Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: skal

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. skal sb., -len, -ler, -lerne, i sms. skal-, fx skaldynge, skalkonstruktion
2. skal vb., præsens af skulle

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

skal substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -len, -ler, -lerne [ˈsgalˀ] svensk skal, tysk Schale; af en rod med betydningen 'skille' 1 hårdt, ydre lag der omslutter og beskytter noget kapsel 1.a overført barriere mellem én selv og omverdenen 1.b overført hul, ydre ramme uden indhold 2 botanik det yderste (ofte hårdere, uspiselige) lag på en frugt, et frø eller en grøntsag • fx på nød, citrusfrugt og melon skræl 3 zoologi hård, kalkholdig dannelse der omgiver (en del af) et bløddyr • fx musling eller snegl 3.a zoologi hård, hornagtig plade der udgør krebsdyrs ydre, leddelte skelet skjold 3.b zoologi = æggeskal 3.c overført lille skål som danner bund for en anretning • evt. af form som en muslingeskal 3.d overført noget der har form som én af en muslings to skaller 4 stykke fra en knækket eller afskåret skal, fx af et æg, en nød, en frugt eller et krebsdyr 5 fysik = elektronskal 6 hoved; hovedskal – uformelt 6.a = knæskalsjældent én på skallen eller et par på skallen overført et eller flere slag i hovedet – uformelt én på skrinet skalle3 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈsgalə] 1 løsne sig i flager 2 tabe det yderste hudlag i flager, fx pga. solskoldning eller en hudlidelse • om person eller legemsdel 2.a tabe det yderste lag (maling) i flager skulle verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) skal, -, -t; talesprogsefterlignende også: sku', ska' skulle: [ˈsgulə] eller [ˈsgu] • skal: [ˈsga] eller [ˈsgal] norrønt skulu, oldengelsk sculan; beslægtet med skyld 1 være tvunget til noget af ydre omstændigheder måtte 1.a bruges for at udtrykke ordre, befaling eller tvingende nødvendighed 1.b bruges i forbindelse med overbringelse af en besked, en ordre el.lign. 2 bruges for at udtrykke moralsk forpligtelse eller korrekthed burde 2.a bruges for at give eller spørge om et råd 3 bruges ved angivelse af et fremtidigt forhold i forbindelse med løfte, forsikring, spådom, trussel el.lign. ville 3.a være planlagt eller bestemt til at 3.b have planer om at gøre have for 3.c bruges for at angive at et bestemt hændelsesforløb er skæbnebestemt eller uundgåeligt 3.d bruges for at angive at den talende påtager sig ansvaret for en fremtidig handling (uden nødvendigvis selv at udføre den) 4 bruges i præteritum for at angive at noget er tænkt, muligt eller på anden måde hypotetisk 4.a bruges for at udtrykke usikkerhed eller forbehold 4.b bruges for at udtrykke en høflig forespørgsel 5 bruges for at angive at noget er tænkt eller ønskes opfattet på en bestemt måde 6 bruges i spørgsmål der udtrykker tilbud eller forslag 7 være tilfældet efter hvad man har hørt eller mener at vide 8 bruges sammen med visse verber for at indlede eller modificere en ytring – ofte formelt hvad skulle det være bruges som formelagtigt høflighedsudtryk når en ekspedient spørger hvad kunden ønsker nu skal ˈjeg bruges for at udtrykke at den talende selv vil udføre en handling, fx fordi vedkommende vil være høflig over for andre eller ikke tror andre kan gøre det skulle det være en anden gang bruges som formelagtigt høflighedsudtryk for at forsikre om fremtidig imødekommenhed skulle til 1 være lige ved at begynde på eller gå i gang med ville til | stå i begreb med 1.a være tvunget til at gøre noget (i den nærmeste fremtid) 2 være nødvendigt eller påkrævet skulle til (for) være den egentlige mening, nytte eller hensigt med så skulle da også bruges som mildt kraftudtryk for at udtrykke ærgrelse, vrede, frustration eller anden følelse pokkers også

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • skal: skræl, skind, bælg, hylster, facade, ydre; se hoved

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Skal,1 I. Skal, en ell. (nu kun dial.) et (Holb. MTkr.66. Høysg.AG.37.145. Feilb. jf. u. Nøddeskal). ell. (nu især dial.) (Høysg.AG.37.138. Thorsen.28. Feilb. Flemløse.91. jf. Verner.214. Filologmødet.1876. 112). (tidligere undertiden skrevet Skald. Moth.S230. Sort.(SamlDanskeVers.1VI.186). Biehl.DQ.IV.180. Aarestr.SS.Not.I.11.). best. f.
Skal,2 II. Skal, en. se I. Skald.
Skal,3 III. Skal, en. se III. Skalle.
Skal,4 IV. Skal, en. se IV. Skalle.
Skal,5 V. Skal, et. se IV. Skald.
skal,6 VI. skal, præs. af skulle.
Skalle,4 IV. Skalle, en. (ogs. Skal. Feilb. jf. bommerskald, sted i eng, hvor der gror hvast græs (Moth.B299)). flt. -r. (sv. dial. skalle, bjergtop, no. dial. skalle, tør og stenet forhøjning i jordsmonnet, banke i vandet, højtliggende fiskegrund, isl. skalli, øde plet, skaldet sted olgn.; egl. sa. ord som
Skald,4 IV. Skald, et. Høysg.AG.34. (skrevet Skal. se ndf. ogs. Skjald. MDL.484. jf. NvHaven.Orth.156). flt. d. s. (ænyd. skald, skal(l), larm, ry, glda. d. s. (i bet.: larm, stærk lyd), oldn. skall, n., skǫll, f. (jf. flt. skǫll, spot), oht. schal (nht. schall, jf. Schallstykke); besl. m. skælde; jf. Genskald, I. Skald, IV. skalde;
Skald,1 I. Skald, subst. (VSO.: en). (skrevet Skal. Moth.S230.  Skjald. NvHaven. Orth.156). (ænyd. (Viborg(s)) skald; vist egl. sa. ord som IV. Skald i en bet.: larmende munterhed ell. brovten, vrøvlen, jf. oldn. skjal, snak, vrøvl, mnt., mht. schall, larmende munterhed, sus og dus, overmodig pralen olgn.; m. h. t. bet.-udviklingen sml. ænyd., glda.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
2. Betydningsoplysninger
6. Bøjningsoplysninger
8. Ét eller flere ord?
§ 3. Å og dobbelt-a
De gældende retskrivningsregler om å og dobbelt-a i bl.a. stednavne
§ 5. Accenttegn (accent aigu)
De gældende retskrivningsregler om brugen af accent aigu i dansk
§ 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav efter tegn mv.
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 15. Almindelige retningslinjer
De generelle retningslinjer for deling af ord og to typer orddeling

Typiske problemer

Find ledsætninger
En ledsætning (bisætning) kan ikke stå alene fordi den er led i en anden sætning. Ledsætningen kan være et sætningsled eller en del af et sætningsled, men ikke ...
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Hvad er en sætning?
Lær om subjekter og finitte verber – sætningens grundpiller
Ledsætningen — hvordan er det nu liiiige man finder den?
Lær at genkende ledsætninger, og hvor de befinder sig i helsætningen
Startkommaet — sådan sættes det
Læs om reglerne for startkomma
Typiske problemer
Her på siden kan du finde regler, vejledning og øvelser inden for en række af de mest almindelige sproglige faldgruber på dansk. Vælg et emne fra den ...
Ad eller af?
Man kan ikke høre forskel på ad og af fordi de normalt udtales ens. Men af bruges mest, og den mest almindelige fejl er at man skriver af i stedet for ad.
Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Transskription af russisk
Her kan du hvordan de russiske bogstaver omsættes til danske
Andre ordlister
Her kan du bl.a. se hvordan man omskriver (transskriberer) de kyrilliske bogstaver til det latinske alfabet, og hvordan man tiltaler dronning Margrethe. Du kan ...

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

døden skal have en årsag
Hvor gammelt er udtrykket døden skal have en årsag?
skal med med
Kan med udelades: En urtekniv er en kniv til at rense grønsager med. En stegegaffel er en speciel gaffel som man bruger til at vende en steg i ovnen eller ...
"Min far fortalte han skulle have 22 barnedåb" - dåb i flertal
Retskrivningsordbogen, 3. udg., 2001, har ingen flertalsform af ordet dåb, og i Nyt fra Sprognævnet 2006/4 skriver I at ”ordet traditionelt ikke bruges i ...
ANT-kursus
Regionerne gennemfører såkaldte A/T-kurser, kurser i alkohol og trafik. Ifølge det nedenstående lovforslag skal disse kurser nu ændres, så det bliver kurser i ...
bundesligahår
Jeg er flere gange stødt på betegnelsen bundesligahår. Hvad er det mon for noget?!
den hellige grav er velforvaret
Jeg har altid sagt og troet at det hed den hellige grav er velforvaret, men for nylig blev jeg gjort opmærksom på at det hed den hellige gral er velforvaret. ...
den nye sort
Jeg er stødt på udtrykket den nye sort som bruges om noget der er blevet moderne. Er der tale om et nyt udtryk?
en palette af muligheder?
Jeg har forgæves ledt i ordbøgerne efter udtrykket en palette af muligheder i betydningen ’en vifte af muligheder’. Det eneste jeg har kunnet finde, er ordet ...
er sprognævnsdefinitioner officielle
Kan Sprognævnet levere den officielle definition af ordet problem? Er problem synonymt med opgave?
flegne og flejne
I min omgangskreds har vi i flere år anvendt udtrykket flejne ud som fx i sætningen hun flejnede fuldstændig ud da hun ikke magtede opgaven. Men hvad kommer ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Dagtilbuddene eller dagtilbudene?
"Dagtilbud(d)ene" – findes der en regel for hvornår der skal være to d'er?
Dippedutter og duppeditter
Hvad er oprindelsen til ordet "dippedut"?
Grønlangkål
Ved du hvorfor det hedder "grønlangkål"?
Hooligan
Hvad er oprindelsen til ordet "hooligan"?
Hæmorr(h)oider
Hvad er den korrekte stavemåde: "hæmorroider" eller "hæmorrhoider"?
Kaperkusk og kaperkørsel
Hvad er oprindelsen til ordet "kaper"?
Male eller mane fanden på væggen?
Hedder det "male" eller "mane" fanden på væggen?
MP3 eller mp3? Store og små bogstaver i forkortelser
Hedder det "mp3" eller "MP3"? Og hvad er reglen for store og små bogstaver i forkortelser?
Over stok og sten
Er "over stok og sten" egentlig et håndværkerudtryk?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?

SprogbrevetDR

Rat skal være ret
af Erik Hansen, marts 1992
Kort
af Erik Hansen, marts 1989
Kort
af Erik Hansen, januar 1994
Sidst og senest
af Erik Hansen, februar 1994
Udtale
af Erik Hansen, marts 1994
Find fem fejl
af Erik Hansen, marts 1994
Hjemligt og fremmed
af Erik Hansen, maj 1994
Klassisk rigsmål
af Erik Hansen, juni 1994
Udtale
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Retstavning
af Jørn Lund, november 1994

Mål og Mæle

Retskrivningsloven
Lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning. Trykt i Lovtidende A, s. 1521
Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Skal vi børje, begynde eller starte?
af Ebba Hjorth, Politiken, 19. maj 2007
Hvad betyder ringe halv tolv?
af Henrik Andersson, Politiken, 16. april 2008
Laveste fællesnævner — et brud med børnelærdommen?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 26. marts 2008
I sommer eller i sommers
af Henrik Andersson, Politiken, 12. marts 2008
Syn for sagn, men også for sagen
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008
Skyd hjertet op i livet — lad det ikke synke ned i bukserne!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 20. februar 2008
Den 101. dalmatiner møder den 101. stryger
af Kjeld Kristensen, Politiken, 23. januar 2008
Holde nogen stangen
af Henrik Andersson, Politiken, 9. januar 2008
Det snete hele tiden
af Henrik Andersson, Politiken, 28. november 2007
Dronningerunde
af Henrik Lorentzen, Politiken, 14. november 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Skal man rutte med sandheden?
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 22. august 2015
Sproglig ligestilling
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. marts 2012
En stor dag for mor og jeg
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 2. juli 2011
Jeg elsker dig – sikkert!
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. maj 2011
Serbokroatisk for begyndere
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 08. januar 2011
Sande og falske venner
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 20. november 2010
At tale integreret
af forsker, ph.d. Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 25. september 2010
Majonæsekrigen 25 år efter
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 24. juli 2010
Raketvidenskab
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. oktober 2009
Norske tilstande
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 16. december 2008

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Bander unge mere end andre generationer?
Unge bander ikke mere end andre generationer, men det har altid været sådan at ældre synes de unges sprog var grimt, siger Marianne Rathje, forsker ved Dansk ...

Dansk tegnsprog

Hvad er sprog

Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk
Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder

Ordenes oprindelse

Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ord og bogstaver i tal

De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger
Antallet af ord i dansk
Der kan ikke gives noget nøjagtigt tal for hvor mange ord der er i dansk
De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i

Ordsprog

Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Slang

Hvad er slang?
Ordet slang blev først brugt af engelske kriminelle i 1700-tallet. De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist ...
Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel – hvorfor skulle man ellers bruge slang?

Sproget på de digitale og sociale medier

Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst

Sprogteknologi

Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...

Udtale

Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Lydskriftoversigt
Listen indeholder de hyppigste danske enkeltlydes lydskrift annoteret i både det danske lydskriftssystem, Dania og det internationale lydskriftssystem, IPA
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord

Æ, ø og å

Bogstavet å
Å blev officielt indført i 1948 og er det yngste bogstav i det danske alfabet
Bogstavet æ
Æ er blevet brugt i det danske skriftsprog i næsten 1000 år og er lånt fra oldengelsk
Bogstavet ø
Ø blev opfundet af de gamle romere og bruges i dag i flere sprog i Europa

Leg og lær

Ordmuseum

Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Murersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (mur.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Snedkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (snedk.), der angiver at ordet har været brugt ...
Nu sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (nu sj.), der angiver at ordet stadig er i brug, men anvendes af ...

Grammatik for dummies

Ordklasser
I denne første video følger vi Thomas, der skal lære om de enkelte ordklasser — fra substantiver (navneord) over verber (udsagnsord) til adverbier (biord) og ...
Subjekt (grundled)
I denne anden video skal Thomas lære om subjektet (grundleddet), altså det led i sætningen som man sætter kryds under.
Verballed (udsagnsled)
I den tredje video skal Thomas lære om verballedet (udsagnsleddet), altså det led i sætningen som man sætter bolle under.
Ordforråd
I femte og næstsidste video skal Thomas lære om ordforråd, dvs. hvor vores ord kommer fra.
Udtale
I den sjette og sidste video skal Thomas høre mere om ordenes udtale.
Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med

Nyheder

Nyheder

Bemærk: Udsat pga. coronavirus. Skal du med til Sprogdagen 2020?
Sprogdagen 2020 foregår den 30. marts, og temaet er i år "Musikalitet i sproget".
Latinske udtryk skal ud af engelsk
Udtryk som "status quo", "vice versa" og "ad hoc" må ikke længere bruges af byrådet i Bournemouth i England.
Nynorsk retskrivning skal være lettere
Språkrådet i Norge har udpeget et retskrivingsnævn som skal skabe en klar, enkel og stram norm for nynorsk, uden sideformer. Den nye retskrivningsnorm skal ...
Ny sprogkampagne skal styrke det nordiske sprogfællesskab
Konferencen "Nordisk sprog - sprog i Norden" blev startskuddet til en fælles nordisk sprogkampagne.
Hjemmeside skal styrke det nordiske sprogsamarbejde
Nordisk Sprogkoordination har nu offentliggjort sin hjemmeside på adressen www.nordisksprogkoordination.org. Hjemmesiden skal udbrede kendskabet til Nordisk ...
Sprogfagene skal styrkes i det danske uddannelsessystem
Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet har nedsat en arbejdsgruppe der i 2011 skal sætte fremmedsprog på dagsordenen.
Børn skal lære engelsk i 1. klasse og fransk eller tysk i 5. klasse
Forsøg skal vise om det er gavnligt med en fremrykning af sprogundervisningen i folkeskolen.
Sproglaboratoriet på P1: Hvad skal være Årets Ord 2011?
På Sproglaboratoriets hjemmeside kan du komme med forslag til Årets Ord 2011.
Nu skal voksne også PISA-testes
OECD har tidligere kortlagt børns læreevner gennem den velkendte PISA-undersøgelse. Ifølge Videnskab.dk vil OECD nu også kortlægge læse- og læreevnen hos ...
Valgfag i indvandrersprog skal styrkes
Undervisningsminister Christine Antorini (S) vil udbrede valgfag i indvandrersprog og gøre fagene til prøvefag. Det skriver folkeskolen.dk.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Hvornår skal I med stort?
Bestemt og ubestemt
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
En and
Mål & Mæle 30:1, 05/2007
Hvornår var forrige år?
Mål & Mæle 15:3, 1992
Om om
Mål & Mæle 25:1, 06/2002
Der kommer tog
Mål & Mæle 23:3, 11/2000
Nølle
Mål & Mæle 21:3, 11/1998
Klimamærke
Der har været tale i forskellige medier om behovet for et særligt klimamærke i Danmark. Læs om argumenterne.
Akklimatisere
Læs eksempler på ordet akklimatisere
Mente du ...?