Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: søle

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

1. le sb., -n el. -t (pløre; umoralsk livsførelse)
2. le vb., -r, -de, -t; søle noget til

Den Danske Ordbog

søle1 substantiv, intetkøn (eller fælleskøn) (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t (eller -n) [ˈsøːlə] 1 beskidt og smattet blanding af jord og vand eller tøsne pløre | ælte 1.a overført nedværdigende levevilkår; moralsk fordærvet livsførelse søle2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈsøːlə] svensk söla; til en rod med betydningen 'mudder, snavs, pløre' søle til 1 gøre beskidt med noget der er vådt eller klistret, fx mudder eller sne tilsøle 1.a overført besudle gennem nedsættende omtale eller moralsk forkastelig opførsel tilsøle | svine til

Dansk Synonymordbog


  • søle: pladder, sjask, sjap, pløre
  • søle: grise, svine; se tilsmudse

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Søle,1 I. Søle, en. flt. -r. (vist egl. sa. ord som II. Søle og m. grundbet.: det sted, hvor en aksel er fugtig, sølet p. gr. af smørelse, jf. FrGrundtv.LK.205; sml. I. Slid 4.2; fagl.) det sted, hvor en aksel (især en krumtapaksel ell. mølleaksel) hviler, gaar i sit leje; den del af akslen, der gaar i lejet.
Søle,2 II. Søle, et ell. (især om stedet) en. flt. -r (Fleuron.RH.27. Pol.26/121941.1.sp.4). (glda. sølæ, fsv. söla, no. dial. søyla (og saula); vist besl. m. mnt. sol, pøl, dam, oeng. sol, dynd; jf. II. Søl, I. Søle, III. søle, sølet samt u. Solbær) 1) vaad og snavset, mudret jord, grund ell. føre;
søle,3 III. søle, v. -ede ell. (nu ikke i rigsspr.) -te (Rahb.(Ivers.1783.43). jf. Moth. S1028. Feilb.). vbs. (især gart. ell. jæg., i bet. 1) -ing (ForstO. DJagtleks.1274), jf. II. Søl, Søleri. (ænyd. d. s., sv. söla, no. dial. søyla, jf. got. bisauljan, tilsmudse; besl. m. ty. suhlen, sühlen,

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele
§ 38. Adverbialer dannet af adjektiver på -ig eller -lig
De gældende retskrivningsregler om tilføjelse af -t på adverbialer (biled)

Typiske problemer

Hvad er en sætning?
Lær om subjekter og finitte verber – sætningens grundpiller

Ordlister

Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

solbrændt
Jeg har set ordet solbrændt anvendt som ordet solskoldet. Det er min opfattelse at solbrændt tidligere kun blev brugt når man var blevet solbrun.
et el. to ord; i dag
Skal i dag skrives i et eller to ord? Fx jeg kommer i dag og i dag skinner solen?
i træk, i streg - el. i stræk
Min kæreste og jeg diskuterer om det hedder i træk eller i streg, altså fx hun sov 12 timer i træk eller hun sov 12 timer i streg?
KOL
Hvordan udtales lungesygdommen KOL/kol (kronisk obstruktiv lungesygdom)?
Solsystemet
Må man skrive Solsystemet med stort begyndelsesbogstav, eller skal det være med lille?
ulvetime
Jeg har forgæves søgt ordet "ulvetime" i ODS og andre opslagsværker. I tidernes morgen mener jeg at have været klar over, hvad der lå i ordet, men det er ...

SprogbrevetDR

Tørt vejr med nogen sol
af Erik Hansen, august 1995
Udtale
af Jørn Lund, november 1990
Udtale
af Jørn Lund, oktober 1993
Udtale
af Erik Hansen, december 1985
Skæve citater
af Erik Hansen, maj 1986
Udtale
af Erik Hansen, september 1986
Udtale
af Erik Hansen, maj 1987
Udtale
af Jørn Lund, december 1989
Pædagogisk genoptagelse
af Jørn Lund, september 1991
Find fem fejl
af Jørn Lund, november 1992
Kort
af Jørn Lund, november 1992
[1]

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Havelocks og flamingoer
af Henrik Andersson, Politiken, 24. oktober 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Stærke og svage
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 19. maj 2009

Temaer

Ordenes oprindelse

Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog

Ordsprog

Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...

Sprogteknologi

Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.

Leg og lær

Ordmuseum

Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Rebslagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (reb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skriftsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en bog, hvilket betyder at ordet kun bruges i skriftsprog eller litterært ...

Nyheder

Nyheder

Questioning Questions - program_2018
Program for "Open Symposium: Questioning Questions — in Language, Culture and Cognition".

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Bawtil
Mål & Mæle 17:3, 11/1994
Bestemt og ubestemt
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
Klima
Hvad betyder ordet klima?