Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: skære

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

skære vb., -r, skar, skåret (foran fælleskønsord skåren el. skåret), skårne (jf. § 31-34); en skåren el. skåret træfigur; et skåret kryds; skårne rugkerner

Den Danske Ordbog

skære verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, skar, skåret; præteritum participium brugt som foranstillet adjektiv: skåren eller skåret, skåret, skårne [ˈsgεːʌ] • præteritum: [ˈsgɑˀ] • præteritum participium: [ˈsgɒːɒð] norrønt skera, tysk scheren, græsk keirein 1 lave en revne, et snit eller et mærke med en kniv eller et andet skarpt redskab 1.a lave en revne, et indhak el.lign. 1.b overført være skrap eller blændende eller være højlydt og gennemtrængende for sanserne 1.c overført bevæge sig hurtigt og effektivt eller i direkte linje 2 dele i to eller flere stykker ved at føre en kniv el.lign. helt igennem noget 2.a overført tilpasse eller ordne på en smart måde – uformelt skrue sammen 3 fjerne eller udfri med en kniv el.lign. 3.a overført spare, fjerne eller eliminere 4 passere i et punkt; krydse • om linjer hvordan skær' den hvordan går det – uformelt, bruges som indledende replik når gamle bekendte mødes skære af fjerne en del fra noget større med en kniv el.lign. afskære skære ansigt/ansigter eller lave ansigt/ansigter 1 lave grimasser 2 fortrække ansigtet pga. smerte, væmmelse el.lign. skære for skære stykker af en steg, kage el.lign. så de er klar til servering forskære skære grimasser eller skære en grimasse 1 anlægge fordrejede ansigtsudtryk for sjov 2 fortrække ansigtet pga. smerte, væmmelse el.lign. skære hakkelse i livets rejsestald overført udføre slidsomt, trivielt arbejde hver dag • især om journalistisk arbejde med daglige nyheder om stort og småt • oprindelig fra et digt af Carl Ploug fra 1861 om livet som journalist rugbrødsarbejde skære igennem 1 dele i to eller flere stykker ved at skære med en kniv el.lign. gennemskære 1.a overført stoppe uvæsentlig diskussion og holde fast i det vigtige i en sag 1.b overført lyde højt og gennemtrængende gennemskære skære i julienne skære grøntsager eller frugt i tynde strimler af samme længde skære ind til benet 1 overført reducere omkostningerne til noget mest muligt 2 overført ramme det centrale eller væsentlige af noget skære i/på gering tilskære træ- eller metalstykker så de kan samles til en gering skære ned 1 fjerne dele af noget ved at skære med en kniv, sav el.lign. nedskære 1.a overført (spare ved at) begrænse udgifter eller gøre mindre i mængde, størrelse, omfang el.lign. reducere 1.b overført ydmyge ved kritiske, irettesættende eller hånlige bemærkninger • fx i en diskussion pille ned skære ned til sokkeholderne overført reducere (alt for) drastisk så der næsten ikke er mere tilbage skære nogen i hjertet overført gøre nogen ked af det; vække nogens medynk skære op 1 åbne eller ødelægge ved at skære i med en kniv el.lign. 2 skære i mindre stykker sjældent opskære hugge op 3 søfart gå op mod vinden luffe falde af skære over dele i to eller flere stykker ved at skære igennem på tværs overskære skære over én kam behandle ens; vurdere på samme (negative) måde skære sig ved et uheld få et snitsår fra en skarp genstand skære til 1 tilpasse i størrelse og form ved at skære, save, klippe el.lign. tilskære | formgive 1.a overført tilpasse eller afstemme på en bestemt måde skære tænder gnide over- og undermundens tænder hårdt mod hinanden, evt. sådan at der opstår en skurrende lyd • som udtryk for vrede eller smerte eller som dårlig vane tænderskærende skære ud skære (det hele) i stykker med bestemt form udskære skære ud i pap overført forklare eller meddele på en meget grundig og letforståelig måde – uformelt bøje i neon skåret (bygget, ..) over samme læst overført frembragt ud fra det samme grundprincip vide hvordan kagen skal skæres overført vide hvordan et problem løses, eller hvordan noget gøres på den rigtige måde, fx hvordan samfundsgoder eller løn fordeles mest retfærdigt være godt skåret for tungebåndet overført have gode talegaver; kunne tale godt for sig skær5 adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -e; (-ere), -est [ˈsgεˀɐ̯] norrønt skærr; i aflydsforhold til norrønt skírr 'klar, ren, uskyldig', beslægtet med verbet skinne 1 klar; lys; skinnende • om lys, farve el.lign. 1.a blød, glat og fin; klar og frisk • om hud eller udseende, især et (uskyldigt) barns eller helt ungt menneskes 2 som er noget helt og aldeles eller fuldt ud ren 2.a overført uden fejl, laster el.lign.; fin og uskyldig • om person, væsen, egenskab el.lign. – sjældent ren 2.b uden sener eller ben (eller fedt) • om kød ren og skær som i alle henseender svarer til betegnelsen; fuldstændig ren

Dansk Synonymordbog


  • skære: hugge, klippe, save, snitte, ridse, riste, karve, indgravere; blænde, se skinne; skurre, hvine; glide, skride, se lykkes

Nye ord i dansk

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Skære,1 I. Skære, en. se I. Skær.
Skære,2 II. Skære, et ell. en. se II. Skær.
Skære,3 III. Skære, et. se IV. Skær.
skære,4 IV. skære, v. skjære. Høysg. AG.29.   præs. skærer ell. (nu l. br. i skrift; spec. (dagl.) i bet. 14.4) skær (jf. Høysg.AG.65.93). sml.: skær (bruges) ofte for jeg skærer. NvHaven.Orth.158. I Omgangssproget . . skær. Mikkels.Sprogl.209 samt Kort.166.  
skære,5 V. skære, v. -ede. (ænyd. (part.) skærende (i forb. skærend-hvid); til VI. Skær 1 ell. VIII. skær 1.1; jf. fsv. skæra, gøre lys, oplyse; sml. skjare; nu dial.) 1) give skin, skær fra sig; glimte; lyse; straale. MDL. Feilb. det var blevet ud paa Natten, jeg antager, Klokken var omkring to, for det begyndte at skære af Morgen.
skære,6 VI. skære, v. -ede. (æda. sk(i)æræ, gøre klar, rense (AM. Harp.Kr.32. 170), spec.: rense (sig) for beskyldning (Lund. Ordb.), sv. skära, rense; til VIII. skær; jf. sv., no. dial. skira, oldn. skíra, rense, døbe, got. gaskeirjan, forklare, oplyse; sml. Skærsild, Skærsten;
Skær,4 IV. Skær, et ell. en (VSO.VI.780). (ogs. Skære. UfF.). flt. d. s. (fra nt. scher, hty. schere, egl.: saks, jf. oldn. skæri, n. pl., eng. shears, til stammen i IV. skære; sml. Skærslipper og II. Skær; nu kun dial.) især i best. f., om to stykker træ (stangarme) i forakselen paa en vogn, hvori vognstangen anbringes; ogs. om mellemrummet mellem stangarmene;
Skær,2 II. Skær, et ell. en (i bet. 3: Adr.1761. 166. Høegh.AJ.84. jf. Feilb.  i bet. 1: Kletten.NyTrencher-Bog.(overs.1747).80). (i bet. 3 ogs. Skære, et. OecMag. III.325. Rask.FynskeBS.52. OpfB.2III.14. LandmB.I.160. Saaby.7 Thorsen.170. UfF. jf. Feilb. som fk.: MylErich.DenjydskeHede. (1903).367. UfF. jf. Moth.S427. Feilb. sml. best. f.
Skær,1 I. Skær, en. (dial. Skære. jf. BornhOS.). flt. d. s. (D&H.). (ænyd. -skær i ssg. engeskær (se Engskær), sv. skära,   skärda; besl. m. IV. skære, snarest afl. af æda. skarth, indsnit (se II. Skaar), og navnet p. gr. af de indskaarne blade; jf. ty. scharte

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Ordlister

Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

indtag el. indtagelse
Hvad forskel er der på indtagelse og indtag af mad og medicin?
kvindelig omskæring og æresdrab
Det drejer sig om ordene kvindelig omskæring og æresdrab. Vi vil gerne vide noget om ordenes oprindelse og betydning. Og kunne de fx erstattes med hhv. ...
skal med med
Kan med udelades: En urtekniv er en kniv til at rense grønsager med. En stegegaffel er en speciel gaffel som man bruger til at vende en steg i ovnen eller ...
hasselbackkartofler
Ordet hasselbackkartofler står i mange kogebøger og opskrifter (skrællede kartofler der skæres halvt igennem i tynde skiver og bages i ovn). Der er en del ...
æbleskiver
På emballagen fra en salatfabrik har jeg læst følgende serveringsforslag: "Prøv æblesild med karrysalat Groft mørkt rugbrød smøres med smør. 2 udhulede ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Grønlangkål
Ved du hvorfor det hedder "grønlangkål"?
Øremærke
Hvor stammer betydningerne af "at øremærke" og et "øremærke" fra?

SprogbrevetDR

Klicheer og modeord
af Jørn Lund, december 1987
Snak
af Jørn Lund, januar 1990
Kort
af Erik Hansen, marts 1990
Hmm
af Jørn Lund, januar 1992
Nyhedstekstning mv.
af Jørn Lund, august 1993
Nydannelser
af Jørn Lund, november 1986
Et spørgsmål om stil
af Jørn Lund, januar 1987
Klicheer
af Jørn Lund, februar 1987
Synsvinkel
af Jørn Lund, oktober 1987
Tak for pausen
af Jørn Lund, januar 1988

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Myrra skær
af Kjeld Kristensen, Politiken, 23. december 2006
Kastration
af Henrik Andersson, Politiken, 12. marts 2008
Sprogligt — Politikens sprogklumme
"Sprogligt" udkom som en fast ugentlig klumme i Politiken fra 7. oktober 2006 til 25. juni 2008 og blev skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og ...
Påskens ord
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 19. marts 2008

Temaer

Ordenes oprindelse

Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie

Ordsprog

Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...

Leg og lær

Ordmuseum

Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Smedesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (smed.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Snedkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (snedk.), der angiver at ordet har været brugt ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Barbersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (barb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Smid en smutter

Smid en smutter
Her på siden har vi samlet en række eksempler på ord eller talemåder vi har fået galt i halsen. Vi kalder dem for smuttere. De lyder rigtigt, men et eller ...

Nyheder

Nyheder

Regeringen vil skære i antallet af danske lektorer i udlandet
Danskundervisningen på udenlandske universiteter trues af fremtidige besparelser.
Europa-Parlamentet skærer i oversættelsesbudget
Fremover skal omfanget af oversættelser i Europa-Parlamentet begrænses markant.
Politisk flertal for at bevare lektoratsordning
Meget tyder på at lektoratsordningen alligevel ikke udsættes for massive besparelser.
Lektoratsordningen bevares
En aftale mellem regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance sikrer lektoratsordningen.
Engelsk er ikke nok
Hvis vi ikke satser på andre sprog end engelsk, bliver vi simpelthen dummere, mener professor Per Øhrgaard
Konference om sprog, erhvervsliv og fremtidens undervisning
Ad Hoc Translatørservice A/S afholder den 15. september 2009 konference på CBS – Handelshøjskolen i København om sprog, erhvervsliv og fremtidens undervisning. ...
Hvorfor hedder det kammerjunkere?
Videnskab.dk har kigget på sagen.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

CO2-forbrug
Må man sige CO2-forbrug?