Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: søfart

Mente du: søfort

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

fart sb., -en, i sms. søfarts-, fx søfartsbog, søfartsskole

Den Danske Ordbog

søfart substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en [ˈsøˌfɑˀd] samfærdsel med skibe der sejler erhvervsmæssigt, især med varer og passagerer skibsfart luftfart

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Søfart Sø-fart, en. (ænyd. d. s. (i bet. 1)) 1) (jf. -færd) det at sejle paa, befare havet; sejlads; især: sejlads, besejling, trafik med (handels)skibe, som næringsvej (med det formaal at transportere gods og passagerer); skibsfart (2). ieg . . har (stedse) elsket Søe Farten. Æreboe.11. *Søefarten aaben er, som Handelen vil gavne.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Artikler mv.

Temaer

Leg og lær

Ordmuseum

Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...