Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: skabe

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

1. skabe vb., -r, skabte, skabt (frembringe, lave)
2. skabe vb., -r, -de el. skabte, -t el. skabt; skabe sig

Den Danske Ordbog

skabe verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, skabte, skabt; skabe sig: -r, skabte (eller -de), skabt (eller -t) [ˈsgæːbə] • i udtrykket “skabe sig”: [ˈsgæːwə] eller [ˈsgæːbə] • præteritum, skabte: [ˈsgɑbdə] • præteritum participium, skabt: [ˈsgɑbd] norrønt skepja 'gøre, fastsætte', oldengelsk scieppan; af en rod med betydningen 'skære med skarpt værktøj' 1 give liv eller eksistens 1.a give eksistens med en dertil hørende bestemt egenskab 2 forårsage at noget opstår; frembringe noget nyt danne 2.a fremkalde en tilstand, en følelse eller et andet fænomen af abstrakt eller kompleks karakter danne | forårsage 2.b finde på og virkeliggøre noget nyt ved brug af kreative, kunstneriske eller videnskabelige evner, utraditionelle metoder, idealistiske forestillinger el.lign. 2.c tilvejebringe eller etablere noget som i øjeblikket mangler eller ikke er til stede i tilstrækkeligt omfang det har fanden skabt det er en plage; det er ubehageligt eller modbydeligt Djævelens værk gøre/skabe epoke ved sin skelsættende natur markere indledningen til en ny tid eller udviklingsfase ikke begreb (ondt, ..) skabt bruges for at udtrykke at noget på ingen måde eksisterer eller er til stede ikke have begreb skabt om ikke have den mindste forståelse for eller viden om klæder skaber folk talemåde man vurderer folk (bl.a.) ud fra deres påklædning skabe ˈom forandre fuldstændig, ofte fra det ene øjeblik til det andet, evt. ved brug af magi omskabe | forvandle skabe sig 1 være hysterisk, skrige op eller på anden måde opføre sig ubehersket 2 være krukket, være pjattet eller på anden måde opføre sig påtaget unaturligt vække/skabe furore 1 fremkalde begejstring vække opsigt 2 fremkalde forargelse eller forfærdelse – denne brug regnes af nogle for ukorrekt vække opsigt være (som) skabt være helt ideel; passe perfekt kiv substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en [ˈkiwˀ] dannet af kives skænderi eller strid, ofte om ligegyldige småting yppe kiv sætte et skænderi eller en strid i gang – gammeldags så splid | skabe ufred skab1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -e, -ene [ˈsgæˀb] fra middelnedertysk schap, jævnfør oldhøjtysk scaf 'fad', tysk Schaff 'spand, kar', muligvis af verbet skabe og da egentlig 'noget tildannet ved udskæring' kasseformet møbel eller rum med én eller flere låger eller døre som bruges til at opbevare ting i • ofte forsynet med én eller flere hylder bestemme hvor skabet skal stå overført være den der bestemmer og har det sidste ord komme (springe, træde, ..) ud af skabet overført vise en hidtil ukendt eller skjult side af sig selv springe ud | skabs- sidde lige i skabet overført være helt perfekt; ramme plet – uformelt lige i øjet skelet i skabet overført noget ubehageligt fra fortiden som skal holdes skjult • fx en kriminel eller umoralsk handling – kendt fra 1953 lig i lasten

Dansk Synonymordbog


  • skabe: danne, forme; se lave; fremkalde, frembringe, arrangere, stable på benene, fremelske, vække, yppe (kiv), tilvejebringe, avle, volde, forårsage, forvolde, vække; kreere, indføre; grundlægge

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
skabe,1 I. skabe, v. ell. (især i bet. 5; dagl.) (jf. skrivemaaden skave. Gravl.Øen.129. EErichs. Det røde Automobil. (1916).66 samt skabe Danner rim med lave. Grundtv.SS.I. 282. sml. ogs. NvHaven.Orth.157). præt. -te (Høysg.AG.93) (tidligere ogs. skrevet -de. Grundtv.Udv.V.161), part. -t , ell. (nu kun – vekslende m.
skabe,2 II. skabe, v. se I. skave.
skave,2 II. skave, v. (sj. skrevet skabe. LTid.1724.561. se ogs. sp. 31724). præt. -ede ell. (nu næppe br.) skafte (jf. Moth.1S165); part. -et ell. (nu næppe br.) skaft (jf. Moth. S258); imp. skav ell. () skave (HesteL. (1703).B7v). vbs. -else (s. d.), -ning (s. d.), jf. I. Skav. (æda. skauæ (AM.), oldn.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

6. Bøjningsoplysninger
§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele
§ 46. Opremsningskomma mv.
De gældende retskrivningsregler om komma ved opremsning og sideordning

Typiske problemer

Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift

Ordlister

Suffikser
En alfabetisk liste over suffikser, dvs. uselvstændige orddele

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

integrerede ord
Jeg arbejder som folkeskolelærer i København. En del af mine elever har indvandrerbaggrund, og jeg har lagt mærke til at de ofte taler om noget de kalder ...
life science eller biovidenskab
Vi skal finde et nyt navn til vores institution. Kan Sprognævnet hjælpe med at finde en oversættelse af life science til dansk - Det levendes videnskab eller ...
en palette af muligheder?
Jeg har forgæves ledt i ordbøgerne efter udtrykket en palette af muligheder i betydningen ’en vifte af muligheder’. Det eneste jeg har kunnet finde, er ordet ...
kaizen
Skal kaizen og sammensætninger, fx kaizentavle, med stort?
LEAN, Lean, lean; lean-aktivitet eller leanaktivitet
Skrives lean med store eller små bogstaver, og bruger man bindestreg i sammensætninger som leanaktivitet, leankonsulent?
SoMe
Lige pludselig bruger alle omkring mig so-me, some, SoMe som en kort udgave af sociale medier. Men hvordan skal det skrives?
komma eller ej
Det, jeg slet ikke forstår, er, hvordan det ny komma som hovedprincip kan adskille et udvidet grundled fra sit tilhørende udsagnsord, fx i Bogen vi læser, er ...
carnisme eller karnisme
Foredragsholderen og psykologen Melanie Joy har skabt begrebet carnism som en modsætning til vegetarianism, og nu vil jeg gerne have Dansk Sprognævns forslag ...
dens/dets el. sin/sit
Det er min opfattelse at sin skal referere til et tænkende væsen, mens dets bruges i forbindelse med andre substantiver. Men i dagspressen bliver sin/sit ...
en/et locker
Hedder det en eller et locker (i betydningen 'aflåseligt skab')?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Måde at gøre noget [på]
"På" i sætninger med "måde at gøre noget [på]"?

SprogbrevetDR

Et bogstav ad gangen
af Jørn Lund, september 1987
Stønnere og gejle fjollehoveder
af Jørn Lund, november 1994
Kort
af Erik Hansen & Jørn Lund, juni 1995
Kort
af Erik Hansen, februar 1986
Fremmede navne
af Erik Hansen, maj 1987
Negre og sorte
af Erik Hansen, juni 1987
Udtale
af Jørn Lund, oktober 1987
Petitjournalistik
af Erik Hansen, juni 1989
Kort
af Jørn Lund, november 1989
Kort
af Jørn Lund, oktober 1990

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Dronningerunde
af Henrik Lorentzen, Politiken, 14. november 2007
Lobbye eller lobbyere?
af Ebba Hjorth, Politiken, 27. januar 2007
Danske plante- og dyrenavne
af Kjeld Kristensen, Politiken, 13. januar 2007
Fra feltmadras over værnemagerbue til kanaldyne
af Ebba Hjorth, Politiken, 9. april 2008
Kan alen slås i hartkorn?
af Ebba Hjorth, Politiken, 5. marts 2008
Det gamle ord verden
af Ebba Hjorth, Politiken, 6. februar 2008
Støvets år
af Henrik Lorentzen, Politiken, 20. januar 2007
I forhold til
af Henrik Lorentzen, Politiken, 9. december 2006

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Sproglig ligestilling
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. marts 2012
Majonæsekrigen 25 år efter
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 24. juli 2010
Harpy – fabeldyr eller rovfugl?
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 15. september 2009
Khat og mouse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 23. juli 2012
Exit poll eller valgstedsmålinger
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. december 2009

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dansk tegnsprog

Hvad er sprog

Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk

Slang

Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel - hvorfor skulle man ellers bruge slang?

Sproget på de digitale og sociale medier

Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald

Sprogteknologi

Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.

Udtale

Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Lydskriftoversigt
Listen indeholder de hyppigste danske enkeltlydes lydskrift annoteret i både det danske lydskriftssystem, Dania og det internationale lydskriftssystem, IPA
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Ungdomssprog
Ungdomssprog er ofte uformelt og indeholder mange tabubelagte ord, engelske låneord, slangord osv. Det er ofte kilde til stor diskussion, især blandt ældre ...
Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Nye ord i dansk — hvornår?
Gæt hvornår fx massemedie kom ind i dansk
Oprindelse

Ordmuseum

Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Snedkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (snedk.), der angiver at ordet har været brugt ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Soldatersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (soldat.), der angiver at ordet har været brugt af ...

Smid en smutter

Smid en smutter
Her på siden har vi samlet en række eksempler på ord eller talemåder vi har fået galt i halsen. Vi kalder dem for smuttere. De lyder rigtigt, men et eller ...

Nyheder

Nyheder

Kampagne skal skabe opmærksomhed om ordblindes muligheder
Fra uge 43 og året ud kører kampagnen "Videre i teksten", der sætter fokus på hvordan teknologien kan hjælpe ordblinde med at læse og skrive.
Konference om sproget som skaber af merværdi
Hvordan kan sprog skabe merværdi? Hvad kendetegner det sprog der skaber merværdi? Og hvad koster det at satse på at skabe merværdi via sproget? Få svar på det ...
Ordbogsapp skaber debat om normer for udtale
I en ny app kan man høre hvordan ord udtales på rigsdansk. Men normer for udtale kan true dialekters overlevelse yderligere, mener Modersmål-Selskabet. ...
"Arvingerne" skaber debat om dialekt
Burde skuespillerne i DR's nye dramaserie tale fynsk?
Fælles Mål i dansk skaber debat på læseområdet
Processen i forbindelse med udarbejdelsen af Fælles Mål i dansk har de seneste dage skabt stor debat.
Skibelund Krat-brochure
På sporet af det levende sprog
Torsdag den 19. november blev Den Danske Ordbog (DDO) opdateret for tredje gang i 2015, denne gang med 539 nye ord, 4 nye udtryk og 11 nye betydninger
Høring om den sprogteknologiske udvikling
Folketingets Kulturudvalg holder en åben høring onsdag den 29. marts 2017. Dansk Sprognævn deltager med indlæg og i debatpanelet.
Ind i sproget. Grundbog til almen sprogforståelse
Nyt undervisningsmateriale med tilhørende website har til formål at få gymnasieelever til at iagttage og undre sig over sproget for derigennem at forstå ...
En bog om sprog i daginstitutioner
Ny antologi om børns sprog som social praksis. Hvordan bruges sprog faktisk i daginstitutioner?

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Geomanipulation
Geomanipulation - et nyt ord i klimadebatten
Baggrunden
Læs om baggrunden for oprettelsen af sproget.dk
Links
sproget.dk's linksamling