Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: seende

Mente du: seede| sende

Ordbøger

Den Danske Ordbog

seende adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -, - [ˈseˀənə] 1 som er i stand til at se med sine øjne blind 2 se se se verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, så, -t; ses: ses, sås, sets eller setes [ˈseˀ] • præteritum: [ˈsɔˀ] • præteritum participium: [ˈseˀd] norrønt sjá, gotisk saihwan; dannet til en rod med betydningen 'bemærke, se; vise' 1 opfatte lys ved hjælp af synssansen og omdanne det til billeder i hjernen; sanse med øjnene 1.a mene at registrere eller blive konfronteret med 1.b danne et sanseindtryk af omverdenen som svarer til et synsindtryk, men med andre sanser end synet 1.c registrere optisk 2 rette blikket i en bestemt retning kigge 3 gøre til genstand for særlig, ofte længerevarende eller indgående iagttagelse kigge (på) | betragte 3.a (op)søge bestemte synsindtryk som led i en bestemt aktivitet sjældent kigge (på) 3.b betragte eller overvære noget og derved erhverve sig en bestemt viden, fx om en fremgangsmåde, funktion eller tilstand 3.c overvære som tilskuer 3.d besøge som turist eller særlig interesseret 4 anskue eller opfatte på en bestemt måde eller fra en bestemt synsvinkel betragte 4.a gøre til genstand for vurdering, kontrol el.lign. 5 forstå en sammenhæng eller problematik; erkende indse 5.a aflæse; slutte sig til 5.b øjne muligheden for eller sandsynligheden af; forestille sig få øje på 5.c erkende eller gennemskue en tilstand eller et forhold ud fra ydre tegn, fremtræden eller opførsel 5.d gøre sig bekendt med; få kendskab til erfare | konstatere 5.e vurdere at have eller være i besiddelse af noget påkrævet i en bestemt situation 6 være vidne til; opleve 6.a lægge mærke til tilstedeværelsen af nogen eller noget bemærke 6.b opleve at være eller blive bragt i en utilfredsstillende situation som imidlertid ikke står til at ændre, og som man derfor må tage til efterretning 7 undersøge nærmere; sætte sig ind i kigge på 8 træffe nogen som led i en aftale møde 8.a omgås regelmæssigt komme sammen med 8.b aflægge et (kort) besøg hos nogen kigge ind | smutte forbi 9 sørge for 10 ønske; foretrække 11 forholde sig afventende 12 (mene at) finde bestemte egenskaber eller kvaliteter hos nogen eller noget 13 modtage noget ventet eller ønsket og gøre det til genstand for vurdering el.lign. se 1 bruges for at henlede opmærksomheden på noget, som regel i kombination med en gestus – især talesprog 1.a bruges som henvisning i en bog eller andet skriftligt materiale til angivelse af hvor (yderligere) oplysning kan findes 2 bruges som indledning til en forklaring eller redegørelse – især talesprog 3 bruges sammen med et adverbium til at udtrykke at det følgende er en begrundelse for en forudgående påstand ses 1 træffe nogen regelmæssigt eller som led i en konkret aftale mødes 1.a bruges formelagtigt i afskedshilsener som udtryk for at man ser frem til at mødes igen 2 være synlig i form af karakteristiske tegn 2.a gøre sig gældende; optræde 2.b overført være mulig at opfatte eller slutte sig til; kunne konstateres fremgå bare/blot jeg (du, ..) ser så let som ingenting; uden særlig anledning der kan man (bare) se bruges for at udtrykke overraskelse ved konfrontationen med en uventet sammenhæng, oplysning, begivenhed el.lign. dybest set se dyb2 for mig at se efter min mening; som jeg opfatter det før/inden jeg (du, ..) fik set mig (dig, ..) om overført bruges for at udtrykke at noget foregår meget hurtigt eller uden at man lægger mærke til det i løbet af nul komma fem godt set bruges for at udtrykke at en person realiserer en chance for at skabe en gunstig situation for sig selv eller andre jeg kan ikke se at .. eller det kan jeg ikke se bruges for at markere en principiel uenighed i eller utilfredshed med et synspunkt, en fremstilling el.lign. lade sig se vise sig offentligt lad mig se bruges for at vise at man har brug for at tænke sig lidt om eller foretage en udregning inden man kan afgive et svar lige et øjeblik | vent lidt (nok) se, (men) ikke røre det er tilladt at kigge, men ikke at berøre nu har jeg/man set det med bruges for at udtrykke overraskelse eller lettere forargelse se ad undersøge for at få vished for noget – især talesprog se an 1 (efterhånden) skabe sig et indtryk af nogen anse 2 forholde sig afventende se bort/væk fra ikke tage i betragtning ignorere | formelt bortse fra se dobbelt være ude af stand til at samordne billedsignalerne fra de to øjne, hvorfor det sete opfattes som to forskudte billeder oven i hinanden • fx pga. skelen, træthed eller beruselse ˈse efter 1 prøve at finde lede | søge 2 betragte nogen eller noget der fjerner sig se ˈefter 1 undersøge nærmere; lede 2 passe et barn (eller en voksen) se for sig 1 fremkalde et billede i sin bevidsthed 1.a forestille sig se frem/fremad overført rette sin opmærksomhed mod fremtiden og kommende begivenheder • ofte i forbindelse med at man lægger fortiden og evt. modgang bag sig se ˈfrem til glæde sig til; vente på med længsel se hen til se ˈhen til glæde sig til; vente på med længsel se frem til se igennem 1 betragte med et blik der virker som om det passerer lige igennem og ikke registrerer hvad der kigges på 2 gennemskue en sags rette sammenhæng eller en persons virkelige hensigter se ˈigennem 1 læse eller gennemgå de enkelte dele af et hele eller en samling fra den ene ende til den anden mere formelt gennemse 1.a læse eller gennemgå med henblik på kontrol tjekke | mere formelt gennemse se langt efter være meget interesseret i, men ikke kunne få fat i se ned 1 rette blikket mod et sted med en lavere placering end betragterens se op 1.a sænke blikket pga. generthed, skamfuldhed el.lign. se ˈned på tillægge meget ringe værdi eller betydning; anse for mindreværdig ringeagte | foragte se nu .. bruges når den talende ønsker at påtale eller forklare noget som samtalepartneren efter den talendes mening burde vide eller indse – især talesprog se op 1 rette blikket mod et sted med en højere placering end betragterens se ned 1.a hæve blikket, ofte som svar på en henvendelse eller for at møde en andens blik se ˈop til nære stor anerkendelse og respekt over for; have som forbillede beundre se på 1 betragte; studere opmærksomt kigge på 1.a orientere sig i et (vare)udbud el.lign., typisk med henblik på køb eller som adspredelse kigge på 2 beskæftige sig med noget med henblik på vurdering eller stillingtagen kigge på påse 2.a tage i betragtning; tage hensyn til kigge på se ˈpå overvære uden at deltage aktivt se til ser man det bruges som udtryk for overraskelse, ofte samtidig med misbilligelse eller skepsis over for det man erfarer se sig for 1 orientere sig i alle retninger med henblik på at undgå sammenstød med andre • især i trafikken 1.a overført være agtpågivende; passe på se sig gal på se gal2 se sig mæt se mæt se sig om 1 kigge i forskellige retninger, evt. hele horisonten rundt 1.a overført gå på opdagelse 1.b overført gøre en indsats for at finde se sig tilbage 1 vende blikket bagud 1.a overført vende opmærksomheden mod fortiden og fortidige begivenheder se sig ud af finde en løsning på se stort på se stor se så bruges som konkluderende bemærkning når en aktivitet er afsluttet og noget nyt kan begynde – især talesprog se til 1 sørge for; drage omsorg for 2 besøge eller pleje en syg eller svækket person mere formelt tilse se ˈtil 1 overvære uden at (kunne eller ville) deltage aktivt se på 2 sørge for; være ansvarlig for 3 holde øje på en inspicerende eller kontrollerende måde se tilbage overført tænke tilbage på tidligere begivenheder, oplevelser el.lign.; mindes se til om .. bruges for let sarkastisk at udtrykke at noget aldeles ikke er tilfældet se ˈud 1 være udstyret med bestemte egenskaber (i det ydre); fremstå 1.a (umiddelbart) lade til at være syne 1.b være snavset eller uordentlig – bruges som udtryk for (negativ) overraskelse eller som skældsord se ud over overført betragte i et større eller længere perspektiv se ˈud til 1 lade til eller give indtryk af at være 1.a pege i en bestemt retning ud fra bestemte tegn tyde på stort set se stor vi får se eller nu får vi se vi må vente (med at gøre noget) til vi ved hvad der sker, hvad der kan gøres el.lign. vi ses bruges som venskabelig afslutning på en samtale eller et brev som udtryk for at man vil mødes (igen) på et senere tidspunkt vi tales ved

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
nøjeseende nøje-seende, part. adj. (tidligere ogs. (skrevet) i to ord: nøje seende. OeconT.III.70. – nu næppe br. i rigsspr. nøjseende. se sp. 2879, jf. sp. 28732).  1) (nu sj.) som har et skarpt blik, ser godt; skarpsynet. Moth.N126. VSO. hver Rynke i Huden udpensles (dvs.: i v. Eyck's maleri) med en . . behændig Haand, ledet af det mest nøjeseende Øje.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

6. Bøjningsoplysninger
§ 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav efter tegn mv.
§ 41. Slutpunktum
De gældende retskrivningsregler om punktum mellem sætninger
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
3. Orddelingsangivelser
§ 3. Å og dobbelt-a
De gældende retskrivningsregler om å og dobbelt-a i bl.a. stednavne
§ 4. Alfabetisk rækkefølge
De gældende retskrivningsregler om alfabetisk rækkefølge
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 15. Almindelige retningslinjer
De generelle retningslinjer for deling af ord og to typer orddeling
§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele

Typiske problemer

Grammatiske ord
Det er praktisk at kende både de internationale og danske grammatiske ord. De er gode at kende når du skal lære engelsk, tysk, fransk eller andre fremmedsprog. ...
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Reglerne for startkomma
Komma foran ledsætninger er valgfrit. Det er det komma man kalder startkomma. Hvis du bruger det, kan det nogle gange være svært at afgøre hvor det skal ...
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Ledsætningen — hvordan er det nu liiiige man finder den?
Lær at genkende ledsætninger, og hvor de befinder sig i helsætningen
Adverbielt -t
Adverbialer (biled) er led eller dele af led der har den funktion at beskrive verber (udsagnsord), adjektiver (tillægsord), adverbier (biord) eller hele ...
De små tegn
Tegnsætningen hjælper os til at udtrykke pauser, tryk, rytme, sætningsmelodi, tempo mv. — det vil sige de signaler vi alle sammen kender fra talesproget. ...
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Find ledsætninger
En ledsætning (bisætning) kan ikke stå alene fordi den er led i en anden sætning. Ledsætningen kan være et sætningsled eller en del af et sætningsled, men ikke ...

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.
Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Suffikser
En alfabetisk liste over suffikser, dvs. uselvstændige orddele
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

hun ser ked ud af det
Jeg hører ustandselig sætninger af typen hun ser ked ud af det. Men logisk set bør det vel være hun ser ked af det ud?
er du nysgerrig på verden?
Jeg sidder med en tekst hvor der står nysgerrig på i stedet for nysgerrig efter. Kan man overhovedet bruge nysgerrig på?
bundesligahår
Jeg er flere gange stødt på betegnelsen bundesligahår. Hvad er det mon for noget?!
forkortelser for foreninger
Hvordan mener Sprognævnet at man bør forkorte haveforening, grundejerforening og ejerforening? Grundejerforening har jeg fx set forkortet grf., GF og G/F. Jeg ...
komma eller ej
Det, jeg slet ikke forstår, er, hvordan det ny komma som hovedprincip kan adskille et udvidet grundled fra sit tilhørende udsagnsord, fx i Bogen vi læser, er ...
på den anden side (set)
Jeg synes efterhånden at alle siger på den anden side set. Skal det ikke bare være på den anden side?
SE el. se
Skrives forkortelsen SE, som i fx SE-nummer, med små eller store bogstaver?
smuksak
Jeg faldt over ordet smuksak i dagbladet Politiken i maj måned. Jeg havde aldrig set det før, men en tur på Google viste at det var ret almindeligt på nettet. ...
afholdte, beholdte, anholdte, holdte
Jeg synes at jeg på det seneste har set mange tilfælde hvor afholdte (og andre ord der ender på -holdt) bruges som datidsform. Er det ikke meget pludseligt at ...
antal arveord og låneord
Hvor mange ord i dansk er arveord, og hvor mange kommer fra andre sprog?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Vækste
Hvordan og hvornår bruger man verbet "vækste"?
Båtnakke
Er Den Danske Ordbogs forklaring af "båtnakke" forkert?
Fiskeskib eller fiskerskib?
Hvilken stavemåde er korrekt: "fiskeskib" eller "fiskerskib"?
Grønlangkål
Ved du hvorfor det hedder "grønlangkål"?
Jul – jule
Findes "jul" ikke i flertal?
Kaperkusk og kaperkørsel
Hvad er oprindelsen til ordet "kaper"?
Komme i tanke(r) om
Hedder det "komme i tanke" eller "tanker" om?
Kørte eller kom kørende?
Er det lige rigtigt at skrive "kørte" og "kom kørende"?
Livmodere eller livmødre
Hvad hedder en "livmoder" i flertal?
Lovlig(t) og rigtig(t)
Skal der -t på "rigtig" i "Du ser rigtigt dejlig ud"?

SprogbrevetDR

Udtale
af Jørn Lund, oktober 1987
Betydning
af Jørn Lund, september 1988
Udenlandsk
af Erik Hansen, april 1990
Rat så trat
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1991
Jarl's
af Erik Hansen, marts 1994
Hjemligt og fremmed
af Erik Hansen, maj 1994
Kommaer
af Erik Hansen, marts 1995
Totalt
af Erik Hansen, maj 1995
Kort
af Erik Hansen, februar 1986
Deponi
af Erik Hansen, maj 1986

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)
Lov om Dansk Sprognævn
Lov nr. 320 fra 1997 og lov nr. 1171 fra 2008
Det siger loven
Find love, bekendtgørelser og cirkulærer m.v. om dansk sprog
Bekendtgørelse om Dansk Sprognævns virksomhed og sammensætning
Bekendtgørelse i medfør af lov nr. 1171 af 10. december 2008

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Det gamle ord verden
af Ebba Hjorth, Politiken, 6. februar 2008
I sommer eller i sommers
af Henrik Andersson, Politiken, 12. marts 2008
Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008
Klassikere på moderne dansk
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. maj 2008
Forpligtigelse/forpligtelse
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008
Syn for sagn, men også for sagen
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008
Skyd hjertet op i livet — lad det ikke synke ned i bukserne!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 20. februar 2008
At vurdere eller ikke vurdere, det er spørgsmålet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 13. februar 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Stærke og svage
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 19. maj 2009
Hundesvært at stave hundenavne
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 26. august 2008
Godnat
af seniorforsker Eva Skafte Jensen
Khat og mouse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 23. juli 2012
En stor dag for mor og jeg
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 2. juli 2011
Exit poll eller valgstedsmålinger
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. december 2009
Sprogrevselse
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 17. november 2009
Raketvidenskab
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. oktober 2009
Jysk i dansk
af forsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 18. august 2009
Refurbished – eller
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 21. juli 2009

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Bander unge mere i dag end for 10 år siden?
Unge bander ikke mere i dag end de gjorde for 10 år siden. Men ordet fuck bruges mere
Typer af bandeord
Der er 4 store grupper af bandeord: religiøse bandeord, sygdomsbandeord, sex- og afføringsbandeord og omskrevne bandeord
Forskellige generationers bandeord
Unge bruger ofte bandeord som fuck og shit, mens ældre mennesker gerne bruger bandeord som du godeste og for søren. Det viser en undersøgelse af bandeord i tre ...

Dansk tegnsprog

Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Hvordan adskiller dansk tegnsprog sig fra andre tegnsprog?
Hvem kan dansk tegnsprog?
Dansk tegnsprogs historie

Dialekter

Hvor mange dialekter findes der i Danmark?
Der er lavet en inddeling af dansk i cirka 32 forskellige dialekter, men dialekter kan være svære at definere
Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark
Sociolekter
En sociolekt er en social dialekt som kan fortælle om sprogbrugerens sociale status og tilhørsforhold

Hvad er sprog

Tegnsprog
Læs mere om tegnsprog, og se et eksempel på tegnsprog
Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...
Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk

Nye ord

Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder

Ordenes oprindelse

Etymologiens elementer – en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...
Folkeetymologier
Om ord der dannes af et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå.
Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog

Ord og bogstaver i tal

Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i
Er der flere ord i engelsk end i dansk?
Mange tror at der er flere ord i engelsk end i dansk
Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger
Antallet af ord i dansk
Der kan ikke gives noget nøjagtigt tal for hvor mange ord der er i dansk

Ordsprog

Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...
Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Ordsprogets bestanddele
Ordsprog kan defineres som en fast sproglig vending der kan stå som en selvstændig tekst, som udtrykker et generaliserende udsagn og reproduceres blandt ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...

Slang

Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog
Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"

Sproget på de digitale og sociale medier

Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog
Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet

Sprogteknologi

Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...
Kilder og forslag til videre læsning
Links til de oprindelige artikler om sprogteknologi og andre kilder om emnet

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Lydskriftoversigt
Listen indeholder de hyppigste danske enkeltlydes lydskrift annoteret i både det danske lydskriftssystem, Dania og det internationale lydskriftssystem, IPA
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
[1]

Ungdomssprog

Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden
Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord
Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån

Æ, ø og å

Bogstavet å
Å blev officielt indført i 1948 og er det yngste bogstav i det danske alfabet
Æ, ø og å
Her kan du læse mere om bogstaverne æ, ø og å
Bogstavet ø
Ø blev opfundet af de gamle romere og bruges i dag i flere sprog i Europa

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Ordmuseum
Gå på opdagelse i ord der ikke længere anvendes så hyppigt
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Smid en smutter

Smid en smutter
Her på siden har vi samlet en række eksempler på ord eller talemåder vi har fået galt i halsen. Vi kalder dem for smuttere. De lyder rigtigt, men et eller ...

Grammatik for dummies

Øvelser om Ordklasser
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 1 – Ordklasser
Øvelser om Subjekt (grundled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 2 – Subjekt (grundled)
Øvelser om Verballed (udsagnsled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 3 – Verballed (udsagnsled)
Øvelser om Objekt (genstands- og hensynsled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 4 – Objekt (genstands- og hensynsled)
Øvelser om Ordforråd
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 5 – Ordforråd
Øvelser om Udtale
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 6 – Udtale
Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med

Nyheder

Nyheder

Tweete igen, se eller gense indslag fra Aftenshowet
Jørgen Nørby Jensen fra Dansk Sprognævn optrådte i DR's Aftenshowet den 22. september 2009.
Se sprogforskere på slap line
Institut for Sprog, Litteratur og Kultur på Aarhus Universitet inviterer den 4. marts til "Stand Up Research". Her kan man opleve sprogforskere improvisere ...
Har du set Sproget.dk's omfattende linksamling?
På Sproget.dk's linksamling kan du finde links til alt fra sjove sprogblogs til nyttige tyskordbøger.
"Så fylder jeg creme i parken"
Københavnernes lange vokaler kan ind i mellem skabe misforståelser. Det pointerer postdoc Nicolai Pharao på Sprogforandringscentrets sprogblog.
Ansigtsløft til Danmarks vigtigste sprogsite, sproget.dk
Når de 10.000 daglige besøgende på sproget.dk fra i dag går ind på siden, vil de møde et nyt og mere brugervenligt design med mange flere billeder og en ny og ...
Norsk sprogdag 2012: "Språket – er det så nøye?", dvs. "Er det så vigtigt med sprog – egentlig?"
Norges sprogdag 2012 fejres i dag i Oslo Konserthus.
Sproget.dk er i luften!
Så er sproget.dk en realitet. Læs pressemeddelelsen om sproget.dk.
Er danskerne parate til en retskrivningsreform?
Er danskerne klar til en mere lydret stavning? Dette spørgsmål funderer en sprogforsker over i denne uges Weekendavisen.
Så er den her! Agurketiden
Hvorfor er det nu at man kalder den stille sommerperiode for agurketiden?
Tøndering

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Skrift før tale
Mål & Mæle 22:3, 11/1999
Sproglig forenkling
Mål & Mæle 18:4, 12/1995
Endelsen der så tit blev glemt
Bestemt og ubestemt
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
På Herrens mark
Mål & Mæle 17:2
Det søger du i ...
Her kan du læse om de forskellige resurser man finder på sproget.dk.
Aktive verber med passiv betydning?
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Udu
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Incitamang
Mål & Mæle 29:2, 06/2006
At spise medicin
Mål & Mæle 17:4, 12/1994