Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: skønne

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
skønne vb., -r, -de, -t (anslå, vurdere); skønne på (værdsætte)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

skønne verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈsgœnə] norrønt skynja egentlig 'have for øjnene'; afledt af substantivet skøn 1 afgive en personlig, evt. faglig vurdering af hvordan noget forholder sig eller bør være anslå | vurdere 2 beregne omtrentligt eller med forbehold anslå | vurdere skønne på føle og udtrykke sin anerkendelse eller taknemmelighed påskønne skøn2 adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -ne; -nere, -nest [ˈsgœnˀ] fra nedertysk schone 'strålende, smuk', beslægtet med substantivet skøn 1 overordentlig behagelig for sanserne eller sindet; æstetisk tiltalende dejlig | vidunderlig 1.a bruges som en slags tilnavn til en ung, smuk person, især en kvinde – gammeldags eller spøgende 2 perfekt, passende eller harmonisk med hensyn til tilstand eller sammensætning de skønne kunster ifølge traditionel opfattelse kunstarterne skulptur, malerkunst, arkitektur, musik og digtning en skønne dag en (tilfældig) dag i fremtiden en skøn/salig blanding en broget, måske ikke særlig smagfuld, men alligevel meget tilfredsstillende blanding af ting, fænomener eller personer – undertiden ironisk skønne 1 som falder på et tilfældigt tidspunkt i fremtiden • om tidsangivelser 2 = skøn2 (betydning 1)spøgende, gammeldags eller dialektalt skønne, spildte kræfter kræfter der energisk og måske selvopofrende er sat ind på en opgave, men senere viser sig at være anvendt forgæves

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • skønne: have skønsomhed; forstå, indse, dømme, mene, formode, antage, beregne, tænke sig, skyde på, anslå, jugere, slutte, vurdere, tage på lurenkig

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Skønne,1 I. Skønne, et. (af II. skønne; jf. I. Skøn, Skønnende; sml. Paaskønne; nu l. br.) 1) (i rigsspr. nu vist kun med overgang til bet. 2) d. s. s. I. Skøn 1. *en Mand af oeconomisk Skiønne. Bagges.III.71. Det gaaer denne Mand som Mange, der burde have bedre Skjønne . . han drømmer om Forræderi i hver en Krog.
skønne,2 II. skønne, v. Høysg.AG.72. -ede ell. (nu ikke i alm. rigsspr.) -te (Chr Flensb.DM.I.144. jf. Moth.S435. Feilb.). vbs. jf. I. Skøn, I. Skønne, Skønnende, Skønning. (ænyd. d. s., glda. skønie, æda. skynnæ (DGL.II.496), sv. skönja, no. skjønne, oldn. skynja; til
skønne,3 III. skønne, v. -ede ell. (sj.) -te (jf. Moth.S434). vbs. -ing (se Skønningsplaster). (ænyd. d. s., ty. schönen; af II. skøn; nu ikke i alm. spr.) gøre skøn(nere); forskønne. Moth.S434.   især i pass.: skønnes, blive skøn(nere). Moth.S 435. *Han havde ikke tænkt sig . . | at nogen kunde skønnes Dag for Dag.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
2. Betydningsoplysninger
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 58. Anførselstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om anførselstegn

Typiske problemer

Hvad er en sætning?
Lær om subjekter og finitte verber – sætningens grundpiller

Ordlister

Underordningskonjunktioner
En liste over underordningsbindeord (ord der typisk indleder ledsætninger)

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

catalansk, catalonsk, catalonisk
I tekster i Europa-Parlamentets Danske Oversættelsesafdeling anvendes normalt de spanske (castilianske) betegnelser for de autonome regioner i Spanien. I visse ...
fager/favr
På dansk har vi et lidt gammeldags ord fager som man tidligere brugte til at beskrive smukke landskaber og skønne ungmøer. Hvorfor skifter det stavemåde når ...
Vestskoven, en Vestkov/vestskov
Vestskoven er navnet på et skovområde. Men skal man skrive ordet med stort eller lille v i en sætning som "I 1967 vedtog Folketinget at anlægge en Vestskov på ...
LEAN, Lean, lean; lean-aktivitet eller leanaktivitet
Skrives lean med store eller små bogstaver, og bruger man bindestreg i sammensætninger som leanaktivitet, leankonsulent?
alfabetiseret
Hvad er det modsatte af en analfabet?
bekræfte el. bekræftige
Hedder det bekræfte eller bekræftige?
delbetaling, delbetale
Jeg arbejder for et svensk firma der handler med danskere. I firmaet bruges ordene delbetaling og delbetale; kan man bruge dem på dansk?
fossilfri
"Danmark skal være fossilfri". Det er et udtryk som bruges meget i den politiske diskurs, men fossiler slipper vi jo ikke for i vores klinter og jord. Kan det ...
hvornår blev Kjøbenhavn til København?
Engang skrev man Kjøbmand, Kjøbenhavn, Kjerteminde osv. samt Sverrig (for Sverige). Hvornår ændrede man stavemåden fra Kjøbenhavn til København osv., og ...
kino el. biograf
Jeg er lærer og arbejder for tiden i Tyskland. I går var der en elev der spurgte hvorfor danskerne siger biograf. Tyskerne går jo ins Kino.

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Afghanistan
Bør det udtales med "au" eller "f"?
Hæmorr(h)oider
Hvad er den korrekte stavemåde: "hæmorroider" eller "hæmorrhoider"?
Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?

SprogbrevetDR

Klenodier
af Erik Hansen, juni 1994
Det flade a effektivt nedkæmpet
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
Forpligtigelse
af Erik Hansen, december 1985
Udtale
af Erik Hansen, februar 1986
Frygt og Bæven
af Erik Hansen, februar 1986
Amerikanere, russere og andet godtfolk
af Jørn Lund, november 1987
Denne her og den her
af Erik Hansen, april 1990
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, april 1992
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, juni 1992
Kort
af Erik Hansen, juni 1992

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008
Jordemodermand
af Henrik Lorentzen, Politiken, 20. januar 2007
Et hadeord
af Henrik Andersson, Politiken, 25. november 2006
Flakon
af Henrik Andersson, Politiken, 9. januar 2008
Kæp i øret
af Ebba Hjorth, Politiken, 16. december 2006

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Pral og blær
af Sabine Kirchmeier direktør i Dansk Sprognævn

Temaer

Dialekter

Hvad er en dialekt?
Danske dialekter er forskellige varianter af det danske sprog

Hvad er sprog

Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk

Ord og bogstaver i tal

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Skriftsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en bog, hvilket betyder at ordet kun bruges i skriftsprog eller litterært ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Nu sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (nu sj.), der angiver at ordet stadig er i brug, men anvendes af ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...

Nyheder

Nyheder

'MobilePay' løb med sejren og titlen som årets ord 2014
P1's Sproglaboratoriet har kåret årets ord indenfor i alt 5 kategorier.
Pisa-test viser at danske drenge læser dårligere
Drenge fra de københavnske skoler er blevet dårligere til at læse. Ifølge ungdomsborgmester, Anne Vang, skyldes det at drengene har smidt bøgerne væk.
Nyt forskningsprojekt skal finde det danske sprog i Argentina og USA
Forskningsprojektet "Danske stemmer i USA og Argentina" har fået næsten 12 millioner kroner til at undersøge hvordan dansk tales blandt efterkommere af ...

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Aktive verber med passiv betydning?
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
På Herrens mark
Mål & Mæle 17:2
Tryk
Mål & Mæle 19:2, 08/1996