Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: selv

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

1. selv sb., -et, selv, -ene
2. selv ubøj. pron.; selv samme el. selvsamme; det må du selv om
3. selv adv.; selv om el. selvom; selv om el. selvom du går nu, kan du ikke nå toget

Den Danske Ordbog

gør det selv eller gør-det-selv substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [gɶɐ̯deˈsεlˀ] kendt fra 1955; efter engelsk do it yourself ordret 'gør det selv' det selv at udføre især håndværksmæssige opgaver • i modsætning til at få opgaverne udført af professionelle håndværkere pil selv-reje eller pil-selv-reje substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -n, -r, -rne uofficiel, men meget almindelig form: pil-selv reje • uofficiel, men meget almindelig form: pil selv reje reje som serveres med skal • i modsætning til færdigpillet reje selv1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et [ˈsεlˀv] egentlig substantivering af pronomenet selv et menneskes personlighed og opfattelse af sin egen identitet jeg | ego selv2 adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈsεlˀ] afledt af pronomenet selv 1 bruges for at understrege noget uventet, usædvanligt eller ekstremt 1.a ovenikøbet og overraskende for de fleste 1.b ikke mere end; blot bare | alene 2 bruges for at forsikre om nogets rigtighed selv ikke ikke engang; end ikke selv3 pronomen (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈsεlˀ] • i sammensætning: [ˈsεl-] uofficiel, talesprogsefterlignende skrivemåde: sæl norrønt sjalfr, oldengelsk self, seolf; måske beslægtet med sig 1 bruges for at understrege at det drejer sig om den eller det pågældende og ikke nogen anden eller noget andet 1.a alene og uden andres hjælp eller indblanding egenhændig 1.b ikke repræsenteret af en anden, men aktiv eller til stede i egen person personlig 2 ingen eller intet ringere end det nævnte i egen (høje) person selveste | allerhøjstsamme 2.a bruges for at angive at nogen eller noget er et perfekt eksempel på det nævnte 3 betragtet isoleret, uden hensyn til andre forhold i sig selv | som sådan 4 bruges i høflighedsfraser og andre udtryk for at angive at det nævnte er gensidigt i lige måde af sig selv 1 af egen drift; uden hjælp eller tilskyndelse udefra på eget initiativ 2 uden påviselig ydre årsag; spontant 3 ved egen kraft; automatisk blive sig selv vende tilbage til sin normale tilstand eller væremåde for sig selv alene, adskilt fra andre give sig selv se give i sig selv betragtet isoleret, uden hensyn til andre forhold som sådan selv samme eller selvsamme se selv samme ved sig selv ikke henvendt til nogen; skjult for andre være sig selv 1 være afslappet og naturlig; opføre sig som man plejer 2 være alene være sig selv nok være selvtilstrækkelig og uinteresseret i kontakt med naboer, kolleger eller andre medmennesker have nok i sig selv selvom eller selv om konjunktion (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈsεlˀʌm] dannet af adverbiet selv og konjunktion om 1 bruges indrømmende: til trods for den kendsgerning at skønt | gammeldags ihvorvel 2 bruges indrømmende: på trods af den mulighed at uanset om | selv hvis selvom eller selv om konjunktion (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈsεlˀʌm] dannet af adverbiet selv og konjunktion om 1 bruges indrømmende: til trods for den kendsgerning at skønt | gammeldags ihvorvel 2 bruges indrømmende: på trods af den mulighed at uanset om | selv hvis selv samme eller selvsamme adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -, - helt samme; nøjagtig samme

Dansk Synonymordbog


  • selv: jeg, ego
  • selv: endog, tilmed; selveste, i egen person, i (højst)egen skikkelse, himself; auto-

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Selv,1 I. Selv, et ell.  en (Lodde.NT.297). flt. (sj.) -er (Hjortø.Fa.82). (ty. selbst, eng. self; substantivering af II. selv; jf. Forselv; især filos.) om ens egen personlighed: jeg (I.1); tidligere ogs. i al alm. om (særpræget) personlighed, karakter, natur, individualitet. der er en Selv, som holder af Dyden, og antændes af Kierlighed ved dens Yndigheder. Der er en Selv, der holder lige saa meget af enhver Last; medens enhver Dyd saarer denne Selv til Hiertet.
selv,2 II. selv, pron. og (se bet. 6) adv. (jf.: “Sĕlv . . udsiges som sell.” NvHaven. Orth.151. Levin.Gr.I.38. sml. sell Danner rim med vell. Jernskæg.D.81) ell. (jf. SBroberg.Manuel de la langue danoise.(1882).87. UnivBl.I.361 (nordsjæll.)) ell. (højtid.) (Høysg.AG. 58).   undertiden skrevet
selvanden selv-anden, pron.-num. (ogs. som to ord selv anden). (se u. selv- i ssgr.; i rigsspr. især Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog) i selskab med, sammen med en anden; en selv og een til. enten eene, eller selv anden. DL.2–19–6. Der er en eenlig, og ikke selv anden (1871: der er den, som er ene, og ikke har nogen anden), og haver hverken søn eller broder.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
Ændrede stave- og ordformer
Liste over de senest ændrede stave- og ordformer
§ 3. Å og dobbelt-a
De gældende retskrivningsregler om å og dobbelt-a i bl.a. stednavne
§ 5. Accenttegn (accent aigu)
De gældende retskrivningsregler om brugen af accent aigu i dansk
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 18. Skrivemåden afhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om udtalens betydning for om ord skrives sammen eller adskilt
§ 30. Imperativ
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af imperativ (bydeform, bydemåde)
§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
§ 58. Anførselstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om anførselstegn
§ 61. Om stavning af proprier
Tillæg til de gældende retskrivningsregler om proprier (navne)
[1]

Typiske problemer

Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
-t eller -de · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bøjet eller ubøjet form af præteritum participium (kort tillægsform)
Ledsætningen — forskellige slags
En ledsætning er et led i en helsætning – lær om dem
Hvad er en sætning?
Lær om subjekter og finitte verber – sætningens grundpiller

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

10-4
Mine venner og jeg siger tit 10-4 til hinanden når vi synes der er noget der er rigtig godt. Men hvad kommer det udtryk egentlig af?
24-7
Vi har brugt udtrykket 24/7 i en annonce for at fortælle at vi leverer døgnet rundt alle ugens dage. Det viser sig at nogle af vores kunder læser udtrykket som ...
afart af menneskeheden
Det har vakt vrede blandt nogle af mine læsere at jeg i en avisartikel kom for skade at betegne nogle østtyske grænsebetjente som en afart af menneskeheden. ...
afgør
Skal man skrive det afgører du selv eller det afgør du selv?
appen eller app'en
Skal der apostrof mellem stammen og bøjningsendelsen i ordet appen (app’en) – og tilsvarende bindestreg i ord som appteknologi (app-teknologi)?
armenier el. armener
For tiden bringes jævnligt nyheder fra Sovjetrepublikken Armenien. Indbyggerne kaldes armenere, til tider armeniere, men oftest med tillægsordet armensk. ...
artist
I radioen hørte jeg en programvært omtale nogle musikere og sangere som artister. Kan ordet virkelig bruges sådan?
bedder for bedre
Kender DSN udtalen bedder (rimer på vædder) for bedre?
bindestreg i gruppesammensætninger og -afledninger
Skal science fiction film skrives i tre ord?
bindestregsdanskere
Jeg har nogle spørgsmål om brugen af bindestreger i den slags sammensætninger der betegner det som nogle gange kaldes bindestregsdanskere.For det første vil ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Bandeord
Hvem bestemmer hvad der er bandeord?
Bøsser i det gamle Grækenland
Var homoseksualitet socialt accepteret i antikken?
Cardigan
Er en cardigan gennemknappet?
E.v.t. – efter vor tidsregning
Er forkortelsen "e.v.t." korrekt sprogbrug? Er det ikke ulogisk?
Fiskeskib eller fiskerskib?
Hvilken stavemåde er korrekt: "fiskeskib" eller "fiskerskib"?
Historisk præsens
Er brugen af historisk præsens sprogligt korrekt?
Hæmorr(h)oider
Hvad er den korrekte stavemåde: "hæmorroider" eller "hæmorrhoider"?
Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
Male eller mane fanden på væggen?
Hedder det "male" eller "mane" fanden på væggen?
Mælkeblande
Hvad betyder "mælkeblande"?

SprogbrevetDR

Nærværende i udtrykket
af Jørn Lund, november 1993
Tekstning
af Jørn Lund, december 1993
Kort
af Jørn Lund, december 1993
Dækket direkte tale
af Jørn Lund, december 1993
Som vanligt
af Erik Hansen, januar 1994
Olympiade
af Erik Hansen, januar 1994
Op og ned
af Erik Hansen, marts 1994
At og å
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Udtale
af Jørn Lund, september 1994
Rimelig
af Jørn Lund, september 1994

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)

Sprogligt – Politikens sprogklumme

At skyde sig selv i foden
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. oktober 2006
Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
Tak for røv og nøgler
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
'Tak fordi...'
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008
Klassikere på moderne dansk
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. maj 2008
Fra hestens egen mund
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008
Er Karen Jespersen lavet af brugte cykelslanger?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 30. april 2008
Endonymi og eksonymi
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 23. april 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Undervisitet, manuskrift og svampignon
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 28. januar 2012
Khat og mouse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 23. juli 2012
Sande og falske venner
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 20. november 2010
Brev fra kommunen
af ph.d.-studerende Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 23. oktober 2010
Sølvkæreste
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 24. april 2010
Sprogrevselse
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 17. november 2009
Jysk i dansk
af forsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 18. august 2009
Refurbished – eller
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 21. juli 2009
Ord der gør dig gammel II
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. juni 2009
Sammen er vi stærke
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 20. januar 2009

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dansk tegnsprog

Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Dansk tegnsprogs historie

Dialekter

Etnolekter og multietnolekter
Etnolekter forbindes med en bestemt etnisk gruppe og opstår når forskellige sprog kommer i kontakt med hinanden. Multietnolekter opstår når sprogbrugere med ...

Hvad er sprog

Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk

Nye ord

Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ordenes oprindelse

Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne

Ordsprog

Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Ordsprogenes funktion
De indgår som en fast del af sproget, og for nogle sprogbrugere er brugen af ordsprog helt ubevidst. Men hvilken funktion indtager ordsprogene egentlig i den ...

Slang

Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel - hvorfor skulle man ellers bruge slang?

Sproget på de digitale og sociale medier

Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Kilder og forslag til videre læsning
Links til de oprindelige artikler om sprogteknologi og andre kilder om emnet

Udtale

Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Ungdomssprog
Ungdomssprog er ofte uformelt og indeholder mange tabubelagte ord, engelske låneord, slangord osv. Det er ofte kilde til stor diskussion, især blandt ældre ...
Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån

Æ, ø og å

Bogstavet å
Å blev officielt indført i 1948 og er det yngste bogstav i det danske alfabet

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Hattemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (hat.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...

Smid en smutter

Smid en smutter
Her på siden har vi samlet en række eksempler på ord eller talemåder vi har fået galt i halsen. Vi kalder dem for smuttere. De lyder rigtigt, men et eller ...

Grammatik for dummies

Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med

Nyheder

Nyheder

Test dig selv og hjælp en forsker: Er du god til dialekter?
Kan du høre forskel på fynsk og lollandsk, øst- og vestjysk? På Videnskab.dk kan du teste hvor god du er til at kende forskel på dialekterne – og samtidig ...
Kan børn lære sig selv at læse og skrive med en tablet?
Radioprogrammet Harddisken har lavet et indslag om hvordan børn i Etiopien har lært sig selv at læse ved hjælp af en tabletcomputer.
Test dig selv: Hvor godt forstår du et beslægtet nabosprog?
En gruppe hollandske forskere er ved at undersøge hvor godt europæere forstår hinanden hvis begge parter taler på deres modersmål.
Sprogprisvindere 2017
Pressemeddelelse
Gæt med om julens ord!
Sproget.dk har lavet en lille julequiz, inspireret af Norsk Sprogråds hjemmeside. Du kan også deltage i en afstemning om udtrykkene "god jul" og "glædelig jul".
Engelsk er nødvendigt, men ikke nok
I en kronik i Politiken lørdag den 16. februar beskriver Thomas Harder hvilke fremtidige problemer manglen på fremmedsprogsfærdigheder i Danmark kan føre til.
Googles oversættelsesværktøjer II
Sproget.dk har fået en uddybende kommentar til nyheden om Googles oversættelsesværktøj.
Små sprog dør
I Jyllands-Postens søndagsudgave 15. juni 2008 kan man i artiklen "Små sprog forstummer" læse om hvordan og hvorfor verdens truede sprog dør.
Organisationers sprogvalg
Det nyeste nummer af Mål og Mæle er udkommet bl.a. med en artikel om engelsk som koncern- og undervisningssprog i Danmark.
Fremtidssikring af DICTUS
Talegenkendelsesprogrammet DICTUS sikres via bevilling fra kulturministeren.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Test dig selv – genitiv (ejefald)
Aktive verber med passiv betydning?
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
"Sjokaj" og "cikkel"
Mål & Mæle 16:2, 1993
Velformuleret
Mål & Mæle 15:1, 1992
at høre nogen snakke eller snakker
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
Forretningsløshed
Mål & Mæle 24:1, 05/2001
Minus gange minus = minus?
Mål & Mæle 21:1, 05/1998
Nølle
Mål & Mæle 21:3, 11/1998
Begynderundervisning i læsning
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Indberetning af nye ord til Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Dette dokument indeholder teksten til starten af sproget.dk/send-et-ord.