Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: sen

Mente du: sen.| sne| sene| seng | se flere forslag | sten| en| se| sn| asen| den| zen| -en| sel| ben| gen| hen| len| men| pen| ren| ses| sex| sin| syn| søn| ten| ven| yen| sej

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
sen adj., -t, -e; for sent; i en sen alder; senere hen; sent på året
sen. (fork. for senior)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

sen adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -e; -ere, -est [ˈseˀn] norrønt seinn, oldengelsk sæne; vist afledt af en rod med betydningen 'kastet længere bort' 1 som finder sted eller er placeret efter noget andet i tid, fx efter det normale, forventede eller hensigtsmæssige • fx om noget der sker i den sidste del af et givet tidsrum gammeldags sildig tidlig 1.a som har fundet sted eller er opstået for nylig; sidst i perioden op til nutiden 1.b inden eller samtidig med et bestemt tidspunkt • ved angivelse af en tidsfrist 1.c bruges for at angive at en titel, betegnelse el.lign. ikke er gældende eller dækkende på et bestemt tidspunkt, men bliver det siden hen 2 vedr. slutningen; begrænset til sin sidste del • om periode 3 som er lang tid om at reagere langsom 4 som tager lang tid tidskrævende | langsommelig aldrig/sent glemme nogen for noget ikke glemme at nogen har gjort noget bestemt for en bedre sent end aldrig det er bedre at noget sker på et sent tidspunkt, end at det slet ikke sker det er for sent at kaste brønden til når barnet er druknet talemåde det er for sent at prøve at forhindre noget når skaden er sket før eller siden/senere på et eller andet (uvist) tidspunkt i fremtiden først (sidst, tidligt, sent, ..) på aftenen på det angivne tidspunkt mellem kl. 18 og 24 • evt. angivet i forhold til et andet tidspunkt: tidligere eller senere på aftenen hurtig (sen, ..) i aftrækket overført hurtig (sen, ..) til at reagere – kendt fra 1958 langsom (sløv, ..) i optrækket | sløv (stiv, langsom, ..) i betrækket hurtig på aftrækkeren høj/sen alder forholdsvis lang periode fra fødslen eller tilblivelsen til et givet tidspunkt; alder hvor man er (forholdsvis) gammel komme en postgang for sent overført komme for sent til noget; være for sent på den på det seneste i den sidste tid; i tiden lige inden den aktuelle tid senere hen siden; på et senere tidspunkt siden hen sen/tidlig aften på et sent/tidligt tidspunkt mellem kl. 18 og 24 sidste (seneste, nyeste, ..) skud på stammen overført person eller ting som er resultatet af den seneste udvikling inden for et område være (for) sent på den være forsinket sen. forkortelse (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) = senior (den ældre)

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • sen: tid(s)røvende, sendrægtig, langsommelig, som tager sin tid, langsom; silde, fremrykket, sildig, tardiv

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
sen sen, adj. Høysg.AG.24. komp. senere (sj. (jf. (ældre) sv. sednare) skrevet sednere. PAHeib.E.VII. smst.61), superl. senest,  som adv. senesten (Slange.Chr IV.1176). (æda. sen, oldn. seinn, mht. seine, oeng. sæne; vistnok besl. m. litavisk at-sainǔs, eftergivende; sideform foreligger i no. dial.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

6. Bøjningsoplysninger
§ 17. Orddeling uafhængigt af betydningen
De gældende retskrivningsregler om deling af to- og flerstavelsesord uafhængigt af betydningen
§ 57. Bindestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om bindestreg
§ 41. Slutpunktum
De gældende retskrivningsregler om punktum mellem sætninger
Retskrivningsregler
På denne side kan du slå op i Retskrivningsordbogens paragraffer og se den officielle ordlyd for de enkelte dele af retskrivningsreglerne. Samtidig kan du læse ...
8. Ét eller flere ord?
Ændrede stave- og ordformer
Liste over de senest ændrede stave- og ordformer
§ 33. Præteritum participium efter hjælpeverber mv.
De gældende retskrivningsregler om præteritum participium (kort tillægsform) efter hjælpeverber og andre verber
§ 38. Adverbialer dannet af adjektiver på -ig eller -lig
De gældende retskrivningsregler om tilføjelse af -t på adverbialer (biled)
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
[1]

Typiske problemer

Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Find ledsætninger
En ledsætning (bisætning) kan ikke stå alene fordi den er led i en anden sætning. Ledsætningen kan være et sætningsled eller en del af et sætningsled, men ikke ...
Kreativ tegnsætning
Kreativ tegnsætning bruges bl.a. til at udtrykke følelser, stemninger, holdninger, humor, ironi osv. og svarer ofte til det kropssprog vi bruger i en mundtlig ...
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Ledsætningen — hvordan er det nu liiiige man finder den?
Lær at genkende ledsætninger, og hvor de befinder sig i helsætningen

Ordlister

Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

det seneste skrig
I tv-programmet stod der forleden at hunde går i hundebørnehave iført seneste skrig i hundedækken. Skal det ikke være sidste skrig?
orddeling historisk
Hvordan skal man dele ordet valget? Mig bekendt kan man i dag dele ordet korrekt på 2 måder: valg-et eller val-get. Men hvordan var det da vi gik i skole i ...
tunnel el. tunnél
Ordet tunnel og ordet tunnél. På skrift ser de jo ens ud, men hvad er forskellen når trykket ligger på henholdsvis første og sidste stavelse? Er det ikke kun ...
00'erne el. 0'erne
Skal der ét eller to nuller i ordet nullerne skrevet med tal?
afholdte, beholdte, anholdte, holdte
Jeg synes at jeg på det seneste har set mange tilfælde hvor afholdte (og andre ord der ender på -holdt) bruges som datidsform. Er det ikke meget pludseligt at ...
appen eller app'en
Skal der apostrof mellem stammen og bøjningsendelsen i ordet appen (app’en) – og tilsvarende bindestreg i ord som appteknologi (app-teknologi)?
artist
I radioen hørte jeg en programvært omtale nogle musikere og sangere som artister. Kan ordet virkelig bruges sådan?
at have det stramt med noget
Jeg har i den senere tid hørt flere og flere – især unge mennesker – sige at de har det "stramt" med noget. Det betyder noget i retning af at de har det ...
at lande en aftale
Formuleringen at lande en aftale lyder forkert. Plejer man ikke at indgå en aftale?
bedstefar og bedstemor
En svensk journalist har spurgt os hvordan man i dansk anvender ordene bedstefar/bedstemor, farfar/farmor og morfar/mormor.

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Hooligan
Hvad er oprindelsen til ordet "hooligan"?
Hæmorr(h)oider
Hvad er den korrekte stavemåde: "hæmorroider" eller "hæmorrhoider"?
Ikke gøre dagens (gode) gerning
Hvad er den korrekte form af udtrykket "ikke gøre dagens (gode) gerning"?
Pessimisme
Hvornår blev ordet "pessimisme" først anvendt i Danmark?
Ringevæsen
Hvad betyder "ringevæsen"?
Svaneunger
Hvad kalder man svanens unger?
Øremærke
Hvor stammer betydningerne af "at øremærke" og et "øremærke" fra?

SprogbrevetDR

Sidst og senest
af Erik Hansen, februar 1994
Udtale
af Erik Hansen, marts 1988
Klicheer
af Jørn Lund, september 1991
Skik og brug I
af Erik Hansen, april 1993
Sidst
af Erik Hansen, februar 1991
Kort
af Erik Hansen, februar 1992
Kort
af Erik Hansen & Jørn Lund, februar 1993
Find fem fejl
af Jørn Lund, december 1993
Klicheer
af Jørn Lund, december 1993
Udtale
af Jørn Lund, december 1993

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Klassikere på moderne dansk
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. maj 2008
Ungeren, svømmeren, vuggeren, fjerneren ...
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 6. januar 2007
Smagfuld sprogbrug?
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Fortov
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008
At være i salveten
af Henrik Andersson, Politiken, 16. april 2008
Laveste fællesnævner — et brud med børnelærdommen?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 26. marts 2008
Påskens ord
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 19. marts 2008
Syn for sagn, men også for sagen
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Nordisk sprogforståelse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. maj 2010
Sej(g)livede stavefejl
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 28. april 2012
Idioter, åndssvage, hæmmede
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 15. oktober 2011
Dufte og lugte
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 2. april 2011
At tale integreret
af forsker, ph.d. Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 25. september 2010
Jysk i dansk
af forsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 18. august 2009
Ord der gør dig gammel II
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. juni 2009
Hvem siger fuck?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 17. februar 2009
Mumledansk i DR Drama
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 19. juni 2008
Ikke andet?
Af Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten 13. oktober 2012

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ordenes oprindelse

Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie

Ord og bogstaver i tal

Ordsprog

Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...

Slang

Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"

Sproget på de digitale og sociale medier

Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk

Sprogteknologi

Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.

Udtale

Lydskriftoversigt
Listen indeholder de hyppigste danske enkeltlydes lydskrift annoteret i både det danske lydskriftssystem, Dania og det internationale lydskriftssystem, IPA
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Murersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (mur.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skriftsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en bog, hvilket betyder at ordet kun bruges i skriftsprog eller litterært ...
Snedkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (snedk.), der angiver at ordet har været brugt ...

Nyheder

Nyheder

Konference: Tidlig sprogtilegnelse og senere læse- og skrivefærdigheder
Onsdag den 18. januar 2012 holder Center for Børnesprog konference om sammenhængen mellem tidlig sprogtilegnelse og senere læse- og skrivefærdigheder.
Personnavnegeografi
Danskernes efternavne viser hvor i landet danskerne bor og har boet i de seneste 150 år.
Småbørns hjernebølger måles i forsøg på at afhjælpe senere sproglige problemer
Amerikansk forsker arbejder på at forudse og afhjælpe sproglige problemer.
At studere sprog, fra talt til skrevet, afskedsforelæsning 30. maj
Fredag den 30. maj 2008 kl. 14 holder lektor Una Canger afskedsforelæsning i Multisalen, lokale 21.0.54, Det Nye KUA.
Nordic Interdisciplinary Conference
Den 21.-23. november 2018 afholder Aarhus Universitet den femte Nordic Interdisciplinary Conference om diskurs og interaktion.
Foredrag om "huaiyi" 'at tvivle' på moderne kinesisk
Haiping Long fra School of Foreign Languages, Sun Yat-sen University (Guangzhou, Kina) holder foredrag den 26. februar 2020.
Ny forskning kortlægger hjernen
Forskere fra University of California i Berkeley har udarbejdet et semantisk atlas over hjernen.
Universitetsavisen: "Dansk er en dræber"
Universitetsavisen på Københavns Universitet bringer i seneste nummer en artikel med titlen "Dansk er en dræber" – om den sproglige intolerance i Danmark.
NyS 56 om multimodalitet er udkommet
Tidsskriftet NyS handler i dette nummer bl.a. om hvordan kroppen og fysiske genstande påvirker kommunikationen.
Symposium om flersprogethed på Københavns Universitet
Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) afholder sit årlige symposium på Københavns Universitet d. 3. oktober 2013. Tilmelding senest i ...

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Nølle
Mål & Mæle 21:3, 11/1998
Udu
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Efterfølgende
Mål & Mæle 17:3, 11/1994
"Sjokaj" og "cikkel"
Mål & Mæle 16:2, 1993
Ansat og henrettet
Mål & Mæle 27:3, 11/2004
Minus gange minus = minus?
Mål & Mæle 21:1, 05/1998
Begynderundervisning i læsning
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Hvordan og hvorledes
Mål & Mæle 19:4, 12/1996
CO2-neutral
Ordet CO2-neutral har optrådt i danske medier siden 1989. Men ordet er blevet brugt mere og mere gennem årene.