Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: samler

Mente du: sampler| samle| ramler

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
samler sb., -en, -e, -ne, i sms. samler-, fx samlernatur, samlerstadie; jægere og samlere

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

samler substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -e, -ne [ˈsɑmlʌ] 1 person der (som fritidsinteresse) samler på genstande af en bestemt type 2 etnografi person der ernærer sig ved at indsamle planteføde og mindre dyr samle verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈsɑmlə] norrønt samna, oldengelsk samnian; omdannet efter middelnedertysk samelen, svensk samla, der er dannet med et andet suffiks 1 bringe genstande sammen der forekommer spredt, ofte for at udnytte dem 2 føre eller holde forskellige sammenhørende dele tæt eller tættere sammen 3 bringe genstande af samme type sammen og gemme dem fordi de interesserer én 4 danne en helhed ud af en række enkeltdele ved at føje dem sammen på en bestemt måde montere 5 bringe sammen og gøre til en helhed, fx under en fælles administration forene 5.a mad få ingredienser til at hænge sammen og udgøre en ensartet masse eller væske 6 bringe personer sammen; få personer til at mødes 7 lægge en række enkeltdele sammen for at betragte eller behandle helheden under ét 8 forene eller knytte enkeltdele sammen til en ensartet eller overskuelig helhed 9 optage i sig og evt. lagre til senere brug hverken kunne sanse eller samle være ude af stand til at tænke eller handle fornuftigt være ude af sig selv ikke noget at samle på eller ikke værd at samle på overført uden kvalitet; ikke værd at beskæftige sig med eller engagere sig i i samlet/sluttet trop som en samlet gruppe • især om mennesker i bevægelse i samlet flok redde stumperne eller samle stumperne op overført redde den smule man har tilbage samle ind 1 samle (økonomiske) bidrag sammen som folk giver til støtte for nogen eller noget indsamle 2 anbringe sammen på en systematisk måde og med henblik på en bestemt udnyttelse indsamle samle op 1 tage op fra et lavere niveau opsamle 2 opfange; optage og opbevare • især væske opsamle 3 tage op eller med (i et transportmiddel); hente 3.a opsøge og tage med sig, fx for at hjælpe 3.b få fat på en partner – uformelt 4 få fat på; samle sammen; ophobe opsamle 5 sammenfatte i hovedtrækkene opsummere | resumere 6 lære eller tilegne sig, især uden formel undervisning samles mødes med hinanden; komme sammen samle sammen 1 bringe sammen i en bunke, stak el.lign. 2 erhverve sig og opbevare i stadig større mængde akkumulere 3 bringe personer sammen; få personer til at mødes 4 bringe sammen og betragte eller behandle under ét samle/sanke i lade overført samle en beholdning eller et overskud af noget skrabe sammen samle sig 1 efterhånden forene sig til en mængde eller masse; opstå gradvis ved at forskellige dele forenes 2 slutte sig sammen til en flok komme sammen | mødes 2.a stå sammen om nogen eller noget; være fælles om at støtte nogen eller noget 3 få kontrol over sig selv og koncentrere sin energi eller sine tanker 4 rette opmærksomhed eller interesse mod fokusere på samle sig sammen anstrenge sig mentalt for at gøre noget; tage sig sammen samle støv 1 tiltrække støv; blive belagt med støv 1.a overført ligge ubrugt eller upåagtet hen og evt. blive støvet samle tankerne eller samle sine tanker gøre en indsats for at tænke sig om samle tropperne overført samle og organisere en gruppe af ligesindede til indsats for en fælles sag samle trådene 1 overført koordinere og styre forskellige aktiviteter 2 overført skabe eller forstå sammenhæng i en tankerække el.lign.

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Samler Samler, en. flt. -e. (jf. ty. sammler og Sanker; til samle) 1) person, der samler; især i flg. anv.:    1.1) til samle 1; jf. ssgr. som Diamant-, Klude-, Lumpesamler samt Brevsamler.   (etnogr. og arkæol.) især i flt., om primitive mennesker, naturfolk, der lever af hvad de finder og indsamler (men ikke driver kvægavl og landbrug). Vodskov. SN.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Typiske problemer

Typiske problemer
Her på siden kan du finde regler, vejledning og øvelser inden for en række af de mest almindelige sproglige faldgruber på dansk. Vælg et emne fra den ...
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler

Ordlister

Indbyggerbetegnelser
Hvad kalder man en person fra Nibe, fra Esbjerg eller fra Ærøskøbing?
Titler på danske kongelige
Her kan du se hvordan man taler til og om de kongelige

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

stop-motion
Hvordan staver man til stop-motion?
får og bukke
I forlængelse af muhammedkrisen har Anders Fogh Rasmussen efter eget udsagn fået skilt fårene fra bukkene. Men hvem er det egentligt han ikke kan lide – fårene ...
almen og almindelige
Jeg er gymnasielærer og støder oftere og oftere på vendingen "den almene dansker" hos mine elever. Jeg mener at det hedder "den almindelige dansker", men er ...
cand.psych. aut.
Skal der være mellemrum før aut. i cand.psych. aut.?
dagsrate eller dagrate
Hedder det dagsrate eller dagrate?
dels og komma
Jeg er i tvivl om kommasætningen i forbindelse med dels-sætninger. I sætningen: "Men det betyder dels, at der ikke længere er nogen til at tage sig af de børn, ...
det gror på mig
Jeg hørte forleden dag en ung mand sige om en ide han havde fået, at den groede på ham. Det synes jeg lyder mærkeligt – har I nogensinde hørt om dette udtryk?
Folkemødet eller folkemødet?
Skriver man folkemødet med lille begyndelsesbogstav eller Folkemødet med stort når der er tale om det folkemøde der afholdes hver sommer på Bornholm?
geolokation
Når en elektronisk genstand kan fortælle præcis hvor man er, taler man om geolocation på engelsk. Hvad skal det hedde på dansk?
god dag og goddag
Jeg har lagt mærke til at folk ofte siger god dag som en slags afskedshilsen, fx når man har betalt for sine varer og skal gå ud af supermarkedet. Er det ikke ...

SprogbrevetDR

116 års fængsel
af Erik Hansen, marts 1994
Militser, tropper og guerillaer
af Erik Hansen, maj 1994
Takt og tone
af Erik Hansen, marts 1995
Kort
af Erik Hansen, marts 1987
Kort
af Jørn Lund, november 1988
Kort
af Jørn Lund, november 1989
Sprogprisen 1990
af Erik Hansen, juni 1990
Aksjonen for språklig miljøvern
af Jørn Lund, september 1990
Billedpædagogik
af Jørn Lund, januar 1992
Find fem fejl
af Erik Hansen, juni 1992

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
At vurdere eller ikke vurdere, det er spørgsmålet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 13. februar 2008
Hvad er størst — dit eller mit sprog?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 26. december 2007
Hvad kommer 'blog' af?
af Henrik Andersson, Politiken, 10. marts 2007
Trop
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 10. februar 2007
Støvets år
af Henrik Lorentzen, Politiken, 20. januar 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Sexelance, babylance og andre -lancer
af direktør Sabine Kirchmeier, Jyllands-Posten, 4. december 2016
Ord fra nullerne
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. marts 2010
Hvem siger fuck?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 17. februar 2009

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Unges bandevaner
Unges frekvens af bandeord lader ikke til at ændre sig med tiden

Nye ord

Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen

Ordenes oprindelse

Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie

Ord og bogstaver i tal

Antallet af ord i dansk
Der kan ikke gives noget nøjagtigt tal for hvor mange ord der er i dansk

Ordsprog

Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Sproget på de digitale og sociale medier

Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald

Sprogteknologi

Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Postvæsensprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (post.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...

Nyheder

Nyheder

Spirende sprogprojekt samler på indkøbssedler og festtaler
Ny forskning i danskernes hverdagssprog.
Sprogteknologi.dk er gået i luften
Ny digital platform samler metadata om danske sprogresurser ét sted. Hjemmesiden skal understøtte udviklingen af dansk sprogteknologi.
Forelæsning om sproget i nye medier
Hvorfor skal vi beskæftige os med nye medier i fremmedsprogsfagene? Sådan spørger tre overbygningsstuderende og en forsker fredag den 27. april kl. 11-13 på ...
Nyt dansk opslagsværk går i luften
På den nye hjemmeside lex.dk, der samler en række store danske opslagsværker, kan du i alle opslag dobbeltklikke på et hvilket som helst ord og få vist dets ...
Dansk Sprognævns nyordsliste 2016
Listen indeholder både ord der med al sandsynlighed er opstået i 2016, og ord der er ældre, men som på den ene eller anden måde karakteriserer året der snart ...
Når sproget smutter
Ny bog sætter fokus på faste vendingers udvikling.
Platform til alle med læse- og stavevanskeligheder
Ordtavlen samler hjælpemidler til mennesker med læse- og stavevanskeligheder.
Sprogfagene styrkes på Aarhus Universitet
I 2017 samles de erhvervsmæssige og humanistiske sproguddannelser på AU. Målet er at forbedre studiemiljøet og styrke samarbejdet mellem de forskellige ...
Første bind af Dansk Sproghistorie er udkommet
Dansk Sproghistorie 1-6 – fra runesten til touchscreen er den første samlede beskrivelse af dansk siden 1968.
Gramma3: Statusrapport
Hvordan praktiseres grammatikundervisning i grundskolens tre største sprogfag: dansk, engelsk og tysk? Det er projektet Gramma3 sat i verden for at undersøge.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Indhold og opbygning
Besøg Dansk Sprognævn på Kulturnatten 2010
Dansk Sprognævn holder åbent hus på Kulturnatten 2010, fredag d. 15. okt.
Klimamærke
Der har været tale i forskellige medier om behovet for et særligt klimamærke i Danmark. Læs om argumenterne.
Links
sproget.dk's linksamling
Privatlivspolitik
Her kan du læse om hvordan sproget.dk behandler dine personlige informationer.
Tak til
Baggrunden
Læs om baggrunden for oprettelsen af sproget.dk