Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: sød

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
sød adj., -t, -e; søde sager; et sødt smil

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

sød1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) ubestemt form pluralis: - [ˈsøðˀ] 1 kortform af sødmælk sød2 adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -e; -ere, -est [ˈsøðˀ] • intetkøn: [ˈsød] norrønt sœtr, engelsk sweet; beslægtet med latin svavis 'mild', jævnfør svada, og med græsk hedys 'sød', jævnfør hedonist 1 med en personlighed, en væremåde eller et udseende der virker indtagende eller rørende på andre • om menneske eller dyr kær 1.a som vidner om sådanne egenskaber • om et menneskes eller et dyrs personlighed, væremåde eller udseende 1.b bruges i tiltale for at gøre en udtalelse, appel, bebrejdelse el.lign. mere indtrængende kære 1.c med et indtagende udseende • om genstand 2 som udtrykker venlighed, sympati, ømhed eller varme følelser over for nogen flink | kærlig 3 med en smag eller lugt der skyldes sukker eller minder om sukker sur | salt | bitter 4 forbundet med en følelse af lyst, velbehag, velvære eller dyb ro dejlig forsøde den søde kløe lyst til erotik det søde liv en sorgløs tilværelse præget af luksus og udskejelser det ved (den søde/sødeste) grød bruges som mildt kraftudtryk for at understrege en holdning, forsikring m.m. søde sager slik, kager el.lign. sød kartoffel = batat sød musik 1 overført sproglige signaler der vækker glæde eller positive forventninger 2 overført kærlighed, ømhed; gensidig erotisk tiltrækning sød tand overført bruges i udtryk om lyst til at spise noget sødt tage det sure med det søde acceptere såvel de ubehagelige som de behagelige sider ved en sag søde verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈsøːðə] give en sød eller sødere smag • fx ved tilsætning af sukker

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • sød: artig, behagelig, blid, dejlig, elskværdig, god, kærlig, mild, tiltalende, yndig; sødladen, slesk; sukret, vammel

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • sød sød

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Sød,1 I. Sød, en, et. se II. Sod.
sød,2 II. sød, adj. Høysg.AG.56. intk. og adv. -t (Høysg.AG.56) ell. (nu næppe br.) d. s. (Garboe.LH.46); (arkais., nu sj.) gl. bøjningsform (egl. akk. m.) -en (Jernskæg.D.53. FGuldb.I.157).   (uden for dial. arkais.) best. f. i ubest. anv. (jf. II. en sp. 34439ff.): en søde Duft. JakKnu.CD.20. jf. AaHans.S.115.
sød,3 III. sød, præt. af II. syde.
Sod,2 II. Sod, en (Pflug.DP.1102. JBaden. Gram.66. jf. VSO.VI.5.597. Feilb.) ell. (i alm.) et (Helt.Poet.213. Holb.HP.II.8. Trondh SelskSkr.V,2.138. MO. jf. VSO.VI.5.597. Feilb.). Høysg.AG.37.137. (ogs. skrevet Saad. Garboe.HA.57. Aakj.SV.II.169. Sjæll Bond.189. – dial. ogs. Sød ofl. Junge. Esp. 347. Rietz.569. jf. Feilb. samt u.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Typiske problemer

Adverbielt -t
Adverbialer (biled) er led eller dele af led der har den funktion at beskrive verber (udsagnsord), adjektiver (tillægsord), adverbier (biord) eller hele ...
Adverbier
Adverbier (biord) er en ret broget ordklasse fordi den består af en række småord med en række forskellige funktioner. Populært sagt er adverbierne de ord der ...
Basisreglerne
Kommaets funktion er at vise hvad der skal adskilles, og hvad der hører sammen i meningshelheder, så vi lettere kan forstå indholdet. Kommatering ...

Ordlister

T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

flødebolle
Hedder negerboller nu flødeboller? For mig har negerboller ikke noget med fløde at gøre. Flødeboller er noget man kun kan få hos bageren med flødeskum i - de ...
elske
Er det korrekt at sige at man elsker genstande, eller kan man kun elske levende væsner?
komma foran hvor
Jeg er i tvivl om kommaerne i denne sætning: "I den tid hvor musikerne skal øve symfonien på fuld tid er de helt og aldeles koncentrerede mens de efter ...
kære + adj. i bestemt form
Hedder det Kære energiansvarlige eller Kære energiansvarlig?
smuksak
Jeg faldt over ordet smuksak i dagbladet Politiken i maj måned. Jeg havde aldrig set det før, men en tur på Google viste at det var ret almindeligt på nettet. ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
Svaneunger
Hvad kalder man svanens unger?

SprogbrevetDR

Kort
af Erik Hansen, september 1985
Hvad I dog siger!
af Erik Hansen, maj 1989

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Sprogligt kønsskifte
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 31. oktober 2007

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dialekter

Sociolekter
En sociolekt er en social dialekt som kan fortælle om sprogbrugerens sociale status og tilhørsforhold

Ordenes oprindelse

Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie

Sproget på de digitale og sociale medier

Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog

Nyheder

Nyheder

Robotter skal lære flygtningebørn tysk
Forskere ved Bielefeld Universitet i Tyskland har eksperimenteret med brugen af robotter i sprogundervisningen.
"Så fylder jeg creme i parken"
Københavnernes lange vokaler kan ind i mellem skabe misforståelser. Det pointerer postdoc Nicolai Pharao på Sprogforandringscentrets sprogblog.
Er Pippis far sydhavskonge?
Gør politisk korrekt sprogbrug overhovedet nogen forskel?