Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: skade

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

1. skade sb., -n, -r, -rne (en fugl; en fisk)
2. skade sb., -n, -r, -rne (ødelæggelse; defekt), i sms. skade-, fx skadevirkning, dog skades- i skadeserstatning og skadesløs, og skade- el. skades- i skade(s)anmeldelse og skade(s)forsikring
3. skade vb., -r, -de, -t

Den Danske Ordbog

skade1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -n, -r, -rne [ˈsgæːðə] norrønt skaði, oldhøjtysk scado; dannet til en rod med betydningen 'beskadige' 1 fysisk forringelse af eller mangel ved noget, fremkaldt af fx vejrlig, brand, vold eller manglende vedligeholdelse defekt | fejl beskadigelse | ødelæggelse 1.a (midlertidig) fysisk defekt fremkommet ved ydre påvirkning, fx vold eller overanstrengelse beskadigelse 1.b psykisk defekt opstået ved ydre påvirkning, fx en ubehagelig oplevelse eller rusmidler 1.c ufordelagtig effekt; uønsket følgevirkning af skade bliver man klog talemåde har man én gang lidt tab eller skade ved en handling, undgår man at handle på samme måde fremover brændt barn skyr ilden det er ingen skade til det er nok meget godt; det er nok gavnligt (det er/var) skade det er ærgerligt føje spot til skade gøre nogens nederlag, ulykke el.lign. endnu værre ved at udsætte vedkommende for yderligere ydmygelse i form af spot ikke komme nogen til skade ikke gå ud over nogen; ikke forvolde ulempe, tab el.lign. for nogen komme for skade komme til ved en uheldig eller beklagelig tilfældighed – ofte ironisk eller spøgende komme til skade blive skadet, såret el.lign. ved et uheld slå halv skade dele en udgift eller et tab således at to involverede parter betaler halvdelen hver tage/lide skade blive forringet i funktion, udseende eller kvalitet; få varige men tage skade for hjemgæld acceptere at man selv må bære følgerne af sine handlinger skade2 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -n, -r, -rne [ˈsgæːðə] dannet til et ældre substantiv skade 'trætop, spids' efter fuglens og rokkens lange hale 1 ca. 46 cm lang kragefugl med hvid og blåsort fjerdragt og lang hale • tilhører familien af kragefugle Pica pica | husskade 2 op til 2,5 m lang, brunlig rokke med spids snude og lys bug • tilhører rokkefamilien Raja batis skade3 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈsgæːðə] norrønt skaða, oldengelsk scaþian; afledt af substantivet skade 'ødelæggelse' 1 tilføje en skade på noget eller nogen, så udseende, funktion eller helbredstilstand forringes beskadige 1.a sport tilføje en legemlig skade, fx et brud eller en forstuvning, som forhindrer normal idrætsaktivitet hos den skadede 1.b forårsage en forringelse af et forhold, et omdømme el.lign. 1.c have en ufordelagtig effekt

Dansk Synonymordbog


  • skade: beskadigelse, læsion, sår, kvæstelse, forbrænding, forfrysning; skadelig indvirkning, molest, men, uheld, traume, noxa, insult; jf. sygdom, se fortræd; mandefald, tab, damnum, våde, ulykke; se afbræk; se ødelæggelse; skam, synd; ulempe
  • skade: beskadige, forringe, gøre fortræd, lædere, molestere, volde men, endommagere, fordærve, fare (el. handle) ilde med, mishandle, såre, se ødelægge

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Skade,1 I. Skade, en. flt. -r. (sv. (dial.) skate (fsv. skati), trætop, spids, hale, spids af et sogn, der skyder sig ind i et andet (sml. da. stednavn Skadeland. AarbAarh.1931.121), no. dial. skat(e), træstamme uden grene, “krage” (II.1), oldn. skati, mand, kriger (egl.: høj (slank), kraftig person, jf.
Skade,2 II. Skade, en. flt. -r ell. (nu ikke i rigsspr.) d. s. (PNSkovgaard.B.63, jf. Esp. §125,1). (æda. skathæ (Småstykker.(1884-91). 32), sv. no. skata; til I. Skade; navnet skyldes fuglens lange (spidse) hale; jf. III. Skade) 1) Fuglenavn den i Danmark alm. ravnefugl Pica caudata, med hæs skrattende stemme, meget lang hale, stor flyveevne, livlige bevægelser, ofte byggende rede i træer nær ved boliger (i ssgr. ogs. om andre fugle (især ravnefugle), der minder om skaden, se fx.
Skade,3 III. Skade, en. (sj. Skate. jf. LHBing.Lesøe.(1802).159). flt. -r. (ænyd. d. s., no. skate, oldn. skata; til I. Skade; navnet skyldes fiskens lange hale ell. dens lange og spidse (sværdformede) snude; jf. II. Skade og Glat-, Platrokke samt Kohale 2.2 og Skadefisk) Fiskenavn rokken Raja batis. Moth.S 215. Krøyer.III.978. DanmFauna.XX.73. Feilb.
Skade,4 IV. Skade, en. Høysg.AG.112. flt. (især Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog ell. (spec. i bet. 1.2) fagl.) -r (Kingo.443. Pflug.DP.1111. FrNiels.KH.I. 33. JySaml.4R.III.426. ForsikrL.123). (æda. skathi (oblik. skatha) (Brøndum-Nielsen. GG.III.201ff.), sv. skada, oldn. skaði, ty. holl. schade, oeng. scaða, jf. got. skaþis;
skade,5 V. skade, v. præs. -er ell. (nu næsten kun dial.) ska(e)r (KomGrønneg.I. 69.II.348. En splinter nyeVise omGamleLisbet. .4. udtalt m. stød: Arkiv.XXIX.19. jf. Feilb.); præt. -ede ell. (nu arkais. ell. dial.: Esp.§189. Dania.IX.37. Thorsen.107. Flemløse.7.57.62. Feilb.) -te (Stampe.I.47. Oehl. Digte.(1803).253. Grundtv.E.62. CBernh.NF. XI.248) ell.
skade,6 VI. skade, v. -ede. (af II. Skade (1); nu næppe br.) som udtryk for skadens skrig. Moth.S215 (se u. II. Skade 1). jf. VSO.
skade,7 VII. skade, i forb. skade mig, se II. Skade 4.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 44. Semikolon
De gældende retskrivningsregler (2012) om hvordan man bruger semikolon
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma

Typiske problemer

Pendulord
Pendulord er ord der har to betydninger som er modsatrettede. Hvis man er blevet forfordelt, har man så fået for meget eller for lidt? Er det godt eller skidt ...

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

afart af menneskeheden
Det har vakt vrede blandt nogle af mine læsere at jeg i en avisartikel kom for skade at betegne nogle østtyske grænsebetjente som en afart af menneskeheden. ...
nedbryde
I mit firma er nedbryde blevet modeord. Et nyt tiltag fra ledelsen "nedbrydes på medarbejderniveau". Jeg kan naturligvis godt gætte hvad der menes, men jeg ...
pendulord
Vi er to der ikke kan blive enige om hvad ordet forfordele betyder. Jeg mener at det betyder at man får for mange fordele i forhold til en anden. Min modpart ...
skamros
Min kæreste og jeg diskuterer ordet skamros. Er det godt eller dårligt hvis man bliver skamrost?
social arv
Hvem brugte først udtrykket den sociale arv, og hvad betyder det?
ansvar eller skyld
Hvad er forskellen på ansvar og skyld? Ofte hører man formuleringer som ”xx organisation har taget ansvaret for …” og ”xx organisation har taget skylden for ...
komma ved "for så vidt"
Skad der være komma før ”for så vidt angår”?L 158 Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser, meddelelser, ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
At eller og?
Hvordan skelner man mellem brugen af "at" og "og"?

SprogbrevetDR

Olympiade
af Erik Hansen, januar 1994
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, maj 1995
Skyld og ansvar
af Erik Hansen, oktober 1985
Udtale
af Jørn Lund, november 1986
Sabotage
af Jørn Lund, september 1987
Kort
af Jørn Lund, november 1987
Det rette verbum
af Jørn Lund, januar 1988
Næsten en hund
af Jørn Lund, januar 1989
Forsigtig!
af Erik Hansen, marts 1989
Kort
af Erik Hansen, marts 1990

Sprogligt – Politikens sprogklumme

At skyde sig selv i foden
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. oktober 2006
Rommedahls lyske(n)
af Henrik Andersson, Politiken, 21. oktober 2006

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

.. en slags sprogets Stasi
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 29. september 2012

Temaer

Sprogteknologi

Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog

Nyheder

Nyheder

Forelæsning om sproglige vanskeligheder
Forelæsning på Århus Universitet om sammenhængen mellem pragmatiske vanskeligheder og skader i højre hjernehalvdel.
Ph.d.-forsvar om social kognition og pragmatiske vanskeligheder
Ethan Weed forsvarer tirsdag d. 3. maj 2011 sin ph.d.-afhandling på Aarhus Universitet.
Thorning må ikke holde engelske taler i EU
Statsministeren nedgør sit modersmål ved at tale engelsk i EU. Det mener DF i hvert fald, der kræver svar på hvorfor det overhovedet er sket. Det skriver ...

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Om om
Mål & Mæle 25:1, 06/2002