Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: sin

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
sin pron., itk. sit, pl. sine

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

sin1 forkortelse (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) = sinus sin2 pronomen (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) sit, -e [ˈsiˀn] eller [sin] • sit: [ˈsid] eller [sid] • sine: [ˈsiːnə] eller [ˌsiːnə] norrønt sinn, oldengelsk sin, latin suus; egentlig afledt af roden i sig 1 som tilhører eller vedrører sætningens subjekt (eller evt. et andet overordnet led) når dette er en størrelse i 3. person singularis hans | hendes | deres 1.a bruges ved angivelse af en vanemæssig eller karakteristisk tilknytning eller forbindelse 1.b bruges ved angivelse af en bestemt størrelse, især for at betegne størrelsen som imponerende eller bemærkelsesværdig

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • tage sin afsked: gå af, tage sit gode tøj og gå, gå på aftægt, trække sig tilbage
  • tage til sin barm: godkende, gå ind for, beskytte, favorisere, jf. knæsætte
  • barn af sin tid: med på noderne, moderne
  • sin bekomst: hvad der tilkommer en, hvad man har fortjent, nok, tilstrækkeligt, røffel, irettesættelse
  • få sin bekomst: få en gang lak, få hvad man kan tåle
  • ikke kende sin besøgelsestid: se forpasse
  • tage sin død over: tage sig nær
  • tage sin forstand fangen: besinde sig, tænke sig om, sunde sig, samle sig
  • noget at hænge sin hat på: anledning til klage; holdepunkt for (bestyrkelse af) en antagelse
  • overskride sin kompetence: gå for vidt
  • vikle om sin lillefinger: gøre føjelig, tæmme
  • mele sin (egen) kage: sørge for sig selv, lukrere, se på egen fordel, fiske i rørt vande, jf. for vindings skyld
  • gå i sin mor igen: blive til intet, opgives, ophæves, løbe ud i sandet
  • snakke for sin syge moster: fremme egne interesser, hyppe sine egne kartofler
  • på sin plads: betimelig, velanbragt, passende, apropos
  • have sin ryg fri: være sikret (dækket, beskyttet), være uden ansvar for, melde hus forbi, have bevægelsesfrihed, vaske sine hænder
  • få sin røv på komedie: blive straffet, tage skade for hjemgæld, komme kønt op at køre
  • tage sagen i sin egen hånd: tage sig personligt af, overtage noget, selv bestemme farten; forøve selvtægt
  • gå sin skæve gang: på bedste beskub
  • holde sin sti ren: være uangribelig
  • afbryde sin talestrøm: tie (stille), gøre ophold, indskyde pauser
  • have udspillet sin rolle: være forældet, obsolet, passé, ikke have mere at skulle have sagt
  • være i sin vorden: begynde, opstå, være ny

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Sin,1 I. Sin, en. se Rosin.
Sin,2 II. Sin, et. se u. Sejnebrev.
sin,3 III. sin, pron. Høysg.AG.59. intk. sit flt. sine ell. (nu ikke i rigsspr., jf. fx. Feilb. LollGr.78) sin ((han) skulde ikke troes paa sin Ord, ha, ha. Holb.11J.I.4. Har mand i sin dage seet saadan et Puds? KomGrønneg.I.176). gen. (i substantivisk anv.; kun (jf. dog Flemløse.147) i stift bogsprog og især i flt. (se bet.
Rosin Rosin, en. (tidligere ogs. Rusin. 1Sam.25.18(Chr.VI). Pflug.DP.851. Kogeb.(1710).155. – dial. Sin. Gravl.BysensBedste.(1929).40. OrdbS.(Sjæll.)). flt. -er. (ænyd. rosin(e), rusin(e) (Kalk.III.617. V.860. JTusch.266), sv. russin; gennem mnt. (mht.) rosin(e) (nht. rosine) fra oldfr. rosin, sideform til fr. raisin,

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
4. Dobbeltformer
§ 4. Alfabetisk rækkefølge
De gældende retskrivningsregler om alfabetisk rækkefølge
§ 17. Orddeling uafhængigt af betydningen
De gældende retskrivningsregler om deling af to- og flerstavelsesord uafhængigt af betydningen
§ 20. Fælleskøn eller intetkøn?
De gældende retskrivningsregler om substantivernes grammatiske køn (genus)
§ 37. Betydningsforskel mellem t-adverbialer og rene adverbier
De gældende retskrivningsregler om betydningsforskel ved visse t-adverbialer (biled) og det tilsvarende rene adverbium (biord)
§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
§ 56. Parentes
De gældende retskrivningsregler (2012) om parentes
Ændrede stave- og ordformer
Liste over de senest ændrede stave- og ordformer
[1]

Typiske problemer

Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Hans, hendes eller sin?
Den typiske fejl er at bruge hans eller hendes i stedet for sin
Pronomener
Pronomener (stedord) er vigtige småord som fx han, den, vores, min osv. De henviser til personer, genstande eller forhold uden at bruge et navn eller en ...
Find ledsætninger
En ledsætning (bisætning) kan ikke stå alene fordi den er led i en anden sætning. Ledsætningen kan være et sætningsled eller en del af et sætningsled, men ikke ...
Orddeling ved linjeskift
Se hvordan man sætter bindestregen korrekt når man skal dele et ord
Sætningsled
Sætningsled kan bestå af et ord, en gruppe ord eller en sætning. Det er vigtigt at kunne finde de forskellige sætningsled fordi du så kan se hvilke ord og ...
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Alfabetisk oversigt
Alfabetisk oversigt over de typiske problemer
Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Får eller for?
En del mennesker har problemer med at kende forskel på for og får og finde ud af hvornår de skal bruge hvad. Her kan du se reglerne.

Huskesedler

Huskesedler
Dansk Sprognævns huskesedler, "Sproghjælp", giver et hurtigt overblik over typiske problemer med grammatik og retskrivning.

Ordlister

Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
Sproglige ordlister
Her finder du lister over grammatiske betegnelser, alfabetiske eksempellister mv.
Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

dens/dets el. sin/sit
Det er min opfattelse at sin skal referere til et tænkende væsen, mens dets bruges i forbindelse med andre substantiver. Men i dagspressen bliver sin/sit ...
hendes el. sin, sætningskløvning
Skal man vælge hendes eller sin i følgende eksempel? ”Det var en nervøs dronning, som i 1988 mødte pressen til fernisering på hendes/sin første udstilling på ...
vor el. vores
Hedder det altid vore kunder, eller kan man også skrive vores kunder? Og skriver man De eller du til kunderne?
bo og naboskab
Hvordan skriver man korrekt bo og naboskab, og hvordan bøjes det i pluralis?
elske
Er det korrekt at sige at man elsker genstande, eller kan man kun elske levende væsner?
en palette af muligheder?
Jeg har forgæves ledt i ordbøgerne efter udtrykket en palette af muligheder i betydningen ’en vifte af muligheder’. Det eneste jeg har kunnet finde, er ordet ...
henrette i forbindelse med gidselstagning
I den senere tid er jeg i pressen jævnlig stødt på udtrykket "henrettelse" i forbindelse med terroristers aflivning af gidsler. Uden i øvrigt at tage stilling ...
hustru eller kone?
Jeg har lagt mærke til at ordet hustru oftere og oftere bliver brugt i sammenhænge hvor jeg selv ville have brugt kone . Er det en udvikling som Sprognævnet ...
kendis
I valgkampen i 2007 blev der talt meget om kendisser. Hvor stammer ordet kendis fra, og hvad betyder det?
komma eller ej
Det, jeg slet ikke forstår, er, hvordan det ny komma som hovedprincip kan adskille et udvidet grundled fra sit tilhørende udsagnsord, fx i Bogen vi læser, er ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Karisma
Hvorfor kan "karisma" ikke slås op i ODS?
Kørte eller kom kørende?
Er det lige rigtigt at skrive "kørte" og "kom kørende"?
Vækste
Hvordan og hvornår bruger man verbet "vækste"?
Historisk præsens
Er brugen af historisk præsens sprogligt korrekt?
Komme i tanke(r) om
Hedder det "komme i tanke" eller "tanker" om?
Meddele
Kan man meddele om noget?
Stort begyndelsesbogstav i webadresser, firma- og produktnavne
Skal der være stort begyndelsesbogstav i webadresser, firma- og produktnavne?
Støt eller stødt stigning?
Hedder det "stige støt" eller "stige stødt"?
At eller og?
Hvordan skelner man mellem brugen af "at" og "og"?
Dødelig
Er der noget galt med Den Danske Ordbogs beskrivelse af "dødelig"?

SprogbrevetDR

Sin eller hans?
af Erik Hansen, maj 1989
Danmarks Radios sprogpris
af Jørn Lund, oktober 1994
Kort
af Jørn Lund, december 1986
Mest om nyhedsformidling
af Jørn Lund, februar 1987
Spørgsmål og svar
af Erik Hansen, april 1987
Kort
af Erik Hansen, maj 1988
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, marts 1991
Kort
af Erik Hansen, maj 1992
Falske venner
af Erik Hansen & Jørn Lund, februar 1993
Kort
af Erik Hansen, april 1993

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Sin og sine
af Kjeld Kristensen, Politiken, 12. december 2007
Sin eller deres?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 14. oktober 2006
Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
Klassikere på moderne dansk
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. maj 2008
Han tog hans hat og gik hans vej
af Kjeld Kristensen, Politiken, 7. november 2007
Det var fandens
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Kan alen slås i hartkorn?
af Ebba Hjorth, Politiken, 5. marts 2008
Skyd hjertet op i livet — lad det ikke synke ned i bukserne!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 20. februar 2008
Hvem kan flest ord?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. januar 2008
Anerkende
af Henrik Andersson, Politiken, 3. februar 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Jeg elsker dig – sikkert!
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. maj 2011
Undervisitet, manuskrift og svampignon
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 28. januar 2012
"Bolle" — et ord på efterløn?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 30. april 2011
Brev fra kommunen
af ph.d.-studerende Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 23. oktober 2010
Raketvidenskab
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. oktober 2009
Har vi kasus i dansk?
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 17. marts 2009
Urealistisk forslag
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 19. juni 2008
Ental kan mere end flertal
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 23. marts 2013
Bare lige
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 6. juli 2013
Bred ymer - igen - igen
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 6. september 2014

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Hvad er et bandeord?
Bandeord virker forstærkende og bruges til at udtrykke følelser. "Luder" er ikke et bandeord, men et skældsord: De to typer af "grimme" ord forveksles ofte
Forskellige generationers bandeord
Unge bruger ofte bandeord som fuck og shit, mens ældre mennesker gerne bruger bandeord som du godeste og for søren. Det viser en undersøgelse af bandeord i tre ...
Unges bandevaner
Unges frekvens af bandeord lader ikke til at ændre sig med tiden

Dansk tegnsprog

Dansk tegnsprogs historie
Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...

Dialekter

Sociolekter
En sociolekt er en social dialekt som kan fortælle om sprogbrugerens sociale status og tilhørsforhold

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...

Nye ord

Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...

Ordenes oprindelse

Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie

Ord og bogstaver i tal

Ordsprog

Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...

Slang

Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog

Sproget på de digitale og sociale medier

Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog
Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord
Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Skriftsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en bog, hvilket betyder at ordet kun bruges i skriftsprog eller litterært ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...

Grammatik for dummies

Øvelser om Ordklasser
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 1 – Ordklasser
Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med
Ordklasser
I denne første video følger vi Thomas, der skal lære om de enkelte ordklasser — fra substantiver (navneord) over verber (udsagnsord) til adverbier (biord) og ...

Nyheder

Nyheder

Nyt på sproget.dk – hovedreglerne om hans, hendes eller sin
Under typiske problemer her på siden kan du nu få styr på hvornår du skal skrive hans, hendes og sin.
Talesproget har fået sin egen ordbog
Tirsdag den 7. oktober lancerer Sprogforandringscenteret, Københavns Universitet, Ordbog over Dansk Talesprog.
Designskoleelev opfinder sit eget alfabet
Birk Marcus Hansen fra Designskolen i Kolding har designet et alternativt alfabet som skal vises frem på en designmesse i Milano. Det skriver tvsyd.dk.
Googles oversættelsesværktøjer II
Sproget.dk har fået en uddybende kommentar til nyheden om Googles oversættelsesværktøj.
Sån der – et multifunktionelt udtryk
Kandidatstuderende Mathias Juul Jensen har undersøgt brugen af udtrykket "sån der" i unges talesprog. Resultaterne viser at "sån der" kan udfylde flere ...
Foredrag om grammatikundervisning i skolen
Den australske seniorforsker Mary Macken-Horarik gæster Nationalt Videncenter for Læsning og vil her fortælle om sin forskning i grammatikundervisning.
Det mangesprogede Sverige
Det svenske sproglovsudvalg har afleveret sin betænkning til den svenske regering den 18. marts.
At studere sprog, fra talt til skrevet, afskedsforelæsning 30. maj
Fredag den 30. maj 2008 kl. 14 holder lektor Una Canger afskedsforelæsning i Multisalen, lokale 21.0.54, Det Nye KUA.
Foredrag om naturalisationssamtaler
18. marts besøger adjunkt og ph.d. Christina Fogtmann Fosgerau Selskab for Nordisk Filologi hvor hun skal tale om sin undersøgelse af naturalisationssamtaler.
pdf jyllandsposten

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Dets og sin
Mål & Mæle 26:3, 11/2003
Indhold og opbygning
Ansat og henrettet
Mål & Mæle 27:3, 11/2004
Sproglige huskesedler
infoark
Infoark2
Have eller være gået
Mål & Mæle 26:1, 06/2006
Ledstilling i ja/nej-spørgsmål
Mål & Mæle 29:4, 12/2006
Bebrejde
Mål & Mæle 18:2, 09/1995
Mål og Mæle
Tidsskriftet Mål og Mæle har siden 1975 leveret ny viden om sprog og sprogbrug. Nedenfor finder du en række af de spørgsmål og svar der har være bragt, ...