der ender i en krum spids; lever af fisk og yngler i kolonier • ses ofte på sten og pæle med halvt udbredte vinger • tilhører skarvfamilien ålekrage | Phalacrocorax carbo

Dansk Synonymordbog


  • skarv: ålekrage, kormoran

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Skarv,1 I. Skarv, en. flt. -e (Saaby.1(1891). BerlTid.22/21939. Aft.10.sp.4) ell. -er (Hauch.MfB. 137. Bogan.II.84. BøvP.I.197). (fra no. skarv (i EPont.Atlas.I.621 og Kielsen.NHM.366 betegnet som no.), jf. sv. skarv, oldn. skarfr, shetl. skarf, skotsk (fra nord.) scarf, scart, oeng. scræf, oht. scarva, scarba, scarbo
Skarv,2 II. Skarv, en. se I. Skar.
Skar,1 I. Skar, en ell. (sj.) et (se ndf.). (ogs. Skarv. se ndf. Skarre. MDL. jf. Esp.298). (sv. skarv, lask, øgning, tilsat stykke m. m., fsv. flt. skarvar, de sammenhørende stykker af et brækket ben, no. skarv, endestykke af fjæl, planke, oldn. skarfr, stump, stykke, skærv; egl. sa. ord som ænyd. skarv,

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Artikler mv.

SprogbrevetDR

Devaluering
af Jørn Lund, oktober 1990

Temaer

Leg og lær

Ordmuseum

Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...