Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: sat

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. sat adj., -te (som ikke bryder sig om forandringer)
2. sat vb., præt. ptc. af sætte

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

sat adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -, -te [ˈsad] dannet efter tysk gesetzt, præteritum participium af setzen 'sidde' som er blevet magelig og ikke længere så aktiv som før sætte verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, satte, sat [ˈsεdə] • præteritum: [ˈsadə] • præteritum participium: [ˈsad] norrønt setja, oldengelsk settan 1 anbringe eller placere på en bestemt plads, i en bestemt position eller i en fastgjort eller skjult stilling stille 1.a indrette, opstille eller få til at virke eller tage sig ud efter hensigten opsætte 1.b afsætte eller påføre et mærke, et tegn, et spor el.lign. på fx en overflade eller et stykke papir 1.c lade en tekst, en reklame el.lign. offentliggøre i fx en avis indrykke 1.d anbringe i jorden med henblik på spiring plante | lægge 2 placere i siddende stilling; anvise en siddeplads 2.a anbringe nogen et bestemt sted, ofte uden at vedkommende har indflydelse på det 2.b (med magt) tildele eller fratage nogen en magtposition, en bolig, en gunstig position m.m. afsætte | indsætte | udsætte 2.c foranledige at nogen udfører en opgave eller et arbejde eller deltager i et længerevarende forløb 2.d sportsjargon køre eller løbe så meget hurtigere end en modstander at denne må opgive at følge med 3 anbringe økonomiske midler i en bank eller i et foretagende indsætte 4 fastlægge et mål, en begrænsning, en skillelinje eller et ideal for nogen eller noget 4.a bestemme eller vedtage noget, fx et tidspunkt, et beløb eller en regel, efter en vis overvejelse fastsætte 4.b antage; forestille sig 4.c udtrykke eller præcisere i tale eller skrift 4.d lægge ekstra vægt på en handling, en udtalelse el.lign. 4.e vurdere på en bestemt måde 4.f gøre til genstand for særlig opmærksomhed, debat eller kritik 5 bringe på et højere eller lavere niveau; forhøje eller formindske nedsætte 5.a bringe i en bestemt (hensigtsmæssig eller ordnet) tilstand 5.b lade indgå i eller indtage en bestemt rolle eller plads i et forløb, et foretagende eller en sammenhæng 5.c lade komme i en risikabel eller usikker situation hvor andre kan få indflydelse på udfaldet 6 bevirke at en handling, en begivenhed, et apparat m.m. starter eller stopper eller forløber eller udvikler sig på en bestemt måde 6.a påføre eller tilsætte for at opnå en bestemt effekt eller et bestemt resultat 6.b påbegynde en (hurtig) bevægelse i en retning 6.c (for alvor) begynde at udfolde sig, virke eller komme til udtryk • fx om et vejrlig, en årstid, en følelse eller et længerevarende eller ukontrollerbart forløb 6.d (pludselig) begynde at spille, synge eller lave høje lyde • om person, dyr eller instrument istemme 7 ledsage med eller udtrykke i en bestemt kunstnerisk form, fx musik, sang eller vers 8 danne eller frembringe som led i en naturlig vækst eller udvikling 9 typografi klargøre en tekst til trykning, fx ved at fremstille en sats sæt tænk hvis; forestil dig at – bruges om en mulig, tankevækkende eller overraskende situation sætte af 1 lade en passager stige ud af et køretøj 2 reservere resurser til et særligt formål afsætte | sætte til side | sjældent sætte fra hensætte 3 bringe sig i en kraftfuld fremadrettet bevægelse ved at støde fra en overflade ved hjælp af en hånd eller en fod sætte fra afsæt 4 fjerne ved operation amputere 5 markere hvor noget befinder sig eller skal befinde sig, fx hvor en bygning skal opføres på en grund 6 = afsætte sætte an musik frembringe en tone, evt. den første i et musikstykke sætte efter forfølge; følge hurtigt efter politijargon eftersætte sætte fast sætte i fængsel; arrestere sjældent sætte ind sætte fri sætte fra 1 bringe sig i en kraftfuld fremadrettet bevægelse ved at støde fra en overflade ved hjælp af en hånd eller en fod sætte af 2 reservere resurser til et særligt formål – sjældent sætte af sætte frem = fremsættesjældent sætte fri 1 frigøre fra noget hæmmende, kontrollerende eller undertrykkende frisætte 1.a befri for fangenskab eller tilbageholdelse – kendt fra 1970 løslade sætte fast sætte hen sætte et beløb af til et bestemt formål, fx opsparing, skat eller tab – sjældent hensætte sætte igennem få gennemført trods modstand gennemtrumfe | gennemsætte sætte ind 1 gøre en indsats med henblik på løsning af et problem eller en (ekstraordinær) opgave, fx ved at placere nogen eller noget et bestemt sted indsætte 2 gøre en vovet eller særlig indsats for at opnå noget; risikere noget 3 sportsjargon lave et mål score 4 sætte i fængsel – sjældent indsætte | sætte fast sætte ind i informere om eller delagtiggøre i; give et indblik i eller en idé om sætte op 1 give noget et bestemt (typografisk) udseende, fx et dokument eller et blad opsætte 2 overført indstille og forberede grundigt på noget 3 tilrettelægge en forestilling på et teater el.lign. opsætte iscenesætte 4 udtrykke en bestemt holdning eller følelse med sit ansigtsudtryk 5 etablere; fastlægge; forberede sætte op imod/mod 1 lave en kritisk eller vurderende sammenligning af flere genstande, fænomener eller personer 1.a gøre til modstander eller fjende af; spille ud mod hinanden sætte over sætte en madvare, en drikkevare eller andet til at koge, blive varmet m.m. sætte sammen 1 skabe en helhed af flere, evt. forskelligartede elementer der skal fungere eller virke sammen sammensætte 1.a lade optræde eller deltage i en aktivitet sammen med én eller flere andre sammensætte sætte sig 1 anbringe sin krop i en lavere, siddende og evt. hvilende stilling, fx på en overflade, i et møbel eller i et transportmiddel 1.a gå i gang med en beskæftigelse eller et foretagende (i siddende stilling) 1.b overført bringe sig i en bestemt tilstand eller position 2 komme i en fastlåst eller fastholdt stilling eller position 2.a overført sætte sit præg; gøre et stort eller uudsletteligt indtryk 3 synke lidt sammen eller forskyde sig • om løs jord, murværk eller fundament 4 bevirke at man bliver tykkere • om mad eller fedtindhold i mad sætte sig for helhjertet beslutte sig for at gennemføre noget sætte sig hen indtage en uvirksom (siddende) position eller holdning sætte sig igennem blive dominerende; komme klart til udtryk sætte sig op imod/mod ytre sin modvilje mod eller sit mishag over; være ulydig mod modsætte sætte sig på 1 overført tilegne sig noget værdifuldt eller en dominerende eller bestemmende position; få magt over 1.a bestemme sig for – uformelt sætte sig sammen holde et møde for at få løst et problem, komme til enighed el.lign. sætte sig ud over undlade eller nægte at tage hensyn til eller lade sig påvirke af sætte til miste noget værdifuldt ved uforsigtighed, uheld eller spil sætte over styr sætte ud 1 sætte dyr eller planter ud i det fri for at skabe en ny bestand eller forøge en eksisterende udsætte 2 anbringe et barn (som man ikke har mulighed for at have hos sig) uden for hjemmet overladt til sig selv eller andres omsorg sjældent udsætte 3 pludselig gå i stå eller ophøre med at virke eller fungere • fx om motor, maskine eller muskel 4 opsige nogens lejemål så vedkommende må fraflytte sin lejlighed sætte på gaden | sjældent udsætte 5 begynde på en rejse, ekspedition el.lign. drage ud

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • sat: adstadig, sindig, besindig, rolig, støt, stadig, moden, alvorlig, solid, værdig, borgerlig, stabil; matroneagtig, konet

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
sat,1 I. sat, adj. (ænyd. d. s.; fra nt. ell. hty. satt, jf. oldn. saðr, oeng. sæd (eng. sad, bedrøvet), got. saþs; besl. m. lat. satur, mæt, jf. lat. satis, nok, og satira (se Satire, Satisfaktion); sml. sæt; nu kun dial.) 1) som har spist saa meget, at han ikke har trang til mere; mæt. vAph.(1759). VSO. (
sat,2 II. sat, adj. (sv.  satt; efter ty. gesetzt (part. til setzen), jf. lat. sedatus samt fr. posé; vel til sætte i bet. “dæmpe, stille”; jf. m. h. t. bet.-udviklingen gelassen) om person: som har et stille, roligt væsen, en rolig karakter; tidligere ofte: som er i stand til at beherske sig;
sat,3 III. sat, adj. se III. saat.
sat,4 IV. sat, part. (og præt.) af sætte (og sidde).
saat,3 III. saat, adj. (ogs. saattes. især i ssg. usaattes.  sat. DL.6–9–3). (glda. sat, saat, sæt mfl. (Kalk.IV.261), æda. sat(tær) (Lund.Ordb. Harp.Kr.187), sv. såt, oldn. sáttr; vist sa. ord som lat. sanctus (se sankt); jf. usaattes; nu kun arkais. ell. dial. (se Feilb.III.752)
sat sapienti, lat. frase (lat., egl.: dictum sapienti sat est, det sagte er nok for den forstandige)
brugt som undskyldning for at man ikke taler nærmere om noget; nok (V.1.5) sagt. HolbO. Ew.(udg.1914).IV.355. Med Varerne udbedes en Conto-Courant, priisbillig, da min Kone meget savner en saadan ved Varernes Udpakning, og ikke kan vide hvormeget Carri, hun kan komme paa Hønen, naar Prisen er ubekjendt. Sat sapienti: Addio!

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer
§ 49-50. Ledsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma ved ledsætninger, dvs. slutkommaer og startkommaer
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
§ 5. Accenttegn (accent aigu)
De gældende retskrivningsregler om brugen af accent aigu i dansk
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
§ 57. Bindestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om bindestreg
§ 59. Replikgengivelse
De gældende retskrivningsregler (2012) om gengivelse af replikker
§ 6. Apostrof
De gældende retskrivningsregler om apostrof før endelser og i genitiv

Typiske problemer

Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Slutkommaet — sådan sættes det
Trin for trin-gennemgang af hvordan man sætter slutkommaer ved ledsætninger
Sætninger
Ord sættes sammen til sætninger. Og sætninger indeholder som minimum et verballed (udsagnsled) og som regel også et subjekt (grundled) — dvs. de to led man kan ...
Startkommaet — sådan sættes det
Læs om reglerne for startkomma
Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
Kreativ tegnsætning
Kreativ tegnsætning bruges bl.a. til at udtrykke følelser, stemninger, holdninger, humor, ironi osv. og svarer ofte til det kropssprog vi bruger i en mundtlig ...
Orddeling ved linjeskift
Se hvordan man sætter bindestregen korrekt når man skal dele et ord
Punktum
Punktum deler teksten op så den er til at forstå, og er derfor vores allervigtigste tegn
Sætningsled
Sætningsled kan bestå af et ord, en gruppe ord eller en sætning. Det er vigtigt at kunne finde de forskellige sætningsled fordi du så kan se hvilke ord og ...
Basisreglerne
Kommaets funktion er at vise hvad der skal adskilles, og hvad der hører sammen i meningshelheder, så vi lettere kan forstå indholdet. Kommatering ...

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
Sproglige ordlister
Her finder du lister over grammatiske betegnelser, alfabetiske eksempellister mv.
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

ligge el. lægge
Er der stadig en forskel på ligge og lægge, eller har man nu lov til at skrive jeg ligger mig på sofaen? Vi har også problemer med ordet hænge. Hedder det ...
er du, eller én, du kender, digital junkie
Hvordan sættes der komma i sætningen: Er du eller én du kender, digital junkie?
e-sport
Mit spørgsmål drejer sig om ordet eller navnet E-Sport, eSport, som er betegnelsen for elektronisk sport i min branche. Jeg vil enormt gerne have ordet ...
genitiv
Det er meget forskelligt hvordan folk skriver genitiv. Nogle gange er det med apostrof + s, fx Jan's Bodega, andre gange er s'et bare sat direkte på ordet. ...
jegs i stedet for min
Jeg er flere gang stødt på en for mig at se ny og omsiggribende brug af ordet jegs i stedet for min eller mit. Den første gang jeg hørte det, var i Mads & ...
komma eller ej
Det, jeg slet ikke forstår, er, hvordan det ny komma som hovedprincip kan adskille et udvidet grundled fra sit tilhørende udsagnsord, fx i Bogen vi læser, er ...
dels og komma
Jeg er i tvivl om kommasætningen i forbindelse med dels-sætninger. I sætningen: "Men det betyder dels, at der ikke længere er nogen til at tage sig af de børn, ...
sammensætninger med hest
Hvorfor hedder det hestekastanje, hestebønne og hestemakrel? Hvad har disse ord med heste at gøre?
alfabetiseret
Hvad er det modsatte af en analfabet?
det gror på mig
Jeg hørte forleden dag en ung mand sige om en ide han havde fået, at den groede på ham. Det synes jeg lyder mærkeligt – har I nogensinde hørt om dette udtryk?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Flyversjus
Hvad er oprindelsen til ordet "flyversjus"?
Overhænde
Hvorfor kan ordet "overhænde" ikke slås op i danske ordbøger?
Ringevæsen
Hvad betyder "ringevæsen"?
Bindestreger
Hvad er reglerne for brug af bindestreger i sammensætninger?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Tilstille
Er "tilstille" et juridisk ord?

SprogbrevetDR

Pausesignaler
af Erik Hansen, januar 1986
Trykfejl
af Jørn Lund, december 1993
Jubilæumsleder
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
Retskrivning
af Erik Hansen, september 1985
Det underforståede
af Jørn Lund, januar 1987
Som vanligt
af Erik Hansen, januar 1994
Kort
af Erik Hansen, januar 1994
Find fem fejl
af Erik Hansen, juni 1994
Kort
af Erik Hansen, januar 1995
Kommaer
af Erik Hansen, marts 1995

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Fra 'stinge røv' til 'med røven i vejret'
af Ebba Hjorth, Politiken, 3. marts 2007
Laveste fællesnævner — et brud med børnelærdommen?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 26. marts 2008
Bisættes eller begraves?
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 26. september 2007
Holland på hjul?
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 17. marts 2007
Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
Apostrof i genitiv
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 19. marts 2008
Det gamle ord verden
af Ebba Hjorth, Politiken, 6. februar 2008
Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
Fra feltmadras over værnemagerbue til kanaldyne
af Ebba Hjorth, Politiken, 9. april 2008
Kan alen slås i hartkorn?
af Ebba Hjorth, Politiken, 5. marts 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Pas på de små ord
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 1. juni 2013
Sande og falske venner
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 20. november 2010
Bred ymer - igen - igen
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 6. september 2014
Tryk og kommaer
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 23. februar 2013
Sammen er vi stærke
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 20. januar 2009
Sammensætningernes sprog
Denne tekst er skrevet af informationsmedarbejder ved Dansk Sprognævn Jørgen Nørby Jensen og blev bragt som en del af artiklen "Hvor mange ord er der i ...
Bare lige
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 6. juli 2013
Huller i sproget
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 30. august 2014
Med eller uden slutpunktum
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 27. juni 2015
Ærbødig tegnsætning
Af seniorforsker Eva Skafte-Jensen

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dialekter

Sociolekter
En sociolekt er en social dialekt som kan fortælle om sprogbrugerens sociale status og tilhørsforhold

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...

Nye ord

Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter

Ord og bogstaver i tal

Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger

Ordsprog

Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...
Ordsprogets bestanddele
Ordsprog kan defineres som en fast sproglig vending der kan stå som en selvstændig tekst, som udtrykker et generaliserende udsagn og reproduceres blandt ...

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Smedesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (smed.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Grammatik for dummies

Ordklasser
I denne første video følger vi Thomas, der skal lære om de enkelte ordklasser — fra substantiver (navneord) over verber (udsagnsord) til adverbier (biord) og ...
Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med
Subjekt (grundled)
I denne anden video skal Thomas lære om subjektet (grundleddet), altså det led i sætningen som man sætter kryds under.
Verballed (udsagnsled)
I den tredje video skal Thomas lære om verballedet (udsagnsleddet), altså det led i sætningen som man sætter bolle under.
Objekt (genstands- og hensynsled)
I den fjerde video er Thomas nået til objekterne — både det direkte objekt (genstandsleddet), altså det led i sætningen som man sætter trekant under, og det ...

Nyheder

Nyheder

Sæt ikke dit lys under en skæppe, skil fårene fra bukkene, og håb på at slippe gennem nåleøjet!
Oxana Sten forsvarer d. 11. feb. 2011 sin Ph.d.-afhandling om idiomer af bibelsk oprindelse i moderne russisk og dansk avissprog.
Julekalenderapp fra Dansk Sprognævn
Fra 1. til 24. december kan du – ganske gratis – få juleord og julestemning på din telefon så snart du åbner din digitale julekalenderlåge.
Sæt ord på jobbet!
Den norske sprogdag, Språkdagen 2014, handler om fagterminologiens betydning for et godt norsk fagsprog.
Gramma3: Statusrapport
Hvordan praktiseres grammatikundervisning i grundskolens tre største sprogfag: dansk, engelsk og tysk? Det er projektet Gramma3 sat i verden for at undersøge.
Årets ord 2019 er 'klimatosse'
Dansk Sprognævn har sammen med P1-programmet Klog på Sprog kåret 'klimatosse' som årets ord 2019.
Sprog til tiden
Rapporten fra regeringens sprogudvalg udkommer i dag (7. april). Rapporten indeholder en række anbefalinger for at styrke dansk og fremmedsprogskompetencer, ...
Hvad er forskellen på "forskning" og "videnskab"?
Selv om man slår op i en ordbog, kan det alligevel være svært at se forskellen på to ord.
Nyt sprognetværk
Sprognetværket "Ja til sprog" lanceres onsdag den 10. juni.
Låneord i dansk
Det er ikke alle låneord der virker på dansk.
Workshop om dansk som fremmed- og andetsprog
Institut for Nordiske studier og Sprogvidenskab afholder workshop, hvor de præsenterer Universitetets seneste forskning inden for området dansk som fremmed- og ...

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

sproget.dk er kommet i julehumør
Indeklima
Man kan tale om en dårlig luftkvalitet, men hvad med en lun luftkvalitet?
Startkomma
Hjælp til søgning
Læs om de forskellige muligheder for at præcisere din søgning
Værd at vide
Om nogle af de redaktionelle valg
Bindestreger
Bawtil
Mål & Mæle 17:3, 11/1994
Begynderundervisning i læsning
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Emnesøgning
Klima
Hvad betyder ordet klima?