Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: sig

Mente du: sgi| slig| sg| si | se flere forslag | sige| sigt| smig| svig| dig| sug| mig| sag| sid| sng| sic| sin| sip| sir| sit| siv| syg| -ig| gig| kig| pig| rig| vig

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
sig pron.; sig selv; hver for sig; i og for sig

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

særklasse substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -n 1 det at have evner, egenskaber eller kvaliteter som gør vedkommende til noget usædvanligt og enestående inden for sit felt 2 undervisning særlig skoleklasse for elever med bestemte behov i særklasse 1 af fremragende eller enestående kvalitet i en klasse for sig 1.a i enestående grad; uden sammenligning absolut | suverænt sig pronomen (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈsɑj] eller [sɑ] norrønt sik, sig, oldhøjtysk sih, latin se; beslægtet med sin og måske selv og adjektivet bruges refleksivt for at henvise til en størrelse i 3. person singularis eller pluralis når denne er identisk med subjektet i sætningen for sig (selv) 1 som en selvstændig enhed adskilt fra andre; separat 2 bemærkelsesværdig med hensyn til egenskaber, kvalitet, dygtighed el.lign. enestående | ekstraordinær i og for ˈsig 1 i virkeligheden; inderst inde i grunden | ret beset 2 bruges for at nedtone et synspunkt eller tøvende indrømme noget – især talesprog sådan set | faktisk op (ud, ned, ..) med sig bruges som kærlig opfordring til fx et barn om at komme op (ud, ned, ..) sig og sine en selv sammen med den nærmeste familie, pårørende eller andre man har ansvar for tak2 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -ken [ˈtɑg] norrønt þökk, oldengelsk þanc 'tanke, behag'; tilbagedannelse fra (stammen i) tænke, egentlig om at bevare noget i sine tanker 1 ytring eller handling der udtrykker taknemmelighed eller påskønnelse 1.a gengæld der evt. vidner om mangel på taknemmelighed eller påskønnelse og i så fald opfattes som en straf 1.b som udråbsord bruges for høfligt at udtrykke taknemmelighed over fx et tilbud, en gave, et løfte eller en lykønskning 1.c som udråbsord bruges for høfligt at udtrykke taknemmelighed over et tilbud, som man imidlertid må afslå 1.d som udråbsord bruges for at afbryde eller afvise nogen ellers tak bruges for høfligt at afslå et tilbud gud ske (tak og) lov bruges for at udtrykke from taknemmelighed, lettelse eller glæde gudskelov ja tak 1 bruges for høfligt at udtrykke taknemmelighed over et tilbud som man har fået og gerne vil tage imod, over et bekymret spørgsmål el.lign. nej tak 2 bruges for at udtrykke utilfredshed med noget netop sagt, fx fordi man allerede kender oplysningen eller synes den er forkert eller utilstrækkelig med tak idet man siger tak eller er taknemmelig nej tak bruges for høfligt at udtrykke taknemmelighed over et tilbud som man har fået, men ikke ønsker at tage imod ja tak selv tak bruges som høfligt svar når nogen har takket én og man også selv har noget at takke vedkommende for velbekomme sige tak til 1 desuden sige tak være glad til 2 give udtryk for taknemmelighed for at man slap så billigt, eller at det ikke gik værre tage til takke lade være med at forlange eller forvente noget mere eller bedre nøjes | stille sig tilfreds tak for kaffe overført bruges for at udtrykke at man oplever noget som fx voldsomt, overvældende, forargeligt eller provokerende – kendt fra 1993 vorherre bevares tak for mad (kaffe, te, ..) bruges for høfligt at takke den der har lavet maden, eller værten for et netop overstået måltid velbekomme tak for sidst 1 bruges som høfligt udtryk for påskønnelse af den seneste gang man var sammen ved en fest, et arrangement el.lign. 2 bruges for at udtrykke at nogen hævner sig eller gør gengæld på en ubehagelig måde tak skal du have overført bruges for at understrege at noget gør indtryk på én, fx ved at overraske, imponere eller forskrække én hold da op | tak, skæbne tak, skæbne overført bruges for at understrege at noget gør indtryk på én, fx ved at overraske, imponere eller forskrække én hold da op | tak skal du have tak som byder tak for tilbuddet tak, spids bruges som udråb for at udtrykke forskrækkelse, bekymring eller overraskelse over noget ubehageligt – gammeldags tak, skæbne være tak skyldig stå i taknemmelighedsgæld til; skylde nogen (eller noget) tak tåls substantiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈtɔˀls] egentlig genitiv singularis af et substantiv tål, afledt af tåle slå sig til tåls nødtvungent affinde sig med det foreliggende; nøjes med stille sig tilfreds sige verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, sagde, sagt; talesprogsefterlignende også: si', si'r, sa' [ˈsiː] • præteritum: [ˈsæː] • præteritum participium: [ˈsɑgd] norrønt segja, oldengelsk secgan; dannet til samme rod som se 1 ytre ord eller sætninger ved hjælp af taleorganerne; omsætte en tanke eller følelse til et mundtligt udtryk 1.a udtrykke noget i mundtlig eller skriftlig form; formulere på en bestemt måde 1.b røbe over for nogen hvad en anden har gjort sladre 1.c hævde; påpege 1.d indrømme 1.e forestille sig; antage 1.f oplyse om; fortælle 1.g indgå en aftale om aftale 1.h frembringe en lyd 1.i samlet udgøre en række sproglyde i form af en stavelse eller et ord 2 give udtryk for; lade komme til udtryk • evt. i kunstnerisk form 2.a interessere; tiltrække nogens opmærksomhed 3 fremføre en personlig vurdering; bedømme som 3.a have en bestemt mening om noget mene | synes 3.b reagere, mundtligt eller på anden måde 4 nævne som en almindeligt udbredt opfattelse 5 sætte nogen i stand til at opfatte eller forstå noget fortælle 5.a få til at komme i tanke om noget; minde om dermed/hermed (være) ikke sagt eller dermed/hermed ikke være sagt dette betyder ikke; dette indebærer ikke det er der ikke noget at sige til det er helt forståeligt; det er ikke mærkeligt eller unormalt det er så/for meget sagt bruges for at udtrykke forbehold over for en påstand som man selv eller samtalepartneren har fremsat det kan jeg godt sige dig eller jeg kan godt sige dig bruges for at understrege noget man lige har sagt eller skal til at sige – især talesprog det må du/man/ .. nok sige bruges for at udtrykke stor enighed med samtalepartneren • bl.a. i forbindelse med noget der forekommer én overvældende eller forbavsende – især talesprog det skal jeg love for det må jeg (nok) sige bruges for at udtrykke forbavselse og evt. anerkendelse – især talesprog det siger du ikke bruges for at udtrykke forbavselse over det samtalepartneren har sagt – især talesprog det siger jeg dig bruges for kategorisk at understrege noget man netop har sagt eller skal til at sige – især talesprog dette være sagt bruges for at udtrykke en forudsætning for noget som man lige har sagt det vil sige bruges som indledning til en præcisering af eller forklaring på noget i det foregående – Forkortelse: dvs. det betyder du siger noget bruges for at udtrykke at det som samtalepartneren siger, er en god idé eller fortjener opmærksomhed – især talesprog for ikke at sige bruges før et udtryk for at forstærke betydningen af et andet udtryk have noget at sige 1 have betydning; betyde noget 2 have indflydelse have noget at skulle have sagt have indflydelse på noget; være medbestemmende hvad sagde jeg eller sagde jeg det ikke nok bruges for at understrege at man mod alle andres forventning har fået ret i noget man har forudsagt – især talesprog hvad skal jeg/vi sige bruges for at udfylde en pause mens man leder efter ordene – især talesprog hvad hedder det ikke lade sig noget sige to gange se gang jeg siger dig bruges for at understrege noget man lige har sagt eller skal til at sige – især talesprog jeg skal sige dig eller skal jeg sige dig bruges før eller efter at man har givet en nærmere forklaring af eller begrundelse for noget – især talesprog jeg vil sige bruges som indledning til en nærmere forklaring eller belysning af noget – især talesprog kort sagt udtrykt med få eller færre ord kunne sige sig selv noget kunne indse noget med det samme og uden hjælp fordi det er indlysende lad det være sagt bruges som indledning til en klar og utvetydig meningstilkendegivelse lettere sagt end gjort let at foreslå eller give ordre til, men svær at gennemføre man kan sige meget om noget/nogen, men .. bruges for at udtrykke et bestemt synspunkt om noget eller nogen – spøgende mellem os sagt eller sagt mellem os se mellem2 nu skal jeg sige dig noget eller nu skal jeg sige dig en ting bruges for at udtrykke at man vil sige noget vigtigt og ønsker samtalepartnerens fulde opmærksomhed • især i situationer hvor man er uenig eller vil fremføre kritik, en advarsel eller en trussel – især talesprog om jeg så må sige bruges for at mildne eller tage brodden af noget man lige har sagt eller skal til at sige – især talesprog sandt at sige eller når sandt skal siges bruges ved indrømmelse af et udsagn eller ved en understregende forsikring sige det som det er sige sin mening ærligt og uden omsvøb tale frit fra leveren | tale lige/rent ud af posen sige fra sige at man ikke (længere) vil være med til noget eller acceptere bestemte vilkår sige god for se god sige imod erklære sig uenig med nogen ved at udtrykke en anden eller en modsat holdning modsige sige nogen/noget noget på kritisere nogen eller noget for noget sige noget efter nogen gentage noget som nogen lige har sagt sige op 1 meddele sin arbejdsgiver at man ikke ønsker at fortsætte i sin stilling efter en bestemt dato mere formelt opsige 1.a meddele en ansat at vedkommende ikke kan fortsætte i sin stilling efter en bestemt dato mere formelt opsige | uformelt fyre 2 erklære at en (skriftlig) aftale mellem to parter skal ophæves mere formelt opsige 2.a meddele en lejer at vedkommende fra en bestemt dato ikke kan fortsætte et lejemål af den pågældende bolig mere formelt opsige 2.b meddele en udlejer at man ikke ønsker at fortsætte sit lejemål efter en bestemt dato mere formelt opsige siger og skriver bruges for at understrege rigtigheden af et overraskende eller usandsynligt beløb eller antal – formelt eller spøgende sige sig (mig, dig, ..) fri for se fri3 sige sig selv være umiddelbart indlysende; være helt klart sige stop se stop1 sige ˈtil give besked til nogen, fx om at foretage sig noget bestemt sig frem bruges som opfordring til samtalepartneren om at sige åbent og frit hvad han eller hun vil meddele eller ved skal vi sige bruges for at udtrykke usikkerhed eller forbehold over for det ordvalg eller den talværdi man bruger i det følgende – især i talesprog skulle/ville sige betyde; indebære snart sagt man kan næsten sige næsten som sagt så gjort sådan som det blev sagt, blev det gjort så at sige næsten; stort set; nærmest; udtrykt på en anden måde så sandt som det er sagt fuldstændig sikkert og vist

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • artikulere sig artikulere sig vbforb. (1966) (ny brug) udtrykke sig
  • formulere sig formulere sig vbforb. (1964)
  • kvaje sig kvaje sig vbforb. (1962) dumme sig, bære sig ad som et kvaj
  • markere sig markere sig vbforb. (1969)
  • pejle sig ind på pejle sig ind på vbforb. (1968) (billedlig brug)
  • profilere sig profilere sig vb. (1974) gøre sig kendt
  • skrive sig ind i skrive sig ind i vbforb. (1989) (ny brug)
  • skyde sig ind på skyde sig ind på vbforb. (1962) (billedlig brug) gradvis nærme sig
  • skyde sig selv i foden skyde sig selv i foden vbforb. (1988) (billedlig brug) handle så man skader sig selv
  • smæske sig smæske sig vbforb. (1981) mæske sig, svælge

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
adbære sig   adbære sig, v. (ænyd. atbære, adbære) bære sig ad. Høysg.S.224. Storm.(Rahb. LB.I.233). Grundtv.SS.V.562.  adbære sig. *hvis han sig krybendes adbar. Wadsk.P.B4r . uden refl. pron. sig Erte- og Vikke-Sæd legger sig fladt ned paa Ageren i Virveler .. derfor maa den meyes ligesom adbær
Sig,1 I. Sig, en ell. (sjældnere) et (Søiberg.L. 196. OrdbS.: Fyn, Lolland). Síg. Høysg. AG.93. jf. Feilb. (skrevet Si. LTid.1726.467 (Siier). Vider.II.313 (sier)). flt. -e (Moth. S179. OecMag.VI.397 (smst.: Siiger). Blich. (1920).XVII.28. Thyreg.BB.III.269. JV Jens.M.I.147. jf. Feilb.) ell. -er (LTid.1726. 467. OecMag.I.47. Gjel.GL.442. Aakj.BT. 173. Feilb.) ell. d. s. (Mall.SgH.307. Søiberg. HK.87. Bomholt.MS.33).
sig,2 II. sig, adj. (sv. dial. sig; jf. siget samt no. dial. siggjen, klam; til I. Sig ell. III. sige; maaske delvis sammenblandet m. (ell. falsk skriveform for) II. sid 2) 1) (ikke i rigsspr.) om jord, terræn osv.: fugtig; sumpet. sîg . . Er det sted, som er vandrig. Moth.S178. VSO. De sige Steder, hvor Vandet søger hen og langsomt borttørres.
sig,3 III. sig, pron. (højtid.:) jf. Høysg.AG.106 (se du sp. 106656ff.. sml. Bertels. Høysgaard.(1926).195. Arkiv.XLV.98). Bredsdorff.Afh.84. Rask.FynskeBS.3. sml. Sīg. Nv Haven.Orth.155. i ældre talespr. (og endnu i ømaalene) se Bredsdorff.Afh.89. jf. FDyrlund.Uds.24. samt UnivBl.II.364. LollGr.78. Brenderup.§46.
Søg,1 I. Søg ell. (oftest skrevet) Søk, en. (m. forsk. andre former (ell. skrivemaader) som Syg. Moth.S995. JBaden.Gram.69. Sæg. Cit.slutn.18.aarh.(Vider.III.48). MDL.472. Feilb.III.719. Seg. Moth.S93. E Læses som E (i) éggen . . Ség. Høysg.Anh.19. MDL.472

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav efter tegn mv.
§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 38. Adverbialer dannet af adjektiver på -ig eller -lig
De gældende retskrivningsregler om tilføjelse af -t på adverbialer (biled)
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
§ 52. Kolon
De gældende retskrivningsregler (2012) om kolon
§ 58. Anførselstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om anførselstegn
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning

Typiske problemer

Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Hvad er en sætning?
Lær om subjekter og finitte verber – sætningens grundpiller
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Ledsætningen — forskellige slags
En ledsætning er et led i en helsætning – lær om dem
Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
Find ledsætninger
En ledsætning (bisætning) kan ikke stå alene fordi den er led i en anden sætning. Ledsætningen kan være et sætningsled eller en del af et sætningsled, men ikke ...
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Reglerne for startkomma
Komma foran ledsætninger er valgfrit. Det er det komma man kalder startkomma. Hvis du bruger det, kan det nogle gange være svært at afgøre hvor det skal ...

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Titler på danske kongelige
Her kan du se hvordan man taler til og om de kongelige
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Underordningskonjunktioner
En liste over underordningsbindeord (ord der typisk indleder ledsætninger)
Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

skrive sig noget bag øret
Hvad betyder udtrykket at skrive sig noget bag øret - og er det ikke lidt dumt at skrive noget dér?
undertegnede tillader sig el. mig
Hedder det "undertegnede tillader sig" eller "undertegnede tillader mig?"
i en artikel af formanden siger han
Er denne meget udbredte konstruktion godt dansk eller overhovedet dansk: "I en artikel den 00.00 af formanden i pensionskassen, NN, som også er formand for ...
replikstreger og anførselstegn
Hvis man bruger replikstreger til at markere replikker, kan man så bruge anførselstegn til at markere citater inde i replikker?
større end el. så stor som
(fra en matematiklærer): Hvis en ting er 3 gange større end en anden, er den jo 4 gange så stor. Men i de fleste tilfælde menes der 3 gange så stor. Er det ...
vinden kommer fra vest (af)
Det irriterer mig grusomt at meteorologerne i tv siger at Vinden kommer fra vest af . Det må da være nok at sige at Vinden kommer fra vest. Hvornår har dette ...
ansvar eller skyld
Hvad er forskellen på ansvar og skyld? Ofte hører man formuleringer som ”xx organisation har taget ansvaret for …” og ”xx organisation har taget skylden for ...
arbejdsgruppe og projektgruppe
Vi har i vores chefgruppe her på rådhuset vedtaget at alle nye projekter skal forelægges chefgruppen før der nedsættes projektgrupper. Efterfølgende har vi så ...
enig i og enig om
Hedder det at vi er enig i noget eller om noget?
Er tegnsprog et modersmål?
er tegnsprog et modersmål?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Male eller mane fanden på væggen?
Hedder det "male" eller "mane" fanden på væggen?
Pris og temperatur
Kan en pris være billig, og kan en temperatur være varm?
Garnnøgle
Er det den samme nøgle der er tale om i 'garnnøgle' og 'dørnøgle'?
Hæmorr(h)oider
Hvad er den korrekte stavemåde: "hæmorroider" eller "hæmorrhoider"?
Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
Måde at gøre noget [på]
"På" i sætninger med "måde at gøre noget [på]"?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Stort begyndelsesbogstav i webadresser, firma- og produktnavne
Skal der være stort begyndelsesbogstav i webadresser, firma- og produktnavne?
Tune ind
Findes bydemåden "tun ind"?
Almindelig(t)
Hvordan er reglerne for brugen af adverbielt t?

SprogbrevetDR

Udtale
af Jørn Lund, oktober 1987
Sig navnet
af Jørn Lund, januar 1989
Kort
af Jørn Lund, oktober 1990
Regionalsprog — og andre udtalevarianter
af Jørn Lund, januar 1988
At og å
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Kort
af Jørn Lund, september 1994
Kort
af Erik Hansen, marts 1995
Skyld og ansvar
af Erik Hansen, oktober 1985
Forpligtigelse
af Erik Hansen, december 1985
I går aftes
af Erik Hansen, september 1986

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)
Det siger loven
Find love, bekendtgørelser og cirkulærer m.v. om dansk sprog

Sprogligt – Politikens sprogklumme

At skyde sig selv i foden
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. oktober 2006
Jeg er ærgerlig over, at festen er så ærgerlig, men det er bare ærgerligt
af Ebba Hjorth, Politiken, 23. juni 2007
Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
At vurdere eller ikke vurdere, det er spørgsmålet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 13. februar 2008
Lidt om meget
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 16. januar 2008
Hvad er størst — dit eller mit sprog?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 26. december 2007
Kampen mellem ’i’ og ’på’
af Esther Kielberg, Politiken, 24. marts 2007
Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008
Er Karen Jespersen lavet af brugte cykelslanger?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 30. april 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Hvem siger fuck?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 17. februar 2009
Jeg elsker dig – sikkert!
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. maj 2011
Khat og mouse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 23. juli 2012
En stor dag for mor og jeg
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 2. juli 2011
Ord der gør dig gammel II
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. juni 2009
Dobbelt purisme
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 7. oktober 2008
Ord der gør dig gammel
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. september 2008
Mumledansk i DR Drama
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 19. juni 2008
Bare lige
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 6. juli 2013
Bred ymer - igen - igen
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 6. september 2014

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Unges bandevaner
Unges frekvens af bandeord lader ikke til at ændre sig med tiden
Typer af bandeord
Der er 4 store grupper af bandeord: religiøse bandeord, sygdomsbandeord, sex- og afføringsbandeord og omskrevne bandeord
Hvad er et bandeord?
Bandeord virker forstærkende og bruges til at udtrykke følelser. "Luder" er ikke et bandeord, men et skældsord: De to typer af "grimme" ord forveksles ofte
Bander unge mere end andre generationer?
Unge bander ikke mere end andre generationer, men det har altid været sådan at ældre synes de unges sprog var grimt, siger Marianne Rathje, forsker ved Dansk ...

Dansk tegnsprog

Hvordan adskiller dansk tegnsprog sig fra andre tegnsprog?
Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Dansk tegnsprogs historie
Hvem kan dansk tegnsprog?

Dialekter

Sociolekter
En sociolekt er en social dialekt som kan fortælle om sprogbrugerens sociale status og tilhørsforhold
Etnolekter og multietnolekter
Etnolekter forbindes med en bestemt etnisk gruppe og opstår når forskellige sprog kommer i kontakt med hinanden. Multietnolekter opstår når sprogbrugere med ...
Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark
Dialekter
Har du nogensinde hørt folk sige at de bader i æ haw i stedet for i havet? Har du undret dig over udbruddet wallah eller over hvorfor der er forskel på udtalen ...

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...
Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk
Tegnsprog
Læs mere om tegnsprog, og se et eksempel på tegnsprog

Nye ord

Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen

Ordenes oprindelse

Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Folkeetymologier
Om ord der dannes af et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå.
Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog

Ord og bogstaver i tal

Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i
Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger

Ordsprog

Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...
Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Ordsprogets bestanddele
Ordsprog kan defineres som en fast sproglig vending der kan stå som en selvstændig tekst, som udtrykker et generaliserende udsagn og reproduceres blandt ...

Slang

Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel – hvorfor skulle man ellers bruge slang?
Hvad er slang?
Ordet slang blev først brugt af engelske kriminelle i 1700-tallet. De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist ...
Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"
Slang
Her på siden kan du fx læse mere om slangsprogets historie, og om hvor gamle slangudtryk forsvinder hen
Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog

Sproget på de digitale og sociale medier

Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald

Sprogteknologi

Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...

Udtale

Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Kilder og forslag til videre læsning
[1]

Ungdomssprog

Ungdomssprog
Ungdomssprog er ofte uformelt og indeholder mange tabubelagte ord, engelske låneord, slangord osv. Det er ofte kilde til stor diskussion, især blandt ældre ...
Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden
Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån
Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord

Æ, ø og å

Bogstavet æ
Æ er blevet brugt i det danske skriftsprog i næsten 1000 år og er lånt fra oldengelsk
Æ, ø og å
Her kan du læse mere om bogstaverne æ, ø og å

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Grammatik for dummies

Ordklasser
I denne første video følger vi Thomas, der skal lære om de enkelte ordklasser — fra substantiver (navneord) over verber (udsagnsord) til adverbier (biord) og ...
Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med

Nyheder

Nyheder

Hvorfor hidse sig op over et komma?
Dansk Sprognævn vil undersøge hvorfor danskerne reagerer så voldsomt på ændringer af komma- og retskrivningsregler.
Børn kan meddele sig med tegn før de lærer at tale
Danske forældre er inden for de sidste tre år begyndt at lære sig at kommunikere med deres babyer med håndtegn. Tegnene betyder fx spise, drikke, sove og hvor.
Hvordan tilegner man sig de danske konsonantgrupper?
Ph.d.- forsvar ved Lene Mølgaard Jørgensen, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, onsdag 21. april 2010.
Språkrådet i Sverige henvender sig til børn og unge på nettet
Siden maj har svenske børn og unge kunnet læse om sprogene i Sverige og Norden på nettet.
Kan børn lære sig selv at læse og skrive med en tablet?
Radioprogrammet Harddisken har lavet et indslag om hvordan børn i Etiopien har lært sig selv at læse ved hjælp af en tabletcomputer.
Museer lader sig inspirere af strategisk kommunikation
Ny afhandling fra Center for Virksomhedskommunikation undersøger danske museers voksende fokus på kommunikation.
Århus markedsfører sig på engelsk
Eksperter sætter spørgsmålstegn ved hvorvidt valget af engelsk har en effekt.
Danske retningsadverbier og rumlig orientering – eller: Hvorfor siger de ud til Odense?
Henrik Hovmark holder foredrag om danske retningsadverbier på Selskab for Nordisk Filologis møde torsdag d. 11. september 2008.
Hvorfor må man ikke sige neger?
'Spørg Videnskaben' på videnskab.dk har bedt forskere om et svar på spørgsmålet om hvorfor man egentlig ikke må sige neger mere?
Dialekter er næsten døde
Dialekterne i Danmark er så godt som døde, viser nyere forskning.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Ordet der følte sig splittet
Det lille tegn der ofte følte sig malplaceret
Ansat og henrettet
Mål & Mæle 27:3, 11/2004
Udu
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Bestemt og ubestemt
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
at høre nogen snakke eller snakker
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
Kæreste
Mål & Mæle 25:4, 12/2002
Der kommer tog
Mål & Mæle 23:3, 11/2000
Begynderundervisning i læsning
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Tøj, hvad er det egentlig?
Mål & Mæle 21:4, 12/1998